Kæmpebjørneklo

Lille bestand, op til 1.000 planter

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Lille bestand, op til 1.000 planter

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Lille bestand, op til 1.000 planter

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Lille bestand, op til 1.000 planter

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Lille bestand, op til 1.000 planter

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Lille bestand, op til 1.000 planter

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

Meget stor bestand, over 100.000 planter   

Rodstikning foregår med en almindelig spade, som bør skærpes undervejs. Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet dør den. Vækstpunktet ligger typisk nul-to cm under jordoverfladen, så det er normalt tilstrækkeligt at rodstikke planten i to-tre cm´s dybde. Tidligere anbefalede man at rodstikke i ti cm dybde eller grave hele roden op, men erfaringen har nu vist at det ikke er nødvendigt for at slå planten ihjel. Rodstikning kan være mindre effektiv overfor hårfrugtet bjørneklo, her kan det anbefales at grave hele roden op, hvis rodstikning ikke er tilstrækkelig.

Vækstpunkt

Vækstpunktet sidder, hvor bladene udspringer. Derfor er det tilstrækkeligt at stikke roden over lige under vækstpunktet, dvs. at bladene med det øverste stykke af roden skal helt op af jorden. En god sammenligning er gulerødder med top; når man skærer toppen af gulerødder med en kniv, skærer man også det øverste stykke af roden. Det er også præcis sådan kæmpebjørneklo skal rodstikkes. 

Rodstumpen med bladet på kan gro videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Det anbefales derfor at lægge de opgravede rodstykker sådan, at de ikke har jordkontakt.

Hvornår skal kæmpebjørneklo rodstikkes 

Rodstikning kan foregå i hele vækstsæsonen, men arbejdet er lettest enten om foråret, hvor planterne er små, og hvor det ikke er så varmt, eller om efteråret, hvor temperaturen er faldet, og bladene ikke længere er fyldt med saft. Rodstikning kan benyttes i spredte bestande, eller skyggeundertrykte bestande i krat, hvor der ikke er risiko for at aktivere frøbanken.

Effektiv metode?

Det er ikke effektivt at rodstikke i tætte bestande, førend at frøsætning har været forhindret i to-tre år. Når en voldsomt frøsættende bestands plantetæthed ved skærmkapning er kommet ned på 20-50 planter/m ² kan rodstikning påbegyndes. Er man for ivrig og bortgraver tætte bestande, risikerer man året efter at stå med 100 gange så mange planter.

Rodstikning er en meget effektiv metode, som muliggør en ret hurtig udryddelse af planten, hvis det gøres systematisk. Når metoden er indøvet, kan der under gode forhold rodstikkes op mod 300 planter i timen. Rodstikning er hårdt fysisk arbejde, men effektiviteten på lang sigt gør den til en højst anbefalet metode i selv store bestande. 

Slåning er en ofte benyttet metode til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Det kan enten gøres maskinelt eller med le. Ved maskinel slåning kan der dannes tåger af giftig plantesaft, derfor bør det ske i maskiner med lukket førerhus og med bagmonteret klipper. Ved anvendelse af buskrydder til manuel slåning bør der ikke bruges snøre, da denne ophvirvler en tåge af giftig plantesaft.

Væksten hæmmes

Planten dør ikke af slåning og kan overleve selv i græsplæner, der slås ofte. Væksten hæmmes dog noget, og rodens energireserver tømmes langsomt, men hvis man ikke sørger for at slå meget hyppigt (mindst 6 gange årligt), vil man blot give bestanden en fordel, idet man slår de store planter, så der kommer lys til de små, og derved kan slåning give en tættere bestand.

Der er desværre talrige eksempler på, at maskinslåning kan være med til at holde en bestand i live og sågar hjælpe til at sprede planten. I en bestand, som slås sjældent, vil de blomstrende planter kunne nå at sætte frø. Disse frø spredes så af maskinen rundt på det slåede areal, hvorved det bliver næsten umuligt at udrydde bestanden.

Leslåning

Bestandene kan også slås med le. Derved kan frøsætning hindres, da leslåning typisk indebærer en overvågning af blomstrende planter. Der må dog påregnes at slå med le mindst 6 gange årligt over måske 15 år, før en bestand er død ved udpining.

Mindre bestande

I mindre bestande (5-10.000 planter) kan slåning ikke betale sig. Her er rodstikning et bedre alternativ, da bestanden hurtigere udryddes. I store bestande (over 10.000 planter) kan slåning kun anbefales, hvis man slår hyppigt (mindst 6 gange årligt) og er meget omhyggelig med at sikre, at ingen planter sætter frø.

Skærmkapning er en variant af slåning, hvor man kun går efter de blomstrende planter. Skærmkapning anvendes som bekæmpelsesform fra blomstring begynder, typisk omkring Skt. Hans. Ved skærmkapning hindres frøsætning. Når man skærmkapper på det helt rigtige tidspunkt, dør planten, men i de fleste tilfælde vil planten sætte nye blomster fra roden, såkaldte panikskud, som så skal kappes to-tre uger senere. Hårfrugtet bjørneklo dør ikke af skærmkapning, da den er flerårig.

