Bliv klogere på PFAS

PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en gruppe af kemiske stoffer, som bruges i mange forskellige dagligdags produkter. PFAS kan blandt andet findes i maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, skivoks og tæpper. Der er i dag identificeret op mod 12.000 PFAS. Mange PFAS er mobile i vandmiljøet og kan derfor bevæge sig over store afstande. Det betyder, at man kan finde PFAS i mange afsides egne, såsom Arktis.

Problemet med PFAS er, at stofferne er meget svært nedbrydelige, og at det derfor kan tage mange år for stofferne at blive nedbrudt. Og når stofferne ikke forsvinder, ophober de sig i stedet i så høje koncentrationer, at nogle af dem kan være skadelige for miljøet og mennesker.

PFAS vurderes problematiske, da stofferne er svært nedbrydelige eller kan nedbrydes til svært nedbrydelige stoffer. Når stoffer er svært nedbrydelige, kan de ophobes i så store mængder, at de kan være skadelige for miljøet og mennesker.

Om de bedst undersøgte PFAS ved man, at de kan medføre sundhedseffekter såsom, effekter på leveren og immunsystemet, lavere fødselsvægt og effekter på fertiliteten og/eller det ufødte barn. Endvidere mistænkes stofferne også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Du kan læse mere om sundhedseffekterne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

PFAS anvendes i mange forskellige produkter på grund af deres egenskaber. I tøj og andre tekstiler, bruges de primært på grund af vand- og smudsafvisende egenskaber, men stofferne giver også øget holdbarhed og slidstyrke.

PFAS har mange anvendelser og kan derfor findes i flere forskellige produkter såsom emballage, elektronik, imprægneringsmiddel, byggemateriale og tøj. Du kan læse nærmere om brugen på vores side om PFAS i forbrugerprodukter.

Miljøstyrelsen følger udviklingen af den kendte viden om PFAS tæt og tilpasser herved overvågning, lovgivning og dialogen med erhvervslivet. Inden for de seneste år har Miljøstyrelsen blandt andet:

• Sikret tilpasning af grænseværdi i forskellige medier, som fx drikkevand.
• Bidrager og deltager i arbejdet med EU restriktionsforslaget som skal begrænse brugen af alle PFAS. Du kan læse mere om arbejdet og tidshorisonten for forslaget her på siden.
• Givet støtte til udviklingsprojekter der handler om PFAS, herunder substituering af problematiske kemikalier såsom PFAS (MUDP), og Udredningsprojekt vedr. analysemetoder til undersøgelse for PFAS-forbindelser i jord, grundvand og overfladevand (TUP).
• Miljøstyrelsen har ud over det almindelige overvågningsprogram for PFAS i grundvand- og overfladevand (NOVANA), foretaget PFAS målinger i miljøet når der har været indikationer på, at der kunne være et problem. Her kan nævnes undersøgelsen af PFAS i badevand sommeren 2022, screening af PFAS i vandløb nær brandøvelsespladser, screening af tilstedeværelsen af PFAS i deponerede vindmøllevinger mm.

Derudover vil Miljøstyrelsens kommende arbejde blandt andet inkludere initiativer i regeringens PFAS-handleplan, samt igangsættelse af en PFAS-videnstaskforce, der skal indsamle den nuværende viden om PFAS og identificere videnshuller, som Danmark med fordel kan bidrage til at lukke og derved håndtere de problemstillinger, der findes om PFAS i miljøet.

De danske regioner arbejder på at kortlægge forurenede grunde. Når en grund er kortlagt som forurenet (V2) eller potentielt forurenet (V1) opdateres det på kortet arealinformation. 

Hvis du ønsker at finde flere oplysninger om, hvorvidt en ejendom er kortlagt som forurenet, kan du henvende dig til regionen, da det i Danmark er regionerne, der kortlægger forurenede arealer. Det er også en god ide at kontakte kommunen, hvis du ønsker at vide mere om en ejendom, fx om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet grunden.

I Danmark har der ikke været produceret PFAS, men PFAS anvendes og er anvendt i en lang række brancher, hvor det kan have medført en forurening. De brancher man skal være opmærksom på, som kan have anvendt PFAS og derfor være potentielle kilder til PFAS-forureninger, kan findes i Regionernes håndbog om undersøgelse og afværge af forurening med PFAS-forbindelser, under publikationer.

PFAS medfører ikke akut sygdom, men der er blandt forskere bekymring for, hvordan stofferne kan påvirke vores helbred på lang sigt. Der er dog intet, der tyder på, at PFAS forøger den enkeltes sygdomsrisiko væsentligt. Dette og mere kan du læse mere om på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det er Fødevarestyrelsen, der er myndighed for besvarelse af spørgsmål om forurening i fødevarer.

Fødevarestyrelsen skriver blandt andet på sin hjemmeside, at ”PFAS kan findes i fødevarer, særligt hvis de er produceret i et forurenet område. PFAS bindes til protein og findes i højeste koncentrationer i animalske produkter som f.eks. oksekød og fisk. For kød kan kilden være fra enten foder eller vand til dyrene. I vegetabilske fødevarer ophobes PFAS primært i stængler og vegetative dele af planter”.

