Frøplanter

Orkidéer er ligesom andre planter organismer, der har fotosyntese og cellevægge bestående af cellulose.

Orkidéerne er den plantefamilie på jorden, der har flest arter. I alt findes der over 15.000 arter af orkidéer. De kendetegnes ved at have meget veludviklede og ofte meget store blomster med tre bægerblade og tre kronblade. Blomsterne minder i opbygning om blomster hos liljer.

Orkidéer har en stor mangfoldighed i udseende og i levevis. Nogle danske arter bliver sjældent mere end 10 centimeter høje, andre bliver meterhøje. Nogle har en enkelt blomst, andre har op til 150 blomster i et aks.

I Danmark er der ca. 35 arter. Det præcise tal afhænger af, hvilke specialisterne betragter som arter, og hvilke som varieteter. Flere af dem danner også hybrider med hinanden.

Orkidéer findes i næsten alle danske typer af natur, men flest arter er der, hvor jorden er rig på næring eller kalk. Mange af arterne er sjældne. De stiller ofte helt specielle krav til voksestedet og er derfor følsomme over for forandringer i miljøet. Derfor er mange af dem gået mere tilbage i antal end de fleste andre planter. 

De fleste arter bestøves af hvepse, fluer eller bier, og blomsterne er tilpasset til på hver sin måde at lokke bestemte insekter til sig. 

Orkidéerne har et samliv med svampe. For at et orkidéfrø kan spire, skal der være en svamp til stede i jorden. Svampen hjælper orkidéen ved at tilføre næring til frøet.

Løvfældende træer og buske smider - som navnet siger - blade og nåle om efteråret. I løbet af vinteren danner de knopper, som springer ud om foråret.

De fleste arter af løvtræ som fx eg og bøg hører naturligt til i Danmark, medens nåletræerne er indført til landet gennem de sidste 200-300 år.

De stedsegrønne træer og buske smider ikke deres nåle eller blade om vinteren. De følger som regel alligevel - ligesom de løvfældende træer - årets rytme: Om foråret springer knopperne ud, og der kommer nye skud.

Danmarks mest almindelige træ er rødgranen. Den er indført fra andre europæiske lande såsom Sverige og Tyskland, mens andre træer som f.eks. Sitkagran og Douglasgran er indført fra Nordamerika.