Affaldsforbrænding

Status Sidste revision
Revisionen påbegyndt i 2014 2006

Særlige regler

For store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg gælder der det specielle forhold, at der i IE-direktivet er særskilte krav, som gælder ud over BREF.

Emissionsgrænserne i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om luftforurening fra store fyringsanlæg udtrykker minimumskrav. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse også foretages en vurdering med udgangspunkt i BREF dokumentet. Denne vurdering kan føre til, at der fastsættes lavere emissionsgrænseværdier.

Disse særlige regler er gældende i overgangsfasen indtil BAT-konklusionerne på området forelægger. 

BAT tjekliste

Her kan I finde en BAT tjekliste om affaldsforbrænding .

Her kan I finde en BAT tjekliste om nyttiggørelse af affald .

Introduktion

På denne side kan I læse en kort introduktion til BREF-dokumentet for affaldsforbrænding. I kan få et indblik i, hvilke aktiviteter der er beskrevet i dokumentet, de væsentligste miljøpåvirkninger fra de forskellige aktiviteter og se eksempler på, hvad der ifølge BREF-dokumentet er de bedste tilgængelige teknikker for affaldsforbrænding.

BREF-dokumentet for affaldsforbrænding omfatter de aktiviteter, der er omfattet af punkt 5.1 og 5.2 i IPPC-direktivets bilag 1, i det omfang der er tale om forbrænding af affald:

”5.1. Anlæg til bortskaffelse eller genanvendelse af farligt affald som defineret i listen omtalt i artikel 1, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF, som defineret i bilag II A og II B (operation R1, R5, R6, R8 og R9) til direktiv 75/442/EØF og i Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald (3), med en kapacitet på mere end 10 tons/dag.

5.2. Anlæg til forbrænding af dagrenovation som defineret i Rådets direktiv 89/369/EØF af 8. juni 1989 om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale affaldsforbrændingsanlæg (4), og 89/429/EØF af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestående kommunale affaldsforbrændingsanlæg (5), med en kapacitet på mere end 3 tons/h.”

BREF-dokumentet giver et generelt overblik over affaldsforbrændingssektoren med fokus på de mest udbredte typer af affaldsforbrændingsanlæg og affaldsfraktioner. BREF-dokumentet omhandler kun egentlig affaldsforbrænding, og ikke fx termisk behandling af visse affaldstyper eller medforbrænding af affald i fx cementovne og store fyringsanlæg. For sådanne aktiviteter henvises til BREF-dokumentet for cement- og kalkindustrien  og BREF-dokumentet for store fyringsanlæg  .

Selvom det primære fokusområde i BREF-dokumentet er forbrænding, er pyrolyse og forgasning af affald også beskrevet i dokumentet. BREF-dokumentet beskæftiger sig ikke med valget af forbrænding som metode til affaldsbortskaffelse, ligesom der ikke foretages sammenligninger af affaldsforbrænding med andre metoder til affaldsbortskaffelse.  Nedenfor introduceres BREF-dokumentet for affaldsforbrænding kort. For en mere uddybende beskrivelse af de forskellige aktiviteter, herunder teknikker, emissioner mv., henvises til det danske resume eller hele BREF-dokumentet  på engelsk (602 sider/10,4 MB).

Affaldsforbrænding

Forbrænding anvendes til behandling af en række forskellige affaldsfraktioner. Affaldsforbrænding er blot en del af et ofte komplekst affaldsbehandlingssystem, som sikrer en hensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af de forskellige affaldsfraktioner, der dannes i samfundet i dag.
Udviklingen inden for affaldsforbrænding er gået hurtigt i de seneste 10 – 15 år. Lovgivningen på området har haft en stor betydning for udviklingen inden for sektoren, og har især resulteret i en reduktion af luftemissionen fra de enkelte anlæg.
Affaldsforbrændingssektoren kan generelt opdeles i følgende undergrupper, selvom aktiviteterne på de enkelte anlæg dog kan variere en del:

  • Forbrænding af blandet husholdningsaffald
    Anlæg der typisk behandler blandet og ubehandlet husholdningsaffald og dagrenovation. I visse tilfælde kan der også være tale om særlige affaldsfraktioner eller restprodukter fra industrielle aktiviteter (affald fra industrielle aktiviteter og restprodukter, der ikke er defineret som farligt affald, forbrændes også på anlæg, der udelukkende er beregnet hertil).
  • Forbrænding af forbehandlet husholdningsaffald og andre forbehandlede affaldsfraktioner
    Anlæg der behandler affald, som er indsamlet særskilt, forbehandlet eller på anden måde bearbejdet, således at affaldets karakteristiske egenskaber afviger fra typisk blandet affald (fx forbrænding af RDF-rest (refuse derived fuel).
  • Forbrænding af farligt affald
    Denne undergruppe omfatter industrielle anlæg og forbrænding af farligt affald på særlige anlæg beregnet til forbrænding af forskellige typer farligt affald.
  • Slamforbrændingsanlæg
    På visse anlæg forbrændes spildevandsslam i ovne der udelukkende er beregnet hertil. I andre tilfælde forbrændes spildevandsslammet sammen med andre affaldsfraktioner (fx husholdningsaffald).
  • Forbrænding af klinisk risikoaffald
    Anlæg til forbrænding af klinisk risikoaffald fra hospitaler og lignende institutioner, er typisk centrale anlæg eller forbrændingsanlæg på det enkelte hospital. I visse tilfælde kan særlige typer af klinisk risikoaffald forbrændes på andre anlæg, fx sammen med blandet husholdningsaffald eller farligt affald.

