For nogle naturtyper og søer kan grundvandet være en vigtig kilde til vand. Men er der vand nok og er det af en tilstrækkelig kvalitet?
Hvordan påvirker mængden og sammensætningen af grundvandet de søer og naturområder, der er afhængige af vand fra grundvandet? Og hvilken betydning kan det have, at der indvindes grundvand i nærheden? Det har Miljøstyrelsen bedt forskere fra Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland (GEUS) om at belyse.
Baggrunden for projektet er, at det i forbindelse med de kommende vandområdeplaner skal vurderes, om de danske grundvandsforekomster udnyttes bæredygtigt i forhold til den våde natur. Projektet skal derfor resultere i en metode, der gør det muligt at vurdere grundvandsforekomsternes mængde og kemiske kvalitet med den våde natur in mente.
Med de nye metoder kan det hidtidige vurderingsgrundlag således udvides, da der kan blive taget hensyn til grundvandets kontakt med den våde natur.
Fakta
Påbegyndt: Oktober 2017
Afsluttet: November 2019
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, GEUS
Officiel projekttitel: Vurdering af grundvandsforekomsters påvirkning af tilknyttede målsatte søer og af tilknyttede grundvandsafhængige terrestriske økosystemer i Natura 2000-områder
Kontakt: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Rapport: Vurdering af grundvandets kemiske og kvantitative påvirkning af søer
Forskere har udviklet et nyt værktøj, der kan hjælpe kommunerne i deres administration af tilladelser til indvinding af vand
For at gøre den nyeste viden om vandindvindings påvirkning af vandløb anvendelig, har Miljøstyrelsen bedt forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) om at udvikle et nyt screeningsværktøj, der har fået navnet ”VandWeb”.
”VandWeb” kan især hjælpe kommunerne, når de skal give tilladelser til indvinding af vand. For ved ansøgninger om indvindingstilladelser skal kommunerne bl.a. vurdere, hvilken påvirkning vandindvindingen har på vandløbenes økologiske tilstand.
”VandWeb” kan her bruges af kommunerne til at foretage den indledende screening af vandindvindingens konsekvenser for vandløb. Denne information skal suppleres med kommunens egen faglige viden om lokalområdet, inden den endelige beslutning om vandindvindingstilladelsen tages med hensyn til indvirkning på vandløbsøkologien.
KL og en række kommuner har været involveret i udviklingen af screeningsværktøjet.
Fakta
Påbegyndt: September 2017
Afsluttet: Marts 2020
Forskningsinstitution/konsulent: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Officiel projekttitel: Screeningsværktøj til beregning af kvantitativ påvirkning fra vandindvinding på vandløbsøkologi
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Vandweb (OBS: Vandweb indeholder data fra vandområdeplanerne 2015-2021 og vil ikke længere blive opdateret)
GEUS har udviklet ny metode til vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand for nitrat
I vandområdeplanerne skal det blandt andet fremgå, hvorvidt vores grundvandsforekomster er i god eller ringe tilstand for så vidt angår nitrat.
Tidligere vurderinger af grundvandsforekomsternes tilstand i forhold til nitrat har imidlertid været udsat for kritik. Derfor har Miljøstyrelsen igangsat et projekt, hvor forskere fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) skal udvikle og anvende en ny metode til at foretage mere omfattende tilstandsvurderinger for nitrat.
Den nye metode er baseret på en såkaldt konceptuel forståelsesmodel. Den konceptuelle forståelsesmodel bruges til at:
- Karakterisere grundvandets hydrogeokemiske forhold
- Vurdere grundvandets strømning og dæklagenes beskyttelse over for nitrat
Der opsættes en konceptuel model for de grundvandsforekomster med nitratdata, hvor der er mindst ét indtag med en overskridelse af kravværdien på 50 mg/l nitrat, eller, hvor der for det første ingen målepunkter er med et gennemsnitligt nitratindhold over kravværdien for nitrat og for det andet, er mere end 20% af grundvandsforekomstens volumen der ligger over den modellerede redoxfront.
