Kæmpebjørneklo

Hvorfor skal kæmpebjørnekloen bekæmpes?

De tre store bjørnekloarter kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), rundlobet bjørneklo (Heracleum sosnowskyi) og hårfrugtet bjørneklo (Heracleum persicum) er alle invasive planter. Invasive arter fortrænger andre arter og påvirker derved biodiversiteten i negativ retning. Desuden forringer den de rekreative og landskabelige værdier. Disse arter er uønsket, da de indeholder en giftig plantesaft, som kan forårsage alvorlige forbrændinger.

Vi har i Danmark igennem mange år haft en lovgivning imod kæmpebjørneklo, som er en plante der genkendes af de fleste. I 2015 vedtog EU en lov der forbyder yderligere 2 bjørnekloarter, nemlig rundlobet og hårfrugtet bjørneklo. Disse to arter er meget sjældne i Danmark. Da de tilmed er nemme at forveksle med kæmpebjørneklo og bekæmpelsen af dem er ens, behandles de her alle under navnet kæmpebjørneklo. Kun i de tilfælde, hvor der er store forskelle på arterne, beskrives det.

Læs om kæmpebjørnekloen

Foto: Care4Nature - Når kæmpebjørneklo får lov at stå

Foto: Care4Nature - Rosen katost, en sjælden dansk plante, trues her af kæmpebjørneklo.

Sådan bekæmpes kæmpebjørneklo - Generelle råd

Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten. Udryddelse kræver ofte en kombination af flere bekæmpelsesmetoder. Sidst i forløbet, når der kun er få overlevende planter tilbage, er ”den vandrende spade” uvurderlig i bekæmpelsen. Det vil sige, at hver gang området besøges, har man en spade i hånden og rodstikker de få planter, der opdages. 

Vurdér bestanden

Inden man starter bekæmpelsen, er det vigtigt at vurdere bestanden. Er der mange små planter, hvilket der typisk er, når der har været frøsætning de foregående år, så er skærmkapning en effektiv måde at få plantetætheden bragt ned, via ”selvudskygning”. Efter et par år kan rodstikning påbegyndes. Hvis man rodstikker i en tæt bestand, kan indsatsen ikke ses tre uger senere, så den rigtige metode skal vælges fra start. Består bestanden af spredte planter, kan rodstikning startes med det samme.

Ved rodstikning kan man nå langt på under en dag, men følger man ikke op på bekæmpelsen, kan resultatet ikke ses en måned senere. Laver man der imod et kontrolbesøg 14 dage senere og bruger en time på at tage de planter, man overså første gang, er området næsten sikkert bjørneklofrit fremover.

Også ved skærmkapning er det meget vigtigt, at man følger op på den første indsats. Man vil være overrasket over, hvor mange man overså første gang eller som er skudt op. Hyppig overvågning og kontrol med bestandene vil spare mange ressourcer senere.

Ved maskinel bekæmpelse er det særdeles vigtigt at man stopper maskinen og til fods kommer ud i tilstødende krat, f.eks. med en spade i hånden.

Systematik og vedholdenhed

Grundighed, systematik og vedholdenhed er kodeord, når det gælder bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Vær systematisk og sørg for at lave meget kontrol og opfølgning på det udførte arbejde. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændigt end at forsøge at bekæmpe hele bestanden halvhjertet. Der må under ingen omstændigheder færdigmodnes frø i en bekæmpet bestand. Selvom en bestand synes udryddet, bør man tilse den mindst tre år efter, sidste plante er set.

Disse anbefalinger gælder også for større områder, som f.eks. en kommunal indsatsplan, eller for lodsejere der har store arealer med mange bestande.

Sådan genkender du en kæmpebjørneklo

Valg af bekæmpelsesmetode

Vælg herunder, hvilken type areal bekæmpelsen skal foregå på. Derefter kan du aflæse, hvilken metode der egner sig til hhv. små, store og meget store bestande af kæmpebjørneklo.

Vurderingen af metoder er baseret på en afvejning af tidsforbrug, effektivitet, arbejdsmiljø og påvirkning på natur og miljø. Angivelserne er vejledende.

