FAQ Affaldstilsyn

​Ved et administrativt affaldstilsyn får en virksomhed ikke fysisk besøg, men tilsyn på baggrund af indberettede affaldsdata. Hver 15. af de omkring 360.000 danske virksomheder, der ikke får miljøtilsyn, vil årligt blive udtrukket til et sådant administrativt tilsyn. Det er Miljøstyrelsen, der foretager de administrative affaldstilsyn.

Omkring hver femte af de virksomheder, der har fået et administrativt tilsyn, får også et fysisk tilsyn, svarende til hver 75. virksomhed.

Derudover får de virksomheder, der er underlagt regelmæssige miljøtilsyn, et særskilt affaldstilsyn i forbindelse med miljøtilsynene. Kommunerne skal føre langt de fleste af disse tilsyn, dog skal Miljøstyrelsen føre tilsyn med bl.a. affaldshåndteringsvirksomheder.

Alle danske virksomheder, der producerer eller håndterer affald, kan blive underlagt affaldstilsyn. Det drejer sig om omkring 400.000 virksomheder. De fleste bliver udvalgt risikobaseret, men der er også stikprøver og tematiserede tilsyn.

En virksomhed, der er omfattet af regelmæssige miljøtilsyn, vil få samtidige affaldstilsyn drevet af den frekvens, som miljøtilsynene følger. Det vil sige typisk hvert 3. år. Der er visse undtagelser, f.eks. ferskvandsdambrug.

En virksomhed, der udpeges gennem et forudgående administrativt affaldstilsyn, vil følge den kadence, som f.eks. risikobetragtninger tilsiger. Med det nuværende, politisk aftalte tilsynstryk, er det alt andet lige hver femoghalvfjerdsindstyvende virksomhed, som årligt udpeges til et separat affaldstilsyn.

Nej, der kan ikke konstateres overtrædelse af lovgivningen ved et administrativt tilsyn, så der sker derfor ikke en håndhævelse i forbindelse med tilsynet, og der er derfor heller ingen partshøring i forbindelse med det. Hvis der i forbindelse med det administrative tilsyn konstateres forhold omkring affaldshåndteringen, der ser forkerte ud, kan virksomheden udpeges til et fysisk affaldstilsyn. Her vil tilsynsmyndigheden kunne forholde sig til forhold, hvor der kunne være behov for håndhævelse.

Nej, det er desværre ikke muligt. Resultatet af Miljøstyrelsens indhentning af informationer hos virksomhederne vil indgå som led i det administrative tilsyn, som Miljøstyrelsen udfører. 

Hvis det skønnes, at information om, hvorvidt virksomheden, som den kommunale tilsynsmyndighed skal føre tilsyn med, er tilmeldt de kommunale indsamlingsordninger, er brugbar som led i forberedelsen til affaldstilsynet, har tilsynsmyndigheden givetvis mulighed for at undersøge dette inden et fysisk tilsyn. 

Virksomhederne skal henvende sig til Miljøstyrelsen om de administrative tilsyn. Kommunerne bliver først orienteret, når der er gennemført et administrativt affaldstilsyn, og virksomheden er udpeget til et fysisk tilsyn.

Miljøtilsynet er rettet mod virksomheder med en miljøgodkendelse. Det skal sikre, at virksomhederne ikke forurener omgivelserne ud over det acceptable niveau, dvs. sikre, at de overholder vilkår i godkendelser og tilladelser samt direkte bindende krav i bekendtgørelser.

Miljøtilsynet har fokus på f.eks. emissioner til luft, lugt i omgivelserne, støj til omgivelserne og forhold, der kan medføre forurening.

Affaldstilsynet er rettet mod alle virksomheder og skal sikre, at regler om håndtering af affald, at affald, der er egnet til materialenyttiggørelse, bliver genanvendt eller på anden måde nyttiggjort frem for brændt, og at nye virksomheder omfattes af affaldstilsyn, f.eks. kontorer, detailbutikker, hoteller og restaurationer.

Ja.

Jf. ovenstående spørgsmål følges regelmæssige miljøtilsyn og affaldstilsyn altid ad. Derfor vil kommunen ikke ende i en situation, hvor der skal føres affaldstilsyn hos en virksomhed på et senere tidspunkt end miljøtilsyn inden for samme år.

Hvis I på miljøtilsynet konstaterer miljøkritiske forhold, skal I altid agere på disse. Det gælder både for f.eks. spildevandsforhold, jordforureninger og selvfølgelig også affaldsforhold, der udgør en umiddelbar miljørisiko. Her vil I kunne bruge § 8 i bekendtgørelse om affaldstilsyn. 

Ved helt almindelige forhold omkring håndtering og bortskaffelse af affald vil I som tilsynsmyndighed skulle overveje, om det skal ligge som selvstændige affaldstilsyn, eller med fordel kan ligge i umiddelbar forlængelse af miljøtilsynet.

Ja. Affaldstilsyn sammen med miljøtilsyn udpeges ikke, men skal altid gennemføres i umiddelbar sammenhæng.

Der skal i umiddelbar sammenhæng med et miljøtilsyn føres et fysisk affaldstilsyn, efter den angivne periode for basistilsyn i bekendtgørelse om miljøtilsyn, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om affaldstilsyn. Der kan være situationer, hvor der intet affald er, hvilket f.eks. kan være tilfældet med jordkarteringspladser, støjvolde m.v.

Når det i forbindelse med et miljøtilsyn konstateres, at der intet affald er at føre affaldstilsyn med, kan der i disse sager meldes retur via modulet, hvorfor et affaldstilsyn ikke er relevant, hvilket dermed er vurderingen for så vidt angår affald. 

Både ja og nej. Ja, der vil sammen med miljøtilsynet skulle udføres et affaldstilsyn. Nej, de to tilsyn vil fra 1. januar 2025 have to forskellige juridiske ophæng.

De regelmæssige miljøtilsyn kan med fordel planlægges, så affaldstilsyn ligger i umiddelbar forlængelse af dem. Dertil kommer en pulje af fysiske affaldstilsyn, hver kommune skal administrere og planlægge efter ud fra reglerne i bekendtgørelse om affaldstilsyn. Det er op til den enkelte kommune som tilsynsmyndighed at indrette sig efter, hvad der giver bedst mening i forhold til gennemførelse af tilsynene, herunder om miljøtilsyn og affaldstilsyn skal gennemføres under samme besøg.

Ja, affaldstilsyn skal afrapporteres til Miljøstyrelsen i en simpel digital form via fx GeoEnviron eller Miljøweb. De kommuner, der ikke benytter disse systemer, vil kunne indberette via elektroniske datafiler. Formatet herfor afklares inden 1. januar 2025.

Dette vil ikke være muligt efter bekendtgørelse om affaldstilsyn. Affaldstilsynet skal i stedet medtages i basistilsyn. Affaldstilsyn ud over basistilsyn med en virksomhed kan herefter kun ske med hjemmel i §8.

Det er korrekt forstået, at der kun skal føres kombinerede tilsyn ved basistilsyn. Hvis affaldshåndteringen ved basistilsyn konstateres mangelfuld, vil der være mulighed for opfølgende besøg, der hører under og tæller som ét affaldstilsyn. Dette opfølgende besøg (der stadig sammen med det initielle tilsynsbesøg tæller som ét affaldstilsyn) kunne rent praktisk godt være i forbindelse med tilsynsmyndighedens prioriterede miljøtilsyn. Affaldstilsyn ud over basistilsyn med en virksomhed omfattet af regelmæssige miljøtilsyn kan herefter kun ske med hjemmel i § 8.

Nej, det er kun de virksomheder, der ikke er omfattet af regelmæssige miljøtilsyn, der kan udvælges til et forudgående administrativt affaldstilsyn.

Miljøtilsyn skal fortsat og som hidtil indberettes via DMA til Miljøstyrelsen. Da der kan være forskellige tilsynsfrekvenser for hhv. miljøtilsyn og affaldstilsyn, er der ikke grundlag for koordinering. 

Ja, der skal føres affaldstilsyn samtidig eller i sammenhæng med et regelmæssigt miljøtilsyn.

Kommunens arbejde efter autoværkstedbekendtgørelsen er ikke omfattet af et affaldstilsyn, idet bekendtgørelsens regler, herunder § 13 om opbevaringsformer for farligt affald, ikke er udstedt efter reglerne i kapitel 6 i miljøbeskyttelsesloven. F.eks. har § 13 i autoværkstedbekendtgørelsen til formål at begrænse forurening (udledning), og bekendtgørelsen er hjemlet i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og omfattet af både brugerbetalingsbekendtgørelsen og miljøtilsynsbekendtgørelsen – og derfor er tilsyn hermed omfattet af miljøtilsynet og håndhævelse registreres i DMA m.v. Det adskiller sig således klart fra affaldstilsynets formål, som er korrekt sortering m.v.

Bekendtgørelse om affaldstilsyn indeholder ingen materielle nye regler, men udstikker blot rammerne for de nye tilsyn (det administrative og fysiske affaldstilsyn). Øvrige relevante bekendtgørelser og god myndighedspraksis tilsiger, om der skal laves opfølgning.

Hvis der med "kampagnetilsyn" menes en skattefinansieret kommunal aktivitet, hvor der indgås dialog med virksomhederne om affald, kan det besluttes at fortsætte sådan. Det er dog ikke et affaldstilsyn i affaldsbekendtgørelsens forstand og kan dermed ikke gebyrfinansieres. 

Nej. For de affaldstilsyn, der skal udføres i forbindelse med regelmæssige ('basis') miljøtilsyn, finder der ikke noget forudgående administrativt affaldstilsyn sted, hvorfor der heller ikke bliver udarbejdet en 'tilsynsrapport.' Affaldsdatasystemet (ADS) kan indeholde data om virksomheden, og indhentning af disse kan være en del af forberedelsen af affaldstilsynet. 