Tidspunkt for skærmkapning

Det optimale tidspunkt for skærmkapning er lige når de blomstrende planter begynder at sætte frø. På dette tidspunkt har roden opbrugt næsten al sin energi, så der er sjældent energi til endnu en blomstring. Samtidig er frøene så uudviklede, at de ikke kan færdigmodne, hvis de fjernes fra planten. Skærmkapning foretages med en meget skarp le, eller med en machete. 

Skærmkapningen skal ske, inden frøene bliver modne (ca. 20. juli), og skærmen skal adskilles fuldstændigt fra stænglen, ellers vil frøene færdigmodne ved at suge energi fra stænglen. Det er vigtigt, at plantens store grundblade skæres af, da de ellers kan levere energi til roden, hvorved der helt sikkert kommer panikblomster. Når stænglen er fældet, skal man slå skærmen af så højt oppe som muligt. Hvis man blot fælder stænglen, vil frøene suge næring til sig fra stænglen og færdigmodne på denne. 

Indsamling af skærme

Det er ikke nødvendigt at samle skærmene ind og destruere dem, som det ofte angives. Selv når skærmene står med grønne halvmodne frø, kan disse ikke færdigmodne, hvis de skærmkappes tilstrækkeligt højt oppe. Jo mere stængel de har med sig, jo større risiko for spiredygtige frø. 

Skærmkappes der mens planten er i blomst, kan man uden risiko lade skærmen ligge på stedet og rådne. Er der grønne frø, skal planten skærmkappes ’skærm’ for ’skærm’, ellers vil midter-skærmen suge energi fra sideskærmene og færdigmodne. Er frøene blevet brune, når man skærmkapper, skal skærmene destrueres på stedet. 

Skærmkapning skal i princippet foretages i alle bestande, men hvor der er græsning, eller hvor der i løbet af foråret har været foretaget intensiv rodstikning, slåning eller sprøjtning, vil der kun være meget få planter, der sætter skærm.

Hvis bestanden er meget tæt, vil skærmkapningen medføre en reduktion i antallet af planter, idet de store skærmsættende planter skygger de mindre planter. I tætte bestande er det vigtigt at udnytte den interne konkurrence, så man under skærmkapningen kun skærer i de blomstrende planter og lader de øvrige være. Ved omhyggelig skærmkapning kan man i en tæt bestand i løbet af et par år gå fra en plantetæthed på flere end 1000/m ² til 20/m ² , og samtidig tømmes frøbanken. 

Overvågning

Uanset hvornår der skærmkappes, vil mange planter sætte panikskud med nye blomster. Det er derfor vigtigt, at der inden tre uger efter første skærmkapning foretages en overvågning, hvor panikblomsterne hugges ned. Er planten særlig livskraftig, kan den sætte panikblomster tre gange. Derfor skal overvågningen foretages til midten af september. Skud eller panikskud, der sætter blomster efter 15. september, kan ikke sætte levedygtige frø. 

Det kan ikke understreges kraftigt nok, at overvågning er meget vigtigt ved skærmkapning, idet flere undersøgelser har vist, at en enkelt skærmkapning i den tidlige blomstring stresser planten til, at sætte endnu flere frø i andet forsøg. Da skærmkapning samtidig er en svær bekæmpelsesform, anbefales den sjældent som eneste bekæmpelsesform, eller kun som nødløsning.

Ulemperne skal dog holdes op imod, at metoden ved korrekt udførelse i længden er billigst, idet størstedelen af bestanden udryddes af planterne selv, og der opstår ikke nye bestande i nærheden. Derfor kan metoden anbefales selv i meget store bestande. 

Ved skærmkapning er det umuligt at undgå kontakt med planten. Skærmene sidder typisk i 4-5 m højde og bladene danner en skov i mandshøjde, derfor er det meget vigtigt med rigtig og beskyttende påklædning. Skærmkapning bør ikke foregå i sollys, så typisk skal der skærmkappes tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Velafgrænsede bestande i åbent land kan med fordel afdækkes, enten med presenning, ukrudtsdug eller med UV-uigennemtrængeligt plast. Når kæmpebjørneklo dækkes til, visner den ned og afdækning kan i bedste tilfælde udrydde 98-99% af planterne. Metoden er yderst anbefalelsesværdig, da den er meget effektiv, og da der kun er lille kontakt med planten. Året efter ses meget lille overlevelse og næsten ingen fremspiring fra frøbanken. 

Arealet, der afdækkes, bliver helt barjordet, men fjernes afdækningen i løbet af august måned, vil mange danske planter overleve eller indfinde sig, og ofte vil meget af den omgivende vegetation indfinde sig i løbet af efteråret, således at erosionsrisikoen mindskes.