Set i lyset af den konceptuelle forståelsesmodel og med inddragelse af en lang række faglige temaer, foretages der en systematisk gennemgang af nitratdata i grundvandsforekomsten. En konkret konceptuel model opstilles for den specifikke grundvandsforekomst, der fortæller om nitratpåvirkningen af grundvandsforekomsten.
Resultaterne af den nye metode er herefter anvendt til vurdering af grundvandsforekomsternes generelle kemiske tilstand for nitrat. Dette har resulteret i, at ud af 2050 grundvandsforekomster, er 1378 forekomster vurderet i god tilstand, mens 24 grundvandsforekomster er vurderet i ringe tilstand for nitrat. Set i forhold til grundvandsforekomsternes samlede volumen svare det til, at 5,1% af det samlede danske grundvandsvolumen er i ringe tilstand for nitrat.
Fakta
Påbegyndt: November 2017
Afsluttet: Marts 2020
Forskningsinstitution/konsulent: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Officiel projekttitel: Metode for vurdering af de danske grundvandsforekomsters kemiske tilstand og nye vurderinger af tilstanden fsva. nitrat
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Dokumentationsrapport - Nitrattilstand for grundvandsforekomster, metodeudvikling
Forskere skal undersøge, om reduceret vandføring har konsekvenser for smådyr og bundlevende alger i små vandløb
Hvordan påvirkes dyre- og plantelivet i små vandløb egentlig, hvis der begynder at strømme mindre vand igennem et vandløb? Det kan for eksempel være når vandboringer i nærheden får lov til at indvinde mere vand end ellers. Det skal forskere fra Aarhus Universitet (DCE) undersøge.
Forskernes undersøgelser foregår i et forsøgsanlæg ved Lemming. Her har de 12 kunstige vandløb (strømrender) til rådighed, hvor de individuelt kan styre vandføringen. På den måde kan forskerne undersøge om og i hvilken grad reduceret vandføring påvirker de smådyr og alger, der lever i renderne.
Projektet er ét blandt flere, som Miljøstyrelsen har igangsat, med henblik på at undersøge vandindvindings effekter på den økologiske tilstand i vandløb. Projekterne er igangsat for at kvalificere ny viden på området, heriblandt at undersøge, hvordan små vandløb påvirkes af vandindvinding, da de nuværende modeller hovedsageligt er baseret på data fra større vandløb.
Fakta
Påbegyndt: April 2018
Afsluttet: Februar 2020
Forskningsinstitution/konsulent: Aarhus Universitet (DCE)
Officiel projekttitel: Vurdering af vandindvindingernes effekt på smådyr og bundlevende alger i små vandløb
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
I 2019 udarbejder GEUS i samarbejde med Miljøstyrelsen en ny afgrænsning af de danske grundvandsforekomster, som tager højde for ny viden om den danske undergrund
Rigtig mange steder i Danmark er der under jordoverfladen vandførende lag, hvorfra der kan hentes betydelige mængder grundvand op – disse vandførende lag kalder man for grundvandsmagasiner. Administrativt samles de i såkaldte grundvandsforekomster, som kan bestå af ét eller flere magasiner.
Afgrænsningen af en grundvandsforekomst sker på baggrund af stedets geologi, udvekslingen af vand mellem magasinerne og andre relevante forhold.
I 2014 fandt den seneste store øvelse sted med at afgrænse de danske grundvandsforekomster og indtegne dem på kort.
Siden da har vi i Danmark fået en større viden om vores undergrund. Miljøstyrelsen har derfor igangsat dette projekt, hvor forskere fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) skal revidere afgrænsningen af de danske grundvandsmagasiner og –forekomster.
Som en del af projektet vil GEUS også levere det faglige grundlag for udpegning af drikkevandsforekomster, som er de steder, der kan indvindes drikkevand fra.
Til brug for vandområdeplanerne 2021-2027 er der taget udgangspunkt i den nye afgrænsning.