Rodstikning

Rodstikning foregår med en almindelig spade, som bør skærpes undervejs. Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet dør den. Vækstpunktet ligger typisk nul-to cm under jordoverfladen, så det er normalt tilstrækkeligt at rodstikke planten i to-tre cm´s dybde. Tidligere anbefalede man at rodstikke i ti cm dybde eller grave hele roden op, men erfaringen har nu vist at det ikke er nødvendigt for at slå planten ihjel. Rodstikning kan være mindre effektiv overfor hårfrugtet bjørneklo, her kan det anbefales at grave hele roden op, hvis rodstikning ikke er tilstrækkelig.

Vækstpunkt

Vækstpunktet sidder, hvor bladene udspringer. Derfor er det tilstrækkeligt at stikke roden over lige under vækstpunktet, dvs. at bladene med det øverste stykke af roden skal helt op af jorden. En god sammenligning er gulerødder med top; når man skærer toppen af gulerødder med en kniv, skærer man også det øverste stykke af roden. Det er også præcis sådan kæmpebjørneklo skal rodstikkes. 

Rodstumpen med bladet på kan gro videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Det anbefales derfor at lægge de opgravede rodstykker sådan, at de ikke har jordkontakt.

Hvornår skal kæmpebjørneklo rodstikkes 

Rodstikning kan foregå i hele vækstsæsonen, men arbejdet er lettest enten om foråret, hvor planterne er små, og hvor det ikke er så varmt, eller om efteråret, hvor temperaturen er faldet, og bladene ikke længere er fyldt med saft. Rodstikning kan benyttes i spredte bestande, eller skyggeundertrykte bestande i krat, hvor der ikke er risiko for at aktivere frøbanken.

Effektiv metode?

Det er ikke effektivt at rodstikke i tætte bestande, førend at frøsætning har været forhindret i to-tre år. Når en voldsomt frøsættende bestands plantetæthed ved skærmkapning er kommet ned på 20-50 planter/m ² kan rodstikning påbegyndes. Er man for ivrig og bortgraver tætte bestande, risikerer man året efter at stå med 100 gange så mange planter.

Rodstikning er en meget effektiv metode, som muliggør en ret hurtig udryddelse af planten, hvis det gøres systematisk. Når metoden er indøvet, kan der under gode forhold rodstikkes op mod 300 planter i timen. Rodstikning er hårdt fysisk arbejde, men effektiviteten på lang sigt gør den til en højst anbefalet metode i selv store bestande. 

Kæmpebjørnekloens vækstpunkt fremgår tydeligt af denne opgravede og overskårne rod. Bemærk at vækstpunktet befinder sig i den øvre del af roden, hvilket betyder, at kun den øverste del af roden skal skæres over, for at slå planten ihjel.

Overskåret rod af kæmpebjørneklo med tydeligt vækstpunkt.

Slåning

Slåning er en ofte benyttet metode til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Det kan enten gøres maskinelt eller med le. Ved maskinel slåning kan der dannes tåger af giftig plantesaft, derfor bør det ske i maskiner med lukket førerhus og med bagmonteret klipper. Ved anvendelse af buskrydder til manuel slåning bør der ikke bruges snøre, da denne ophvirvler en tåge af giftig plantesaft.

Væksten hæmmes

Planten dør ikke af slåning og kan overleve selv i græsplæner, der slås ofte. Væksten hæmmes dog noget, og rodens energireserver tømmes langsomt, men hvis man ikke sørger for at slå meget hyppigt (mindst 6 gange årligt), vil man blot give bestanden en fordel, idet man slår de store planter, så der kommer lys til de små, og derved kan slåning give en tættere bestand.

Der er desværre talrige eksempler på, at maskinslåning kan være med til at holde en bestand i live og sågar hjælpe til at sprede planten. I en bestand, som slås sjældent, vil de blomstrende planter kunne nå at sætte frø. Disse frø spredes så af maskinen rundt på det slåede areal, hvorved det bliver næsten umuligt at udrydde bestanden.

