3. Vilkår til erstatningsskoven (bkg. §§ 6 - 7)
3.1 Generelle krav til erstatningsskoven
§ 6. Erstatningsskovsarealet skal kunne blive fredskovspligtigt efter skovlovens § 4, og skal inden for en rimelig tid kunne bringes til at opfylde skovlovens krav til anvendelse af fredskovspligtige arealer, jf. skovlovens §§ 8 – 10.
Erstatningsarealet skal først og fremmest opfylde de vilkår, der er fastsat herom i afgørelsen om ophævelse eller dispensation, jf. afsnit 3.2.
Hertil kommer, at erstatningsarealet skal opfylde de almindelige betingelser for at et areal kan blive fredskovspligtigt, jf. vejledningen til skovlovens til § 4, afsnit 2.3. Det afgørende er således, at arealet fremover reserveres til skovdrift og omfattes af skovlovens regler herom.
I samme omfang som det umiddelbart er tilladt efter loven at have andet end højstammet sluttet skov på et fredskovspligtigt areal, er det også tilladt, at erstatningsarealet har en sådan arealanvendelse. F.eks. vil op til 10 pct. af erstatningsarealet kunne være åbne naturarealer, jf. lovens § 10, nr. 4.
Evt. vil også en større del af erstatningsarealet kunne have en anden arealanvendelse, jf. eksemplerne i afsnit 2.3.3. Det vil i givet fald være tilplantningsplanen, som godkendes af skovlovsmyndigheden, der er afgørende for i hvilket omfang arealet kan benyttes til andet end træproduktion og højstammet skov.
Erstatningsskoven kan etableres på arealer som ikke er skovbevoksede eller på arealer, som allerede er bevokset med skov, som ikke er fredskovspligtig.
Hvis erstatningsskoven ønskes etableret på allerede skovbevoksede arealer, som ikke lever op til skovlovens § 4 om bæredygtig skovdrift, bør der stilles som vilkår, at der på erstatningsarealet inden en nærmere fastsat frist på normalt 3 år, hvor gennemførslen af vilkår skal være påbegyndt, og på en nærmere angiven måde lever op til skovlovens regler, f.eks. at der etableres ydre skovbryn, at arealer med juletræer og pyntegrønt på mere end 10 % af arealet udfases eller at hensynet til friluftslivet inddrages i driften af arealet.
3.2 Vilkår til erstatningsskoven i afgørelsen
§ 6, stk. 2. Miljøstyrelsen kan stille vilkår om erstatningsskovens placering og etablering, herunder om at:
1) Erstatningsskoven placeres i nærheden af det areal, den skal erstatte.
2) Erstatningsskoven placeres bynært, når den skal erstatte et bynært areal.
3) Etableringen af erstatningsskoven sker med særlige naturtyper eller træarter, hvis den skal erstatte sådanne naturtyper eller træarter.
Stk. 3. Ansøger skal udarbejde en tilplantningsplan for erstatningsskovsarealet herunder en tidsfrist for etableringen, som Miljøstyrelsen skal godkende.
§ 7. Administration af skovlovens § 39, stk. 1, nr. 5, om fastsættelse af vilkår om erstatningsskov skal respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv 92/43 EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (habitatdirektivet), som beskrevet i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
§ 6, stk. 2, og § 7 beskriver hvilke vilkår der kan stilles til erstatningsskoven i en afgørelse om ophævelse af fredskovspligten eller dispensation herfra. Opremsningen af vilkår i § 6, stk. 2, er ikke udtømmende.
Små erstatningsskovsarealer bør så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende fredskov, og samnoteres med denne, hvis dette er muligt. Herudover angiver de beskrevne vilkår i § 6, stk. 2, en ønskelig retning, dvs. erstatningsskoven bør placeres nær det areal den skal erstatte, bynær skov bør erstattes af bynær skov og skov af en særlig fin kvalitet bør erstattes med skov af en lignende kvalitet. I øvrigt afhænger det af de konkrete omstændigheder, hvilke vilkår der med rimelighed kan begrundes.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. december 1998
Nævnet stadfæstede skovlovsmyndighedens afgørelse om ophævelse af fredskovspligten på arealer, der skulle bruges til udvidelse af Billund Lufthavn. Der var i afgørelsen stillet krav om, at erstatningsskoven skulle etableres bynært, uden at det var specificeret, at den skulle etableres bynær i forhold til Billund by. Nævnet lagde i sin afgørelse til grund, at skoven ikke i særligt vidt omfang blev brugt af borgerne i Billund, og fandt herefter, at ”det er tilstrækkeligt, at der er stillet krav om, at erstatningsskoven skal placeres bynært, uden at det specifikt er anført, at placeringen skal være i nærheden af Billund by.”
