Med Fødevare- og landbrugspakken blev der indgået politisk aftale (VKOLA) om at styrke kortlægningen af ammoniakfølsom natur. Formålet var at understøtte de seneste års positive udvikling i sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser af husdyrbrug. I kortlægningsprojektet blev der ved at gennemføre en målrettet kortlægning af potentielt ammoniakfølsomme arealer indsamlet naturdata, der kan anvendes af kommunerne i forbindelse med konkret sagsbehandling af miljøgodkendelser.
Aftaleteksten lyder:
”Kortlægning af ammoniakfølsom natur styrkes samtidig, med henblik på at understøtte og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunen.”
I Naturpakken er aftaleteksten uddybet en smule og har følgende ordlyd:
”der skal ske en kortlægning af ammoniakfølsom natur med henblik på at understøtte etableringen af et ensartet grundlag for vurdering af udvidelser af husdyrbrug og fremme en hurtigere og mere målrettet sagsbehandling i kommunerne.”
Kortlægningsprojektet løb frem til 2019 og omfatter de 76 kommuner, der har den relevante type arealer (se mere om udvælgelsen nedenfor). Der er i 2017 foretaget kortlægning i syv pilotkommuner af Miljøstyrelsen. Det blev besluttet i efteråret 2017, at kortlægningsprojektet fra 2018 skal gennemføres af kommunerne. Der er derfor udstedt bekendtgørelse nr. 292 af 17/04/2018 ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes kortlægning af potentielt ammoniakfølsom natur”, som regulerer kommunernes varetagelse af opgaven. I Bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår en liste over de 69 kommuner, der skal kortlægge arealer i medfør af projektet i 2018 og 2019. Se Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes kortlægning af potentielt ammoniakfølsom natur samt bilag her. De kommuner, der havde mindre end 20 arealer at kortlægge, skulle færdiggøre deres kortlægning i 2018, mens kommuner, der skulle kortlægge et større antal arealer, skulle kortlægge i både 2018 og 2019.
De indsamlede data er blevet uploadet til Naturdatabasen i Danmarks Miljøportal. Kortlægningen vil kunne indgå som et bidrag til kommunernes løbende vedligeholdelse af den vejledende § 3-registrering inden for en 10-årig cyklus. Den løbende opdatering af § 3-registreringen indgår som en del af aftalen mellem Miljøministeriet og KL af 19. november 2010 om et forbedret kortgrundlag over § 3-beskyttet natur.
Hvad kortlægges
Der er i alt kortlagt ca. 11.000 arealer, og fokus er lagt på de såkaldte kategori 3-arealer (jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug) i nærheden af større husdyrbrug. Kategori 3-natur omfatter § 3-beskyttede heder, moser og overdrev, som ikke indgår i kategori 1 og 2, samt potentielt ammoniakfølsom skov uden for Natura 2000-områderne. Kategori 3-arealerne er samtidigt de arealer, hvor sagsbehandlingen i kommunerne i forbindelse med miljøgodkendelser fordrer viden om arealernes naturtilstand, for at der kan foretages en konkret vurdering af, hvor stor en maksimal merdeposition af luftbåren kvælstof, der kan tillades på arealet. Ved at afgrænse kortlægningen til de lysåbne kategori 3-naturtyper under § 3-beskyttelse, hede, mose og overdrev, opnås den mest effektive indsats. Kortlægning af kategori 3-skov er dermed ikke omfattet, idet den adskiller sig væsentligt i metode mv. fra kortlægning af de lysåbne naturtyper.
Miljøstyrelsen har foretaget en indledningsvis afgrænsning af de kategori 3-arealer, som vurderes mest relevante at få kortlagt. Disse er identificeret på baggrund af et udtræk fra det centrale husdyrregister (CHR), således at man har afgrænset en pulje af kategori 3-arealer, der ligger inden for en afstand af 1.000 meter fra større husdyrbrug (her defineret som husdyranlæg med en produktionsstørrelse svarende til mindst 25 dyreenheder pelsdyr eller 75 dyreenheder øvrige dyr) eller husdyrbrug, som er godkendt til at etablere eller udvide husdyrproduktionen til en størrelse svarerende til ovennævnte.
