Sundhedskvalitetskriterier

Grænseværdierne for kemikalier i luft bliver brugt til at begrænse og forebygge luftforurening fra virksomheder, energiproduktion og affaldsforbrænding. De bliver også brugt til at begrænse udslip af de dampe, der opstår, når man oplagrer og distribuerer benzin.

Der bruges to forskellige grænseværdier ved luftforurening:

1. Luftkvalitetskriteriet
2. B-værdien (bidragsværdien)

Luftkvalitetskriteriet

Luftkvalitetskriteriet er den højeste koncentration af kemikaliet i luft, som mennesker kan blive udsat for uden at få skadelige effekter på sundheden. Luftkvalitetskriteriet skal forebygge skader på mennesker og miljø, der vedvarende er udsat for et kemisk stof i luften. Luftkvalitetskriteriet bliver også brugt til at fastsætte B-værdien.

Luftkvalitetskriteriet bliver fastsat ud fra en vurdering af den viden, man har om de sundhedsskadelige effekter, der kan opstå ved udsættelse for stoffet. Ud fra de indsamlede data bliver der udarbejdet et kriteriedokument (baggrundsdokument) med kritisk gennemgang og vurdering af den indsamlede viden.
Se baggrundsdokumenterne for stoffer, der siden 2006 er fastsat luftkvalitetskriterier og B-værdier for.

B-værdien

B-værdien (bidragsværdien) er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i omgivelserne.

B-værdier skal beskytte befolkningen mod skadelige effekter fra luftforurening. Derfor bliver der taget højde for, at særligt følsomme grupper (børn, ældre, syge) bliver beskyttet, og at borgerne ikke vedvarende bliver udsat for forureningen.

B-værdier skal betragtes som sikkerhedsgrænser og ikke faregrænser - bliver en B-værdi overskredet, skal det derfor ses som et gult lys, som advarer om, at her er noget, der måske kan blive et problem
Find de gældende B-værdier i vejledningen om B-værdier.

Flere oplysninger om sammenhængen mellem B-værdier og Luftvejledningen finder du hos Miljøstyrelsens fagenhed for luft - her på hjemmesiden.

Grænseværdierne for kemikalier i luft bliver brugt til at begrænse og forebygge luftforurening fra virksomheder, energiproduktion og affaldsforbrænding. De bliver også brugt til at begrænse udslip af de dampe, der opstår, når man oplagrer og distribuerer benzin.

Der bruges to forskellige grænseværdier ved luftforurening:

1. Luftkvalitetskriteriet
2. B-værdien (bidragsværdien)

Vi giver adgang til en liste over stoffer, hvor der i forbindelse med fastsættelsen af luftkvalitetskriteriet og B-værdien er udarbejdet et datablad over stoffets sundhedseffekter mv. Årstallet for databladet fremgår af listen. Der er også adgang til B-værdi vejledningen.
Læs videre

Vejledningen indeholder en liste over de gældende B-værdier, fastsat indtil 2016 samt de retningslinjer og definitioner, som anvendes ved fastsættelse af B-værdien

Se de gældende B-værdier og læs mere om B-værdierne

Flere oplysninger om sammenhængen mellem B-værdier og Luftvejledningen finder du i vores temaområde om luft.
Læs videre

Vi giver adgang til en liste over stoffer, hvor der i forbindelse med fastsættelsen af kvalitetskriterier for luft er udarbejdet en baggrundsrapport (findes kun på engelsk).
Se mere

Grænseværdier for kemikalier i jord bliver brugt, når man vurderer forurenet jord, rydder op på forurenede grunde, og når man rådgiver mennesker, der bor på lettere forurenede grunde – det kan for eksempel være gamle fabriksgrunde og nedlagte benzinstationer, men også jord der er forurenet af trafik og luftforurening.

Miljøstyrelsen udarbejder kvalitetskriterier for kemiske forureninger, der kan forekomme i jorden.For hver kemisk forurening er der op til fire kvalitetskriterier, som jordforureningen skal vurderes ud fra, og som skal forebygge forureningen.

