I dag findes der en lang række solbeskyttelsesprodukter på markedet – cremer, lotions, spray, gele mm., som skal gøre det muligt for os at opholde os længere tid i solen med god samvittighed. Det er vigtigt at beskytte sig mod solen, men det er endnu vigtigere at begrænse sin udsættelse for sol.
Med den viden vi har i dag om sol og solcremer, skal man ikke ledes til at tro, at hvis man bare smører nok på, kan man blive i solen så længe man vil. Derfor er den bedste beskyttelse, du kan give din hud, ikke en solcreme, men skygge. I det omfang, du opholder dig i solen, bør du selvfølgelig vælge et solprodukt, der giver den bedste beskyttelse.
UVA og UVB stråler
Solens lys består af synlige og usynlige stråler. Det er de usynlige, ultraviolette stråler, såkaldt UVA og UVB stråler, der gør huden brun, men også samtidig kan være skadelige og give solskoldninger eller soleksem og på længere sigt hudkræft.
UVA stråler kan trænge dybt ind i huden, hvor de sammen med UVB stråler giver den solbrune farve. Samtidig er UVA stråler ansvarlige for ældning af huden og medvirker til udviklingen af hudkræft.
UVB stråler trænger mindre dybt ind i huden. UVB strålerne kan give solskoldning og hudkræft og kan desuden give soleksem.
Når man taler om en solfaktor eller SPF (Sun Protection Factor), mener man et solprodukts evne til at beskytte mod solskoldninger, dvs. det er primært et mål for hvor godt cremen beskytter mod UVB stråler.
Solfaktoren alene siger dermed ikke noget om produktets evne til at beskytte mod UVA stråler, og den siger heller ikke noget om, hvor godt et produkt beskytter mod hudkræft.
Hudkræft og solbeskyttelse
De forskellige former for hudkræft skyldes både UVA og UVB stråling i forskellig udstrækning, og det er vigtigt at vælge et produkt, der både har en tilstrækkelig høj faktor og samtidig yder noget UVA beskyttelse.
Nogle undersøgelser peger på, at solprodukter giver en vis beskyttelse mod hudkræft, men det er ikke bevist, at solcreme beskytter mod alle former for hudkræft. Samtidig ser man også i befolkningsundersøgelser en tendens til, at de, der bruger store mængder solcreme også opholder sig længere tid i solen – og dermed har en øget risiko for hudkræft.
Vi ved, at jo flere solskoldninger man har haft, især i barndommen, jo større er ens risiko for senere i livet at udvikle hudkræft. Derfor er der god fornuft i at beskytte sig mod solskoldninger – først og fremmest ved at holde sig i skyggen, men også ved at bruge solprodukter med tilstrækkelig beskyttelse.
Vi har i Danmark en af verdens højeste forekomster af hudkræft målt pr. indbygger, og hyppigheden er stigende.
UV-filtre
Det, der virker beskyttende i et solprodukt, kaldes UV-filtre. Solprodukters UV-filtre kan deles op i UVA- og UVB-filtre – selv om mange giver en beskyttelse i både UVA og UVB området – eller man kan tale om fysiske og kemiske filtre.
Fysiske filtre er fx titaniumdioxid eller zinkoxid. Begge er tilladte at anvende som både farvestof og UV-filter i kosmetiske produkter. Dog må stofferne ikke anvendes i former, der kan medføre eksponering af slutbrugerens lunger via indånding. Fysiske filtre virker som et spejl: De reflekterer solens stråler og er derfor effektive i både UVA- og UVB-området.
Kemiske filtre virker ved at absorbere solens stråler ved en kemisk proces. Kemiske filtre kan beskytte både i UVA- og UVB-området. Typisk har filtrene et primært område, de beskytter i, og giver så en lille, supplerende beskyttelse i et andet område. Derfor ser man ofte, at solprodukter består af flere forskellige kemiske filtre og ofte også et fysisk filter, der tilsammen skal give den ønskede beskyttelse.
Uanset hvilken type solprodukt man anvender, skal man altid være opmærksom på at smøre et nyt lag på jævnligt.
Et solprodukt er karakteriseret ved at have en solfaktor, der udtrykker hvor godt produktet beskytter mod solskoldninger, der primært skyldes UVB stråler. UVA-beskyttelsen har ikke på samme måde en faktor, men EU Kommissionen har i 2006 opfordret til, at man sørger for, at solbeskyttelsesprodukter har en vis UVA-beskyttelse. Har man i et produkt en UVA-beskyttelse, der svarer til mindst en tredjedel af UVB-beskyttelsen, må man påføre produktet nedenstående symbol.