Leslåning

Bestandene kan også slås med le. Derved kan frøsætning hindres, da leslåning typisk indebærer en overvågning af blomstrende planter. Der må dog påregnes at slå med le mindst 6 gange årligt over måske 15 år, før en bestand er død ved udpining.

Mindre bestande

I mindre bestande (5-10.000 planter) kan slåning ikke betale sig. Her er rodstikning et bedre alternativ, da bestanden hurtigere udryddes. I store bestande (over 10.000 planter) kan slåning kun anbefales, hvis man slår hyppigt (mindst 6 gange årligt) og er meget omhyggelig med at sikre, at ingen planter sætter frø.

Store blomstrende kæmpebjørneklo overlever maskinel slåning. Selv slagleklippere vælter blot mange planter, som så færdigmodner på jorden.

Skærmkapning

Skærmkapning er en variant af slåning, hvor man kun går efter de blomstrende planter. Skærmkapning anvendes som bekæmpelsesform fra blomstring begynder, typisk omkring Skt. Hans. Ved skærmkapning hindres frøsætning. Når man skærmkapper på det helt rigtige tidspunkt, dør planten, men i de fleste tilfælde vil planten sætte nye blomster fra roden, såkaldte panikskud, som så skal kappes to-tre uger senere. Hårfrugtet bjørneklo dør ikke af skærmkapning, da den er flerårig.

Tidspunkt for skærmkapning

Det optimale tidspunkt for skærmkapning er lige når de blomstrende planter begynder at sætte frø. På dette tidspunkt har roden opbrugt næsten al sin energi, så der er sjældent energi til endnu en blomstring. Samtidig er frøene så uudviklede, at de ikke kan færdigmodne, hvis de fjernes fra planten. Skærmkapning foretages med en meget skarp le, eller med en machete. 

Skærmkapningen skal ske, inden frøene bliver modne (ca. 20. juli), og skærmen skal adskilles fuldstændigt fra stænglen, ellers vil frøene færdigmodne ved at suge energi fra stænglen. Det er vigtigt, at plantens store grundblade skæres af, da de ellers kan levere energi til roden, hvorved der helt sikkert kommer panikblomster. Når stænglen er fældet, skal man slå skærmen af så højt oppe som muligt. Hvis man blot fælder stænglen, vil frøene suge næring til sig fra stænglen og færdigmodne på denne. 

Indsamling af skærme

Det er ikke nødvendigt at samle skærmene ind og destruere dem, som det ofte angives. Selv når skærmene står med grønne halvmodne frø, kan disse ikke færdigmodne, hvis de skærmkappes tilstrækkeligt højt oppe. Jo mere stængel de har med sig, jo større risiko for spiredygtige frø. 

Skærmkappes der mens planten er i blomst, kan man uden risiko lade skærmen ligge på stedet og rådne. Er der grønne frø, skal planten skærmkappes ’skærm’ for ’skærm’, ellers vil midter-skærmen suge energi fra sideskærmene og færdigmodne. Er frøene blevet brune, når man skærmkapper, skal skærmene destrueres på stedet. 

Skærmkapning skal i princippet foretages i alle bestande, men hvor der er græsning, eller hvor der i løbet af foråret har været foretaget intensiv rodstikning, slåning eller sprøjtning, vil der kun være meget få planter, der sætter skærm.

Hvis bestanden er meget tæt, vil skærmkapningen medføre en reduktion i antallet af planter, idet de store skærmsættende planter skygger de mindre planter. I tætte bestande er det vigtigt at udnytte den interne konkurrence, så man under skærmkapningen kun skærer i de blomstrende planter og lader de øvrige være. Ved omhyggelig skærmkapning kan man i en tæt bestand i løbet af et par år gå fra en plantetæthed på flere end 1000/m ² til 20/m ² , og samtidig tømmes frøbanken. 

Overvågning

Uanset hvornår der skærmkappes, vil mange planter sætte panikskud med nye blomster. Det er derfor vigtigt, at der inden tre uger efter første skærmkapning foretages en overvågning, hvor panikblomsterne hugges ned. Er planten særlig livskraftig, kan den sætte panikblomster tre gange. Derfor skal overvågningen foretages til midten af september. Skud eller panikskud, der sætter blomster efter 15. september, kan ikke sætte levedygtige frø. 

