I dag findes der en række solbeskyttelsesprodukter på markedet – cremer, lotions, spray, gele mm., som skal gøre det muligt for os at opholde os længere tid i solen med god samvittighed. Det er vigtigt at beskytte sig mod solen, men det er endnu vigtigere at begrænse sin udsættelse for sol. Med den viden vi har i dag om sol og solcremer, er det forkert at tro, at hvis man bare smører nok på, kan man blive i solen så længe man vil. Derfor er den bedste beskyttelse, du kan give din hud, ikke en dyr creme, men skygge. I det omfang du opholder dig i solen, bør du selvfølgelig vælge et solprodukt, der giver den bedste beskyttelse.
Den solbrune farve kan også fås ved hjælp af diverse selvbruner produkter.
UVA og UVB stråler
Solens lys består af synlige og usynlige stråler. Det er de usynlige, ultraviolette stråler, såkaldt UVA og UVB stråler, der gør huden brun, men også samtidig kan være skadelige og give solskoldninger eller soleksem og på længere sigt hudkræft.
UVA stråler kan trænge dybt ind i huden, hvor de sammen med UVB stråler giver den solbrune farve. Samtidig er UVA stråler ansvarlige for ældning af huden og medvirker til udviklingen af hudkræft.
UVB stråler trænger mindre dybt ind i huden. UVB strålerne kan give solskoldning og hudkræft. UVB kan desuden give soleksem.
Når man taler om en solfaktor eller SPF (Sun Protection Factor), mener man et solprodukts evne til at beskytte mod solskoldninger, dvs. det er primært et mål for hvor godt cremen beskytter mod UVB stråler.
Solfaktoren alene siger dermed ikke noget om produktets evne til at beskytte mod UVA stråler, og den siger heller ikke noget om, hvor godt et produkt beskytter mod hudkræft.
Hudkræft og solbeskyttelse
De forskellige former for hudkræft skyldes både UVA og UVB stråling i forskellig udstrækning, og det er vigtigt at vælge et produkt, der både har en tilstrækkelig høj faktor og samtidig yder noget UVA beskyttelse.
Nogle undersøgelser peger på, at solprodukter giver en vis beskyttelse mod hudkræft, men det er ikke bevist, at solcreme beskytter mod alle former for hudkræft. Samtidig ser man også i befolkningsundersøgelser en tendens til, at de, der bruger store mængder solcreme også opholder sig længere tid i solen – og dermed har en øget risiko for hudkræft.
Vi ved, at jo flere solskoldninger man har haft, især i barndommen, jo større er ens risiko for senere i livet at udvikle hudkræft. Derfor er der god fornuft i at beskytte sig mod solskoldninger – først og fremmest ved at holde sig i skyggen, men også ved at bruge solprodukter med tilstrækkelig beskyttelse.
Vi har i Danmark en af verdens højeste forekomster af hudkræft målt pr. indbygger, og hyppigheden er stigende.
Se mere om kræft i huden i faktaarket om dette.
UV-filtre
Det, der virker beskyttende i et solprodukt, kaldes UV-filtre. Solprodukters UV-filtre kan deles op i UVA- og UVB-filtre, selv om mange giver en beskyttelse i både UVA og UVB området, eller man taler om fysiske og kemiske filtre.
Fysiske filtre er fx titaniumdioxid eller zinkoxid. Begge anvendes også som farvestof og som UV-filter i kosmetiske produkter. Dog må stofferne ikke anvendes i former, der kan medføre eksponering af slutbrugerens lunger via indånding. Fysiske filtre virker som et spejl: de reflekterer solens stråler og er derfor effektive i både UVA og UVB området.
Kemiske filtre virker ved at absorbere solens stråler ved en kemisk proces. Kemiske filtre kan beskytte både i UVA og UVB området. Typisk har filtrene et primært område, de beskytter i, og giver så en lille, supplerende beskyttelse i et andet område. Derfor ser man ofte, at solprodukter består af flere forskellige kemiske filtre og ofte også et fysisk filter, der tilsammen skal give den ønskede beskyttelse.
Uanset hvilken type solprodukt man anvender, skal man altid være opmærksom på at smøre et nyt lag på jævnligt.
Et solprodukt er karakteriseret ved at have en solfaktor, der udtrykker hvor godt produktet beskytter mod solskoldninger, der primært skyldes UVB stråler. UVA beskyttelsen har ikke på samme måde en faktor, men EU Kommissionen har i 2006 opfordret til, at man sørger for, at solbeskyttelsesprodukter har en vis UVA beskyttelse. Har man i et produkt en UVA beskyttelse, der svarer til mindst en tredjedel af UVB beskyttelsen, må man påføre produktet nedenstående symbol.
Finder du dette symbol på et solprodukt, der eksempelvis angives at have en solfaktor 15, betyder det, at ”UVA-faktoren” skal være minimum 5.
Solfaktor og beskyttelsesgrad
Et solprodukts solfaktor er et udtryk for, hvor godt produktet beskytter mod solskoldning, dvs. UVB stråler. Hvis et produkt har en solfaktor på eksempelvis 2, vil det beskytte mod halvdelen af UVB strålerne, mens en faktor 4 bremser 75% og faktor 8 bremser 87,5% af strålerne. En vigtig forudsætning for, at produktet rent faktisk giver den beskyttelse, som faktoren lover, er at du anvender nok af solproduktet. Indbygget i definitionen af solfaktoren er nemlig, at du skal påføre 35-40 ml produkt for at være beskyttet på hele kroppen.