Jordkvalitetskriteriet

Jordkvalitetskriteriet er det niveau, hvor jorden kan bruges frit, uden at det giver skadelige effekter på menneskers sundhed – for eksempel til følsomme anvendelser som bolig, børneinstitutioner og legepladser, hvor børn kan komme i direkte berøring med jorden.

Grundvandskvalitetskriteriet

Grundvandskvalitetskriterierne fastsætter krav til grundvandet under forurenede grunde, ved offentligt finansierede oprydninger og ved deponering af restprodukter fra affaldsforbrænding.

Afdampningskriteriet

Afdampningskriteriet oplyser, hvor meget forurening, der må afdampes fra jorden til udeluften eller ind i bygninger på den forurenede grund, og som dermed kan påvirke indeklimaet. Afdampningskriteriet er som udgangspunkt det samme som luftkvalitetskriteriet.

Afskæringskriteriet

Afskæringskriteriet bruges til at bestemme indsatsen i forbindelse med oprydningen af en forurening. I afskæringskriteriet tages der, ud over hvor farligt de forurenede stoffer er, også højde for tekniske, økonomiske og praktiske forhold ved indsatsen. Hvis afskæringskriteriet overskrides, skal jorden kortlægges, og hvis den forurenede jord bliver brugt til boliger, børneinstitutioner eller legepladser, skal adgangen til den forurenede jord afskæres.

Download den gældende liste med de fire kriterier for flere kemiske stoffer
Se samlet liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, juli 2021 (pdf)

Miljøstyrelsen udarbejder kvalitetskriterier for kemiske forureninger, der kan forekomme i jorden. For hver kemisk forurening er der op til fire kvalitetskriterier, som jordforureningen skal vurderes ud fra, og som skal forebygge forureningen.

Vi giver adgang til en liste over stoffer (inklusive datablad), hvor der i forbindelse med fastsættelsen af drikkevands og kvalitetskriterier i relation til drikkevand og forurenet jord er udarbejdet et datablad over stoffets sundhedseffekter med videre.
Se listerne

Download endvidere den gældende liste med de fire kriterier for flere kemiske stoffer
Se endvidere samlet liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, juli 2021 (pdf)

Download endvidere den gældende liste med de fire kriterier for flere kemiske stoffer
Se endvidere samlet liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, juli 2021 (pdf)

Se endvidere samlet liste over drikkevandskvalitetskriterier, april 2023 (pdf)

Du kan læse mere om, hvordan grænseværdierne for forurenet jord bliver brugt, i vores temaområde om jord.

Der er adgang til en liste over stoffer, hvor der i forbindelse med fastsættelsen af kvalitetskriterier for jord eller drikkevand er udarbejdet en baggrundsrapport (rapporterne findes kun på engelsk).
Læs mere

I Danmark bliver grundvandet beskyttet, så vandet på langt de fleste vandforsyninger kan nøjes med en normal vandbehandling (iltning og filtrering), før det kan bruges som drikkevand. Grundvandet kan dog i nogle tilfælde være forurenet med stoffer, som findes naturligt i de jordlag, som vandet hentes op fra, eller med kemikalier, som kan komme fra landbruget, husholdninger og virksomheder. Der kan derfor være behov for, at vandet bliver renset, før det kan bruges som drikkevand.

Miljøstyrelsen har ansvaret for drikkevandsområdet i Danmark, og fastlægger på baggrund af kvalitetskriterierne de lovmæssige kvalitetskrav, som drikkevandet skal overholde, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt, ser rent ud og er uden farve, smag eller lugt.

Læs mere om lovgivningen på vandområdet og de officielle drikkevandskrav

Sådan bliver kvalitetskriterier for drikkevand fastsat

Miljøstyrelsen fastsætter kvalitetskriteriet for det enkelte stof ud fra en "tolerabel daglig indtagelse" (TDI) og en vurdering af, hvad der ellers udover drikkevandet, kan bidrage til udsættelsen for stoffet. Hvis et givent stof for eksempel også kan forekomme i fødevarer og luften, så bliver kvalitetskriteriet fastsat sådan, at kun 10 % af TDI må stamme fra drikkevandet.