Der bør stilles vilkår om, at erstatningsskoven, når arealet er fundet, er etableret inden en frist på normalt max. 3 år.
Bestemmelsen i § 7 sikrer, at der i forbindelse med et krav om erstatningsskov kan stilles vilkår f.eks. om placering og udformning af erstatningsskovsarealet, som gør, at afgørelsen kan respektere habitatdirektivets og habitatbekendtgørelsens regler.
3.3 Udnyttelse af tilladelsen inden erstatningsarealet kendes
Som udgangspunkt bør erstatningsarealet være kendt, før der meddeles tilladelse til den foranstaltning, der udløser kravet om erstatningsskov. Dette sikrer at ansøgeren har et stærkt incitament til at anvise et erstatningsareal hurtigst muligt, da tilladelsen ellers ikke kan bruges.
Gives tilladelse uden at erstatningsarealet er fundet falder dette incitament væk, og hvis vilkåret om erstatningsskov ikke overholdes, vil tilladelsen som regel være udnyttet, når det konstateres. Den eneste mulighed for at håndhæve vilkåret vil herefter være at meddele påbud.
Der er ikke noget til hinder for, at tilladelsen meddeles uden at der er fundet et erstatningsareal. I så fald bør der stilles vilkår om, at tilladelsen ikke må udnyttes før der er enighed om et erstatningsareal, og der bør fastsættes en meget kort tidsfrist (1/2 til max. 1 år) til at finde et erstatningsareal. Afgørelsen bør desuden indeholde så præcise anvisninger som muligt på de krav, der stilles til erstatningsarealet, f.eks. om bynærhed, andel af løvtræ og omtrentlig størrelse.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. januar 2002
Nævnet stadfæstede skovlovsmyndighedens tilladelse om fredskovspligt på et erstatningsareal der lå 50 km fra det areal, den oprindelige afgørelse vedrørte. Klager gjorde gældende at erstatningsarealet burde udlægges i den pågældende kommune, som var meget skovfattig. Nævnet anførte bl.a., at der ikke i den oprindelige tilladelse til dispensation var stillet krav om erstatningsskovens placering, og at et erstatningsareal bør findes rimeligt hurtigt efter tilladelsen til dispensation er givet. Af hensyn til den tid der ville gå før et egnet areal i Jelling kunne findes, fandt Nævnet ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling.
Gives tilladelse uden at erstatningsarealet er fundet, vil den efterfølgende afgørelse om fredskovspligt på erstatningsarealet være en selvstændig afgørelse, som kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En evt. klage over afgørelsen om erstatningsarealet vil dog ikke betyde at den tilladelse, der udløser kravet om erstatningsskov, ikke kan udnyttes.
Bortfaldsfristen for en afgørelse er normalt 3 år, medmindre andet er bestemt i afgørelsen, jf. skovlovens § 42. I en særskilt afgørelse efter skovlovens § 4 om erstatningsskov, bør der ikke fastsættes nogen bortfaldsfrist, da afgørelsen følger op på et vilkår i en afgørelse om dispensation eller ophævelse.
4. Puljeskov (bkg. § 8)
§ 8. Ved etablering af en puljeskov tillader Miljøstyrelsen, at et nærmere bestemt areal bliver fredskovspligtig og herefter inden for en nærmere afgrænset periode kan anvendes til at opfylde fremtidige vilkår om erstatningsskov, uanset at puljeskoven er fredskovspligtig på det tidspunkt, hvor kravet om erstatningsskov skal opfyldes.
Stk. 2. I en puljeskov kan indgå både skovbevoksede arealer og arealer, som etableres gradvist som skov, indtil hele arealet opfylder skovlovens krav til anvendelse af fredskovspligtige arealer, jf. skovlovens §§ 8 – 10.
