Få styr på de kemiske stoffer

Bisphenol A (BPA) er et stof, der skader fertiliteten og er hormonforstyrrende. Det er forbudt at anvende BPA i polycarbonatplast til sutteflasker, drikkekopper og –flasker til børn under 3 år.

Bisphenol A (BPA) er et stof, der skader fertiliteten,er hormonforstyrrende og svækker immunforsvaret. Bisphenol A er på EU's kandidatliste over særligt problematiske stoffer (SVHC-listen) fordi det skader fertiliteten og er hormonforstyrrende.

Det anvendes i store mængder, blandt andet til fremstilling af termopapir og plasttypen polycarbonat samt i visse lakker til coatning af konservesdåser. Termopapir anvendes eksempelvis til kasseboner, men i 2020 blev BPA’s anvendelse i termopapir begrænset. Polycarbonatplast er en klar, slag- og brudfast plasttype, der anvendes til mange typer af produkter.

På baggrund af ny viden om stoffets mulige svækkelse af immunforsvaret, nedsatte EFSA (Det Europæiske Fødevaresikkerheds Agentur) i 2023 grænsen for hvor meget man må indtage af stoffet pr. dag med en faktor 20.000. Den store nedsættelse af, hvilke mængder der anses for sikkert at indtage, vil accelerere EU's udfasningen af Bisphenol A fra specielt fødevareemballager. 

Sutteflasker og narresutter
EU har forbudt brug af BPA i polycarbonatplast til sutteflasker, drikkekopper og –flasker bestemt til børn under 3 år. Desuden må der ikke kunne afgives BPA fra lak og overfladebehandling til fødevarekontaktmaterialer, der bruges til mad, der er specielt beregnet til spædbørn og småbørn. Det er fx modermælkserstatning og babymad på glas og i dåser.

Du kan evt. læse mere om det på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Skjoldet på narresutter kan i nogle tilfælde også være lavet af polycarbonat, som kan afgive bisphenolA. Der findes dog mange forskellige typer af sutter, hvor skjoldet ikke er af polycarbonatplast. Miljøstyrelsens undersøgelse viser, at udsættelsen fra sutter er meget lavere end fra sutteflasker, og at der ikke er nogen risiko ved, at et barn anvender sutter med skjold af polycarbonat.

Tip om narresutter
Hvis du vil undgå at dit barn udsættes for BPA fra narresutter kan du vælge at købe sutter, hvor skjoldet er lavet af et andet materiale end polycarbonat. Vær opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor du ikke kan se, hvilken plasttype sutten er lavet af. Vælg i stedet en sut, hvor det er angivet, hvilken plasttype, der er brugt.

Tip om fødevareemballager
Hvis man som forbruger vil være ekstra forsigtig, er det muligt at vælge køkkengrej og indpakninger uden Bisphenol A. Man kan f.eks. erstatte dåsetomater med tomater i papkarton som er foret med plastik uden Bisphenol A.

Bly har gennem århundreder været brugt i et utal af produkter pga. af sine unikke egenskaber. Desværre er bly også et giftigt tungmetal, der ophobes i mennesker, hvor selv små mængder bly kan medføre en sundhedsskade.

Selvom bly er forbudt i mange produkter, er det stadig muligt at blive udsat for bly i din hverdag. Men hvis du følger nogle simple råd, kan du nedsætte din udsættelse.

Blyet cirkulerer i samfundet og kan ende i mennesker eller miljøet

Historisk set har vi i Danmark brændt størstedelen af vores affald fra husholdningerne, og vi afbrænder stadig en væsentlig del af vores husholdningsaffald.

Hvis blyholdige produkter ender som affald og forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg, ender blyet efter forbrændingen hovedsageligt i slagger og flyveaske. En mindre del spredes med røg og støv fra forbrændingsanlæg. Flyveaskerne deponeres i dag i udlandet. Det samme gør slagger med et højt indhold af stoffer som bly. Andre affaldsforbrændingsslagger nyttiggøres ved anvendelse i vejanlæg. 

For at kunne nyttiggøre slaggerne i vejanlæg er det derfor vigtigt, at mængderne af bly og andre tungmetaller i slaggerne holdes så lavt som muligt. 