Du kan læse mere om, hvad Fødevarestyrelsen gør for at sikre, at vores fødevarer ikke er forurenede med PFAS på deres hjemmeside.

Ja, det kan du. Drikkevandet kontrolleres løbende af vandforsyningerne. Hvis der findes overskridelser af kvalitetskravene for PFAS i drikkevand vurderes det i samråd med sundhedsmyndighederne, hvilke tiltag der skal foretages i forhold til sikring af forbrugernes sundhed, herunder eventuelt lukning for vandet og etablering af nødforsyning fx i form af tankvogne med drikkevand. Et sådant tiltag er dog meget sjældent nødvendigt, idet der generelt ikke er nogen sundhedsrisiko ved at drikke vand med en mindre overskridelse af kvalitetskravene for PFAS i en kortere periode, hvor det er muligt at genetablere drikkevandskvaliteten.

Du kan læse mere om kontrol af drikkevand på Miljøstyrelsens side om kontrol af drikkevand.

Ja, det kan du. Miljøstyrelsen gennemførte i 2022, sammen med landets kommuner, en undersøgelse af indholdet af summen af fire PFAS-stoffer (PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS) i badevand. Resultaterne af undersøgelserne viste, at indholdet af PFAS i badevand i Danmark er langt under den vejledende grænseværdi, og der er derfor ingen grund til at være bekymret for PFAS i forbindelse med badning.

Styrelsen for Patientsikkerhed kom i juni 2023 med en generel opfordring til at undgå kontakt med havskum, på baggrund af flere målinger der viste høje koncentrationer af PFAS i havskum. Ved hudkontakt bør hudområdet afvaskes. Der er dog ingen akut sundhedsrisiko ved kontakt med havskum. Miljøstyrelsen har ingen indikationer på, at der er sundhedsfare forbundet med kontakt med vand i små søer på stranden.

Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan PFAS opfører sig i miljøet. Du kan finde den mest opdaterede viden om PFAS i fødevarer hos Fødevarestyrelsen. 

Miljøstyrelsen har sammen med relevante myndigheder udarbejdet en tjekliste for myndighedskoordinering af PFOS-sager på brandøvelsespladser. Tjeklisten kan også anvendes som inspiration ved andre konstaterede PFAS-forureninger.

Tjekliste for myndighedskoordinering af PFOS-sager på brandøvelsespladser som pdf.

Tjekliste for myndighedskoordinering af PFOS-sager på brandøvelsespladser som side.

Du skal ikke begynde at smide dine produkter ud på grund af mistanke om PFAS i produktet.

Det er produktionen af produktet og affaldsbehandlingen, som fører til den største frigivelse til miljøet. Du skal i stedet være opmærksom på, hvilke nye produkter du køber, når de gamle er slidte.

Når du smider dine slidte tekstilprodukter ud, er det vigtigt, at overtøj, sko og tasker, som kan indeholde imprægneringsmidler, herunder PFAS, sorteres som restaffald og sendes til forbrænding for at undgå recirkulering af stoffer, som er problematiske for miljøet og helbredet.

PFAS kan sive ned til grundvandet, når der i forbindelse med aktiviteter på jorden ender PFAS-holddige produkter på jorden. PFAS-forurening i grundvand stammer derfor oftest fra en jordforurening.

Hos Miljøstyrelsen betegnes grundvand som det vand, der ligger under jordoverfladen. Grundvand er derfor ikke lig med drikkevand. Det er vigtigt at skelne mellem grundvand og drikkevand, fordi grundvand der ligger tæt på overfladen kan indeholde høje koncentrationer af fx PFAS, uden at det påvirker kvaliteten af drikkevandet, som indvindes fra dybere grundvandsmagasiner.

Hvis miljømyndigheden – hvad enten det er regioner, kommuner eller Forsvaret – får en viden om, at en jordforurening kan give anledning til grundvands- og/eller drikkevandsforurening, skal miljømyndigheden tage kontakt til vandforsyningsselskaber, der indvinder drikkevand fra området, med henblik på at få drikkevandet testet for PFAS.

Det er miljømyndigheden, der vurderer, om en PFAS-forurening af grundvandet skal oprenses, afværges eller blive liggende.

PFAS opfører sig anderledes end andre kendte forurenende stoffer, og miljømyndighederne bliver hele tiden klogere på, hvordan PFAS-forureningerne skal håndteres. Der findes derfor heller ikke en fast procedure for, hvordan en grundvandsforurening med PFAS skal behandles.

PFAS kan ende i drikkevandet, når det gennem mange år har sivet ned gennem jordlagene og er endt i de grundvandsmagasiner, hvorfra vi i Danmark henter vores drikkevand.

Drikkevand, og vand, der forsyner mennesker med vand til husholdning og vand, der anvendes i forbindelse med f.eks. fødevarefremstilling og til andre formål, hvortil der stilles særlige krav, skal overholde de fastsatte kvalitetskrav for drikkevand.