Fakta
Påbegyndt: Marts 2019
Afsluttet: 2020
Forskningsinstitution/konsulent: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Officiel projekttitel: Ny afgrænsning og delkarakterisering af de danske grundvandsforekomster samt fagligt grundlag for udpegning af drikkevandsforekomster
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
I Miljøstyrelsen holdes der løbende øje med, om der også i fremtiden er tilstrækkeligt grundvand, bl.a. til at sikre en god økologisk tilstand i vandløbene
I EU’s vandrammedirektiv er der fastsat retningslinjer for, at medlemslandene skal vurdere, om deres brug af grundvand har betydning for den grundvandsmængde, der er tilstede i deres grundvandsforekomster – en vurdering af den såkaldte kvantitative tilstand. Formålet med vurderingerne er at undersøge, om de enkelte lande har en miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af deres grundvandsressource.
Når vi her i Danmark undersøger vores grundvands kvantitative tilstand, vurderer vi om indvindingen af grundvand:
- Er for stor i forhold til den langsigtede grundvandsdannelse
- Har en negativ betydning for den økologiske tilstand i tilknyttede vandløb.
Det er forskere fra GEUS, der på vegne af Miljøstyrelsen gennemfører projektet, hvor betydningen af grundvandets kvantitative tilstand undersøges ift. miljøtilstanden i vandløb og grundvandsforekomstens udnyttelsesgrader.
Tilstandsvurderingen vil indgå i vandområdeplanerne for tredje planperiode, der gælder for årene 2021-2027.
Fakta
Påbegyndt: Maj 2019
Afsluttet: 2021
Forskningsinstitution/konsulent: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Officiel projekttitel: Kvantitativ tilstandsvurdering af de danske grundvandsforekomster 2019
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Nu er det muligt at tage højde for naturlige baggrundsværdier af sporstoffer og salte i tilstandsvurderinger af grundvand
Til brug for vandområdeplanerne 2021-2027, har GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) udviklet en ny metode til vurdering af de danske grundvandsforekomsters generelle kemiske tilstand for uorganiske sporstoffer og salte. Metoden er udviklet i 2020.
Alle sporstoffer og salte, der indgår i tilstandsvurderingerne, forekommer naturligt i grundvandet, i koncentrationer, der stedvist overskrider niveauet for de nationalt gældende tærskelværdier, der er fastsat for vandområdeplanerne 2021-2027. Da vurderingen af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand skal udtrykke konsekvenserne af eventuelle menneskelige påvirkninger, er der behov for at skelne mellem naturlige koncentrationer og egentlige forureninger.
På grund af den store variation i grundvandets kemiske sammensætning som følge af variationer i iltforhold, pH og geologi, fastsættes de naturlige baggrundsværdier med udgangspunkt i data om disse forhold. De naturlige baggrundsværdier beregnes på basis af data fra indtag fra grundvandsovervågningen (GRUMO) og vandforsyningsboringer for perioden 2000-2018. Med de nye baggrundsværdier peger resultaterne af de nye tilstandsvurderinger på nikkel som det mest betydende sporstof, med 13 forekomster vurderet til at være i ringe tilstand grundet nikkel.
Fakta
Påbegyndt: 2018
Afsluttet: 2020
Forskningsinstitution/konsulent: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Officiel projekttitel: Udvikling af metode til vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand for udvalgte uorganiske sporstoffer og salte
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Projektrapport: Udvikling af metode til vurdering af grundvandsforekomsters kemiske tilstand for udvalgte uorganiske sporstoffer og salte
GEUS har udviklet ny metode til vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand for pesticider
Til brug for vandområdeplanerne 2021-2027 har GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) udviklet en ny metode til vurdering af de danske grundvandsforekomsters generelle kemiske tilstand for pesticider (plantebeskyttelsesmidler og biocider). Metoden er udviklet mellem december 2019 og juni 2020, med inddragelse af ny viden, der er tilvejebragt efter offentliggørelsen af vandområdeplanerne for 2015-2021.
Den nye metode er baseret på en ny såkaldt konceptuel forståelsesmodel, der baserer sig på GEUS’ faglige arbejde med pesticider i såvel GRUMO som den pesticidforskning, der finder sted på GEUS.
