Fugle

Alkefuglene er udprægede havfugle, der kun går på land i yngletiden. Her er tejsten dog en undtagelse, da den er en kystfugl. Alle arter har korte smalle vinger, flyver hurtigt og er gode til at dykke, hvorimod de bevæger sig dårligt på land.

Alkefuglene findes hovedsageligt på den nordlige halvkugle, hvor stimefiskene har en lavere hastighed på grund af det kolde vand, hvilket forbedrer alkefuglenes mulighed for at få en udbytterig fangst. De sydligste forekommende arter lever ved Californien og Mexico, hvor der forekommer opstigende kolde havstrømme.

Gæs hører egentlig til samme familie som ænder og svaner . De er alle "andefugle", men gæssene er større og tungere end ænderne.

Gæs er afhængige af at kunne græsse og ses ofte på lavvandede søer eller på de tilstødende græsarealer, som de fouragerer på.

Gøgefamilien omfatter en række arter, som findes i områder med tropisk til tempereret klima. Der er en betydelig variation i størrelser og levevis.

Hønsefuglene opholder sig mest på jorden, dog overnatter mange arter i træer.

Hønsefuglene har korte, afrundede vinger og er ikke udholdende flyvere. De kan dog lette meget hurtigt, hvorved de f.eks. kan undslippe rovdyr.

Både lommer og lappedykkere var tidligere placeret i hver deres egen orden, men er nu placeret som to familier inden for ordenen storkefugle.

Der forekommer  fire arter af lommer verden over.  Alle fire arter yngler i nærheden af ferskvand i arktiske og tempererede områder ved Eurasien og Nordamerika og overvintrer på havet.

Lommer er fremragende svømmere og dykkere, som kan holde sig under vand i lang tid. På land har de derimod svært ved at bevæge sig.

De 22 arter af lappedykkere forekommer over hele verden. Ligesom lommerne er lappedykkerne tilpasset livet til vands, hvor de svømmer og dykker uden besvær, mens de kun vanskeligt bevæger sig rundt på land.

Måger er en familie med 51 arter, der af udseende er meget ens, hvorimod størrelsen på fuglene kan variere en del.

De fleste måger fouragerer ved kysterne, men der er også arter, som fanger fisk og hvirvelløse dyr på åbent hav samt arter, der lever indlands langt fra kysterne, hvor de bl.a. lever af regnorme, insekter og ferskvandsdyr.

Natravne er aktive om natten og sover om dagen. Deres fjerdragt er i brunlige og grålige nuancer med mørke pletter, tværbånd og længdestriber, hvilket giver dem en perfekt camouflage, når de om dagen sover på jorden eller i træer.

Natravnene ses ofte under fourageringen, hvor de i glideflugt pludseligt dykker mod byttedyr.

Rovfuglene er alle rovdyr, der jager levende dyr som pattedyr, fugle, fisk, slanger, firben, frøer og insekter. Nogle arter æder endda ådsler. Med deres kraftige krumme overnæb og kraftige gribefødder med stærke, krumme og spidse kløer er de i stand til at fange, aflive og sønderdele deres bytte.

En anden væsentlig tilpasning hos rovfuglene er deres meget veludviklede syn, som er helt essentielt i jagten på byttedyr.

Der findes ca. 39 arter af skarver over hele verden. De forekommer i både ferske og salte vande, hvor de dykker efter fisk. Fjerdragten er oftest sort med næsten metallisk glans.

Fødderne er placeret langt tilbage på kroppen, hvorved skarverne kan bruge dem til fremdrift under vandet.

Skrigefugle er en gruppe fugle, der også omfatter f.eks. biædere og hærfuglen. De er meget iøjnefaldende og optræder i alle mulige farver.

Karakteristisk for mange af dem er et stort hoved og et stort næb.

Spurvefuglene omfatter ca. 60% af verdens knap 10.000 fuglearter. Det er oftest små fugle med middellange vinger, som flyver godt.

Spurvefuglenes fod har én bagudrettet tå og tre fremadrettede tæer siddende i samme plan, hvilket giver et godt greb om ekspempelvis tynde grene og plantestængler.

Spætter er udbredt over hele verden med undtagelse af Madagascar og det meste af Australien. Det er små til mellemstore fugle, som oftest er trælevende. Deres stærke ben og skarpe kløer er en tilpasning til klatring i træer.

Deres kraftige næb bruges til at hakke i træernes bark i jagten efter insekter og larver og til at hakke redehuller ud med. Næbbet bruges også til kommunikation, idet spætterne trommer med op til over 20 slag i sekundet ved at banke næbbet mod tørre grene, der har en god resonans.

Storke og hejrer er to familier inden for ordenen af storkefugle. Storke forekommer hovedsageligt i tropiske regioner, men et par arter findes dog også i tempereret Eurasien. Det er mellemstore til meget store fugle med lang hals, lange ben, brede vinger samt et langt tilspidset næb. Fjerdragten er oftest hvid og sort. Under flugt er hals og ben udstrakte.

Hejrer omfatter ca. 60 fuglearter verden over. Ligesom storke er hejrer langhalsede, langbenede og har et langt spidst næb. Under flugt og i hvile trækker hejrer hovedet tilbage ved en S-formet bøjning af halsen.

Svaner er en gruppe store andefugle, som har lange halse, og som er planteædende ferskvandsfugle.

Nogle arter overvintrer dog regelmæssigt i brak- og saltvand og yngler undertiden ved kyster. I Danmark finder man flere svanearter.

Terner er en familie af fugle under ordenen mågevadefugle. Der er ca. 43 arter udbredt over næsten hele verden. Det er små til mellemstore fugle.

De ligner slanke måger, men deres næb er tyndere, det tilspidstede næb er uden krog, deres vinger er smallere, halen er kløftet, og deres ben er kortere.

Tranen kan i flugten forveksles med andre store fugle som storke og fiskehejre. Sort og hvid stork har kortere hals, kortere ben og et større hoved. Fiskehejren flyver langsomt med et knæk på halsen og med kuplede vinger uden synlige fingre

Ugler er udbredt over hele verden, men den største artsrgidom findes i troperne. Det er overvejendene nataktive dyr, der ofte kan genkendes på deres store fremadrettede øjne, de spidse krumme kløer, det kraftige krumme næb samt den kompakte krop, der i normal siddestiling holdes opret.

Ordenen inddeles normalt i to nærtstående familier; slørugler og egentlige ugler. Størrelsen varierer en del mellem arterne.

Vadefuglene findes hovedsageligt ved kyster eller i sumpede områder. De fleste arter er enten langbenede, vadende fugle eller forholdsvis langbenede og hurtigt løbende fugle. Vadefuglene ruger på land.

Vandhøns er udbredt i det meste af verden med undtaglese af polare områder og de tørreste ørkenområder.

Det er små til mellemstore fugle, der lever på jorden - ofte i sumpede områder - og bevæger sig rundt i skjul af vegetationen.

Ænder er fugle, der er knyttet til vandet. Tre af deres tæer er forbundet med svømmehud, hvilket gør dem i stand til at padle sig igennem vandet.

Ænder kendes på bl.a. på deres karakteristiske brede og flade næb.