Kvalitetskriterier for grundvand

Grundvandskvalitetskriteriet bliver brugt til at fastsætte krav til grundvandet under forurenede grunde, ved offentligt finansierede oprydninger af jordforureninger, og når myndighederne skal beslutte, hvordan restprodukter fra affaldsforbrænding skal deponeres.

Se endvidere samlet liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, juli 2021 (pdf)
Læs mere om grundvand

Kvalitetskriterier for miljøfarlige fremmede stoffer i vandmiljøet

Miljøstyrelsen fastsætter også kvalitetskriterier for forurenende stoffer i vandmiljøet (søer, vandløb og havet). Kvalitetskriterierne bliver fastsat på baggrund af kemiske stoffers effekter på de dyr og planter, der lever i vandet

Kvalitetskriterierne udgør den højeste koncentration af et forurenende stof, hvor myndighederne vurderer, at det ikke giver skader på vandmiljøet. Kvalitetskriterierne for vandmiljøet er baggrund for de lovmæssigt fastsatte miljøkvalitetskrav, som ligger til grund for at begrænse spildevandsudledningertil vandmiljøet.

Du kan læse mere om, hvordan kvalitetskriterierne for vandmiljøet bliver fastsat i vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 2004 her:

Læs principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand (rapport, pdf)

De lovfastsatte miljøkvalitetskrav fremgår af bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand,se på retsinformations hjemmeside.

Læs mere om spildevand

Vi bruger mange kemikalier i vores hverdag. Derfor er det nødvendigt at beskytte mennesker og miljø mod forurening fra disse. Til det formål bliver der fastsat grænseværdier - de såkaldte kvalitetskriterier - for, hvilke koncentrationer af kemikalier, der må være i jord, luft, spildevand og drikkevand.

Grænseværdierne bliver brugt for eksempel til miljøgodkendelse af virksomhederne eller ved vurdering af alvoren og indsatsen ved en forurening med kemikalier.

Sådan bliver grænseværdierne fastsat

Miljøstyrelsen fastsætter grænseværdier for at beskytte mennesker ved at:

• Basere grænseværdierne på den viden, der findes om det kemiske stof
• Tage hensyn til de effekter stoffet forventes at have i og på kroppen
• Tage hensyn til stoffets lugt og smag
• Tage hensyn til om vi udsættes for stoffet fra jorden, luften eller drikkevandet.

Grænseværdierne skal beskytte i dagligdagen gennem et helt liv, og også omfatte sårbare grupper som børn, syge og ældre. Miljøstyrelsens grænseværdier kan derfor adskille sig fra de grænseværdier, der gælder i arbejdstiden på jobbet, og samme stof kan have forskellige grænseværdier alt efter, hvor i omgivelserne stoffet findes.

Du kan læse, hvordan kvalitetskriterierne for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand bliver fastsat her:

Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden., vejledning fra Miljøstyrelsen, 2006

Overskridelse af grænseværdier

Når myndighederne vurderer, hvad der skal ske, når der er en overskridelse af grænseværdien, ser de på:

• Hvordan overskridelsen er målt
• Hvor pålidelig målingen er
• Hvor længe overskridelsen sandsynligvis vil vare
• Hvor stor risiko der er for skader på sundheden

Bliver en grænseværdi overskredet, er det ikke ensbetydende med, at det er farligt. De fleste grænseværdier er sat så lavt, at hvis de skulle blive overskredet, så skal man alligevel udsættes for meget store mængder af stoffet, før man bliver syg af det - også sårbare grupper som børn, syge og ældre. Overskridelsen kan dog bruges som "det gule lys", som advarer om, at her er noget, som måske kan blive et reelt problem på længere sigt.

Grænseværdier kan ændres

Det kan af og til være nødvendigt at ændre en grænseværdi, hvis myndighedernes viden om et stof ændres afgørende. For eksempel kan en grænseværdi for et kemisk stof oprindeligt være fastsat, fordi man ved, at stoffet er kræftfremkaldende i forsøgsdyr. Senere bliver grænseværdien måske ændret, fordi man finder ud af, at det kun gælder for dyr og ikke for mennesker.