IE-direktivet - jordforurening

IE-direktivet (Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner) afløser det tidligere IPPC direktiv. Til forskel fra IPPC direktivet indeholder IE-direktivets artikel 22 nye regler om jordforurening. Som noget nyt skal virksomheder, der håndterer visse stoffer, gennemføre en basistilstandsrapport enten i forbindelse med opstart af en ny virksomhed, eller når en eksisterende virksomhed får revurderet sin miljøgodkendelse.

Læs Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner

Direktivets regler om bl.a. basistilstandsrapport er gennemført i Miljøbeskyttelsesloven og Jordforureningsloven, i henhold til Lov nr. 241 af 13. marts 2019 (Miljøbeskyttelsesloven ).

Derudover er reglerne om basistilstandsrapport suppleret i Godkendelsesbekendtgørelsen (Bek. Nr. 1317 af 20. november 2018), kapitel 7.

Hvad er formålet med at lave en basistilstandsrapport?

Ved hjælp af basistilstandsrapporten er det hensigten i IE Direktivet at sammenligne tilstanden, når IE aktiviteten ophører med den tilstand, der var ved opstart af aktiviteten. Hvis der ved ophør findes en væsentlig forøgelse af forureningsniveauet, skal driftsherren bringe anlægsområdet tilbage til den tilstand, der er beskrevet i basistilstandsrapporten.

Hvilke oplysninger skal der bruges i en basistilstandsrapport?

Ved udarbejdelse af basistilstandsrapporten, kan der tages udgangspunkt i oplysninger fra eksempelvis en eventuel kortlægning efter jordforureningsloven på vidensniveau 1 eller 2. Når det skal vurderes om eksisterende oplysninger kan bruges, vil der blive lagt vægt på om oplysningerne er tilstrækkelige nye, om eventuelle prøver er taget de rigtige steder, og om der er yderligere kilder til forureningen.

Indsamling af oplysninger om nuværende og tidligere brug af virksomhedens areal – samt gennemførelse af jord- og grundvandsmålinger – vil svare til fremgangsmåden ved kortlægning efter jordforureningsloven på vidensniveau 1 og 2. Det er ikke forudsat at en eventuel forurening skal endelig afgrænses i forbindelse med at der laves basistilstandsrapport.

I Godkendelsesbekendtgørelsen er det beskrevet i bilag 6, hvilke oplysninger en basistilstandsrapport skal indeholde.

Læs EU-Kommissionens vejledning om basistilstandsrapporter

Læs EU- Kommissionens udkast til IED-vejledning

Læs Miljøstyrelsens bemærkninger til EU-Kommissionens udkast til IED-vejledning

Hvor ofte skal der laves basistilstandsrapport?

Basistilstandsrapporten skal kun laves en gang med mindre en miljøgodkendelse kræver et tillæg til basistilstandsrapporten.

Hvordan finder man ud af hvilke stoffer der er farlige og relevante?

De stoffer - der er klassificeret som "farlige" i forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger - skal anvendes, fremstilles eller frigives af virksomhederne for at udløse krav om basistilstandsrapport. Farlige stoffer er ifølge IE-direktivet stoffer eller blandinger som klassificeres som farlige i forhold til artikel 3 i Rådets forordning nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

Stoffet skal bruges, frigives eller fremstilles fra en aktivitet omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen. At det skal være knyttet op på aktiviteten betyder, at eksempelvis en olietank der bruges til opvarmning af kontorbygninger ikke udløser et krav om basistilstandsrapport.

Derudover skal stoffet være relevant og farligt for en jord – eller grundvandforurening. Eksempelvis vil den eksplosive gas butan der opbevare i en overjordisk tryktank ikke være relevant i forhold til en jord- eller grundvandsforurening. Et andet eksempel er brug af rottegift udendørs.

Brug af anden lovgivning?

En forurening der findes ved undersøgelser til brug for basistilstandsrapporten, kan godt være omfattet af reglerne om påbud efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven.

Særlige problemstillinger i forbindelse med basistilstandsrapporten

Selv om anlægget er indrettet i overensstemmelse med BAT- konklusioner og BREF-dokumenter på godkendelses- eller revurderingstidspunktet, udelukker det ikke, at håndteringen af relevante farlige stoffer kan give anledning til en forurening af jord eller grundvand på anlægsområdet.

Virksomheder kan derfor være omfattet af krav om at udarbejde basistilstandsrapport, da der ifølge IE-direktivet skal udarbejdes en basistilstandsrapport, hvor aktiviteten indebærer, at der bruges, fremstilles eller frigives relevante farlige stoffer, som kan give anledning til en forurening af jordbund eller grundvand på anlægsområdet.

