Gebyr for miljøvurdering

Pr. 1. januar 2023 opkræver Miljøstyrelsen gebyr for behandling af ansøgninger om afgørelse efter miljøvurderingslovens (MVL) § 21 eller § 25, og for tilsyn efter MVL kapitel 17 i sager hvor staten eller Energinet er ansøger.

Gebyret betales ud fra den samlede anvendte sagsbehandlingstid som opgjort af Miljøstyrelsen. I 2023 var timebetalingen 745 kr.

Gebyret opkræves kvartalsvist.

Gebyret reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Den aktuelle gebyrtakst offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. Den første regulering finder sted den 1. januar 2024.

I 2024 opkræves 778 kr. pr. arbejdstime.

Gebyrbekendtgørelsen kan findes her: BEK nr. 1291 af 17. september 2022 om gebyr for Miljøstyrelsens myndighedsbehandling af visse sager efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)