I den nye metode foretages, for alle grundvandsforekomster, hvor der er mindst en boring, hvori analyseværdier for pesticider beregnet som gennemsnittet af de årlige gennemsnit i perioden 2013-2019 overskrider grundvandskvalitetskravene for pesticider, en konkret undersøgelse af grundvandsforekomsten. I den konkrete undersøgelse foretages en systematisk vurdering af de konkrete pesticiddata i grundvandsforekomsten, set i lyset af den konceptuelle forståelsesmodel for pesticider, og med inddragelse af en lang række faglige temaer. På den baggrund opstilles en konkret konceptuel model for den specifikke grundvandsforekomst, der fortæller hvor pesticidpåvirket grundvandsforekomsten er.
Den nye metode er herefter anvendt til vurdering af grundvandsforekomsternes generelle kemiske tilstand for pesticider. Dette har resulteret i, at ud af 2050 grundvandsforekomster er 535 grundvandsforekomster vurderet i god tilstand, mens 154 grundvandsforekomster er vurderet i ringe tilstand for pesticider. Set i forhold til grundvandsforekomsternes samlede volumen svarer det til, at 17 % af det samlede danske grundvandsvolumen er i ringe tilstand for pesticider.
Fakta
Påbegyndt: December 2019
Afsluttet: December 2020
Forskningsinstitution/konsulent: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Officiel projekttitel: Udvikling af metode til vurdering og gennemførelse af vurderinger af de danske grundvandsforekomsters kemiske tilstand for pesticider
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Projektrapport: Udvikling af metode og gennemførelse af vurderinger for de danske grundvandsforekomsters kemiske tilstand for pesticider
DTU og GEUS har udviklet ny metode til vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer ekskl. pesticider
Til brug for vandområdeplanerne 2021-2027 har DTU Miljø (Danmarks Tekniske Universitet) i samarbejde med GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) udviklet en ny metode til vurdering af de danske grundvandsforekomsters generelle kemiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer ekskl. pesticider. Metoden er udviklet mellem december 2019 og juli 2020, med inddragelse af ny viden, der er tilvejebragt efter offentliggørelsen af vandområdeplanerne 2015-2021.
Den nye metode er baseret på en såkaldt konceptuel forståelsesmodel, der baserer sig på DTU’s faglige ekspertise indenfor jord og -grundvandsforurening. Modellen bygger således på kriterier udviklet på grundlag af den konceptuelle forståelse af forureningskilder, transport, opførsel og forekomst i grundvandet af miljøfarlige forurenende stoffer. Som led i metodeudviklingen er der i projektet fastsat nye tærskelværdier for flere stoffer i gruppen af miljøfarlige forurenende stoffer. Vurderingerne af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer er i projektet gennemført med anvendelse af disse tærskelværdier.
I tilstandsvurderingen for de nye vandområdeplaner for 2021-2027, indgår nu 57 miljøfarlige forurenende stoffer, som er opdelt i syv stofgrupper: klorerede opløsningsmidler, BTEXN, phenoler, MtBE, vandopløselige opløsningsmidler, perflourerede stoffer (PFAS'er) og cyanider. Disse stoffer stammer som regel fra punktkildeforureninger.
I den nye metode foretages en konkret undersøgelse af alle grundvandsforekomster, hvor der i mindst én boring er mindst én overskridelse af tærskelværdierne for miljøfarlige forurenende stoffer beregnet ud fra gennemsnittet af de årlige gennemsnit af de målte værdier for de pågældende stoffer, som der er blevet analyseret for i perioden 2013-2019, hvorefter der opstilles en konkret konceptuel model for hver grundvandsforekomst til brug for vurdering af, i hvor høj grad grundvandsforekomsten er påvirket af miljøfarlige forurenende stoffer over tærskelværdierne.
Den nye metode er herefter anvendt til vurdering af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer. Dette har resulteret i, at 1939 grundvandsforekomster er vurderet i god tilstand (ud af 2050 grundvandsforekomster), 19 forekomster er vurderet i ringe tilstand og 92 i ukendt tilstand. Langt størstedelen af grundvandsforekomsterne er vurdereret i ringe tilstand grundet forurening med chlorerede opløsningsmidler, men BTEXN udgør ligeledes en betydelig del.