Desværre er det ikke så simpelt, at hvis du bruger den halve mængde, får du den halve beskyttelse. Da sammenhængen mellem faktortallet og beskyttelsen er logaritmisk, vil du kun få en fjerdedel beskyttelse, hvis du bruger den halve mængde.
Det kan ofte ikke betale sig at købe produkter med en højere beskyttelse end faktor ca. 15. Ved faktor 15 beskyttes du mod ca. 93% af UVB strålerne og du får kun 5% mere beskyttelse, hvis du fx bruger en faktor 50. Kun i særlige tilfælde, hvis du fx skal sydpå, kan det være en ide at vælge en højere faktor.
I EU kommissionens anbefalinger om mærkning og effektivitet af solbeskyttelsesprodukter anbefales det, at man mærker solprodukter med ”lav”, ”medium”, ”høj” eller ”meget høj” beskyttelse, hvor faktor 6-10 er lav beskyttelse, 15-25 er medium, 30-50 er høj og 50 og derover er meget høj.
Læs mere om EU-Kommissionens anbefalinger om effektivitet og mærkning af solprodukter
Vandfaste solprodukter
Uanset om du vælger et produkt, der anføres at være vandfast, vandafvisende eller ingen af delene, skal du være opmærksom på, at ingen produkter holder til at man både sveder, bader og tørrer med håndklæde. Det er en god ide at smøre sig ind jævnligt, hvis man vil være beskyttet.
Nanopartikler i solprodukter
Solprodukter kan indeholde titaniumdioxid på nanoform. Det skal i så fald fremgå af deklarationen ved, at der står "(nano)" efter ordet "titanium dioxide". EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed har for nylig vurderet sikkerheden ved brug af stoffet på nanoform og konkluderer, at det er sikkert for forbrugere. Dog anbefaler de, at man ikke bruger stoffet i spray produkter, da vi ved for lidt om risikoen ved at indånde stoffer på nanoform.
Risici ved at bruge solprodukter
Som ved brug af alle typer kosmetiske produkter, kan man risikere at få allergi af indholdsstofferne i et solprodukt. Det kan være parfume, konserveringsmidler eller selve UV-filtrene, der kan fremkalde allergi. Nogle solprodukter indeholder også andre stoffer, som eksempelvis planteekstrakter, der kan være allergifremkaldende.
Der har for nogle år tilbage været diskussion af, om nogle af UV-filtrene var hormonforstyrrende. EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed blev bedt om at vurdere sikkerheden ved brug af de konkrete filtre og konkluderede, at der med den eksisterende viden, ikke er grund til at være bekymret. På baggrund af diskussionen om hormonforstyrrende UV-filtre herhjemme valgte producenterne imidlertid at fjerne filteret 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC) i produkter på det danske marked, der markedsføres til børn under 12 år.
En ikke uvæsentlig risiko ved at bruge solcreme er den falske tryghed, der kan opstå, hvis du tror, at du med et tykt lag solcreme kan opholde dig lige så længe i solen, som du har lyst til. Der er god fornuft i at bruge rigelige mængder solcreme og huske at søge skygge, før du bliver forbrændt, men det er endnu bedre at sørge for at give huden en pause ved ofte at søge skygge.
Selvbrunerprodukter
Mange bruger selvbrunerprodukter eller -kabiner for at få brun hud. Selvbruner er et alternativ, der ikke giver den risiko for hudkræft, solskoldninger og soleksem som solbadning gør. Selvbruner virkningen opnås ved hjælp af stoffet dihydroxyacetone (DHA), som er et sukkerstof. DHA er efter vores nuværende viden ikke kræftfremkaldende og har heller ikke andre kendte, skadelige virkninger. DHAs virkning blev opdaget, da en forsker i 50’erne testede stoffet som næringsstof til børn med en forstyrrelse i sukkerstofskiftet. Når børnene spildte stoffet eller spyttede det ud, blev huden brunfarvet få timer efter.
DHA farver huden brun ved at reagere med aminosyrerne i det øverste lag af huden. Derved dannes et pigment, der kaldes melanoidin, der ligger i det øverste lag af huden. Når huden brunes ved solen dannes til sammenligning melanin, der ligger i et dybere hudlag. Farven fra selvbrunerprodukter forsvinder, når de døde hudceller fjernes ved badning og almindelig afstødning. Den opnåede farve beskytter ikke mod solens stråler som den naturlige bruning til en vis udstrækning gør.
Den eneste kendte risiko ved at bruge selvbruner produkter er, at der som ved al anden kosmetik kan opstå allergi eller irritation. Det er typisk farvestoffer, parfumestoffer, planteudtræk og konserveringsmidler, der kan udløse allergi. Det er umuligt at forudsige, hvem der får allergiske reaktioner, da det er individuelt, hvad vi reagerer på, og hvordan vi reagerer. Som ved andre produkttyper er det en god ide at undgå indånding, hvis man bruger selvbruner på spray eller går i en kabine.