Bly kan blive udvasket fra f.eks. taginddækninger via regnvand. Der kan også være tale om udledning fra produktionsvirksomheder. 

Vi indtager hovedsageligt bly gennem fødevarer, men også via utilsigtet indtag af jord, via drikkevandet eller ved at indånde støv. I enkelte tilfælde indtager vi bly direkte fra forbrugerprodukter.

Gammel blyforurening af jord og grundvand

I nogle byområder er jorden lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af længere tids nedfald af luftforurening. Luftforureningen stammer bl.a. fra bilernes udstødning og industriens udledninger af røg og støv. Bly kan indgå som et af de stoffer, der er med til at forurene jorden.

Gennem mange år blev der tilsat bly til benzin og var en af de største kilder til bly i luften og jorden – især i byerne. I løbet af 80’erne blev bly i benzin udfaset og mængderne af bly i luften faldt. Bly har ikke været anvendt i benzin i Danmark siden 1994, men da bly stort set ikke forsvinder fra jorden, er bly i benzin stadig en kilde til bly i jorden i Danmark.

Gode råd til at undgå bly

• Vask altid hænder inden et måltid, og efter udendørs leg - der kan nemlig være rester af bly i jorden, specielt i byområder.
• Det er generelt en god ide at undgå, at mindre børn kommer metalgenstande i munden, som de normalt ikke forventes at komme i kontakt med, såsom mønter, nøgler, kuglepenne, mv.
• Gennemskyl vandhanen, inden du drikker vandet. Der kan være bly i gamle vandrør, og når vandet står stille i længere tid i rørene, er der større risiko for afgivelse af bly til vandet.
• Gammel maling kan indeholde bly. Vær derfor ekstra opmærksom ved slibearbejde af gammel maling. Se Miljøstyrelsens råd om maling. 
• Gammelt byggemateriale, som f.eks. malede døre, gulve og vinduer af PVC kan indeholde bly. Det er derfor vigtigt, at sortere byggeaffald og aflevere det på genbrugsstationen i de korrekte containere.

Hormonsystemet kan påvirkes af ydre faktorer såsom kemikalier. Nogle kemiske stoffer har samme virkning som kroppens naturlige hormoner, mens andre påvirker omsætningen af de naturlige hormoner i kroppen, hvilket medfører forstyrrelser i hormonbalancen. Det er de stoffer, som går under betegnelsen hormonforstyrrende stoffer.

I dagligdagen bliver vi udsat for mange kemiske stoffer fra fødevarer, indeklima, lægemidler, kosmetik og andre forbrugerprodukter. Nogle af disse stoffer har vist sig at være hormonforstyrrende i mennesker.og i miljøet.

Betydning for fosteret

Fosteret er delvis beskyttet af moderkagens barriere mod for eksempel kemikalier, men da fosterets udvikling er særligt følsomt over for forstyrrelser i hormonbalancen, er der bekymring for, om de kemiske stoffer, som moderen er omgivet af, har betydning for fosteret.

Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke en lang række processer i vores kroppe. Det kan for eksempel have betydning for vores evne til at få børn eller medføre misdannede kønsorganer hos drengebørn. Desuden kan hormonforstyrrende stoffer være medvirkende til forekomsten af visse former for kræft og at piger og drenge kommer tidligere i pubertet sammenlignet med tidligere. Nye undersøgelser tyder også på, at hormonforstyrrende stoffer kan påvirke hjernens udvikling og have betydning for udvikling af diabetes og fedme.

De fleste stoffer er man kun udsat for i små mængder, som ikke i sig selv umiddelbart ventes at give sundhedsproblemer. Men da vi bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer fra mange forskellige kilder, kan det alligevel give anledning til bekymring. Derfor er det en god idé at begrænse sin udsættelse for kemikalier, hvor det er muligt.

Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid.

Ved at følge Miljøstyrelsens råd minimerer du din egen udsættelse for stoffer der er hormonforstyrrende, og for stoffer der for eksempel kan fremkalde allergi.

• Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume.
• Gør rent og støv af en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.
• Begræns din kontakt fx rengøringsmidler, maling, spray-produkter og hårfarve.
• Undgå tøj der lugter af kemikalier og vask det inden du bruger det, så eventuelle kemikalierester forsvinder
• Varier din kost, og spis mange forskellige fødevarer hver dag.
• Indtag kun medicin og kosttilskud efter samråd med din læge. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin.

