Det er som udgangspunkt kun tilladt at tilskudsfodre på § 3-beskyttede arealer i hidtidigt omfang, mens der som udgangspunkt er forbud mod tilskudsfordring på arealer med tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. På arealer, hvor der er tinglyst servitut om vådområde- , lavbundsprojekt eller Klima-Lavbundsprojekt, er tilskudsfodring heller ikke tilladt. Mineraltilskud anses ikke som tilskudsfodring. Mange af vores truede og sjældne dyre- og plantearter, lever på næringsfattige områder. Derfor er der et ønske om at begrænse tilførsel af næringsstoffer – også fra tilskudsfoder. Ud over at der med tilskudsfodring tilføres næringsstoffer, så ændrer tilskudsfodringen ofte også på dyrenes adfærd. Så vil de i høj grad være mere omkring foderhækken og i mindre grad bevæge sig rundt på arealet og nedbide f.eks. træer og buske.
På de fleste naturarealer er der dermed visse begrænsninger ift. hvor meget dyrene må tilskudsfodres. Derfor er det som udgangspunkt nødvendigt at tilpasse antallet af dyr til det pågældende areal, når græsningen bliver tilrettelagt, så man er sikker på, at der er foder nok til dyrene på arealerne.
Valg af dyr i naturplejen
For at undgå, at tilskudsfodre på naturarealer, er der nogle overvejelser man som dyreholder bør gøre sig, når man udfører naturpleje med husdyr. Det er vigtigt, at tage udgangspunkt i arealerne og nøje overveje hvilken dyretype og race man benytter.
De intensive kvægracer benyttes af og til i naturpleje, men er oftest ikke det oplagte valg, da de har et stort vækstpotentiale. Derimod er de ekstensive racer mere nøjsomme dyr og kan i langt højere grad bedre klare sig uden tilskudsfodring hele eller en stor del af året. Hvis man udfører naturpleje med intensive racer, kan der primært på ekstensive arealer, være behov for at tilskudsfodre kalvene.
Du kan læse mere om robuste kvægracer til naturpleje i dette faktaark
Naturarealernes foderværdi
En kultureng producerer langt mere foder i løbet af en græsningssæson, end et overdrev eller en hede. Det er derfor væsentligt, at tilpasse dyretrykket til den mængde foder arealet producerer henover sæsonen. Det kan være nødvendigt, at regulere græsningstrykket i løbet af en sæson, ligesom græsvæksten kan variere fra år til år, afhængigt af forhold, som temperatur, nedbør m.m.
For at få størst mulig foderværdi ud af arealet bør man planlægge afgræsningen i forhold til vækstsæsonen:
Foderproduktionen er størst, og foderværdien bedst, i maj og juni. Derfor bør dyrene lukkes ud, så snart arealerne er afvandede, så de kan ”bære”, og der er vækst i græsset.
Helårsgræsning
Hvis man udfører helårsgræsning, kan der opstå behov for tilskudsfodring om vinteren. Dette bør man have forberedt sig på, så man i god tid er afklaret med, om det er tilladt at tilskudsfodre eller har fået søgt en dispensation hvis behovet for tilskudsfodring opstår.
Du kan læse mere om helårsgræsning som driftsgren i dette faktaark
Søg dispensation
Hvis det vurderes, at der på et § 3-beskyttet areal er behov for at øge tilskudsfodringen udover hidtidigt omfang, er det vigtigt i forvejen, at søge en dispensation fra kommunen. Bliver der givet tilskud til naturplejen under 5-årigt tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer, skal der desuden, uanset omfang, søges dispensation hos Landbrugsstyrelsen.
Placering af foderhæk
Hvis der skal tilskudsfodres, er det vigtigt at placere foderhækken i god afstand til den mest værdifulde del af arealet. På den måde undgår man optrædning af værdifuld natur. Det kan være en god ide at flytte foderpladsen jævnligt, så plantedækket ikke ødelægges.
Kalveskjul
Er der kalve på arealet, kan det være nødvendigt at opstille et kalveskjul, hvis det er tilladt. På arealer med tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer er det tilladt at fodre i kalveskjul. Her kan kun kalvene få foder. På den måde udnyttes deres tilvækstevne. På forårsfødte kalve, der fravænnes ved en alder på 5-6 måneder, kan der være op til 50 kg ekstra tilvækst at hente ved tilskudsfodring.
Strategi for afgræsning uden tilskudsfodring
Arealer uden tilskudsfodring kræver, at der er lagt en klar strategi for, hvilke dyr der afgræsser naturarealerne.
Forslag til strategi:
- Kælvninger om efteråret (anbefales især ved intensive racer) så kalvene bliver taget fra, inden køerne kommer ud på naturarealerne.
- Førstegangskælvere skal ikke afgræsse ekstensive arealer, da de så vil have for lav tilvækst. Køer er først udvoksede, når de er 3,5-4 år, og de kælver typisk første gang, når de er 2 år. Derfor er der større krav til foder hos førstegangskælvere end hos ældre køer. Man kan evt. vælge kun at lukke goldkøer ud på ekstensive arealer. Golde, drægtige køer er de mest nøjsomme (indtil 1-2 måneder før kælvning). Ekstensive racer med kalve klarer sig bedst på ekstensive arealer uden mulighed for kalveskjul.