Den risikobaserede model bygger på data fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Affaldsdatasystemet (ADS). Et vigtigt element i det styrkede affaldstilsyn er således data af højere kvalitet i ADS: Der kommer øgede krav til de indberetninger, indsamlingsvirksomhederne hvert år leverer om det affald, de henter hos landets virksomheder.

Nej. Virksomhederne har mulighed for løbende at indberette til ADS, men disse tal vil ikke fremgå af ADS, da de skal kvalitetstjekkes, og det sker en gang årligt.

Det er korrekt, at det pt. ikke er muligt at basere administrative tilsyn på data fra de kommunale indsamlingsordninger. Ligeledes er der ikke mulighed for at basere det administrative tilsyn på helt aktuelle data fra Affaldsdatasystemet (ADS).

Virksomheder, der ikke har data i ADS, vil blive vurderet ud fra branchedata samt data, som Miljøstyrelsen anmoder virksomheden om at levere (den såkaldte meldeordning).

Miljøstyrelsen er opmærksom på forbedring af kvaliteten af data. Ud over de tiltag, som allerede er igangsat i form at håndhævelse af indberetning, håndhævelse af kvalitetssikring og forbedret kommunikation til indberettere, er det også vores forventning, at affaldstilsyn i sig selv vil have en stor effekt på datakvaliteten. 

Vi er meget opmærksomme på, at forholdene på den enkelte produktionsenhed kan skifte over tid, f.eks. at aftaler om håndtering af en fraktion kan indgås eller opsiges, efter data er indberettet til ADS. Ved et fysisk affaldstilsyn vil det altid være den øjeblikke situation, der undersøges og tages udgangspunkt i dialogen med virksomheden. Data i ADS benyttes derimod til at udvælge, hvilke virksomheder der udpeges til et fysisk affaldstilsyn. Nogle gange ligger tilsynsmyndigheden inde med relevante data, f.eks. om deltagelse i en kommunal affaldsordning, som vil kunne indgå i tilsynsmyndighedens forberedelse til et fysisk affaldstilsyn.

Affaldsdatabekendtgørelsen tilsiger, at kommuner i perioden 2. marts til 30. juni skal kunne redigere i indberettede affaldsdata. Ud fra dialog med kommuner og affaldsselskaber er det Miljøstyrelsens erfaring, at mange kommuner/kommunale affaldsselskaber har data om kommunale affaldsfraktioner via bl.a. vejeboder og omlastepladser og dermed i høj grad kan berigtige data i ADS. Pt. sker det ofte i dialog med Miljøstyrelsen, men praktisk er der en mulighed for at kommunerne selv kan redigere i data.

Nej, kommuner kan kun søge på data om virksomheder og produktionsenheder i egen kommune.

I den første version af det nye ADS, som lanceres 5. december 2024, er funktionen den samme som i det gamle system. Dvs. kommunale myndigheder vil stadig kunne fremsøge og rette indberettede data om virksomheder i deres egen kommune.

Som noget nyt vil kommunerne også have adgang til at se, hvem der har modtaget og behandlet virksomhedernes affald i andre kommuner. Derudover er datakvaliteten blevet forbedret, og systemet er blevet mere brugervenligt og lettere at navigere i.

I version 2 af det nye system, som lanceres i løbet af 2025 (opdateringer og nye funktioner), vil der bl.a. også blive adgang til data dashboards for kommuner.

Det vil fortsat være muligt i det nye ADS.

Hvis der søges på et bestemt affaldsanlæg i ens egen kommune, vil man kunne se, hvem der har leveret affald til det pågældende anlæg. Og også se, hvilke virksomheder uden for ens egen kommune, som har afleveret affald til anlægget.

Definitionen af affald er den samme i affaldsbekendtgørelsen og i affaldsdatabekendtgørelsen. Der ændres ikke på indberetningsforpligtelserne til Affaldsdatasystemet.

For datoer og invitationer til webinarer om ADS vil vi anbefale, at du tilmelder dig ADS-nyhedsbrevet ved at sende en mail til jewea@mst.dk

Man vil i ADS kunne søge på både EAK-koder, affaldsfraktionskoder og behandlingskoder.

Affaldstransportører skal ikke indberette til ADS. Det formodes, at der i spørgsmålet menes indsamleren. Kommuner kan fremsøge data i ADS, hvor det fremgår, hvem der er affaldsproducenten i en given indberetning.

Er der indberetninger om den pågældende modtagervirksomhed (enten af dem selv eller af evt. indsamler) i ADS, kan kommunen fremsøge data om fraktionskoder og mængder. Hvis der ikke er indberettet til ADS, kan vi ikke hjælpe. Miljøstyrelsen modtager dog gerne tip om virksomheder, som har pligt til at indberette til ADS, men ikke gør det.

Affaldsproducenten får med det nye affaldstilsyn en interesse i, at indsamlingsvirksomheden indberetter data så korrekt som muligt, så en fejlagtig indberetning ikke giver anledning til, at affaldsproducenten alene af den grund udtages til et administrativt eller fysisk affaldstilsyn.

Hvis der på et affaldstilsyn bliver konstateret mangler eller fejlindberetninger, er Miljøstyrelsen interesseret i at få denne viden, da det kan styrke Affaldsdatasystemets datakvalitet, og samtidig kan virksomheden få rettet eventuelle mangler eller fejl.

I tilbagemeldingen til Miljøstyrelsen fra tilsynsmyndigheden er der mulighed for at angive, om der er åbenlyse fejl eller mangler i forbindelse med indberetningen om mængder og fraktioner, og om der er åbenlyse fejl eller mangler i forbindelse med indberetningen om de aktører (indsamlingsvirksomheder), som virksomheden benytter.

På affaldsbehandlingsanlæg og ved indsamlingsvirksomheder vil Miljøstyrelsen, som har fået kompetencen for affaldstilsyn med disse virksomheder overdraget, særligt beskæftige sig med virksomhedernes håndtering af deres kunders affald. Det vil sige: håndteres det korrekt, indberettes de korrekte data om fraktioner og mængder for kunderne? Ligesom det i dialog med virksomheden også kan være forhold om disse virksomheders tjenester og produkter, der undersøges nærmere ved et tilsyn.

Der bruges ikke ”listepunkter” til at skelne mellem, hvilke virksomheder der er ”affaldsprofessionelle”, og hvilke der ikke er. Det følger derimod af affaldstilsynsbekendtgørelsens paragraf 3, stk. 2, hvor det fremgår, at ”Miljøstyrelsen fører fysisk affaldstilsyn med affaldsbehandlingsanlæg, indsamlingsvirksomheder og virksomheder, der er mærket med (s) på listerne i bilag 1 og 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis der tillige udføres andre aktiviteter, herunder aktiviteter omfattet af andre listepunkter på listerne i bilag 1 og 2, fører Miljøstyrelsen fysisk affaldstilsyn med hele virksomheden.”

Det betyder, at kommunen fortsat skal føre miljøtilsyn med de virksomheder, der ikke er s-mærkede. 

Nej. K206 (”Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 - R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209 - K 215 nævnte anlæg.”) og K212 (”Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald, jf. punkterne R12 og R13 i bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen, forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3 bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg.”) er fortsat omfattet af kommunernes miljøtilsyn. Men hvis de samtidig er affaldsbehandlingsanlæg eller indsamlingsvirksomheder, så fører staten (Miljøstyrelsen) affaldstilsyn med disse. Det drejer sig om ca. 630 produktionsenheder på landsplan. 

Det vil kun være tilsyn med affald, som Miljøstyrelsen varetager på de ovennævnte virksomheder. Kommunerne vil fortsat skulle gennemføre miljøtilsyn for de affaldsprofessionelle (affaldsbehandlingsanlæg og indsamlingsvirksomheder), hvor kompetencen er blevet overført til staten for så vidt angår affaldstilsyn.

Når I er på miljøtilsyn hos en virksomhed, hvor Miljøstyrelsen fører affaldstilsyn, så skal I ikke kigge på affaldshåndtering eller virksomhedens håndtering af deres kunders affald.

Miljøstyrelsen vil på et affaldstilsyn bl.a. vurdere affaldet efter sortering og spørge ind til, hvis f.eks. ”reject” fortsat indeholder mange fraktioner og mængder, der med fordel kan materialenyttiggøres. Det vil altså formentlig være relevant at gennemgå materiale-flowet igennem sorteringsprocesser.

Hvis affaldstilsynet bl.a. sker på baggrund af indberetninger fra affaldsforbrændingsanlæg, vil vi  indhente viden om, hvordan virksomheden vejleder sine kunder, og om hvorvidt der er diskrepanser i den vejledning, virksomheden giver sine kunder, og den lovgivning, der beskriver, hvad der må sammenblandes uden risiko for, at materialer ikke kan materialenyttiggøres.

Der kan dog fortsat være forhold fastsat i miljøgodkendelser, der skal påses i forbindelse med miljøtilsynet, og derfor kan der være et begrænset sammenfald med vurdering af f.eks. affaldsoplag.

Om virksomheden lever op til den miljøgodkendelse, der er givet, herunder evt. vilkår der vedrører affaldsoplag, er netop et af de forhold, som vi forventer, at kommunerne fortsat tilser i forbindelse med deres miljøtilsyn.

Miljøstyrelsens affaldstilsyn med affaldsprofessionelle følger den kadence, som vores risikomodel tilsiger. Affaldsprofessionelle kan derudover få et eller flere fysiske affaldstilsyn ved Miljøstyrelsen, hvis det på grundlag af en eller flere indberetninger fra modtagekontrol ved affaldsforbrændingsanlæg vurderes, at der skal føres et sådant.