Når du har født

Små børn er på grund af deres størrelse, adfærd og udviklingsstadie særlig følsomme over for de kemikalier, som vi alle udsættes for hver dag.

Til din baby kan du følge disse råd for at minimere udsættelsen for stoffer der er hormonforstyrrende, og for stoffer der for eksempel kan fremkalde allergi:

• Vælg svanemærkede og uparfumerede produkter, når du køber vådservietter, plejeprodukter og vaskemiddel.
• Husk at vaske ting, før de tages i brug første gang, også spiseunderlaget og hagesmækken – og giv stofbamsen en tur i vaskemaskinen, hvis den kan tåle det.
• Lad være med at bruge creme, sæbe og lignende til din baby dagligt.
• Køb bleer med Svanemærket eller bleer uden parfume eller lotion.
• Køb CE-mærket og uparfumeret legetøj, og smid gammelt, blødt plastlegetøj ud.

Mens du ammer, bør du følge de samme råd, som gælder for gravide.

Læs mere

Ftalater har en blødgørende effekt, og tilsættes fx plastmaterialer som PVC for at få et blødt materiale.

Ftalaterne er en gruppe af stoffer med samme grundstruktur. Nogle ftalater har vist sig at være problematiske, men ftalater er forskellige og har forskellige effekter på mennesker og miljø. Nogle af de mest anvendte ftalater var tidligere DEHP (Di(2-ethylhexyl)ftalat), DBP (Dibutyl ftalat), DiBP (Diisobutyl ftalat) og BBP (Butyl benzyl ftalat). Disse er alle klassificeret som skadelige for fostre og forplantningsevne og er nu forbudte i de fleste anvendelser.

Der optræder dog stadigvæk mange flere ftalater på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer. Disse kan i dag stadigvæk anvendes. Som forbruger kan man kræve at få oplyst inden for 45 dage, om forbrugerprodukter indeholder de pågældende ftalater eller andre stoffer på kandidatlisten.

Hvor anvendes ftalater?

Ftalater kan findes i en lang række forskellige blødgjorte plast-, gummi- og skummaterialer i både forbrugerprodukter, møbler og medicinsk udstyr, som f.eks. blodposer. Ftalater anvendes dog primært i PVC plast, da PVC plast uden blødgører er hårdt. Ftalater kan bl.a. findes i:

• Vinylgulve
• Plastduge/dækservietter
• Luftmadrasser
• Slanger/haveslanger
• Sko
• Badeforhæng
• Ledninger/kabler
• Presenninger
• Fugemasser
• Erotisk legetøj
• Legetøj til dyr

Risici

En række af de problematiske ftalater skader vores forplantningsevne og nogle er også hormonforstyrrende i mennesker (bl.a. DEHP, DBP, DIBP og BBP) og i miljøet (DEHP).

Ftalaterne afgives fra produkterne med tiden. Ved direkte hudkontakt kan ftalater f.eks. afgives og optages over huden, og ftalater kan afgives fra produkter og binde sig til overflader i hjemmet og til støvpartikler. Dermed kan ftalater spredes i miljøet og fødekæderne, og de kan indåndes eller indtages, f.eks. hvor de findes i indeklimaet.

Gode råd

Miljømærkerne "Svanemærket" eller "EU-Blomsten”, stiller krav om, at de problematiske ftalater i en række produkttyper, f.eks. børnetøj, fodtøj og dialyseposer ikke må anvendes. Ved at vælge produkter med miljømærkerne kan man undgå problematiske ftalater.

I forholdet til indholdet af ftalater, så kan bruge app’en Tjek Kemien, som Miljøstyrelsen har lavet i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK samt 21 europæiske partnere. Her kan du scanne stregkoder og spørge leverandøren om produktet indeholder stoffer på kandidatlisten. Bemærk at du ikke kan spørge til fødevarer, kosmetik, maling, rengøringsmidler og lignende. Læs mere om Tjek Kemien.

Hvis du sørger for grundig udluftning med gennemtræk mindst to gange fem minutter hver dag samt gør rent en gang om ugen, hvor du støvsuger og tørrer støv af, fjerner du stoffer, som for eksempel ftalater, der er ophobet i støvet og andre stoffer, som sætter sig på overfladerne i dit hjem.