Basistilstandsrapporten skal gøre det muligt ved driftsophør at foretage en kvantificeret sammenligning af forureningsniveauet i jord og grundvand med tilstanden på det tidspunkt, hvor basistilstandsrapporten blev udarbejdet.

Ved driftsophør skal der renses op til det kvantitative niveau, som basistilstandsrapporten har fastlagt. De forureninger, der skal renses op, er de, som er sket i perioden mellem basistilstandsrapportens udarbejdelse og driftsophøret.

Hvis V1- eller V2 kortlægningen vedrører de samme relevante farlige stoffer, som der anvendes fremadrettet, vil basistilstandsniveauet kunne fastlægges på baggrund af tekniske undersøgelser og/eller ved inddragelse af allerede eksisterende data for forureningsniveauet, såfremt disse data repræsenterer det aktuelle forureningsniveau.

Hvis der fremadrettet håndteres relevante farlige stoffer, der ikke tidligere har været håndteret på anlægget, vil man ved fastlæggelsen af basistilstandsniveauet kunne antage, at der ikke er en forurening med disse stoffer på anlægsområdet.

I ophørssituationen bliver forureningstilstanden i jord og grundvand vurderet i forhold til de samme parametre som i basistilstandsniveauet.

For virksomheder, der håndterer mange relevante farlige stoffer, kan samle-/indikatorparametre anvendes, hvis der findes en analysemetode/stof, der repræsenterer de stoffer, der er udpeget.

Ved monitering kan det accepteres at anvende samle-/indikatorparametre på samme vis som i undersøgelserne i forbindelse med basistilstandsrapporten. Der skal være en sammenhæng mellem samle-/indikatorparameteren og gruppen af relevante farlige stoffer.

På baggrund af en konkret vurdering fastsætter myndigheden i godkendelsen vilkår om monitering af jord og grundvand.

Viser analyseresultater fra moniteringen en ændring i niveauet for samle-/indikatorparameteren, kan dette fx udløse krav om identifikation af, hvilket relevant enkeltstof der giver anledning til ændringen.

I trin 1-3 skal alle tanke omfattes, der aktuelt og fremadrettet bruges til opbevaring af de relevante farlige stoffer, der håndteres på anlægget.

En eventuelt konstateret forurening rapporteres straks til tilsynsmyndigheden, jfr. mbl. §21, og beskrives i basistilstandsrapporten, jf. trin 8. Forurening, der opdages i forbindelse med udarbejdelse af BTR, håndteres efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven, herunder reglerne om påbud til forureneren om undersøgelser/oprensning.

Såfremt påbudsmulighederne er udtømte, må forureneren betaler princippet opgives, og jordforureningen indgår i den offentlige indsats, det vil sige forureningen overgår til regionen.

Ældre, nedlukkede enheder, som ikke længere modtog affald pr. 16. juli 2001, falder uden for reglerne om basistilstandsrapport, og skal ikke indgå.

Farligt affald deponeret på enheder klassificeret til at modtage farligt affald skal indgå i vurderingen af om der er behov for at udarbejde en basistilstandsrapport (trin 1-3).
Affald deponeret på enheder klassificeret til at modtage ikke-farligt affald skal ikke indgå i vurderingen.

Relevante, farlige stoffer der bruges til eller frigives fra aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med anlæggets deponeringsaktiviteter skal også indgå i vurderingen. Dette gælder uanset om aktiviteterne understøtter deponering af farligt eller ikke-farligt affald. Aktiviteter der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med deponeringsaktiviteten er aktiviteter, der understøtter eller supplerer deponeringsaktiviteten, fx en plads for påfyldning af brændstof, et værksted eller en vaskeplads.

Der arbejdes p.t. på at definere hvilke stoffer der skal vurderes i trin 1-3 på deponier.

For deponeringsenheder og de aktiviteter, der ligger indenfor den membranbelagte del af et deponi vil basistilstanden være beskrevet ud fra den senest gennemførte grundvandsmonitering, der er fastsat som vilkår i den eksisterende godkendelse eller revurdering. Der kan dog eventuelt suppleres med målinger af relevante farlige stoffer eller stofgrupper, såfremt den nuværende grundvandsmonitering er mangelfuld (Basistilstandsrapporten vil udgøres af en rapport, der indeholder alle de relevante elementer nævnt i tillægget til Kommissionens vejledning fsva. afsnittet ”Præsentation og fortolkning af data i rapportens tekstdel” og ”Præsentation af rå data (bilag til rapporten)”).