Finder du dette symbol på et solprodukt, der eksempelvis angives at have en solfaktor 15, betyder det, at ”UVA-faktoren” skal være minimum 5.
Solfaktor og beskyttelsesgrad
Et solprodukts solfaktor er et udtryk for, hvor godt produktet beskytter mod solskoldning, dvs. UVB stråler. Hvis et produkt har en solfaktor på eksempelvis 2, vil det beskytte mod halvdelen af UVB strålerne, mens en faktor 4 bremser 75%, og faktor 8 bremser 87,5% af strålerne.
En vigtig forudsætning for, at produktet rent faktisk giver den beskyttelse, som faktoren lover, er, at du anvender nok af solproduktet. Indbygget i definitionen af solfaktoren er nemlig, at du skal påføre 35-40 ml produkt (en hel håndfuld) for at være beskyttet på hele kroppen. For børn anbefales det at bruge en barnehåndfuld solcreme til hele barnets krop.
Desværre er det ikke så simpelt, at hvis du bruger den halve mængde, så får du den halve beskyttelse. Da sammenhængen mellem faktortallet og beskyttelsen er logaritmisk, vil du kun få en fjerdedel beskyttelse, hvis du bruger den halve mængde.
Det kan ofte ikke betale sig at købe produkter med en højere beskyttelse end faktor ca. 15. Ved faktor 15 beskyttes du mod ca. 93% af UVB strålerne, og du får kun 5% mere beskyttelse, hvis du fx bruger en faktor 50. Kun i særlige tilfælde, hvis du fx skal sydpå, kan det være en ide at vælge en højere faktor.
I EU-Kommissionens anbefalinger om mærkning og effektivitet af solbeskyttelsesprodukter anbefales det, at man mærker solprodukter med ”lav”, ”medium”, ”høj” eller ”meget høj” beskyttelse, hvor faktor 6-10 er lav beskyttelse, 15-25 er medium, 30-50 er høj og 50 og derover er meget høj.
Læs mere om EU-Kommissionens anbefalinger om effektivitet og mærkning af solprodukter
Vandfaste solprodukter
Uanset om du vælger et produkt, der anføres at være vandfast, vandafvisende eller ingen af delene, skal du være opmærksom på, at ingen produkter holder til, at man både sveder, bader og tørrer med håndklæde. Det er en god ide at smøre sig ind jævnligt, hvis man vil være beskyttet.
Nanopartikler i solprodukter
Solprodukter kan indeholde titaniumdioxid på nanoform. Det skal i så fald fremgå af deklarationen ved, at der står "(nano)" efter ordet "titanium dioxide". EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed har vurderet sikkerheden ved brug af stoffet på nanoform og konkluderer, at det er sikkert for forbrugere. Dog anbefaler de, at man ikke bruger stoffet i spray produkter, da vi ved for lidt om risikoen ved at indånde stoffer på nanoform.
Risici ved at bruge solprodukter
Som ved brug af alle typer af kosmetiske produkter kan man risikere at få allergi af ingredienserne i et solprodukt. Det kan f.eks. være parfume, konserveringsmidler eller selve UV-filtrene, der kan fremkalde allergi. Nogle solprodukter indeholder også andre stoffer, som eksempelvis planteekstrakter, der kan være allergifremkaldende
Selvbrunerprodukter
Mange bruger selvbrunerprodukter eller -kabiner for at få brun hud. Selvbruner er et alternativ, der ikke giver den risiko for hudkræft, solskoldninger og soleksem, som solbadning gør. Selvbrunervirkningen opnås ved hjælp af stoffet dihydroxyacetone (DHA), som er et sukkerstof. DHA’s virkning blev opdaget, da en forsker i 50’erne testede stoffet som næringsstof til børn med en forstyrrelse i sukkerstofskiftet. Når børnene spildte stoffet eller spyttede det ud, blev huden brunfarvet få timer efter.
DHA farver huden brun ved at reagere med aminosyrerne i det øverste lag af huden. Derved dannes et pigment, der kaldes melanoidin, der ligger i det øverste lag af huden. Når huden brunes ved solen dannes til sammenligning melanin, der ligger i et dybere hudlag. Farven fra selvbrunerprodukter forsvinder, når de døde hudceller fjernes ved badning og almindelig afstødning. Den opnåede farve beskytter ikke mod solens stråler, som den naturlige bruning til en vis udstrækning gør.