Kviksølv kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den måske alvorligste er skade på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet med en risiko for langsommere indlæring og udvikling hos børn.

Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes, og ud fra et sundheds- og miljømæssigt perspektiv er det ønskværdigt at begrænse anvendelsen af kviksølv mest muligt for at minimere udslippene på global basis.

Hvad er kviksølv

Kviksølv (Hg) er det eneste rene metal, der er flydende ved stuetemperatur. Kviksølvs kogepunkt er lavt, hvilket medfører, at der ved stuetemperatur sker en betydelig afdampning af kviksølv. Det betyder også, at kviksølv på dampform kan spredes over tusindvis af kilometer fra udledningskilden, og at der derfor er lave koncentrationer af kviksølvdamp til stede i atmosfæren. Som det eneste flydende metal, og i kraft af en række andre teknisk fordelagtige egenskaber, har kviksølv været anvendt af mennesker i årtusinder og til en lang række formål.

Kviksølv findes naturligt i miljøet, og der er således både menneskeskabte og naturlige kilder til kviksølv. De menneskeskabte kilder udgør uden tvivl det største bidrag.

Især på grund af dets miljøfarlighed har anvendelsen af kviksølv været under kraftig reduktion i Danmark igennem de sidste mange år. Også internationalt har der været fokus på kviksølv, og i 2013 blev man på globalt plan enige om en ny kviksølvkonvention.

Sådan påvirker kviksølv miljø og mennesker

Kviksølv kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den måske alvorligste er skade på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet med en risiko for langsommere indlæring og udvikling hos børn.

Undersøgelser har vist, at sådanne skader sandsynligvis finder sted selv ved meget lave koncentrationer af kviksølv. Undersøgelser i USA har vist, at op til 8% af en repræsentativ gruppe kvinder havde kviksølvkoncentrationer i blodet på niveauer, der ikke kan udelukkes at give sådanne skader på de børn, som de føder.

Metallisk kviksølv omformes naturligt i miljøet af mikroorganismer til methylkviksølv, Methylkviksølv ophobes i kroppen på dyr og mennesker, og derfor sker der en kraftig opkoncentrering i fødekæden, så rovdyrene øverst i fødekæden har en højere belastning end dyr på et lavere trin i fødekæden. De største koncentrationer findes derfor i rovfisk, dyr og fugle højt i fødekæden. Fisk med kviksølvindhold, der kan give skadevirkninger ved stor indtagelse, er påvist de fleste steder på kloden.

Kviksølv er fundet overalt på kloden i både mennesker og dyr. Desuden er kviksølv konstateret i dyr og mennesker på Grønland og andre arktiske områder, hvilket understreger, at der er tale om et globalt problem, da der i disse områder ikke er lokale kilder til kviksølv af betydning, og at der derfor sker en betydelig transport via luft og vand.

Regulering

Kviksølv er reguleret i forskellige regelsæt:

• Kviksølvsbekendtgørelsen
• Kviksølvsforordningen
• REACH-forordningen bilag XVII, indgang 18-18a
• RoHS-bekendtgørelsen

Læs mere om reglerne i vores faktaark

Nikkel bruges fx i rustfrit stål og andre metalprodukter, men også til magneter, i mønter og som grønt farvestof i glas. Nikkel findes også naturligt i vores mad. Nikkel er den hyppigste årsag til kontaktallergi i Danmark.

Op mod 10 % af alle kvinder og 1 % af alle mænd er allergiske over for nikkel. Derfor er der grænser for, hvor meget nikkel, som produkter med længerevarende hudkontakt, må frigive.

Eksempler på produkter med grænser for afgivelse af nikkel:

Organiske opløsningsmidler er kemiske forbindelser, der kan opløse organiske stoffer, fx fedtstoffer, olie samt plast. De bruges bl.a. som rengøringsmidler og fortynder mange steder i vores hverdag.

Organiske opløsningsmidler optages meget let i kroppen og kan skade – fx udviklingen af nervesystemet og hjernen. "Malerhjerne" skyldes fx varigt arbejde med organiske opløsningsmidler. Selv kortvarig brug kan give træthed, hovedpine og hudskader og længerevarende udsættelse for nogle organiske opløsningsmidler kan give kræft, skade på leveren, reducere evnen til at få børn og give forstyrrelser i en eventuel graviditet. 