Nej. Det er kommunernes opgave.

Nej, det er statens opgave, men se også tidligere spørgsmål, hvor det præciseres, at det ved vilkår om affaldsopbevaring eller lignende specifikke vilkår, der medtager affald i en miljøgodkendelse, fortsat vil være kommunen, der skal føre tilsyn med disse vilkår. 

Bekendtgørelsen om affaldstilsyn henviser ikke til "affaldsproffesionelle," som vi dog ofte bruger i daglig tale, men til "affaldsbehandlingsanlæg og indsamlingsvirksomheder."

Kommunens interne koordinering mellem "miljøarbejdere" og "affaldsarbejdere" kan vi desværre ikke hjælpe med. Nogle kommuner vil givetvis anvende den samme gruppe medarbejdere til både miljøtilsyn og affaldstilsyn, mens andre benytter forskellige teams. 

Miljøstyrelsen fører tilsyn med affaldsstrømmene - affald ind og ud m.v. - og ikke med vilkårene i virksomhedens miljøgodkendelser. 

Nej, bygge- og nedrivningspladser udpeges ikke via administrative affaldstilsyn fra Miljøstyrelsens side til fysiske affaldstilsyn og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af et affaldstilsyn.

Forhold vedrørende affaldssortering og -håndtering kan isoleret set dog danne grundlag for et affaldstilsyn.

Formålet med bekendtgørelse nr. 496 af 21. maj 2024 om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde er at sikre, at ressourcer fra nedrivningsarbejde identificeres, og at bygge- og anlægsaffald bliver håndteret på en sådan måde, at problematiske stoffer udsorteres, og at affaldet materialenyttiggøres.

I forbindelse med anmeldelse af bygge- og anlægsaffald og specifikt for bygninger over 250 m², hvor der er krav om fremsendelse af en standardiseret nedrivningsplan, vil kommunen endvidere ifølge bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde bl.a. skulle sikre, at både de fremsendte oplysninger, den fysiske indretning, nedrivning og sortering på en bygge- eller nedrivningsplads er overholdt, da det er en del af nedrivningsplanen.

Kommunen skal således behandle sager vedrørende bl.a. anmeldelser og nedrivningsplaner efter bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde og dermed ikke som del af et affaldstilsyn.

Efter bekendtgørelse om affaldstilsyn har kommunen som tilsynsmyndighed mulighed for at føre affaldstilsyn med bygge- og nedrivningspladser inden for den pulje af antal fysiske affaldstilsyn, som myndigheden har til rådighed, ligesom kommunen efter bekendtgørelsens § 8, kan føre affaldstilsyn, når øjeblikkeligt affaldstilsyn er påkrævet, eller når kommunen er forpligtet til at håndhæve efter lov om miljøbeskyttelse.

Kommunen kan f.eks. føre et affaldstilsyn med en virksomhed på en bygge- eller nedrivningsplads i de situationer, hvor virksomheden ikke overholder regler om affaldshåndtering. Der er ikke noget, der forhindrer, at kommunen samtidig fører tilsyn med og sagsbehandler efter reglerne i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde for resten af byggepladsen, f.eks. behandler fremsendelsen af en nedrivningsplan. Kommunen har fortsat en forpligtelse til at føre tilsyn med, at reglerne i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde overholdes, hvilket fremgår af § 38, i samme bekendtgørelse. Det er dog vigtigt, at kommunen gør virksomheden opmærksom på, hvilke regler der på hvilke tidspunkter er i anvendelse, herunder hvornår der er tale om tilsyn med reglerne i og/eller foretages almindelig sagsbehandling efter bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, og hvornår kommunen udfører et egentligt affaldstilsyn efter bekendtgørelse om affaldstilsyn.

Kommunerne bør fra sag til sag konkret vurdere, om der i forbindelse med sagsbehandling efter bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde er specifikke forhold, der nødvendiggør et affaldstilsyn efter bekendtgørelse om affaldstilsyn. Hvis alle forhold, der er beskrevet i en nedrivningsplan er fulgt, og sorteringen er som beskrevet, er der som udgangspunkt ikke forhold, der taler for et affaldstilsyn.

Sagsbehandling af manglende anmeldelser hører ikke under et affaldstilsyn, ligesom den til en anmeldelse af byggeaffald tilhørende vejledning ikke udgør et affaldstilsyn.

Manglende eller mangelfuld affaldssortering på en byggeplads vil som udgangspunkt være at betragte som et affaldstilsyn. Her skal man dog være opmærksom på reglerne om selektiv nedrivning for bygninger over 250 m2 etageareal, hvor der i forbindelse med en nedrivningsplan er krav om en sorteringsplan på pladsen, og at dette dermed indgår som en del af sagsbehandlingen af den selektive nedrivning. 

En affaldsindsamler overtager ansvaret for det indsamlede affald, og det er Miljøstyrelsens forventning, at også affaldsindsamlere vil gå i dialog med deres kunder om, hvordan sorteringen kan blive bedre, så fejlsorteringer kan minimeres.

Affaldsproducenten er ansvarlig for sortering af affaldet. Indsamlere, der modtager sorteret erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, er ansvarlige for materialenyttiggørelse og for at sikre en høj reel genanvendelse af affaldet. Hvis affaldet ikke er tilstrækkeligt sorteret af affaldsproducenten, så det ikke kan materialenyttiggøres, kan indsamler tage dette op med affaldsproducenten. Det er derved ikke indsamler, der har ansvaret for at sikre korrekt sortering af affaldet, men materialenyttiggørelsesgraden kan påvirkes af den manglende sortering.

Som indsamlingsvirksomhed overtager virksomheden ansvaret for affaldet, jf. § 29 i affaldsaktørbekendtgørelsen. Affaldet anses for afhentet/transporteret af affaldstransportør, når der ikke er indgået aftale om overtagelse af ansvar, jf. § 29, stk. 6, hvilket har den følge, at affaldsproducent fortsat har ansvaret for affaldet. Indsamlingsvirksomhed kan også køre som affaldstransportør for den enkelte affaldsproducent. Det afgørende er, hvorvidt der er indgået aftale om at hente affaldet som indsamlingsvirksomhed eller ikke.

Hvis man alene transporterer affald (dvs. er transportør) fra en affaldsproducent til et modtageanlæg, har man ikke overtaget ansvaret for affaldets behandling. Transportøren kan ikke selv vælge, hvilket modtageanlæg affaldet skal køres til. Det er den affaldsproducerende virksomhed, der bestemmer, hvor affaldet skal behandles og den affaldsproducerende virksomhed selv, der indgår en aftale med et modtageanlæg. Affaldstransportøren transporterer derfor alene affaldet af A til B.

Når indsamlingsvirksomhed har indgået en skriftlig aftale med en affaldsproducerende virksomhed eller en indehaver af affald om at overtage ansvaret for affaldets behandling, er det indsamlingsvirksomheden, der har ansvaret for behandlingen af affaldet. Det vil sige, at hvis indsamlingsvirksomheden ikke behandler det korrekt eller ikke håndterer affaldet i overensstemmelse med gældende regler, vil indsamlingsvirksomheden risikere bødestraf og evt. erstatning for oprydning, hvis affaldet ender det forkerte sted.

Ja, frivillige foreninger er også omfattet af krav om sortering, og ja, alle affaldsproducerende juridiske enheder kan i princippet underkastes et administrativt affaldstilsyn, som der bliver opkrævet gebyr for. Det gælder også frivillige foreninger, der er registreret i CVR-registeret og dermed har et P-nummer.

Ja, hvis deres affald i art og mængde ikke overstiger en husholdnings.

Kommunerne er meget velkomne til at anvende informationsmateriale i form af guides, som Miljøstyrelsen har udgivet. Find guides og supplerende oplysninger på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Nej, der vil ikke blive udarbejdet et særligt tilsynsskema til de fysiske affaldstilsyn. Selve tilbagemeldingen til Miljøstyrelsen vil være ens i form af en digital indberetning jf. præsentationen til et af vores webinarer for kommunerne. Der anmodes alene om helt overordnede oplysninger.

Det vil være i tråd med god forvaltningsskik at meddele virksomheden udfaldet af tilsynsmyndighedens tilsyn. Tilsynsmyndighedens tilbagemelding til Miljøstyrelsen, som hovedsagligt har et statistisk formål, kommer ikke automatisk virksomheden i hænde.

Nej, et fysisk affaldstilsyn varer typisk fra en halv til to timer, alt efter hvor kompleks virksomhedens affaldssituation er. Det kan også bestå af flere besøg på virksomheden, hvis der aftales en opfølgning.

Sker affaldstilsynet i forbindelse med et regelmæssigt miljøtilsyn, vil det samlede besøg naturligvis vare længere, og her skal man som tilsynsmyndighed være opmærksom på, hvorledes tiden fordeler sig på hhv. miljø- og affaldstilsynet.

Udover tiden til selve tilsynsbesøget, så skal tilsynsmyndigheden bruge tid på forberedelse og på en eventuel efterbehandling, og også dette kan variere alt efter kompleksitet. Hele tidsforbruget er et af de parametre, som vil indgå i evalueringen af hele ordningen om et styrket affaldstilsyn, hvorunder de nye fysiske affaldstilsyn hører. Derfor beder vi også tilsynsmyndighederne om at melde netop det samlede tidsforbrug tilbage til Miljøstyrelsen.