Det kan ikke understreges kraftigt nok, at overvågning er meget vigtigt ved skærmkapning, idet flere undersøgelser har vist, at en enkelt skærmkapning i den tidlige blomstring stresser planten til, at sætte endnu flere frø i andet forsøg. Da skærmkapning samtidig er en svær bekæmpelsesform, anbefales den sjældent som eneste bekæmpelsesform, eller kun som nødløsning.

Ulemperne skal dog holdes op imod, at metoden ved korrekt udførelse i længden er billigst, idet størstedelen af bestanden udryddes af planterne selv, og der opstår ikke nye bestande i nærheden. Derfor kan metoden anbefales selv i meget store bestande. 

Ved skærmkapning er det umuligt at undgå kontakt med planten. Skærmene sidder typisk i 4-5 m højde og bladene danner en skov i mandshøjde, derfor er det meget vigtigt med rigtig og beskyttende påklædning. Skærmkapning bør ikke foregå i sollys, så typisk skal der skærmkappes tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Illustration af, hvor der skal slås under skærmkapning.  Er der grønne frø, slås helt oppe under midterskærmen. Er der kun blomster, kan hele skærmen slås med et slag. 

Hvis der er store grundblade nederst på planten, skal de fjernes. Men på enkeltstående planter er det en fordel ikke at fælde hele stænglen, da det gør det nemmere at finde panikblomsterne.

Foto taget 31 juli. Midterskærmen har næsten modne frø (brune) og sideskærmene er også i frø. Skærmkapning skal ske helt oppe under skærmene, men trods dette vil mange frø komme til spiring. Generelt er sidste chance for skærmkapning ca. d. 20 juli, hvor der også skærmkappes som vist på billedet.

Når bjørnekloens blomst slås af ved skærmkapning sætter den nye skud (panikskud). Disse skal slås af 3 uger efter første skærmkapning og evt igen yderligere 3 uger senere.

Afdækning

Velafgrænsede bestande i åbent land kan med fordel afdækkes, enten med presenning, ukrudtsdug eller med UV-uigennemtrængeligt plast. Når kæmpebjørneklo dækkes til, visner den ned og afdækning kan i bedste tilfælde udrydde 98-99% af planterne. Metoden er yderst anbefalelsesværdig, da den er meget effektiv, og da der kun er lille kontakt med planten. Året efter ses meget lille overlevelse og næsten ingen fremspiring fra frøbanken. 

Arealet, der afdækkes, bliver helt barjordet, men fjernes afdækningen i løbet af august måned, vil mange danske planter overleve eller indfinde sig, og ofte vil meget af den omgivende vegetation indfinde sig i løbet af efteråret, således at erosionsrisikoen mindskes.

Afdækning er forbundet med en meget stor overvågningsindsats, idet planterne kan bryde igennem, eller afdækningen kan blæse af. Ligger afdækningen godt i en periode med høj sol, kan man være heldig, at alle planterne under afdækningen er døde i løbet tre-fire måneder.

En oplagt bestand at afdække.

Effekten af afdækning.  Når kæmpebjørneklo dækkes til, visner den ned, og afdækning kan i bedste tilfælde udrydde 98-99 procent af planterne. 

Jordbehandling

Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Jordbehandling skal foregå tre-fire gange fra april til september. Er der en meget stor frøbank, kan udryddelse vare fem år, men oftest vil jordbehandling over et par år udrydde de fleste bestande.

Inden jordbehandling påbegyndes, skal det sikres, at det er tilladt i det pågældende område, eller at man har dispensation til behandlingen. Således må jordbehandling ikke foregå i naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven, på braklagte marker omfattet af driftsbetingede støtteordninger og i vandløbsbræmmer ved vandløb. 

Jordbehandling er effektivt mod kæmpebjørneklo, men en behandling er ikke nok.