Ansvaret for at kontrollere drikkevandets kvalitet ligger hos vandforsyningerne, mens kommunerne er myndighed på vandforsyningsområdet. De skal godkende vandforsyningernes kontrolprogram, føre tilsyn med om vandforsyningerne lever op til kravene til drikkevandets kvalitet og tilse vandforsyningernes tekniske anlæg. Kommunerne kan stille yderligere krav, hvis de anser det for nødvendigt.

Vandforsyningernes ansvar er at drive drikkevandsforsyningen effektivt og sikre, at drikkevandet overholder de fastsatte kvalitetskriterier.

Hvis en kontrol viser, at drikkevandet fra en vandforsyning ikke lever op til kvalitetskravene og/eller er sundhedsfarligt, er det kommunens overordnede ansvar at tage hånd om problemet. Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om vandet er sundhedsfarligt, skal ske efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vandforsyningen skal gennemføre en sporing af kilden til forureningen, og udbedre vandforsyningsanlægget, så vandet igen overholder kvalitetskriterierne.

Spildevand er alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer. Spildevand inddeles i:

• Husspildevand
• Tag- og overfladevand
• Industri- og processpildevand

PFAS kan ende i husholdningsspildevand, fx ved at du vasker dit PFAS-imprægnerede udendørstøj i vaskemaskinen, når du vasker op i køkkenet, eller når du går på toilettet. Stofferne kan også ende i industri- og processpildevand fra produktionsvirksomheder, hvor der indgår PFAS i produktionen.

Udledning af spildevand kræver en tilladelse. I udledningstilladelserne stilles der blandt andet vilkår om, hvor meget spildevand der må udledes, og hvor meget forurening spildevandet må indeholde ved udledning. Normalt må spildevandet ikke indeholde forurening i koncentrationer, der kan medføre skader på miljøet.

PFAS kan ende i overfladevandet på mange måder. Det kan for eksempel ske gennem udledning af spildevand fra renseanlæg, virksomheder og udsivning af forurenet grundvand.

Når en PFAS-forurening i overfladevandet konstateres, er det kommunens opgave at finde kilden til forureningen og stoppe yderligere forurening.

Miljøstyrelsen overvåger løbende for PFAS og andre miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand gennem overvågningsprogrammet NOVANA. Den seneste tilstandsvurdering i forbindelse med vandområdeplanerne kan findes her på siden.

Det er kommunernes opgave at føre tilsyn med kvaliteten af badevandet. Det gælder både for forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier, men også for andre forureninger der kan være sundhedsskadelige, fx PFAS.

Badevandet overvåges rutinemæssigt for bakterieforurening i løbet af badesæsonen fra 1. juni til 1. september. Hvis der opstår mistanke om anden forurening, skal kommunen sikre, at relevante kemiske analyser bliver gennemført.

Hvis der er risiko for sundheden pga. badevandskvaliteten, så badning frarådes eller der nedlægges badeforbud, skal kommunen sætte tydelige skilte op ved det pågældende badested med information om, hvor længe badning frarådes, eller badeforbuddet gælder.

Det er kommunernes og regionernes ansvar at håndtere de lokaliteter, der er under mistanke for PFAS-forurening. I den forbindelse opspores forureningskilden, og der indhentes viden og vejledning fra andre myndigheder såsom Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er regionerne, der står for den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Andre opgaver på jordforureningsområdet varetages af kommunerne, som områdeklassificerer lettere forurenede arealer, udsteder tilladelser til bygge- og anlægsarbejde på kortlagte arealer, og i visse tilfælde påbyder forureneren at fjerne en konstateret forurening og genoprette den hidtidige tilstand.

Miljøstyrelsen er miljømyndighed for en række større virksomheder, de såkaldte s-mærkede listevirksomheder, og har derfor for disse virksomheder mulighed for at påbyde forureneren at fjerne en konstateret forurening og genoprette den hidtidige tilstand.

Det er Fødevarestyrelsen der er myndighed for besvarelse af spørgsmål om forurening i fødevarer.

De skriver blandt andet på deres hjemmeside at ”PFAS kan findes i fødevarer, særligt hvis de er produceret i et forurenet område. PFAS bindes til protein og findes i højeste koncentrationer i animalske produkter som f.eks. oksekød og fisk. For kød kan kilden være fra enten foder eller vand til dyrene. I vegetabilske fødevarer ophobes PFAS primært i stængler og vegetative dele af planter”.

Du kan læse mere om, hvad Fødevarestyrelsen gør for at sikre, at fødevarer ikke er forurenede med PFAS på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

PFAS har været anvendt i en række produkter og kan derfor også være at finde i affald. Hvordan affald indeholdende PFAS skal behandles afhænger af affaldstypen og koncentrationen af PFAS i affaldet.

Det er kommunen, der klassificerer affald og afgør, om affald skal klassificeres som farligt affald, og hvorledes affald i konkrete tilfælde skal indsamles og behandles.

Er man som borger eller virksomhed i tvivl om, hvordan affald skal indsamles og/eller behandles, skal man derfor kontakte sin kommune.