Eftersom der er et ønske i de bagvedliggende politiske aftaler om, at fysiske affaldstilsyn skal være dialogbaserede, så er formålet i første omgang en god dialog om virksomhedens affaldshåndtering og aftaler i forbindelse hermed – snarere end at ”fange en virksomhed på fersk gerning”. Hidtil er uvarslede tilsyn som udgangspunkt anvendt alene ved begrundet mistanke om regelbrud. Der er med bekendtgørelse om affaldstilsyn ikke lagt op til ændringer i praksis for brugen af uvarslede tilsyn, ligesom også håndhævelsesmulighederne er uforandrede. 

Affaldstilsynet skal dog, på baggrund af ønsket i de bagvedliggende politiske aftaler: ”indledningsvist have en vejledende karakter med mulighed for yderligere sanktioner efter gældende praksis og regler afhængig af overtrædelsens karakter”.

Nej, ikke når der er tale om affaldstilsyn. Der er fra politisk side lagt op til, at affaldstilsynene skal være dialogbaserede, hvilket kræver en dialogpartner. Derfor vil affaldstilsyn som udgangspunkt være varslede. For miljøtilsyn er reglerne fortsat uændrede. 

Nej, tilsynet skal føres senest seks måneder efter, at en konkret produktionsenhed er udpeget.

Jf. affaldsbekendtgørelsens § 9: ”Tilsynsmyndigheden skal senest én måned efter, at fysisk affaldstilsyn er afsluttet ved tilsynsmyndigheden, give oplysninger om affaldstilsynet til Miljøstyrelsen i et af styrelsen fastlagt format.” Tilsynet betragtes som afsluttet, hvis tilsynsmyndigheden overdrager sagen til anden myndighed i forbindelse med håndhævelse.

Rapporteringen skal ske senest en måned efter, at affaldstilsynet er helt færdigt. Det vil sige, at hvis der er behov for opfølgning på affaldstilsynet, betragtes det først som færdigt, når disse er gennemført. Rapporteringen (som blot er en simpel tilbagemelding) foreslår vi, at I først påbegynder, når I er helt færdige. Så burde en måned være fuldt ud tilstrækkelig.

I det tilfælde kunne det se ud som om, at sagen blot trækkes i langdrag, men rent praktisk vil en sådan sag vel givetvis eskaleres og i sidste ende overdrages til en anden myndighed ved indgivelse af en politianmeldelse. Det vil her være efter f.eks. overdragelse til anden myndighed, at der regnes med én måned. Vi forventer ikke, at denne type sager er hyppigt forekommende. 

Enig, hvis virksomhedens affaldsdata ligger i ADS, vil det være et godt udgangspunkt for dialogen om affaldshåndteringen, herunder om sorteringen med fordel kan ændres på en måde, der minimerer fx restaffald.

Det vil for tilsynsmyndigheden være en konkret vurdering af problemstillingen og behovet for oplysninger. Hvis der er forhold, der indikerer store forskelle mellem affaldsproducerede mængder og indberettede data, vil det være oplagt at indgå en dialog om, hvorfor der er disse forskelle – og i den forbindelse kan det være relevant at se på regninger eller lignende dokumentation.

Nej, der sendes ikke noget til DMA efter et fysisk affaldstilsyn er gennemført.

Nej. Det vil være op til tilsynsmyndigheden og altid bero på en konkret vurdering på baggrund af den på det fysiske affaldstilsyn som udgangspunkt indledningsvise vejledning og dialog.

Virksomheder, der deler beholdere med andre, har incitament for en dialog med ”den for affaldet ansvarlige” om sortering og optimering, da det er i fælles interesse at opnå den bedst mulige sortering.

Der kan sagtens være en situation, hvor en enkelt butik i et fællesskab er udpeget til et fysisk affaldstilsyn f.eks. via stikprøve. I sådanne tilfælde vil det være en dialog med virksomheden om egen affaldssortering i selve butikken, samt om hvordan den fælles affaldsløsning er sammensat.

Nedrivninger vil kunne indgå som en del af en pulje, Miljøstyrelsen melder ud til den enkelte kommune, eller som et § 8-affaldstilsyn, hvis der er behov for et øjeblikkeligt affaldstilsyn. Hvis der føres affaldstilsyn med en nedrivning vil det være det P-nummer for den virksomhed, der står for den del af affaldet, som det pågældende affaldstilsyn omhandler, der skal være genstand for tilbagemeldingen.

Det vil være den stedlige kommune, der skal forholde sig til evt. uoverensstemmelser. 

Vi er opmærksomme på, at der i nogle tilfælde ikke gives rettidige tilbagemeldinger, eller at løbenumre ikke registreres korrekt. Det vil dog ikke umiddelbart være et fokusområde for affaldstilsyn med affaldsbehandlingsanlæg, men muligvis indgå i dialogen med virksomhederne. Et fokus er derimod korrekte indberetninger til ADS fra indsamlingsvirksomhederne, da disse data danner grundlag for Miljøstyrelsens arbejde med affaldstilsynet. 

Ja. Vi har valgt at tage faste takster for både administrative og fysiske affaldstilsyn. Vi vil informere om gebyrerne på vores hjemmeside.

Det står kommunen frit for, om I vil opkræve gebyr for miljøtilsyn og affaldstilsyn samtidigt eller på to forskellige tidspunkter – og om I vil opkræve de to gebyrer efter tilsynets afslutning eller fx én fast gang årligt.

Ja, hvis affaldstilsynet foregår i forlængelse af/i sammenhæng med miljøtilsynet, så er kørsel en del af de omkostninger for affaldstilsynet, der må gebyrfinansieres 100 %. Dog vil kun halvdelen af transportudgiften i så fald kunne henføres til affaldstilsynet.  

Kommunen skal på tilsynet være opmærksom på, hvornår I går fra et miljøtilsyn, til et tilsyn, der omhandler affald. Hvordan I rent lavpraktisk indretter jer – fx at oplyse virksomheden om, at I nu ser på affaldsdelen – er helt op til den enkelte kommune.

Nej. Tilsynsmyndigheden må kun opkræve gebyr for et fysisk affaldstilsyn, der faktisk bliver udført. Den virksomhed, som ikke underkastes et tilsyn, må således ikke opkræves et gebyr for et fysisk affaldstilsyn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at efter de gældende regler skal kommunernes udgifter og indtægter i forbindelse med tilsyn med affaldshåndtering registreres på: funktion 0.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser og tilsyn m.v.

Det er fortsat uafklaret hvorvidt miljøtilsynet på sigt vil blive fuldt gebyrfinansieret.

Bekendtgørelsen siger, at kommunen kan opkræve en fast takst og/eller et tidsafhængigt gebyr baseret på en fastsat timetakst. Det er op til kommunen selv at vurdere, hvordan gebyret fastsættes. 

Det er op til den enkelte kommune at vurdere dette. Gebyret skal dække de faktiske omkostninger.

Det kan variere alt efter kompleksiteten i affaldstilsynet.

Arbejdstiden, der er forbrugt frem til sagens afslutning eller overdragelse til anden myndighed, skal medregnes i gebyret. 

Kommunen kan indregne de faktiske omkostninger for transport for det enkelte affaldstilsyn i det gebyr, der opkræves. Differentiering som nævnt i spørgsmålet vil ikke afspejle de faktiske omkostninger ved det enkelte gebyr, selvom det vil ligestille virksomheder i forskellige køreafstand fra rådhuset. Forskelle i den geografiske placering af virksomheder i kommunen kan eventuelt håndteres ved at fastsætte et fast gebyr pr. affaldstilsyn eller en fast timepris, så transportomkostningerne fordeles mellem kommunens virksomheder.

Kommunen skal vurdere, hvad der ligger inden for f.eks. autoværkstedsbekendtgørelsen, herunder dokumentation for aflevering af farligt affald, men hvor f.eks. opbevaring hører under affaldstilsynet. Ligeledes indgår en vurdering af alle andre affaldsfraktioner som f.eks. restaffald, pap og plast i affaldstilsynet. Eventuelle vilkår i en miljøgodkendelse, der omhandler specifikke affaldsfraktioner, vil skulle håndteres efter reglerne om miljøtilsyn.

”Overhead” er typisk defineret som summen af indirekte, men relevante omkostninger, der fordeles på en direkte omkostningsenhed, fx en time. Der må således ikke opkræves  ”dobbelt” overhead. Den enkelte kommune skal vurdere, hvad der hører under gebyr for affaldstilsyn. I gebyr for miljøtilsyn indgår i øvrigt ikke overhead.

Kommunernes fastsættelse af gebyr afspejler deres reelle omkostninger, hvorfor der ikke er nogen konkurrenceforvridning.

Opkrævning af gebyret er kommunernes ansvar, herunder også beregningen efter ”hvile i sig selv”-princippet.

Fysiske affaldstilsyn føres kun samtidig med de regelmæssige miljøtilsyn, eller som et § 8 tilsyn efter bekendtgørelse om affaldstilsyn.

Der kan ikke foretages affaldstilsyn i forbindelse med såkaldte "prioriterede" miljøtilsyn. 

Nej.

Ja, de virksomheder, der ved et administrativt affaldstilsyn også udpeges til et fysisk affaldstilsyn, kommer til at betale for begge. Gebyr for det administrative affaldstilsyn opkræves af Miljøstyrelsen, mens gebyret for det fysiske affaldstilsyn opkræves af tilsynsmyndigheden, som oftest er kommunen. For særlige virksomheder kan det dog være Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed.

Ja. Hvis virksomhederne er blevet udvalgt til et administrativt affaldstilsyn, vil de blive opkrævet et gebyr herfor. 

Ja, tidsforbruget, frem til at sagen evt. overgives til en anden myndighed, kan gebyrfinansieres.

Ja, § 8-tilsyn skal gebyrfinansieres.