Stk. 3. En puljeskov kan anvendes til at opfylde vilkår om erstatningsskov, der stilles både til ejeren af puljeskoven og til andre, som har aftalt med ejeren, at vilkåret om erstatningsskov kan opfyldes på det pågældende puljeareal, jf. § 9.
Puljeskov er et areal, som bliver fredskovspligtigt efter skovlovens § 4, men som alligevel i en periode kan anvendes til at modsvare fremtidige vilkår om erstatningsskov.
Muligheden for at etablere puljeskov gælder både for offentlige myndigheder og private ejere. Alle, som får en afgørelse om, at et areal bliver fredskovspligtigt efter skovlovens § 4, kan derfor – hvis de ansøger om det – samtidig få tilladelse til at lægge arealet ud som puljeskov.
Tilladelse til anvendelse som puljeskov kan også gives til arealer, som allerede er skovbevoksede, men ikke fredskovspligtige. Dog skal offentligt ejede arealer være utilplantede for at kunne blive puljeskov, idet skovbevoksede, offentligt ejede arealer altid automatisk vil være omfattet af fredskovspligt efter skovlovens § 3, stk. 1, nr. 3.
4.1 Arealet skal være egnet til fredskov
Tilladelse til anvendelse som puljeskov gives i tilknytning til en afgørelse efter skovlovens § 4, om at et areal, som er egnet til bæredygtig skovdrift, og som ikke allerede er fredskov, kan blive fredskovspligtigt.
Vilkårene for etableringen af puljeskov følger de sædvanlige vilkår for etablering af fredskov efter skovlovens § 4. Der kan således stilles vilkår om selve tilplantningen, og vilkår om at arealet skal være tilplantet inden for en kortere årrække på normalt 3 år, jf. vejledningen til skovlovens § 4.
I samme omfang som det er umiddelbart tilladt efter loven at have andet end højstammet sluttet skov på et fredskovspligtigt areal, er det også tilladt, at puljeskov har en sådan arealanvendelse. F.eks. vil op til 10 pct. af puljeskoven – evt. et større areal efter lovens §§8-10, jf. bekendtgørelsen om erstatningsskov §8 – kunne være åbne naturarealer og alligevel bruges til at modsvare krav om erstatningsskov.
Skovlovsmyndigheden drager omsorg for, at hele puljearealet noteres som fredskovspligtigt i matriklen.
4.2 Der må ikke være givet tilskud til etableringen
Et areal der bliver fredskovspligtigt fordi der gives tilskud til etableringen af skov på arealet kan ikke anvendes til puljeareal, jf. lovbemærkningerne til § 39, stk. 2.
Bemærkningerne til skovloven fra 2004, § 39, stk. 2:
”Det forudsættes som hidtil, at der ikke vil blive givet tilladelse til at anvende et areal til puljeskov, hvis beslutningen om fredskovspligt på arealet træffes som følge af et vilkår i et tilsagn om tilskud til etableringen af skov på arealet. Derudover forudsættes der ikke at være begrænsninger i muligheden for at få tilladelse til at anvende arealer, der bliver fredskovspligtige efter § 4 til puljeskov. Alle, som etablerer fredskov uden tilskud, får dermed mulighed for efter ansøgning at anvende arealet som puljeskov.”
Tidligere var det ikke muligt at etablere puljeskov på arealer, hvor landbrugspligten samtidig blev ophævet. Dette forbehold er nu ophævet. Der vil derfor kunne gives tilladelse til at etablere puljeskov på arealer, hvor landbrugspligten ophæves efter landbrugslovens bestemmelser med vilkår om, at arealerne bliver fredskovspligtige.
4.3 Frist for anvendelse af puljearealet til erstatningsskov
Bemærkningerne til skovloven fra 2004, § 39, stk. 2:
”Som hidtil vil der normalt blive stillet vilkår om, at tilladelsen til at anvende et areal som puljeskov begrænses til 10 år. Afgørelsen om fredskovspligt efter § 4 er dog bindende for hele arealet, uanset om det i løbet af 10 års perioden anvendes som erstatningsskov eller ej.”