Betegnelsen dækker over en række forskellige stoffer, fx:

• Benzin, mineralsk terpentin, petroleum
• Ethanol (alm. sprit), butanol, propanol
• Acetone
• Aromatiske opløsningsmidler, fx xylen og toluen

Her kan organiske opløsningsmidler findes

• Lak
• Malervarer
• Voks
• Imprægneringsmidler

Den mest udbredte gruppe af ozonlagsnedbrydende stoffer, CFC’erne (freon), er bl.a. blevet brugt som kølemiddel i køleskabe. Når ozonlaget nedbrydes kan det medføre hyppigere forekomst af hudkræft og øjenskader, en svækkelse af immunsystemet hos mennesker og dyr, en reduceret plantevækst på landjorden, og reduceret dyreliv i havet.

En vigtig del af den økonomiske vækst i 60’erne og 70’erne var den rivende udvikling i den kemiske industri. Der blev opfundet i tusindvis af stoffer og materialer. Blandt de nye kemiske stoffer på verdensmarkedet var en gruppe, som kaldes halogenerede kulbrinter, som er karakteriseret ved at bestå af et eller flere kulstofatomer med et eller flere chlor-, fluor- og/eller brom-atomer tilknyttet.

Den mest udbredte gruppe af halogerende kulbrinter, CFC’erne (freon), er blevet brugt som kølemiddel i køleskabe, drivgas i spraydåser, opskumningsmiddel af plastskum, opløsningsmiddel m.m. Et andet eksempel på et stof, der nedbryder ozonlaget, er pesticidet methylbromid, som blandt andet bruges i tomatgartnerier.

I begyndelsen af 1970’erne begyndte man at diskutere, hvorvidt CFC-erne kunne medvirke til at nedbryde atmosfærens ozonlag. Denne bekymring har siden vist sig at være berettiget. I 1980’erne skærpedes både internationalt og i Danmark indsatsen for at begrænse udslippet af stofferne.

Det internationale regulering sker i Montreal Protokollen, der i dag omfatter syv grupper af ozonlagsnedbrydende stoffer: CFC-er, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, HBFC-er, HCFC-er og methylbromid. De industrialiserede lande har stoppet for brugen af fem af disse stofgrupper, mens forbruget af HCFC-er og methylbromid snart vil være afviklet. Udviklingslandene er kun lige begyndt afviklingen.

Parabener er en gruppe af stoffer fx: propylparaben og butylparaben. Parabener bruges som konserveringsmidler i bl.a. kosmetiske produkter. De tilsættes for at hindre bakterie- og svampevækst i produkterne. Nogle parabener er på EU’s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. 

Hvor findes stofferne?

Parabener kan fx findes i:

• Creme
• Solcreme
• Sæbe
• Shampoo
• Makeup
• Lægemidler

Gå efter svanemærkede produkter, som minimerer din udsættelse for parabener. Kan du ikke finde en svanemærket variant, så anbefaler Miljøstyrelsen især at undgå propylparaben og butylparaben. Særligt i bodylotion og solcreme, hvorfra udsættelsen er størst.

Sådan finder du parabenerne i kosmetikprodukter.

Se på varedeklarationen efter navne, som slutter med –paraben, fx:

• Butylparaben
• Propylparaben

Parabener er en gruppe af stoffer fx: propylparaben og butylparaben.

Parabener bruges som konserveringsmidler i bl.a. kosmetiske produkter. De tilsættes for at hindre bakterie- og svampevækst i produkterne. Nogle parabener er på EU’s liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende.

I sjældne tilfælde kan parabener medfører allergi.

Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du købe kosmetik der er mærket med det miljømærket med Svanemærket for at minimere din udsættelse for parabener.

Hvad er PCB?

PCB er en forkortelse af Poly-Chlorede Biphenyler. Fra halvtredserne og op igennem halvfjerdserne blev PCB anvendt i en række byggematerialer og tekniske komponenter verden over.

PCB blev anvendt på grund af stoffets gode tekniske egenskaber, f.eks. er det meget holdbart og har god isoleringsevne, gode smøreegenskaber og lav brændbarhed.