Fakta
Påbegyndt: December 2019
Afsluttet: December 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DTU og GEUS
Officiel projekttitel: Vurdering af de danske grundvandsforekomsters kemiske tilstand for MFS: Metodeudvikling og resultater
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Projektrapport: Vurdering af de danske grundvandsforekomsters kemiske tilstand for MFS: Metodeudvikling og resultater
Klimaet har en stor effekt på grundvandets kvalitet og kvantitet. Derfor undersøges det, hvordan grundvandets tilstand påvirkes i en verden hvor klimaet forandrer sig
I 2019 iværksatte Miljøstyrelsen i samarbejde med GEUS et projekt med fokus på at opkvalificere den eksisterende viden om sammenhængen mellem klimaforandringer, grundvand og det øvrige vandmiljø.
Projektet belyser:
- Om klimaforandringer i forhold til grundvand, vil kunne have betydning for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger.
- Om overvågningsprogrammet er sammensat på en måde, der vil kunne øge viden om klimaforandringernes betydning for grundvandsforekomsternes tilstand.
- Om de virkemidler, der eventuel kommer i spil i grundvandssammenhæng, er ”klimarobuste” - dvs. er modstandsdygtige over for ændringer i klimaet og tager højde for ændringer i grundvandsstanden som følge af ændret nedbør. Klimarobuste løsninger er relevante da det i de fleste klimascenarier, forventes at se grundvandsdannelsen stige i vinterhalvåret og hyppigheden og varigheden af tørkeperioder i sommerhalvåret ligeledes stige.
Vurderingen i projektet er lavet på basis af fremskrivninger til år 2100, på baggrund af udvalgte klimamodeller, samt ved anvendelse af scenarieberegninger, som er gennemført ved hjælp af hydrologiske modeller. Klimafremskrivningerne peger på betydelige ændringer i risikoen for både oversvømmelses- og tørkehændelser, og der er derfor behov for, at klimatilpasningen gennemføres med øje på disse modsatrettede hensyn og ekstreme hændelser. Desuden viser resultaterne at oversvømmelses- og tørkehændelser potentielt kan føre til en øget risiko for saltvandsindtrængning i grundvandsforekomster tæt på kysten.
Løsninger der kun har sigte på at reducere oversvømmelsesrisikoen, er derfor ikke ’klimarobuste’, hvorimod løsninger, der indtænker øget risiko for oversvømmelse såvel som tørke vurderes som værende klimarobuste løsninger for grundvands kemiske og kvantitative tilstand. Klimarobuste løsninger kunne være tiltag, der forsinker og tilbageholder vand, særligt i forhold til skybrud i sommerhalvåret og tørkehændelser af naturlige årsager eller afledte effekter af menneskelig aktivitet.
Samlet set viser projektet, at grundet de geologiske og geografiske forskelle, der findes på tværs af landet, vil problemstillingerne afledt af klimaforandringer være forskellige og skal tilpasses til det enkelte område.
Fakta
Påbegyndt: Januar 2019
Afsluttet: December 2019
Forskningsinstitution/konsulent: GEUS
Officiel projekttitel: Vurdering af klimaændringernes påvirkning af vandmiljøet i forhold til ændringer af grundvandsstanden
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Projektrapport: Vurdering af klimaændringers påvirkning af vandmiljøet i forhold til ændringer af grundvandsstanden (NIFA)
I forbindelse med vandområdeplanerne for tredje planperiode 2021-2027 igangsatte Miljøstyrelsen i efteråret 2020 en undersøgelse af drikkevandsforekomsternes kemiske tilstand
Drikkevandstesten blev, som led i vandområdeplanerne 2021-2027, gennemført ved en forespørgsel direkte hos kommunerne, suppleret med data fra den nationale boringsdatabase, Jupiter, samt inddragelse af viden om vandværkers tidligere og nuværende dispensationer om videregående rensning af råvand og dispensationer fra drikkevandskvalitetskrav.