Som udgangspunkt bør fristen altså være 10 år. Der kan maksimalt fastsættes en frist på 20 år, og kun hvis der er en særlig begrundelse herfor.
Ved 10 års fristens udløb ophører arealets status som puljeareal, og fredskovspligten binder herefter også for den del af arealet, som ikke er blevet anvendt til at modsvare krav om erstatningsskov.
5. Opfyldelse af vilkår om erstatningsskov ved betaling (bkg. § 9)
§ 9. Miljøstyrelsen kan tillade, at en anlægsmyndighed eller en skovejer, som skal opfylde vilkår om etablering af erstatningsskov, betaler for skovetablering på et offentligt ejet areal eller et privat ejet areal, som vedkommende ikke selv ejer, og som samtidig bliver fredskovspligtigt efter skovlovens § 4.
Stk. 2. En puljeskov, som nævnt i § 8, kan også finde anvendelse i denne forbindelse.
Stk. 3. For arealer, omfattet af stk. 1, tages der ved beregning af størrelsen af det beløb, der skal betales for etablering af erstatningsskov på offentlige arealer, udgangspunkt i de faktiske omkostninger ved etablering af erstatningsskoven, herunder omkostninger til jordbearbejdning, såning eller plantekøb, plantning, hegning, renholdelse, eventuel efterbedring, eventuel etablering af særlige naturtyper mv. For arealer omfattet af stk. 2, tages der ved beregning af størrelsen af det beløb, der skal betales for etablering af erstatningsskov på offentlige arealer, udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved etablering af den konkrete puljeskov, herunder omkostninger til jordbearbejdning, såning eller plantekøb, plantning, hegning, renholdelse, eventuel efterbedring, eventuel etablering af særlige naturtyper mv.
Bemærkningerne til skovloven fra 2004:
”Ikke alle skovejere eller anlægsmyndigheder o.lign. ønsker eller har umiddelbar mulighed for at etablere ny skov på egne arealer, hvis de får en forpligtelse til at etablere erstatningsskov. Der bør i sådanne tilfælde – i overensstemmelse med hidtidig praksis – være mulighed for, at vedkommende kan betale sig ud af forpligtelsen, enten ved at betale for tilplantning af puljearealer, eller ved at betale for tilplantning af offentlige eller private arealer, som samtidig bliver fredskov.
Betalingen for erstatningsskov på offentlige arealer vil tage udgangspunkt i de faktiske omkostninger. For at undgå unødig administration anvendes dog i praksis nogle standardsatser for hhv. løv- og nåleskov – alt efter hvilke vilkår der stilles i forbindelse med tilladelsen.”
Ordningen hvor en privat person betaler for etablering af erstatningsskov på Miljø- og Fødevareministeriets arealer, herunder køb af puljeskov, administreres af skovlovsmyndigheden i den centrale styrelse.
6. Sikkerhed for erstatningsskovens etablering (bkg. §§ 10 – 11)
§ 10. Den, der skal etablere erstatningsskov, skal overfor Miljøstyrelsen stille sikkerhed i form af en bankgaranti eller lignende for etablering af erstatningsskoven inden for en nærmere angiven frist. Sikkerhedens størrelse skal kunne dække omkostningerne til jordbearbejdning, såning eller plantekøb, plantning, hegning, renholdelse, eventuel efterbedring, eventuel etablering af særlige naturtyper mv.
Stk. 2. Der kræves ikke sikkerhedsstillelse for offentlige myndigheders forpligtelser til at etablere erstatningsskov, eller i tilfælde hvor erstatningsskovsarealerne i forvejen er skovbevoksede.
§ 11. Sikkerhedsstillelsen frigives, når Miljøstyrelsen har godkendt, at den etablerede erstatningsskov opfylder de vilkår, der er stillet i forbindelse med tilladelsen. Frigivelsen kan ske etapevis i takt med, at de fastsatte vilkår opfyldes. Sikkerhedsstillelsen vil blive frigivet til den, der ejer ejendommen på det tidspunkt, hvor betingelserne for frigivelsen er opfyldt.