Typiske processer og teknikker

BREF-dokumentets kapitel 2 beskriver de typiske processer og teknikker, der anvendes på affaldsforbrændingsanlæg. Kapitlet fokuserer på de mest udbredte metoder til affaldsforbrænding, men indeholder også information om pyrolyse og forgasning. Kapitlet indeholder beskrivelser af følgende aktiviteter:

• Modtagelse af affald.
• Oplagring af affald og råmaterialer.
• Forbehandling af affald (primært behandlinger som foretages på selve anlægget).
• Indfyring af affald.
• Anvendte teknikker i forbindelse med den termiske behandling (ovndesign etc.).
• Energiudnyttelse (fx dampkedler og forskellige muligheder for energiforsyning).
• Røggasrensningssystemer (grupperet efter de stoffer der anvendes).
• Håndtering af røgrensningsprodukter.
• Overvågning og kontrol med emissioner.
• Behandling og kontrol med spildevand (fx overfladevand fra anlægsområdet, spildevand fra røggasrensningen og drænvand fra oplagring af affald).
• Håndtering og behandling af slagge.

Miljøpåvirkninger

Det primære formål med termisk behandling af affald er at reducere de generelle miljøpåvirkninger, der alternativt vil opstå som følge af affaldsdannelsen. De enkelte forbrændingsanlæg giver dog i sig selv anledning til miljøpåvirkninger i form af emissioner og ressourceforbrug. De tekniske installationer på de enkelte anlæg, samt driften af anlæggene har stor betydning for miljøpåvirkningernes karakter og omfang. De typiske miljøpåvirkninger fra affaldsforbrænding omfatter følgende hovedkategorier:

• Emissioner til luft og vand fra selve forbrændingsprocessen (herunder lugt).
• Dannelsen af røgrensningsprodukter fra forbrændingsprocessen.
• Støj og vibrationer fra anlægget.
• Energiforbrug og energiproduktion.
• Forbrug af råmaterialer (reagenter) til røggasrensning.
• Diffuse emissioner – primært fra oplagring af affald.
• Begrænsning af risikoen ved oplagring, håndtering og forbrænding af farligt affald.

Indførelsen og håndhævelsen af tidssvarende emissionsstandarder og anvendelsen af moderne teknologi til emissionsbegrænsende foranstaltninger har bidraget til at reducere luftemissionen så meget, at risikoen for forurening fra forbrændingsanlæg i dag betragtes som relativ beskeden. Den fortsatte anvendelse af effektive emissionsbegrænsende foranstaltninger til reduktion af luftemissionen vil dog stadig være et væsentligt indsatsområde for forbrændingsanlæg. Mange forbrændingsanlæg udnytter energien i affaldet til produktion af elektricitet og varme. Fra politisk side har man forsøgt at fremme mulighederne for at udnytte affaldets energi til energiproduktion, hvilket er med til at understrege forbrændingsanlæggenes positive miljøeffekt. Der er således et stort potentiale i affaldsforbrændingssektoren til i højere grad at være producent af energi.

Eksempler på BAT

BREF-dokumentets konklusioner vedrørende bedste tilgængelige teknikker for affaldsforbrænding er opdelt i en generel beskrivelse af BAT for affaldsforbrænding samt specifikke eksempler på BAT for forbrænding af forskellige affaldsfraktioner. Da der ofte forbrændes forskellige affaldsfraktioner på et anlæg, vil det være relevant at læse de generelle eksempler på BAT, kombineret med de konkrete eksempler på BAT for de pågældende affaldsfraktioner. Nedenfor er listet eksempler fra BREF-dokumentet på BAT inden for affaldsforbrænding. På visse områder har listen karakter af en oplistning af de aktiviteter, der er nærmere belyst i selve BREF-dokumentet. For oplysninger om de emissionsniveauer, der defineres som BAT, henvises til BREF-dokumentet.