Miljøstyrelsen har i sin fastlæggelse af gebyr for det administrative tilsyn tilstræbt at holde omkostninger så lave som mulige. Hidtil har tilsyn med affald været skattefinansieret. Fra 1. januar 2025 er det den enkelte virksomhed, der skal betale for affaldstilsynet. Dette i tråd med det EU-retlige 'forureneren-betaler'-princip. Derfor bliver udgiften nu 'synlig' for den enkelte virksomhed.

Gældsstyrelsen har oplyst, at de tager stilling til deres håndtering af overforfaldne fordringer i forbindelse med affaldstilsynsgebyret, når den første fordring foreligger. Der er pt. en dialog mellem nogle kommuner og Gældsstyrelsen om dette.

Kommunerne har givetvis, som staten, mulighed for at balancere indtægter og udgifter over en periode. For staten er perioden fire år. Vi anbefaler, at man kontakter sin lokale økonomiarbejder. 

Miljøstyrelsen har tidligere svaret en kommune, der specifikt bad om at få præciseret, om følgende situationer skal gebyrfinansieres som et affaldstilsyn:

1.    Tilsyn med baggrund i klager fra borgere, gårdlaug, renovationsmedarbejdere m.v. (klagetilsyn med hjemmel i bekendtgørelse om affald)?

2.    Tilsyn med affaldsanmeldelser indsendt på byggeprojekter (tilsyn med hjemmel i bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde)?

3.    Generel vejledning af virksomheder om affaldshåndtering?

Miljøstyrelsen besvarede henvendelsen med, at det for alle tre situationer, herunder de nævnte besøg og samtaler om affald, imidlertid ikke har tilknytning til et fysisk affaldstilsyn efter bekendtgørelse om affaldstilsyn, hvorfor omkostningerne herved næppe kan gebyrfinansieres.

Dog har kommuner fortsat mulighed for at udføre tilsyn på basis af deres lokalkendskab via de puljer (antal af tilsyn), som affaldstilsynsbekendtgørelsen åbner op for, forudsat at de tildelte retningslinjer for affaldstilsyn er opfyldte.

Miljøstyrelsen er overbevist om, at kommunernes store og vedvarende indsats omkring vejledning af borgere og virksomheder om sortering, herunder også på genbrugspladser, forsat vil bidrage til at begrænse mængder af fejlsorteringer til fx forbrænding. 

Korrekt, Miljøstyrelsen skal alene føre fysisk affaldstilsyn med de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om affaldstilsyn. Og en genbrugsplads er som udgangspunkt ikke omfattet af denne bestemmelse og har i øvrigt heller ikke et naturligt sammenfald med de aktører, som Miljøstyrelsen i forvejen er i berøring med. En genbrugsplads er ligeledes som udgangspunkt heller ikke forpligtet til at indberette til Affaldsdatasystemet. 

Der er ikke krav om kvitteringer for andet end farligt affald, samt kvittering for selve besøget på genbrugspladsen. Ved et affaldstilsyn kan myndigheden f.eks. sammenholde affaldsmængder med hyppigheden af besøg på genbrugspladsen og vurdere, om det stemmer nogenlunde overens. Det vil dermed ikke være muligt at få angivet konkrete mængder for andet end farligt affald, og det vil derfor være en samlet vurdering af det, man ser og vurderer på tilsyn, og det, der oplyses og dokumenteres via evt. kvitteringer.

Vores gennemgang på webinaret var tænkt som en introduktion. Tilsynsmyndighedens håndhævelse og håndhævelsesmuligheder i forbindelse med tilsyn indebærer dels, at der tages en lang række processuelle hensyn og dels naturligvis en række faglige hensyn og afvejninger.

Du skal altid tage afsæt i de generelle forvaltningsretlige principper i forbindelse med tilsyn og håndhævelse. Desuden kan du benytte .

Håndhævelsen skal følge proportionalitetsprincippet. Det er en retsgrundsætning, der sikrer, at offentlige myndigheder og institutioner ikke træffer mere indgribende beslutninger end nødvendigt. Proportionalitetsprincippet kræver, at myndigheder – når de træffer beslutninger eller iværksætter foranstaltninger – skal prioritere den mindst indgribende løsning, som stadig er effektiv til at opnå det ønskede mål. Den valgte handling skal ikke kun være passende og nødvendig for at nå målet; den skal også være forholdsmæssig – det vil sige i et rimeligt forhold til de konsekvenser eller den indvirkning, den har.

Alle danske virksomheder, der producerer eller håndterer affald, kan blive underlagt affaldstilsyn. Det drejer sig om omkring 400.000 virksomheder. De fleste bliver udvalgt risikobaseret, men der er også stikprøver og tematiserede tilsyn. Helt præcist så var populationen af affaldsproducerende virksomheder den 8. november 2024 389.373 produktionsenheder. Dette tal er fremkommet på følgende måde:

1. Alle aktive produktionsenheder med status "selskabet er normalt" i CVR-registeret.
2. Alle produktionsenheder med 0 registrerede ansatte i CVR frasorteres, medmindre produktionsenheden er i en branche, der forventes at producere affald uagtet antallet af registrerede ansatte.

Affaldshåndteringsvirksomheder, indsamlingsvirksomheder og affaldsbehandlingsanlæg, er frasorteret, da de er indeholdt i en anden population ift. affaldstilsyn. Disse udgør 1.165 produktionsenheder og er identificeret gennem Affaldsdatasystemet.

En affaldsproducent er i affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 5 defineret som: ”enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige affaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning.”

En virksomhed skal selvfølgelig sikre sig, at de benytter en lovlig ordning, og dermed om det er plausibelt, at den ydelse, der tilbydes, er reel.

Når det så er sagt, er det jo svært for en virksomhed at vide, om det, de får oplyst, ikke findes i virkeligheden, når de får det oplyst. Man kan jo sagtens være i god tro.

Fra 1. juli 2025 vil det ikke længere være lovligt for virksomheder at benytte ikke klare plastsække for affald til forbrænding. Modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæg vil skulle afvise, hvis det ikke er muligt at vurdere affaldslæssets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse, fordi affaldet er emballeret på anden måde end i klare plastsække. Affaldsforbrændingsanlæggene skal foruden at underrette den for affaldet ansvarlige også indberette en afvisning til Miljøstyrelsen, hvor Miljøstyrelsen så efterfølgende foretager et administrativt affaldstilsyn, der kan munde ud i et fysisk affaldstilsyn med indsamlingsvirksomheden. De klare plastsække vil gøre dele af et tilsyn noget nemmere, da man så netop kan se, hvad indholdet er.

På et fysisk affaldstilsyn ved f.eks. indsamlingsvirksomheder vil den indberetning, der har udløst tilsynet, blive vendt, og der vil være en dialog om årsagen til, at der optræder så meget affald til materialenyttiggørelse, at der er kommet en indberetning, og man vil også vurdere, om der ligger lignende indberetninger for den samme indsamlingsvirksomhed. Udgangspunktet for de fysiske tilsyn er dialog, men der gælder fortsat de samme regler for håndhævelse af evt. regelbrud i forbindelse med et affaldstilsyn som nu.

§ 8, er en undtagelsesbestemmelse, der gør det muligt at gennemføre et (gebyrfinansieret) affaldstilsyn, mens den almindelige sagsbehandling ikke på samme måde kan blive til et tilsyn i affaldstilsynsbekendtgørelsens forstand. 

Nej - håndhævelser ved affaldstilsyn skal ikke indgå i scoringen af miljørisikovurderingen. Affaldssorteringen er ikke en del af miljøtilsynet og skal således ikke indgå i risikoscoren. Det fremgår af miljøtilsynsvejledningen på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvad et miljøtilsyn omfatter. Læs mere her. 

Der står bl.a. om affald: 

"Miljøtilsyn med jord- og grundvandsforhold kan omfatte kontrol med, hvordan fx affald, olie, kemikalier, gødning og råvarer håndteres og opbevares med henblik på at undgå spild til omgivelserne. Håndtering kan fx omfatte transport internt på virksomhedens og husdyrbrugets m.v. område samt aftapning. Her kan du fx have fokus på, om der er risiko for, at spild og lækager kan medføre forurening af jord og grundvand."

Sortering af affald er derved ikke omfattet af miljøtilsynet og skal ikke indgå i risikoscoren.

På vores hjemmeside mst.dk/affaldstilsyn/virksomheder kan virksomhederne læse mere om både affaldstilsynet og finde materiale, der kan bidrage til optimering af affaldssortering. Her findes også en guide målrettet virksomhederne, der forbereder dem på affaldstilsyn og hjælper dem med at få styr på sortering, håndtering, data og aftaler, der handler om deres affald.

Er en virksomhed udtrukket til administrativt affaldstilsyn og evt. også udpeget til fysisk affaldstilsyn, får de besked om det i e-Boks sammen med en tilsynsrapport, et dataudtræk og en gebyropkrævning.

Miljøstyrelsen har også en følgegruppe i projektet, hvor bl.a. Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer sidder, og vi deltager jævnligt i møder og webinarer arrangeret af brancheforeningerne. 

Tilsynsmyndigheden – enten kommunen eller Miljøstyrelsen – varsler og planlægger det fysiske affaldstilsyn. Forinden har virksomheden i forbindelse med afslutningen af det administrative affaldstilsyn modtaget et brev i e-Boks fra Miljøstyrelsen om udpegningen til det fysiske affaldstilsyn. Her er virksomheden blevet oplyst om, at tilsynsmyndigheden vil tage kontakt i forhold til det fysiske tilsyn.

Miljøstyrelsen har udarbejdet denne kampagne: tilsynstjek. Fokus er på konkrete brancher. Der er imidlertid ikke planer om at udsende breve til samtlige virksomheder i deres e-Boks. 