Ud af de 2050 grundvandsforekomster, vi har i Danmark, er 1705 udpeget som drikkevandsforekomster. Vurderingen af drikkevandsforekomsternes kemiske tilstand baseres på grundvandsdirektivets drikkevandstest. Ifølge drikkevandstesten vurderes en drikkevandsforekomst at være i ringe kemisk tilstand, hvis et af følgene kriterier er opfyldt: 1) En drikkevandsboring i forekomsten er sløjfet eller taget ud af drift grundet forurening. 2) Ændring eller intensivering af vandbehandlingen på vandværker, der indvinder vand fra drikkevandsforekomsten, når dette sker på grund af forurening.
Gennemgangen af svarene fra kommunerne og resultaterne af drikkevandstesten viste, at i alt 113 forekomster er i ringe kemisk tilstand for en eller flere kemiske parametre (nitrat, chlorid, arsen, nikkel, pesticider og MFS). Da drikkevandstesten ikke er blevet udført ved de tidligere planperioder, er drikkevandstesten gennemført for hele perioden mellem 2009-2020.
En drikkevandsforekomst vurderes i ringe kemisk tilstand, hvis blot én drikkevandsboring i forekomsten er opgivet til indvinding af drikkevand, eller hvis behandlingen af vand, indvundet fra blot én kildeplads i forekomsten, øges. Det forudsættes altså ikke, at en vis minimums-andel af drikkevandsressourcen i forekomsten er påvirket. At drikkevandstesten resulterer i, at en forekomst er i ringe kemisk tilstand, indebærer derfor ikke i sig selv, at forekomsten i det hele eller i det væsentligste er påvirket af kemiske stoffer, sådan at den må opgives som drikkevandsforekomst.
Fakta
Påbegyndt: September 2020
Afsluttet: Juni 2021
Officiel projekttitel: Vurdering af kemisk tilstand i drikkevandsforekomster til vandområdeplanerne 2021-2027
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
GEUS har foretaget beregninger af nitratpåvirkningen af grundvandsforekomsterne, når den målrettede regulering for kvælstof ændres fra Vandområdeplan 2015-2021 til Vandområdeplan 2021-2027
Når Vandområdeplan 2021-2027 afløser Vandområdeplan 2015-2021, ændres den målrettede regulering af kvælstofudvaskningen. Den målrettede regulering skal via etablering af efterafgrøder sikre, at der sker en reduktion i udledningen af kvælstof fra markerne til de kystnære farvande. I Vandområdeplan 2021-2027 vil der være områder, hvor den målrettede regulering reduceres eller helt bortfalder. Der vil også være områder, hvor den øges. I de områder, hvor den målrettede regulering reduceres eller helt bortfalder, kan det medføre en øget nitratbelastning af de grundvandsforekomster, der påvirkes af tilstrømmende grundvand fra disse områder.
Ifølge Vandrammedirektivet må tilstanden i grundvandsforekomsterne ikke forringes. Der er derfor gennemført et projekt, hvor forskere fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har beregnet betydningen af ændringen af den målrettede regulering for de grundvandsforekomster, som påvirkes af tilstrømmende grundvand fra områder, hvor den målrettede regulering reduceres eller helt bortfalder.
Beregningerne er foretaget for 2 forskellige situationer:
- Prognose 1: I denne situation beregnes, hvad ændringen af den målrettede regulering alene betyder. Her sammenlignes effekten af at fortsætte med den målrettede regulering, som den er fordelt i Vandområdeplan 2015-2021, med effekten af at erstatte den med en fordeling svarende til Vandområdeplan 2021-2027.
- Prognose 2: I denne situation beregnes forskellen af den samlede effekt af både den målrettede regulering, baseline-effekter (som er den forventede effekt på kvælstofudvaskningen af allerede vedtagne initiativer) samt øvrige kvælstofregulerende indsatser i Vandområdeplan 2021-2027 for hhv. perioden 2018-2022 (delperiode af Vandområdeplan 2015-2021) og perioden efter 2027, hvor alle indsatserne i Vandområdeplan 2021-2027 forventes fuldt implementeret.