Generel BAT:

  • Anlæggets design og valget af teknologi skal tilpasses de fysiske og kemiske karakteristika for det affald, der modtages på forbrændingsanlægget, med henblik på at sikre minimale driftsforstyrrelser.
  • Forbehandling af det affald der modtages, således at affaldet er så homogent som muligt og tilpasset det pågældende anlægs design og teknologi. Omvendt bør der ikke foretages en forbehandling af affaldet ud over, hvad der er nødvendigt, da en overdreven forbehandling af affaldet i sig selv kan give anledning til miljøpåvirkninger.
  • Indførelse af et miljøledelsessystem.
  • Indførelse af en kvalitetskontrol af det affald, der modtages på anlægget, med henblik på at sikre at affaldet er egnet til at blive forbrændt på det pågældende anlæg.
  • Minimering af planlagte og ikke-planlagte nedlukninger af ovnlinier.
  • Anvendelse af forskellige teknikker til at kontrollere selve forbrændingen (fx tilførslen af ilt til forbrændingsprocessen).
  • Drift af forbrændingsanlægget som specificeret i artikel 6 om driftsbetingelser i EU’s direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald.
  • Ovntemperaturen skal være tilstrækkelig høj til at sikre en fuldstændig forbrænding af affaldet, men bør ikke overstige dette niveau væsentligt, da en for høj ovntemperatur kan medføre andre miljøpåvirkninger.
  • Anvendelsen af støttebrændere for at sikre og vedligeholde en optimal drift af anlægget.
  • Ved forgasning og pyrolyse af affald er det BAT at undgå yderligere affaldsdannelse ved at udnytte brændværdien af røgrensningsprodukterne i et ekstra forbrændingstrin eller på anden måde genanvende restprodukterne. De emissionsniveauer, der defineres som BAT i den forbindelse, er de samme som gælder for traditionel affaldsforbrænding.

Energiudnyttelse

Udnyttelse af affaldets brændværdi har afgørende miljømæssig betydning for affaldsforbrændingssektoren. BREF-dokumentet indeholder flere eksempler på BAT i relation til udnyttelse af energien i affaldet. Dokumentet beskriver bl.a.:

  • Specifikke teknikker der defineres som BAT.
  • Dampkedlens effektivitet.
  • Kraftvarme produktion, fjernvarme, industriel dampforsyning og produktion af elektricitet.
  • Forventet energiudnyttelse.

Røggasrensning

Røggasrensningsanlæggene på affaldsforbrændingsanlæg er blevet udviklet gennem en længere årrække for at kunne opfylde stadig skrappere grænseværdier, og i dag er der tale om højteknologiske anlæg. Indretningen og driften af røggasrensningsanlægget har afgørende betydning for anlæggets evne til at kontrollere luftemissionen. BREF-dokumentet beskriver bl.a.

  • Processen i forbindelse med valg af røggasrensningssystem.
  • En række specifikke teknikker der defineres som BAT.
  • Niveauer for røggasrensningsanlæggets ydeevne, der defineres som BAT.

Spildevand

BREF-dokumentets konklusioner vedrørende spildevand fra affaldsforbrænding omhandler følgende emner:

  • Recirkulering af visse spildevandsstrømme.
  • Separate drænsystemer for visse spildevandsstrømme.
  • Behandling af spildevand fra våd røggasrensning på anlægget.
  • Emissionsniveauer for udledning af spildevand fra våd røggasrensning.
  • Anvendelsen af specifikke teknikker.

Restprodukter

BREF-dokumentets konklusioner vedrørende restprodukter fra affaldsforbrænding omhandler følgende emner:

  • Slagge og bundaske skal indeholde mindre end 3 % TOC (organisk kulstof) med typiske værdier liggende i intervallet 1-2 %.
  • En oplistning af specifikke teknikker, der i den rette kombination kan opnå ovenstående minimumskrav til TOC indhold.
  • Særskilt håndtering af bundaske og flyveaske.
  • Udvinding af ferro og non-ferro metaller fra slaggen med henblik på genanvendelse (i det omfang at koncentrationen af de pågældende metaller er så høj, at det kan betale sig).
  • Behandling af bundaske og andre restprodukter med specifikke teknikker, således at restprodukterne opfylder kravene til genanvendelse eller eventuelle krav til den pågældende bortskaffelsesmetode.

Udover ovennævnte generelle bedste tilgængelige teknikker for restprodukter, indeholder BREF-dokumentet eksempler på BAT for restprodukter ved forbrænding af følgende affaldsfraktioner:

  • Husholdningsaffald.
  • Forbehandlet husholdningsaffald og udvalgte fraktioner af husholdningsaffald.
  • Farligt affald.
  • Spildevandsslam.
  • Klinisk risikoaffald.

De specifikke eksempler på BAT inden for forbrænding af ovenstående affaldsfraktioner, omhandler følgende aktiviteter:

  • Husholdningsaffald.
  • Forbehandlet husholdningsaffald og udvalgte fraktioner af husholdningsaffald.
  • Farligt affald.
  • Spildevandsslam.
  • Klinisk risikoaffald.

De specifikke eksempler på BAT inden for forbrænding af ovenstående affaldsfraktioner omhandler følgende aktiviteter:

  • Håndtering, oplagring og forbehandling af affald.
  • Forbrændingsteknikker.
  • Niveauer for energiudnyttelse.

Ovenstående oplistning af eksempler på BAT er udførligt beskrevet i BREF-dokumentet for affalds­forbrænding. Desuden beskriver BREF-dokumentet emissionsniveauer for forskellige typer af affalds­forbrænding. Download nedenstående materiale, hvis I vil vide mere om BAT inden for området:

Resumé af BREF-dokumentet (dansk, 2006)

Hele BREF-dokumentet  (engelsk, 2006, 602 sider/10,4 MB)