Det affald, der bliver indsamlet fra virksomheder via kommunale ordninger, bliver ikke registreret i Affaldsdatasystemet (ADS) på virksomhedsniveau, men alene som indsamlet husholdningsaffald på kommuneniveau. Der er således et stort antal virksomheder, som ikke har affaldsdata i ADS.

Derfor er der udviklet en ”meldeordning”, som bliver en del af det administrative affaldstilsyn for en delmængde af de virksomheder, der ikke har affaldsdata i ADS. Ordningen bliver målrettet virksomhedernes brug af kommunale indsamlingsordninger for erhvervsaffald, der i art og mængde er sammenligneligt med husholdningsaffald, og bliver brugt til indhentning af oplysninger, som ikke fremgår af ADS. Det kan være oplysninger om affaldsfraktioner og kommunale ordninger for restaffald, affald til materialenyttiggørelse og eventuelt brug af genbrugspladser, fællesløsninger mv. Virksomhederne bliver via et brev i e-Boks bedt om at afgive disse oplysninger til Miljøstyrelsen i et simpelt spørgeskema.

Virksomhederne bliver også bedt om oplysninger om eventuel brug af private affaldsindsamlere og transportører – oplysninger, som giver Miljøstyrelsen mulighed for at følge op i forhold til eventuelle manglende indberetninger af data i ADS fra indsamlingsvirksomheder og modtageanlæg.

Vi går ud fra, at virksomhederne afgiver oplysninger i forbindelse med den nævnte ”meldeordning” ud fra de faktiske forhold jf. oplysningsforpligtelsen i §5 i bekendtgørelse om affaldstilsyn. Ved et eventuelt fysisk tilsyn kan det så konstateres, om de faktiske forhold har ændret sig siden afgivelse af oplysningerne.

Formålet med en modtagekontrol er at sikre, at de affaldsmaterialer, der kan genanvendes og genbruges, ikke ender i forbrænding.

Modtagekontrollen kan udføres på flere forskellige måder. En modtagekontrol bliver implementeret i de eksisterende rammer på affaldsforbrændingsanlæggene. En modtagekontrol kan udføres i vejerboden, i modtagehallen ved udspredning på gulv eller i affaldssiloen ved hjælp af kamerakontrol. En modtagekontrol kan foretages i realtid eller på baggrund af kameramateriale.

Affaldsforbrændingsanlæg omfattet af modtagekontrollen er anlæg, hvis hovedformål er at energinyttiggøre forbrændingsegnet affald fra husholdninger og husholdningslignende erhvervsaffald. Det betyder, at medforbrændingsanlæg og anlæg, der er fuldt dedikerede til farligt affald og klinisk risikoaffald, ikke er omfattet af en modtagekontrol efter affaldsbekendtgørelsens kapitel 7.

Denne slags anlæg er ikke omfattet af en modtagekontrol efter affaldsbekendtgørelsens §§ 51-55. Anlæggene er underlagt egenkontroller, og disse ændres ikke i forbindelse med de nye regler for en modtagekontrol.

Der er i regelgrundlaget for en modtagekontrol ikke lagt op til, at affaldsforbrændingsanlæg kan tage gebyr for håndtering af affaldslæs ifm. med en modtagekontrol.

Ja – en modtagekontrol efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 kan udføres i forlængelse af egenkontrollen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det betyder, at en modtagekontrol kan udføres i allerede eksisterende fysiske rammer som affaldsforbrændingsanlægget har.
I forbindelse med den politiske aftale har der været et klart ønske om, at den styrkede modtagekontrol i overvejende grad sker i sammenhæng med den nuværende modtagekontrol.

Et affaldslæs med bygge- og anlægsaffald er underlagt modtagekontrol på lige fod med andet affald og kan udtrækkes til kontrol som andre affaldslæs.

Nej. Alle kommuner kan have affaldsproducenter eller indsamlingsvirksomheder, der kan underkastes fysiske affaldstilsyn på baggrund af en indberetning fra et forbrændingsanlæg.

En indberetning fra et affaldsforbrændingsanlæg vil stamme fra enten en fysisk eller en administrativ afvisning. Vi forventer, at mange indberetninger har baggrund i administrative afvisninger som følge af kameraovervågning i grav og silo på anlæggene, hvor man kan se indhold af komprimatorbiler osv. ved aflæsning.

Anlæggene skal, når de indberetter en fysisk eller administrativ afvisning, medsende fotos, der viser affaldets karakter. Disse fotos vil tilsynsmyndigheden kunne tage udgangspunkt i på det opfølgende fysiske affaldstilsyn, der mest vil handle om, hvordan virksomheden fremadrettet får sorteret korrekt, så restaffald til forbrænding ikke sammenblandes med affald egnet til materialenyttiggørelse.   

Miljøstyrelsen udfører administrative tilsyn på baggrund af indberetninger fra modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg og tildeler landets kommuner en række fysiske tilsyn, herunder også tilsyn med affaldsproducenter, der er blevet indberettet ved en modtagekontrol. Kommunens rolle er at udføre fysisk affaldstilsyn med en affaldsproducent, hvis de bliver udpeget til fysisk tilsyn af Miljøstyrelsen. Det er Miljøstyrelsen, der udfører fysiske tilsyn med indsamlings- og affaldssorteringsvirksomheder.

Hvis et affaldslæs fra en kommunal indsamling afvises, fordi læsset indeholder mere end et ikke uvæsentligt omfang affald egnet til materialenyttiggørelse, er det den affaldsansvarlige, der omfattes af et administrativt tilsyn. Hvis en kommune har hjemtaget indsamling, er kommunen affaldsproducent.

En kommune som virksomhed indgår i det styrkede affaldstilsyn og kan få tilsyn på samme måde som andre virksomheder. Dette gælder for alle kommunens virksomhedsaktive P-numre.

Det vil ganske rigtigt være vanskeligt at konstatere, hvilke eller hvilken affaldsproducerende virksomhed, der i et ruteindsamlet affaldslæs er kilde til affald i et ikke uvæsentligt omfang, der ville være kunnet materialenyttiggjort. Derfor vil et affaldstilsyn i sådan et tilfælde rette sig mod indsamleren (den ”private renovatør”). En dialog med denne vil givetvis også have som formål at drøfte, hvordan man som indsamler kan påvirke sine kunder til en hensigtsmæssig adfærd og en korrekt sortering.

Et affaldsforbrændingsanlæg vurderer affaldslæs ud fra Miljøstyrelsens vejledning og guide til modtagekontrol og kan ikke klassificere affald. Fra 1. januar 2025 er det Miljøstyrelsen, der klassificerer alt affald. Før det, var det kommunen, der klassificerede affald.

Modtagekontrollen består af en visuel vurdering af de indkomne affaldslæs. Det er efterfølgende Miljøstyrelsen, der i forbindelse med det administrative affaldstilsyn vurderer og evt. klassificerer affaldet.

Definition kan findes i ”Vejledning om modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg”, som suppleres med en uddybende og illustreret guide om modtagekontrol, herunder særligt vedrørende et ikke uvæsentlige omfang.

Generelt vil der ikke være tvivl, når et affaldslæs indeholder mere end et ikke uvæsentligt omfang affald egnet til materialenyttiggørelse, eller når et affaldslæs indeholder mindre end dette.

Affaldsforbrændingsanlæg skal afvise affaldslæs fysisk eller administrativt, når anlægget visuelt vurderer, at et affaldslæs indeholder mere end et ikke uvæsentligt omfang affald egnet til materialenyttiggørelse. Der skal ikke afvises og indberettes, når der er tvivl eller der er mindre end.

Det er Miljøstyrelsen, der foretager den endelige vurdering i forbindelse med det administrative tilsyn på baggrund af indberetningen.

Affald egnet til materialenyttiggørelse: Affald, som kan forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsformer. 

I en miljøgodkendelse stiller myndigheden typisk en række vilkår om egenkontrol. Det kan f.eks. være krav til prøvetagning og måling samt registrering af driftsparametre, der kan have betydning for miljøpåvirkningen. En egenkontrol har således til formål at sikre, at anlæggets drift ikke belaster miljøet. I forbindelse med en miljøgodkendelse vil der endvidere være krav om en modtagekontrol, der skal forhindre, at affaldsemner, der eksempelvis kan skade anlægget eller kan øge de fastsatte emissionsgrænser, ikke tilføres ovnene. 

En modtagekontrol i forbindelse med det styrkede affaldstilsyn har til formål at sikre, at affald egnet til materialenyttiggørelse ikke ender i forbrænding men indgår i genbrugs- og genanvendelsesprocesser.

Alle indkomne affaldslæs og affaldstyper indgår i modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæg. Der er taget højde for, at der kan føres modtagekontrol med eksempelvis affaldslæs med neddelt affald eller ruteindsamlet erhvervsaffald på et affaldsforbrændingsanlæg. 
Modtagekontrollen gælder for både nationalt og importeret affald til forbrænding.

Modtagekontrollen på et affaldsforbrændingsanlæg omfatter alle affaldstyper på indkomne affaldslæs.

Importeret affald kan også indeholde affald egnet til materialenyttiggørelse, som ikke hører til i affaldslæsset i forhold til den medfølgende notifikation. Affaldslæs med importeret affald kontrolleres på lige vilkår med danske affaldslæs.

Modtagelsen af dokumentation for hhv. importeret og danske affaldslæs i vejerboden følger proceduren for det respektive anlæg og fortsætter uændret efter 1. januar 2025. Indberetningen til Miljøstyrelsen sker på mail frem til midten af 2025, hvorefter affaldsforbrændingsanlæg skal anvende en af Miljøstyrelsen angivet digital indberetningsløsning.