Udvælgelsen af arealer inden for denne pulje er i 2017 foretaget ved, at Miljøstyrelsen har inviteret pilotkommunerne til at deltage i en høring, hvor kommunerne via en WebGIS-løsning har kunnet prioritere blandt arealerne i puljen. I 2018 og 2019 stillede Miljøstyrelsen ligeledes en WebGIS-løsning til rådighed, hvor kommunerne kunne se og udvælge arealer fra puljen til deres kortlægning. Der var desuden mulighed for at gøre brug af enkelte i bekendtgørelsen nærmere specificerede undtagelser, der tillader kommunerne at kortlægge der, hvor det er mest relevant.
Hvordan kortlægges
Besigtigelsen af kategori 3-arealerne sker med udgangspunkt i ”Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 mv.” udarbejdet af Aarhus Universitet ifølge retningslinjerne for udvidet registrering. Det vil sige, at indsamlingen af naturdata er sket på baggrund af:
1) en registrering af strukturindikatorerne for hver af lokalitetens hovednaturtyper.
2) en gennemgang af arealet, hvor der foretages en opgørelse over fundne arter.
3) en systematisk opgørelse over plantearter fundet i et afgrænset dokumentationsfelt.
Registreringerne vil gøre det muligt efterfølgende at beregne arealets naturtilstand og vil kunne udgøre et væsentligt bidrag til vurdering arealets ammoniakfølsomhed. Selve vurderingen af et areals ammoniakfølsomhed og fastsættelsen af grænsen for tilladt merdeposition af kvælstof er som hidtil kommunens beføjelse. Kortlægningen udgør således ikke i sig selv en bestemmelse af dette, men skal udelukkende bidrage til, at de naturdata, kommunen har behov for til sin vurdering, er til stede.
For at medvirke til at de data, som indhentes ved kortlægningen, giver kommunerne kvalificerede og ensartede bidrag til vidensgrundlaget for vurdering af ammoniakfølsomheden, er der i 2019 udgivet en ny version af den tekniske anvisning (version 1.05, dateret oktober 2018). Den nye version indeholder en opdatering af plantelisterne, som optræder på feltskemaerne tilknyttet den tekniske anvisning. Plante-/Artslisten viser en opdateret oversigt over de ca. 180 hyppigst fundne arter for naturtypen. Kvælstoffølsomme arter er blevet markeret med et ”N”. Det er de stjerne- og tostjernearter, som baseret på Ellenberg-værdier er mest kvælstoffølsomme (læs mere i den tekniske anvisning). Kategorien Indikatorarter er desuden udgået, da analyser har vist, at forekomsten af to-stjernearter/stjernearter er et ligeså godt redskab til at vurdere naturtilstanden. Revisionerne er forestået af Aarhus Universitet i dialog med Miljøstyrelsen og repræsentanter for kommunerne.
I pilotfasen i 2017 blev anvendt et foreløbigt udkast til reviderede plantelister med markering af kvælstoffølsomme arter. Ved kommunernes kortlægning i 2018 anvendtes den på tidspunktet gældende tekniske anvisning (version 1.04) og planteliste. I 2019 skal den nugældende tekniske anvisning (version 1.05, dateret oktober 2018) med tilhørende plantelister anvendes. De til enhver tid gældende tekniske anvisninger fra DCE til besigtigelse af § 3-arealer kan ses her.
Information til lodsejere
I 2017 er lodsejere, der har fået besøg på deres ejendom i forbindelse med besigtigelser, blevet orienteret herom af Miljøstyrelsen. Ved kommunernes overtagelse af opgaven blev det op til den enkelte kommune, om/hvordan man ville lodsejerorientere. I forhold til besigtigelserne gælder reglerne i Naturbeskyttelseslovens § 76.
Der vil som udgangspunkt ikke følge nye restriktioner med kortlægningen for så vidt angår anvendelsen af arealerne. Arealerne, der skal besigtiges, er i forvejen vejledende beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Du kan læse mere om § 3-beskyttelsen her. Har du spørgsmål vedrørende et konkret § 3-beskyttet areal, skal du kontakte din kommune.
Ønsker du i øvrigt at blive orienteret om ændringer i forhold til beskyttelsen af et konkret areal, er det nu via tjenesten Din Natur muligt at blive orienteret via mail, hvis kommunen foretager en ny registrering, retter i geometrien eller ændrer naturtype af en eksisterende registrering eller helt sletter en tidligere registrering. Se mere om Din Natur her.