BEMÆRK! Ordningen er lukket for nye ansøgere.
Biocover-teknologien udnytter, at der i jord, kompost og tilsvarende materialer findes metanoxiderende mikroorganismer, som omsætter metan til kuldioxid. Da kuldioxid som drivhusgas er ca. 25 gange "mildere" end metan, er dette meget fordelagtigt for klimaet.
Ved at fjerne afdækningslaget på en del af deponeringsanlæggets overflade og lægge et metanoxiderende lag i stedet, kan man eksempelvis etablere et biocover-vindue, hvor metan automatisk og naturligt bliver omdannet til kuldioxid (se figur 1). Et gasfordelingslag bestående af knust beton eller tilsvarende sørger for, at deponigassen fordeles jævnt under metanoxidationslaget. Eftersom afdækningslaget typisk består af relativt tæt og impermeabel jord, mens metanoxidationslaget er løsere og har højere gasgennemtrængelighed, vil deponigassen foretrække biocover-vinduet som udgangsrute.
Figur 1. Grundprincippet i et biocover-vindue.
Læs mere om biocover-teknologien, herunder flere forskellige typer af biocover-løsninger, i vidensopsamlingen om biocover, som DTU har skrevet for Miljøstyrelsen.
Biocover-teknologien indgår i regeringens Virkemiddelkatalog fra 2013 blandt adskillige andre tiltag, der kan reducere Danmarks drivhusgasudslip. Biocovers er relativt simple at etablere og kræver begrænset vedligeholdelse. Herved kan opnås en relativt langvarig og omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasudslip, og det er på denne baggrund, at teknologien blev udvalgt.
Deponigas
Deponeret organisk affald nedbrydes mikrobielt og herved produceres deponigas som primært består af kuldioxid (CO2 ) og metan (CH4 ), hvis indbyrdes forhold bl.a. afhænger af affaldets sammensætning og iltforholdene. Deponigassen siver i sidste ende op i atmosfæren, hvis ikke den fjernes inden. Både kuldioxid og metan er drivhusgasser, men metan er ca. 25 gange kraftigere end kuldioxid. Af hensyn til klimaet og den globale opvarmning, er udsivningen af metan fra deponeringsanlæg således særdeles uønsket.
Siden 1997 har det været forbudt at deponere forbrændingsegnet (og herunder organisk) affald i Danmark, og problemet er derfor faldende herhjemme. Men organisk affald fra før forbuddets tid producerer stadig metan i en årrække efter, at det blev deponeret, og der er således potentiale for at gribe ind, indtil gaspotentialet er aftaget. Dertil kommer, at der findes affaldstyper som det stadig er tilladt at deponere, selvom de kan udvikle metan – herunder fx farligt affald og shredderaffald.
Hvis der dannes tilstrækkelige mængder deponigas med god brændværdi (høj metan-koncentration) kan der med fordel etableres et gasindvindingsanlæg. Dette pumper deponigassen op og ind i en motor, som omsætter energien i metangassen til elektricitet, der kan sælges med tilskud jf. reglerne for tilskud til biogas. Da de fleste danske deponeringsanlæg indeholder begrænsede mængder nyere organisk affald, som følge af forbuddet, vurderes potentialet for gasudnyttelse i Danmark at være lavt nu og forsvindende i fremtiden.
På deponeringsanlæg, der stadig har en betydelig klimapåvirkning, men hvor gasindvinding og energiudnyttelse imidlertid ikke er hensigtsmæssigt, fordi gasproduktionen og/eller -kvaliteten er utilstrækkelig til at opnå økonomisk rentabilitet og miljømæssige fordele, eller fordi praktiske forhold besværliggør indvindingen, er det nødvendigt med en alternativ løsning. Her kan biocover-teknologien komme på tale.
Læs Miljøvurdering af biocover og gasopsamling med energiudnyttelse udarbejdet af DTU og Samfundsøkonomisk analyse af biocover og gasopsamling med energiudnyttelse udarbejdet af Miljøministeriet.
Erfaringer der gør os klogere
Udbredelsen af biocover er begrænset i Danmark og den øvrige verden, og ét af de eneste veldokumenterede storskala-forsøg er foretaget i Danmark på Klintholm Deponi. Der er således tale om en relativ ny og uprøvet teknologi, hvor der fortsat er usikkerhed om den præcise effekt og investeringsomkostningerne. Der er samtidig usikkerhed om, hvor stor metanemissionen fra Danmarks deponeringsanlæg og lossepladser egentlig er, da emissionen hidtil kun har baseret sig på modelleringer. Metanpotentialet, der ligger til grund for ordningen, er således modelleret af Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) på baggrund af historiske data om deponeret affald. De resultater og erfaringer, tilskudsordningen kan levere i takt med at flere og flere biocoverprojekter gennemføres, vil mindske disse usikkerheder, og tilskudsordningen vil løbende blive evalueret på den baggrund.
Inden tilskudsordningens åbning er der også igangsat flere aktiviteter for at begrænse usikkerhederne bag ordningen og øge udbyttet af dens tilskudsmidler.
Nyttige dokumenter
Vidensopsamling: Etablering og monitering af biocoversystemer på affaldsdeponeringsanlæg
Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocover på deponeringsanlæg og lossepladser
Retningslinjer for analyse og test af metanoxiderende materialer til brug i biocovers
Standardvilkår for modtagelse af tilskud fra biocover-tilskudsordning
Biocover pilotprojekter - Udvikling og afprøvning af nye metoder ifm. biocover pilotprojekter.pdf
Rapport om test af kompostprøver til udarbejdelse af standard.pdf
Kompoststandard for materiale til fri afbenyttelse som biocover.pdf