Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer i den kemiske sektor
Status |
Sidste revision |
BAT-konklusioner offentliggjort |
2016 |
BAT-konklusionerne af 30. maj 2016 blev offentliggjort d. 9. juni 2016, og de berørte virksomheder skal nu have revurderet deres godkendelser og efterleve de nye BAT-vilkår inden 4 år efter. Det betyder at revurderingen skal være tilendebragt inden d. 9. juni 2020.
BAT konklusion
Gennemførelsesretsakt, der fastsætter BAT-konklusioner for spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor kan ses her.
BAT tjekliste
BAT Tjekliste for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer i den kemiske industri (revideret 2019).
Her kan du læse det færdige, reviderede BREF dokument (2016).
Anvendelsesområde
BAT-konklusionerne vedrører de aktiviteter, der er omfattet af afsnit 4 og 6.11 i bilag I til Godkendelsesbekendtgørelsen (som er identisk med bilag I til direktiv 2010/75/EU), nemlig:
— Afsnit 4: Kemisk industri
— Afsnit 6.11: Uafhængigt dreven rensning af spildevand, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF, og som udledes af et anlæg, der driver virksomhed som omhandlet i bilag I, afsnit 4, til direktiv 2010/75/EU.
Disse BAT-konklusioner omfatter også kombineret behandling af spildevand med forskellig oprindelse, hvis den væsentligste forureningsbelastning stammer fra aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit 4, til Godkendelsesbekendtgørelsen.
Se en nærmere beskrivelse af de omfattede aktiviteter i BAT-konklusionerne.
Orientering til kommuner om revurdering af tilslutningstilladelsen
Kommunen skal revurdere virksomhedens tilslutningstilladelse med baggrund i BAT-konklusionen. Læs mere herom i Miljøstyrelsens orienteringsbrev.