Resultaterne for prognose 1 viser, at kravet om ”ikke-forringelse” for et antal grundvandsforekomster ikke kan overholdes, når Vandområdeplan 2021-2027 afløser Vandområdeplan 2015-2021. Samlet set forventes dette, at medføre en merbelastning på ca. 704 tons kvælstof i grundvandsforekomsterne på landsplan.
Resultaterne for prognose 2 viser, at de samlede effekter for grundvandet af kvælstofreguleringerne stort set balancerer, når udvaskningen i perioden 2018-2022 sammenlignes med effekterne af kvælstofreguleringerne i perioden efter 2027.
Fakta
Påbegyndt: November 2021
Afsluttet: April 2023
Forskningsinstitution/konsulent: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
Officiel projekttitel: National Kvælstofmodel - Opgørelse af ændret kvælstofpåvirkning til grundvandsforekomster fra den nuværende regulering til den kommende regulering
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
I foråret 2022 blev der igangsat et forsknings- og udviklingsprojekt med henblik på at afdække udvalgte retlige problemstillinger vedrørende vandrammedirektivets bestemmelser om grundvandsafhængige terrestriske økosystemer (GATØ). Dette arbejde resulterede i en dokumentationsrapport, som indeholder:
- Et oplæg til en workshop afholdt i Miljøstyrelsen juni 2022 med deltagelse af inviterede fagpersoner, hvor den naturfaglige forudsætninger for grundvandsafhængige terrestriske økosystemer blev diskuteret
- En opsamling på diskussionerne på workshoppen
- Fire konstruerede eksempler på identifikation og afgrænsning af grundvandsafhængige terrestriske økosystemer i forskellig skala fra 0,5 til 600 ha
- En beskrive, hvad der skal opfattes som en væsentlig påvirkning af et grundvandsafhængigt terrestrisk økosystem, og som består af et notat om væsentlighedskriterier i EU-lovgivningen
Fakta
Påbegyndt: Februar 2022
Afsluttet: Juni 2023
Forskningsinstitution/konsulent: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Officiel projekttitel: Vurdering af de juridiske ramme for vurdering af grundvandspåvirkning på grundvandsafhængige terrestriske økosystemer.
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Projektrapport: Grundvandsafhængige terrestriske økosystemer
Materiale vedrørende juridisk analyse
I 2022 blev der igangsat et forsknings- og udviklingsprojekt med henblik på udvikling af et forslag til en metode til at vurdere grundvandsforekomsters kemiske påvirkning af målsatte overfladevandområder med MFS. I dette projekt indgår de målsatte overfladevandområder; vandløb og kystvande. Metoden skal kunne benyttes til at undersøge, om tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra grundvandsforekomster forhindrer målopfyldelse i tilknyttede målsatte overfladevandområder (vandløb og kystvande), eller om stofferne giver anledning til en signifikant forringelse af tilstanden i målsatte overfladevandområder.
Projektet afsluttes med en dokumentationsrapport.
Som en del af projektet er udarbejdet et notat omhandlende status på viden om PFAS i forhold til grundvandets mulige påvirkning af overfladevand med PFAS. Der er tale om en opsamling af eksisterende viden i Danmark og i udlandet i forhold til forskellige medier, hvor der er konstateret PFAS-forbindelser. Notatet er udført af rådgiveren WSP.
Fakta
Påbegyndt: Juni 2022
Afsluttet:
Forskningsinstitution/konsulent: DTU Sustain og WSP
Officiel projekttitel: Grundvandets kemiske påvirkning på målsatte overfladevandområder med miljøfarlige forurenende stoffer
Kontakt Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Fakta
I Danmark er grundvandet en af vores allervigtigste ressourcer. Adgangen til rent vand er af afgørende betydning for mennesker samt for plante- og dyrelivet på landjorden og i vandet. Hver dag pumpes der derfor tusindvis af liter rent grundvand op fra undergrunden. Fra vandværkerne strømmer vandet ud i vandrør og hen til huse, skoler, svømmehaller, gartnerier, hospitaler og til landbruget og virksomhederne.