Ja – det erhvervslignende husholdningsaffald i en kommunal ordning er omfattet af en modtagekontrol.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en guide om modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæg, som er relevant for dig, der transporterer affaldet. Find den her.

Miljøstyrelsen vil løbende følge de indberetninger, der indsendes – også på anlægsniveau – og dermed identificere, om der er betydelige variationer, som kræver en dialog med branchen.

Der er ikke defineret en sagsbehandlingstid, og det vil på nuværende tidspunkt være svært at sige noget om den, da omfanget af affaldslæs med mere end et ikke uvæsentligt omfang af affald til materialenyttiggørelse pt. ikke kendes. Vi ønsker en smidig sagsbehandling og prioriterer indberetningerne og dermed de administrative affaldstilsyn højt.

Hvis affaldsforbrændingsanlægget har dokumentation for, at plastaffaldet er klassificeret som forbrændingsegnet, kan anlægget fortsat modtage plastaffaldet. Hvis ikke, skal den affaldsansvarlige for plastaffaldet indhente en klassificering af plastaffaldet hos Miljøstyrelsen før levering til affaldsforbrændingsanlægget. 

Det betyder ikke en ændring, fordi det fortsat kun er forbrændingsegnet affald, der må modtages jf. gældende miljøgodkendelser.

Hvis der ikke er medfølgende dokumenter eller omstændigheder i øvrigt, der godtgør, at affaldet er kontamineret og dermed klassificeret som forbrændingsegnet, skal anlægget indberette affaldslæsset som potentielt egnet til materialenyttiggørelse. Miljøstyrelsen vil på baggrund af indberetningen foretage en høring af den affaldsansvarlige og derefter et administrativt affaldstilsyn og vurdere, om affaldet er forbrændingsegnet, eller klassificere affaldet efter dets egenskaber.

Der skal føres modtagekontrol med minimum 5% af de indkomne læs hver uge. Affaldstilsynsbekendtgørelsens regler er over miljøgodkendelsens vilkår og dermed bliver det en modtagekontrol på 5 % selvom der i en miljøgodkendelse måtte stå 3 %.

Modtagekontrollen gælder alt erhvervsaffald og kommunalt affald.

Det er kun affaldsforbrændingsanlæg, der er underlagt en modtagekontrol. De affaldsprofessionelle vil få særskilt affaldstilsyn, og det er Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed på disse anlæg.

Det vil som nu være et skøn. Reglen er, at der overordnet ikke må være affald til materialenyttiggørelse i det forbrændingsegnede affald. I Miljøstyrelsens guide til modtagekontrol er en uddybning af, hvad affald egnet til materialenyttiggørelse er.

Der er mange anlæg, der allerede lægger et stort arbejde i at sikre, at mest muligt affald til materialenyttiggørelse frasorteres.

En afvisning af et affaldslæs betyder, at affaldsforbrændingsanlægget har vurderet, at affaldslæsset indeholder mere end et ikke uvæsentligt omfang affald potentielt egnet til materialenyttiggørelse.

En fysisk afvisning kan være makuleret papir, der ved en fejl er kørt til forbrænding. Det kan ses på de oplysninger, som afgives i vejerboden, og derfor er det muligt at afvise et helt læs på baggrund af disse oplysninger.

En række virksomheder specialiserer sig i at anvende makuleret papir i en materialenyttiggørelsesproces. Et læs med makuleret papir skal derfor ikke til forbrænding.

En afvisning kan være enten fysisk eller administrativ.
Ved fysisk afvisning forstås, at affaldsforbrændingsanlæg afviser at modtage affaldslæsset og pålægger den ansvarlige for affaldslæsset at bortkøre læsset fra anlægget med henblik på eftersortering. 
Ved administrativ afvisning forstås, at affaldsforbrændingsanlæg meddeler den ansvarlige for affaldslæsset, at affaldslæsset er administrativt afvist, men at affaldslæsset behandles på affaldsforbrændingsanlægget, hvis den udførte modtagekontrol gør, at en fysisk afvisning ikke er mulig. Læs mere i vores guide til modtagekontrol. 

Nej, men i forbindelse med et administrativt tilsyn bliver der sendt et høringsbrev til den for affaldet ansvarlige med mulighed for at kommentere på indberetningen. Indberetning og eventuelt høringssvar er herefter grundlaget for, hvorvidt den for affaldet ansvarlige udpeges til et fysisk affaldstilsyn.

Et fysisk afvist affaldslæs skal køres tilbage til den for affaldet ansvarlige med henblik på eftersortering.

Det er personalet på affaldsforbrændingsanlæggene, der vurderer affaldslæs ud fra Miljøstyrelsens guide.

Skraldemænd/renovationsmedarbejdere skal fortsætte deres procedure under tømning som hidtil.

Det vil være en konkret vurdering af det enkelte læs, og ved en administrativ afvisning vil affaldsproducent eller affaldsindsamler blive hørt, hvorefter Miljøstyrelsen foretager et administrativt affaldstilsyn, der kan munde ud i et fysisk tilsyn.

En indberetning skal indeholde de nødvendige oplysninger, som det fremgår af § 54 i affaldsbekendtgørelsen. Brug eksempelvis det skema, vi har udviklet til formålet.

Indberetningsskemaet er udarbejdet som en hjælp til, hvilke oplysninger en indberetning skal indeholde, men oplysningerne kan også komme i en anden form end et sådant skema. Det er op til det enkelte affaldsforbrændingsanlæg at indarbejde de anmodede oplysninger i eksempelvis vejesystemerne, som anvendes til at udtrække til stikprøvekontroller.

Der skal til indberetningen vedlægges følgende oplysninger:

• Navn, CVR-nummer og P-nummer for affaldsansvarlige.
• Oplysninger afgivet ved vejerbod, herunder angivelse af forbrændingsegnet affaldsfraktion og eventuelt oplyste EAK-koder.
• Kameradokumentation.
• De oplysninger, som ligger til grund for afvisningen af affaldslæsset.

For importeret affald ovenstående samt:

• Transportdokument IB eller VII i henhold til EU-forordning om overførsel af affald.
• Bekræftet kopi af fællesskabstilladelse for transportøren, som er kommet med affaldet til affaldsforbrændingsanlægget.
• Hvis muligt, oplysning om adressen, hvor affaldslæsset vil blive behandlet eller opbevaret, hvis affaldslæsset fysisk afvises.

Der kan læses herom i affaldsbekendtgørelsens §§ 51 og 54.

Det er op til affaldsforbrændingsanlægget selv at vurdere, om indberetningerne skal være løbende, eller om de puljes og indberettes samlet. Det vigtigste er, at Miljøstyrelsen har modtaget alle indberetningerne den 5. i hver måned for forudgående måned.

Indberetningerne fra affaldsforbrændingsanlæg sendes på mail til affaldstilsyn@mst.dk frem til midten af 2025. Herefter forventes en indberetning at skulle foregå via en webbaseret løsning, som affaldsforbrændingsanlæggene kan tilgå. 

En indberetning kan ske via et skema, vi har udviklet til formålet. 

Når Miljøstyrelsen modtager en indberetning af et afvist affaldslæs, foretages et administrativt tilsyn på baggrund af oplysningerne i indberetningen, hvor også den for affaldet ansvarlige høres. Herefter vurderes det, om affaldsprocenten eller indsamlingsvirksomheden underlægges et fysisk tilsyn. Processen for indberetninger fra affaldsforbrændingsanlæg er yderligere beskrevet i vores guide til modtagekontrol.

Der skal være én indberetning pr. mail. Indberetningerne kan sendes løbende til Miljøstyrelsen. Vi skal dog have indberetningerne fra affaldsforbrændingsanlæggene senest den 5. i hver måned for den forudgående måned. Indberetningerne skal sendes til affaldstilsyn@mst.dk

Ja – affaldsforbrændingsanlæg skal senest den 5. hver måned oplyse Miljøstyrelsen om antallet af affaldslæs, der hver kalenderuge er modtaget på anlægget, og hvor mange modtagekontroller, der er udført i samme kalenderuger. I vores guide til modtagekontrol kan du se et eksempel på et skema med de oplysninger, der skal sendes.

Affaldsproducenten bliver underrettet om afvisningen fra affaldsforbrændingsanlægget. Det skal ske senest en hverdag efter afvisning. 

Som led i et administrativt tilsyn får den for affaldet ansvarlige mulighed for at gøre indsigelse og blive hørt undervejs i det administrative affaldstilsyn, som Miljøstyrelsen fører på baggrund af indberetningen. På denne måde får den for affaldet ansvarlige indsigt i den sendte indberetning fra affaldsforbrændingsanlæggets til Miljøstyrelsen.

Nej, for nuværende skal vi kun modtage indberetninger for de affaldslæs, der overstiger mere end et ikke uvæsentligt omfang. Guiden for modtagekontrol vil løbende blive tilrettet. Derfor forventer Miljøstyrelsen, at antallet af tilfælde for, hvornår affaldsforbrændingsanlæggene er i tvivl, med tiden vil blive markant mindre.

Det er kun afviste affaldslæs, der skal indberettes til Miljøstyrelsen. Udover disse skal affaldsforbrændingsanlæggene oplyse, hvor mange affaldslæs de har kontrolleret samlet set.

Ja – importeret affald skal følge den samme procedure som for det danske affald. Dvs. at importeret affald skal indgå i den samlede pulje, der trækkes stikprøver for. Skal et affaldslæs med importeret affald afvises og dermed indberettes, skal indberetningen sendes senest 5 hverdage efter, at affaldet er afvist. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, som der står i § 51, jf. § 54, stk. 1 og 2 i affaldsbekendtgørelsen. Det kan du sikre ved at bruge dette skema. Du kan også læse om indberetningen i vores guide til modtagekontrol.