Det har vist sig, at PCB kan skade mennesker og miljø, og anvendelse af PCB i åbne systemer blev derfor forbudt i byggeriet i 1977, mens anvendelse i lukkede systemer (tekniske komponenter) blev forbudt i 1986. PCB er optaget på EU's liste over farlige stoffer (POP-stoffer, persistente organiske miljøgifte).

Kemisk set er PCB en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer, som består af to benzenringe, som i forskellig grad er mættet med klor. I alt findes PCB i 209 forskellige varianter, de såkaldte PCB-congenere, og disse kan inddeles i to grupper; en gruppe, som ligner dioxiner, og en gruppe, som ikke ligner dioxiner. Nogle af disse kan lettere fordampe og spredes end andre.

Er PCB farligt for helbredet?

PCB kan være skadende for helbredet, men formodes ikke at medføre akut sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje værdier er der set skader på hud og forplantningsevne, og ophobning af PCB i kroppen er sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være kræftfremkaldende.

I hvilke produkter kan der være PCB?

I Danmark har PCB blandt andet været anvendt i fugeprodukter og termoruder. Det har vist sig, at PCB kan spredes fra de materialer, de oprindelig har indgået i og til omgivelserne.

PCB kan via indeluften være afdampet til andre materialer, fx tæpper, møbler og tapeter. PCB kan også med tiden være sivet ind i omgivende byggematerialer. Er der fx PCB i fugerne omkring et vindue, er der typisk også PCB i både vinduesrammen og i væggen omkring vinduet.

Hvor bliver vi udsat for PCB?

Selvom PCB er forbudt findes det stadig i vores omgivelser. Når PCB bliver håndteret forkert, bliver stoffet spredt til naturen og ophobet i vores fødekæder. Vi kan således indtage stoffet gennem vores kost, som generelt er den største kilde til PCB i vores krop.

Du kan også optage PCB ved hudkontakt til PCB-holdige materialer eller ved indånding fra PCB-dampe i indeluften. En vis andel af de bygninger, der blev opført i perioden 1950 - 1977, indeholder PCB-holdige byggematerialer. Selvom afdampningen aftager over tid, afgiver PCB-holdige byggematerialer og tilgrænsede bygningsmaterialer, som PCB er sivet ind i, stadig PCB til indeluften efter mere end 30 år.

Hvordan kommer vi af med PCB?

For at undgå spredning af PCB til mennesker og miljø, er det vigtigt at følge de særlige regler, der gælder for bortskaffelse af affald med PCB. Vær opmærksom, når du bortskaffer gamle termoruder, kondensatorer, transformatorer og ledninger.

Parfume er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem.

Parfumestoffer består af en meget stor gruppe af kemiske stoffer. Mange parfumestoffer er allergifremkaldende. Er man først blevet allergisk over for et parfumestof, varer allergien resten af livet.

De allergifremkaldende parfumestoffer kan både være naturlige stoffer, som f.eks. plantestoffer, og syntetisk fremstillede stoffer. EU har udvalgt en række parfumestoffer, som skal nævnes på ingredienslisten af bl.a. kosmetiske produkter. Disse omtales som de såkaldte ”deklarationspligtige parfumestoffer”. Der er dog mange andre duftstoffer, som også kan give hudallergi.

Hvor findes stofferne?

Parfumestoffer anvendes i produkter til personlige pleje som f.eks. shampoo, creme og deodorant samt i husholdningsprodukter som vaskemidler, opvaske- og rengøringsmidler, pudsemidler og voks. Desuden findes stofferne i en lang række øvrige produkter som fødevarer, legetøj, bleer og babyklude, toiletpapir, duftlys, luftfriskere, viskelædere, myggemidler og maling.

Det, der virker beskyttende i et solprodukt, kaldes UV-filtre (solfiltre). Solprodukters UV-filtre kan deles op i UVA- og UVB-filtre – selv om mange giver en beskyttelse i både UVA og UVB området – eller man kan tale om fysiske og kemiske filtre.
Du kan læse mere om dette i vores faktaark om solcreme. 

Hvor findes stofferne?
De fleste solcremer indeholder UV-filtre. UV-filteret skal fremgå af produktets ingrediensliste.