Genopdyrkning

Genopdyrkning er generelt kun relevant på landbrugsarealer, men kan være en meget effektiv måde at udrydde store bestande af kæmpebjørneklo. Kæmpebjørneklo er ikke et markukrudt og forsvinder hurtigt (2 år) på arealer med intensiv drift. På økologiske marker, kan det være nødvendigt med 1 års forudgående intensiv pløjning inden dyrkning. Vær opmærksom på at der gælder særlige regler for braklagte arealer og kontakt din kommune, hvis du er i tvivl om metoden må benyttes på dine arealer.

Græsning

Græsning er en særdeles effektiv måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Får er især gode til at spise planten, mens kvægs indsats afhænger af race. Ligeledes skal kvæg gerne vænne sig til planten før de æder løs, hvor imod får ofte æder kæmpebjørneklo før andre planter.

Erfaren dyreholder

Bemærk at succes ofte kræver en erfaren dyreholder, et erfaren voksen dyr, der kan oplære flokken i at spise planten og anvendelse af de rigtige racer. Følgende nordiske fåreracer er velegnede: Gute, Spelsau, Lüneburger, Såne. Følgende kvægracer er velegnede: Galloway, Skotsk Højland og Dexter (især på utilgængelige våde steder). 

Dyrene kan med fordel sættes tidligt ud i stort antal (20-30 får eller 8-10 kvæg pr. ha), så kan selv enorme bestande hurtigt decimeres. Når kæmpebjørnekloens grokraft svækkes først på sommeren, sænkes græsningstrykket til 5-10 får (2-3 kvæg) pr. ha. Vær meget opmærksom på at græssende dyr også kan få skader af kæmpebjørnekloens saft. Hvis dyrene får skader af plantesaften, i form af forbrænding og betændelse, skal de fjernes fra arealet og fra direkte sollys.

Græsning som bekæmpelsesmetode

Græsning er en både billig og effektiv bekæmpelsesmetode, hvor der er tale om store bestande. Er bestandene under 50.000 planter bliver etableringsudgifterne for høje i forhold til udryddelse ved f.eks. rodstikning og skærmkapning. Som en sidegevinst til bekæmpelse af kæmpebjørneklo er græsning god naturpleje, så på steder med bevaringsværdig natur kan græsning med fordel anvendes, uanset antallet af kæmpebjørneklo.

Selvom græsning er en effektiv måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på, bør man være opmærksom på, at planterne kan overleve mindst 20 år, hvis der er utilstrækkeligt højt græsningstryk. Ligeledes skal græsning suppleres af overvågning, idet der næsten altid står planter lige uden for hegnet, og da kæmpebjørneklo kan blomstre i tætte eller tornede krat i indhegningen.

Græsning er en både billig og effektiv bekæmpelsesmetode, hvis der er tale om store bestande af kæmpebjørneklo. Især får er gode til at spise planten.

Kemisk bekæmpelse

Pesticider kan være effektivt til bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Danmark. Ønsker man at bruge pesticider til bekæmpelse af kæmpebjørneklo anbefales det at starte bekæmpelsen tidligt om foråret, når planterne er 20-25 cm høje. På dette tidspunkt er det muligt at få adgang til hele bestanden. På dette tidspunkt har planten heller ikke vokset sig over knæhøjde. Er planterne over knæhøjde er åndedrætsværn påbudt.

Da der kan spire planter efter den første behandling kan det vær nødvendigt med endnu en behandling inden udgangen af maj.

Sprøjtning skal ske i tørt og stille vejr, og bør foretages således, at kun bjørnekloplanterne behandles. Spørg forhandler af bekæmpelsesmidlet om hvilken metode til påførsel der skal anvendes. 

Hvis kemisk bekæmpelse foretages i erhvervsmæssigt øjemed skal man have enten et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis. 

Ved sprøjtning på beskyttede arealer skal man forud for bekæmpelsen indhente dispensation fra den relevante myndighed ift. gældende lovgivning. For eksempel kræver det en forudgående dispensation fra Kommunen, at sprøjte på §3-beskyttede arealer.