Afdækning er forbundet med en meget stor overvågningsindsats, idet planterne kan bryde igennem, eller afdækningen kan blæse af. Ligger afdækningen godt i en periode med høj sol, kan man være heldig, at alle planterne under afdækningen er døde i løbet tre-fire måneder.

Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Jordbehandling skal foregå tre-fire gange fra april til september. Er der en meget stor frøbank, kan udryddelse vare fem år, men oftest vil jordbehandling over et par år udrydde de fleste bestande.

Inden jordbehandling påbegyndes, skal det sikres, at det er tilladt i det pågældende område, eller at man har dispensation til behandlingen. Således må jordbehandling ikke foregå i naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven, på braklagte marker omfattet af driftsbetingede støtteordninger og i vandløbsbræmmer ved vandløb. 

Genopdyrkning er generelt kun relevant på landbrugsarealer, men kan være en meget effektiv måde at udrydde store bestande af kæmpebjørneklo. Kæmpebjørneklo er ikke et markukrudt og forsvinder hurtigt (2 år) på arealer med intensiv drift. På økologiske marker, kan det være nødvendigt med 1 års forudgående intensiv pløjning inden dyrkning. Vær opmærksom på at der gælder særlige regler for braklagte arealer og kontakt din kommune, hvis du er i tvivl om metoden må benyttes på dine arealer.

Græsning er en særdeles effektiv måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Får er især gode til at spise planten, mens kvægs indsats afhænger af race. Ligeledes skal kvæg gerne vænne sig til planten før de æder løs, hvor imod får ofte æder kæmpebjørneklo før andre planter.

Erfaren dyreholder

Bemærk at succes ofte kræver en erfaren dyreholder, et erfaren voksen dyr, der kan oplære flokken i at spise planten og anvendelse af de rigtige racer. Følgende nordiske fåreracer er velegnede: Gute, Spelsau, Lüneburger, Såne. Følgende kvægracer er velegnede: Galloway, Skotsk Højland og Dexter (især på utilgængelige våde steder). 

Dyrene kan med fordel sættes tidligt ud i stort antal (20-30 får eller 8-10 kvæg pr. ha), så kan selv enorme bestande hurtigt decimeres. Når kæmpebjørnekloens grokraft svækkes først på sommeren, sænkes græsningstrykket til 5-10 får (2-3 kvæg) pr. ha. Vær meget opmærksom på at græssende dyr også kan få skader af kæmpebjørnekloens saft. Hvis dyrene får skader af plantesaften, i form af forbrænding og betændelse, skal de fjernes fra arealet og fra direkte sollys.

Græsning som bekæmpelsesmetode

Græsning er en både billig og effektiv bekæmpelsesmetode, hvor der er tale om store bestande. Er bestandene under 50.000 planter bliver etableringsudgifterne for høje i forhold til udryddelse ved f.eks. rodstikning og skærmkapning. Som en sidegevinst til bekæmpelse af kæmpebjørneklo er græsning god naturpleje, så på steder med bevaringsværdig natur kan græsning med fordel anvendes, uanset antallet af kæmpebjørneklo.

Selvom græsning er en effektiv måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på, bør man være opmærksom på, at planterne kan overleve mindst 20 år, hvis der er utilstrækkeligt højt græsningstryk. Ligeledes skal græsning suppleres af overvågning, idet der næsten altid står planter lige uden for hegnet, og da kæmpebjørneklo kan blomstre i tætte eller tornede krat i indhegningen.

Pesticider kan være effektivt til bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Danmark. Ønsker man at bruge pesticider til bekæmpelse af kæmpebjørneklo anbefales det at starte bekæmpelsen tidligt om foråret, når planterne er 20-25 cm høje. På dette tidspunkt er det muligt at få adgang til hele bestanden. På dette tidspunkt har planten heller ikke vokset sig over knæhøjde. Er planterne over knæhøjde er åndedrætsværn påbudt.

Da der kan spire planter efter den første behandling kan det vær nødvendigt med endnu en behandling inden udgangen af maj.

Sprøjtning skal ske i tørt og stille vejr, og bør foretages således, at kun bjørnekloplanterne behandles. Spørg forhandler af bekæmpelsesmidlet om hvilken metode til påførsel der skal anvendes. 

Hvis kemisk bekæmpelse foretages i erhvervsmæssigt øjemed skal man have enten et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis. 

Ved sprøjtning på beskyttede arealer skal man forud for bekæmpelsen indhente dispensation fra den relevante myndighed ift. gældende lovgivning. For eksempel kræver det en forudgående dispensation fra Kommunen, at sprøjte på §3-beskyttede arealer.

Mange råd går på at putte salt eller vand ned i hulrummet i den afhuggede stængel. Salt er ikke et godkendt bekæmpelsesmiddel, og er derfor ikke tilladt. Salt kan desuden ændre på jordbundskemien - ikke kun på arealet, men eventuelt også på tilstødende arealer og dermed skade den naturlige vegetation, så det må frarådes.