Stk. 2. Hvis etableringen af erstatningsskoven ikke er sket inden for den fastsatte frist, frigives sikkerheden til Miljøstyrelsen, som derefter etablerer erstatningsskoven i henhold til de vilkår, der er fastsat for etableringen. Eventuelle overskydende beløb udbetales til ejeren af ejendommen.
Efter bekendtgørelsen er det er krav, at den der skal etablere erstatningsskov skal stille sikkerhed i form af en bankgaranti eller lignende for etablering af erstatningsskoven overfor skovlovsmyndigheden, jf. § 10, stk. 1.
Kravet om sikkerhedsstillelse gælder ikke for offentlige myndigheder eller hvis erstatningsarealet i forvejen er skovbevokset, jf. § 10, stk. 2.
Hvis et erstatningsareal i forvejen er bevokset, kan der være behov for at stille vilkår om bankgaranti, hvis det er nødvendigt at stille vilkår til arealet, for at det kan leve til skovlovens § 4, jf. afsnit 3.1.
Der er ikke behov for, at der stilles bankgaranti, hvis der samtidig med afgørelsen om ophævelse eller dispensation fra fredskovspligten godkendes et puljeareal som erstatningsareal.
Normalt skal der ikke stilles vilkår om bankgaranti for erstatningsarealer på mindre end 1-2 ha. Hvis der i andre tilfælde undtagelsesvis ikke stilles vilkår om bankgaranti, skal det begrundes i afgørelsen.
I forbindelse med større råstofgravninger eller andre større projekter, som sker i etaper over en længere årrække, skal der stilles bankgaranti for etablering af det samlede erstatningsareal. Bankgarantien kan frigives efterhånden som vilkåret om erstatningsskov opfyldes.
Hvis der stilles vilkår om sikkerhed, bør den stilles som en anfordringsgaranti, så den kan frigives uden dommerkendelse. Sikkerhedens størrelse skal kunne dække omkostningerne til jordbearbejdning, såning eller plantekøb, plantning, hegning, renholdelse, eventuel efterbedring, eventuel etablering af særlige naturtyper mv. Den skal være stilet til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C.
Hvis tidsfristen for etableringen af erstatningsskoven undtagelsesvis er meget lang, f.eks. 10-20 år, kan det være hensigtsmæssigt at inflationssikre sikkerheden ved at forlange en årlig opskrivning af saldoværdien med f.eks. 2,5 %.
Sikkerhedsstillelsen frigives, når skovlovsmyndigheden har godkendt, at den etablerede erstatningsskov opfylder de vilkår, der er stillet i forbindelse med tilladelsen. Hvis det er ejendommens ejer, der stiller sikkerhed, er det vigtigt, at sikkerheden ajourføres ved et eventuelt ejerskifte, således at den nye ejer overtager forpligtelsen. Sikkerhedsstillelsen frigives til den, der har stillet sikkerheden på det tidspunkt, hvor betingelserne for frigivelsen er opfyldt, jf. § 11, stk. 1. Frigivelsen kan ske etapevis i takt med, at de fastsatte vilkår opfyldes.
Hvis etableringen af erstatningsskoven ikke er sket inden den fastsatte frist, kan sikkerhedsstillelsen frigives til skovlovsmyndigheden, som derefter kan anvende beløbet til at etablere erstatningsskoven i henhold til de fastsatte vilkår. Eventuelle overskydende beløb udbetales til ejeren af ejendommen, jf. § 11, stk. 2.
7. Klage
Afgørelser om erstatningsskov vil altid normalt optræde som et vilkår i en afgørelse om dispensation til byggeri mv. eller om at ophæve fredskovspligten, og vil derfor kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet som led i denne afgørelse.
Vilkåret om f.eks. erstatningsskov vil også kunne påklages særskilt, dvs. uden at der klages over den afgørelse, der ligger til grund for vilkåret. En klage, der alene vedrører et vilkår til en afgørelse, har ikke opsættende virkning. Tilladelsen kan derfor udnyttes, selv om klagen er under behandling sideløbende.
Hvis erstatningsarealet ikke er fundet på tidspunktet for den primære afgørelse, vil afgørelsen om fredskovspligt på erstatningsarealet være en selvstændig afgørelse efter skovlovens § 4, som kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i overensstemmelse hermed.