Metoder der ikke kan anbefales

Mange råd går på at putte salt eller vand ned i hulrummet i den afhuggede stængel. Salt er ikke et godkendt bekæmpelsesmiddel, og er derfor ikke tilladt. Salt kan desuden ændre på jordbundskemien - ikke kun på arealet, men eventuelt også på tilstødende arealer og dermed skade den naturlige vegetation, så det må frarådes.

Reetablering af området efter bekæmpelse

Når kæmpebjørneklo har stået i et område gennem en årrække, er der ophobet store mængder næringsstoffer, og forudsætningerne for den oprindelige danske vegetation på stedet er ændret radikalt. Dette bevirker ofte, at en udryddelse af kæmpebjørneklo fører til et højtvoksende samfund af grove planter som f.eks. tidsler og brændnælder.

Ønskes den oprindelige danske vegetation tilbage er det som regel nødvendigt gennem et par år at udpine området. Dette kan ske enten ved at tage høslæt gennem flere år eller ved at etablere græsning.

Planlægning af indsatsen

Forud for hver vækstsæson opfordres hver enkelt grundejer til at danne sig et overblik over, hvor mange bestande af kæmpebjørneklo, der er tale om, samt hvor store de er. September er et godt tidspunkt, da blomstrende planter er døde og bestandene er tilgængelige (pas på ikke at sprede frø! – vask dine støvler i området).

Derefter bør det vurderes, hvilke metoder der er mest velegnede til at bekæmpe de pågældende bestande, og der bør laves en plan for bekæmpelsen af hver enkelt bestand.

Sørg for at komme tidligt ud i bestandene og påbegynd bekæmpelsen, så snart det er muligt. I milde vintre spirer kæmpebjørneklo sidst i februar, og de store planter skyder allerede i vintermånederne.

I vækstsæsonen skal der være en håndfast og konsekvent 100 % bekæmpelses-indsats suppleret af kontrol og opfølgning.

Sidst på sæsonen er det rigtige tidspunkt at gøre status over bekæmpelsen, så man kan planlægge det følgende års indsats optimalt. Her præsenteres de opgaver, der kan være relevante i forbindelse med den årlige bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Indsatsplaner og lovstof

Med bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo fra 2006, fik kommunerne mulighed for at udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Private lodsejere blev hermed forpligtet til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på deres ejendom, hvis denne ligger i et område der er omfattet af en indsatsplan. Indsatsplanen skal bl.a. indeholde en vejledning om hvilke metoder der er egnede til bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

NB: Nye regler: Nye regler for bekæmpelse af kæmpebjørneklo pr. 1. juli 2017

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Bekendtgørelse af Lov om drift af landbrugsjorde

Med den nye bekendtgørelse foretages bl.a. følgende ændringer:

• kommunen får mulighed for, under visse betingelser, at fortage
• bekæmpelse for ejerens eller brugers regning i de tilfælde hvor ejeren eller brugeren ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse.
• strafmuligheden er ophævet, således at der ikke længere kan indgives politianmeldelse mod ejeren eller brugeren
• Ændrede krav til indhold af påbud når kommunen påtænker at foretage bekæmpelse for ejers eller brugers regning.

Indsatsplaner der er vedtaget inden den 1. juli 2017, er fortsat gældende, men således at de nye regler finder anvendelse. Det betyder, at kommunerne ikke vil kunne indgive politianmeldelse for manglende efterkommelse af påbud, der er begrundet i en tidligere vedtaget indsatsplan. Påbud udstedt inden den 1. juli 2017, hvori det varsles at kommunen vil foretage politianmeldelse kan således ikke håndhæves, og der skal udstedes nyt påbud. Såfremt kommunen påtænker at foretage bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning skal dette fremgå af påbuddet.

Beløbet på 3,81 kr. pr. kvadratmeter som kommunerne højst kan opkræve hos ejer eller bruger, der ikke efterkommer et påbud, er inklusive eventuel moms, som derfor ikke kan tillægges udover.

Mere om bekæmpelse af kæmpebjørneklo

• Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
• Kæmpe-bjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse
• Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo uden brug af sprøjtegifte  
• Miljøstyrelsens anbefalinger vedrørende bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo