Produkter kan godkendes i hele EU på én gang

EU-godkendelsen gør, at produktet bliver godkendt i alle EU-lande på en gang og skal derfor ikke gensidig anerkendes i de øvrige EU-lande. Du kan søge om EU-godkendelse for produkter i bestemte produkttyper, der anvendes på samme måde i hele unionen. Se de pågældende produkttyper nederst på siden.

Nedenfor kan du læse, hvordan du får din godkendelse i hele EU. Bemærk, at der opkræves gebyrer fra både det europæiske kemikalieagentur, ECHA, og medlemslandene for behandling af en gensidig anerkendelse af den evaluerende medlemsstat.

Læs mere om gebyrer

Sådan får din virksomhed EU-godkendelse

Ansøgningsprocessen er lidt anderledes for ansøgninger om EU-godkendelse:

Før du sender din samlede ansøgning, skal du sende en sammenfatning af det biocidholdige produkts egenskaber (SPC) til det europæiske kemikalieagentur, ECHA. Formålet med at indsende denne sammenfatning er at give ECHA mulighed for at vurdere, om dit biocidholdige produkt hører under Biocidforordningen.

Herefter sender I en ansøgning gennem R4BP til det europæiske kemikalieagentur, ECHA, med bekræftelse af, at det biocidholdige produkt kan anvendes på samme måde på tværs af unionen. Ansøgningen skal også indeholde navnet på den myndighed i det EU-land, som I vil have til at foretage vurderingen af ansøgningen. For danske virksomheder vil det som regel være Miljøstyrelsen, men der er mulighed for at sende ansøgningen til myndighederne i et andet EU-land. Denne myndighed skal også vedlægge en bekræftelse på, at man vil behandle ansøgningen.

Når gebyret for behandling af ansøgningen er betalt til både ECHA og den vurderende myndighed, giver agenturet den vurderende myndighed grønt lys til at gå i gang med at behandle ansøgningen.

Herefter behandler myndigheden ansøgningen, hvis ansøgningen lever op til de formelle krav. Myndigheden har 1 år til at vurdere ansøgningen, hvorefter ansøgningen går videre til ECHA, der laver en indstilling til EU-kommissionen, som indenfor 180 dage foretager en endelig vurdering og kommer med en indstilling. Myndighedens sagsbehandlingstid kan forlænges hvis der skal efterspørges yderligere information fra ansøger.

Selvom produktet med en EU-godkendelse ikke skal godkendes i alle medlemsstater, så har virksomheden alligevel en forpligtigelse. Inden produktet markedsføres i en medlemsstat, skal virksomheden notificere de relevante medlemsstater om markedsføringen. Dette sker i R4BP og er forbundet med et gebyr.

Bemærk, at der opkræves et gebyr fra både ECHA og den vurderende myndighed i medlemslandet for at modtage og behandle ansøgningen. Desuden opkræves der et årligt gebyr fra ECHA, så længe godkendelsen løber.

Kan mit produkt få EU-godkendelse?

Det er ikke alle produkttyper, der kan få EU-godkendelse.Produkter af produkttype 14, 15, 17, 20 og 21 ikke få EU-godkendelse