Ja. Det skal dog tydeligt fremgå, hvor de relevante data for modtagekontrollen er i det fremsendte.

For så vidt angår oplysning efter affaldsbekendtgørelsens § 55, så vedrører det alene to tal for hver kalenderuge. For det første det samlede antal affaldslæs modtaget på affaldsforbrændingsanlægget, og for det andet det samlede antal modtagekontroller, der er gennemført efter bekendtgørelsens § 52. 

Indberetninger for egenkontrollen efter miljøbeskyttelsesloven kapitel 5 ændres ikke, og den fortsætter efter gældende aftale.

På baggrund af indberetningen fra affaldsforbrændingsanlæg planlægges et administrativt tilsyn (som føres af Miljøstyrelsen) løbende i hver måned. Der kan også planlægges og prioriteres administrative tilsyn ud fra evt. indsendte løbende indberetninger. 

I forbindelse med et administrativt tilsyn bliver der foretaget en partshøring, så affaldsproducenten eller indsamlingsvirksomheden får indsigelsesmulighed.

Minimum 5 %.

Affaldsforbrændingsanlæg skal senest den 5. hver måned oplyse Miljøstyrelsen om antallet af affaldslæs, der hver kalenderuge er modtaget på anlægget, og hvor mange modtagekontroller der er udført i samme kalenderuger. I vores guide til modtagekontrol kan du se en oversigt over de oplysninger, Miljøstyrelsen skal modtage.

Ja, affaldslæs med neddelt affald er også med i de minimum 5 % stikprøvekontroller, som affaldsforbrændingsanlæg skal udføre ugentligt. Kontrollerne skal udføres ved stikprøver på et antal repræsentativt udvalgte affaldslæs.

Reglerne for en modtagekontrol efter affaldsbekendtgørelsen omfatter også neddelt affald.

Affaldsforbrændingsanlæg forventes selv at indrette sig efter de mængder, der modtages, herunder også i forhold til at gennemføre den i bekendtgørelsen beskrevne modtagekontrol og indberetning af modtagne og afviste affaldslæs, også i ferieperioder.

Emballering af erhvervsaffald i klare plastsække gælder for det affald, der hidtil har været emballeret i plastposer. Det vil sige, at husholdningslignende erhvervsaffald fra 1. juli 2025 skal i klare plastsække. Det betyder altså, at f.eks. en træpalle ikke skal i en klar plastsæk, da træpallen skal frasorteres, inden affaldet når til forbrænding.

Emballering af erhvervsaffald i klare plastsække gælder for det affald, der hidtil har været emballeret i plastsække. Det vil sige, at husholdningslignende erhvervsaffald fra 1. juli 2025 skal i klare plastsække. Det betyder altså, at f.eks. en træpalle ikke skal i en klar plastsæk, da træpallen skal frasorteres, inden affaldet når til forbrænding.

Et fysisk tilsyn hos en indsamlingsvirksomhed har til formål at sikre, at gældende regler og lovgivning om affald overholdes. Det vil være en dialog om eksempelvis virksomhedens indsamlingsaftaler, grunden til indberetning og eventuelt potentiale for optimering.

Du kan læse mere om fysiske tilsyn på vores hjemmeside.

I forbindelse med ruteindsamlet affald, der sendes på forbrænding, kan det være vanskeligt at konstatere, hvilke affaldsproducerende virksomheder, der kan være kilde til, at der bliver afleveret affald, som kunne være materialenyttiggjort. Derfor vil et affaldstilsyn i sådan et tilfælde rette sig mod indsamleren, der ved indsamlingen har overtaget ansvaret for affaldet. En dialog med denne vil givetvis også have som formål at drøfte, hvordan man som indsamler kan påvirke sine kunder til en hensigtsmæssig adfærd og en korrekt sortering. 

Et affaldslæs med bygge- og anlægsaffald er underlagt modtagekontrol på lige fod med andet affald og kan udtrække til kontrol som andre affaldslæs. 

Et fysisk, afvist affaldslæs skal køres tilbage til den for affaldet ansvarlige med henblik på eftersortering. Det er kun affaldslæs, hvor det er muligt at foretage en eftersortering, der må afvises fysisk. Hvis et affaldsforbrændingsanlæg vurderer, at affaldet ikke kan eftersorteres, skal der ske en administrativ afvisning og indberetning til Miljøstyrelsen, der herefter vurderer, om der er grundlag for et fysisk affaldstilsyn med den for affaldet ansvarlige. se mere info om modtagekontrol i vores guide om modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. 

Vi er opmærksomme på, at der i nogle tilfælde ikke gives rettidige tilbagemeldinger, eller at løbenumre ikke registreres korrekt. Det vil dog ikke umiddelbart være et fokusområde for affaldstilsyn med affaldsbehandlingsanlæg, men givetvis indgå i dialogen med virksomhederne. Den lovpligtige tilbagemelding og evt. mangel af samme vil skulle håndhæves af den stedlige kommune, der konstaterer manglen.

Du kan finde svar på mange flere spørgsmål i vores FAQ her. Du er også velkommen til at skrive til os på affaldstilsyn@mst.dk 

Nej, det vil være vores guide til modtagekontrol, der skal anvendes i forbindelse med den vurdering, som affaldsforbrændingsanlæg skal foretage ved modtagelsen. Som du kan se i guiden, vil affaldsforbrændingsanlæg skulle indberette en afvisning. Miljøstyrelsen tolker spørgsmålet om akutte tilsyn som værende et affaldslæs, affaldsforbrændingsanlægget ikke er i tvivl om skal indberettes.
Det er valgfrit, om anlægget foretager en løbende indberetning. Ved en løbende indberetning forventer Miljøstyrelsen at kunne agere hurtigere end ved den månedlige indberetning. Det vil dog altid være en vurdering og prioritering, der ligger ved styrelsen i forhold til, om der er behov for et akut tilsyn.

Modtagekontrollen består af en visuel vurdering af de indkomne affaldslæs.

Det er efterfølgende Miljøstyrelsen, der i forbindelse med det administrative affaldstilsyn vurderer og evt. klassificerer affaldet.

Vi har ikke et nyhedsbrev dedikeret til modtagekontrol, men du kan skrive dig op til Miljøstyrelsens generelle nyhedsbrev via forsiden mst.dk/erhverv

Når du tilmelder dig, skal du huske at krydse af i emnefeltet ”Affald” (og evt. også ”Import og eksport af affald”), hvis du ønsker nyheder om det styrkede affaldstilsyn – medmindre du vælger ”alle emner”, så får du også dem om affald.

Du er også velkommen til at skrive til os på affaldstilsyn@mst.dk

Tak for input til kommende guides. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid håndhæve ud fra eksisterende klassificeringer.

Der kan være tilfælde, hvor affaldsopbevaring er beskrevet som vilkår i miljøgodkendelsen. I den situation indgår det som en del af miljøtilsynet. Hvis ikke det er vilkår eller efter autoværkstedsbekendtgørelsen, vil forsvarlig opbevaring også kunne indgå i et affaldstilsyn.

Ensartetheden kommer af de fælles regler for håndtering af affald. Miljøstyrelsen forventer, at tilsynsmyndigheden tilpasser sine tilsyn til den aktuelle virksomhed, som besøges. Der henvises også til Miljøstyrelsens guides om affaldstilsyn. Se mere på vores hjemmeside. 

Tak for input til kommende revision af guide. Skemaet skal ses som, at der er to mulige indgange til fysiske affaldstilsyn. Henholdsvis udpegning fra Miljøstyrelsen og via basistilsynets tilsynsfrekvenser. 

Oplysning fra Erhvervsstyrelsen: 

"Hvis en virksomhed har aktiviteter på flere forskellige geografiske adresser, kan - og i visse tilfælde skal - virksomheden registrere disse som p-enheder under deres CVR-nummer. P-enheden skal dog kun registreres, hvis p-enheden, hvorfra der udføres aktivitet, udgør mindst 10 % af virksomhedens omsætning, og indbringer mere end 300.000 kr. årligt, eller hvis der er mindst én fuldtidsansat med fast tilknytning til den pågældende adresse. ..." 

Nej, der vil være virksomheder, f.eks. holdingselskaber, der ikke har affaldsproduktion. Sådanne virksomheder vil ikke blive udvalgt til et administrativt tilsyn.

Vi er opmærksomme på, at CVR-registerets data om antal ansatte ikke altid er korrekte. Derfor vil antallet af ansatte indgå i en samlet risikovurdering og ikke som eneste parameter.

Ja. Lister udveksles både med Swecos Miljøweb og med GeoKons’ GeoEnviron. De kommuner, der ikke benytter disse systemer, vil få tilsendt listerne som elektroniske datafiler.

Fysiske affaldstilsyn, som kan gennemføres uden et forudgående administrativt affaldstilsyn, vil blive meddelt tilsynsmyndigheden allerede fra januar 2025.* Der er her tale om de såkaldte puljer, dvs. et antal fysiske affaldstilsyn, som den enkelte kommune kan udføre.

Fysiske tilsyn med forudgående affaldstilsyn udpeges løbende fra august 2025.

*Opdatering: kommunerne har den 21. januar 2025 fået tilsendt brev med tilhørende lister.

Ja, kommunerne har allerede i sommeren 2024 fået et foreløbigt overslag over, hvor mange fysiske affaldstilsyn, de kan forvente at skulle udføre i 2025 netop af hensyn til planlægningen.

Nej, puljerne er en del af det samlede antal forventede affaldstilsyn, som er meldt ud til den enkelte kommune.

Udpegningen af virksomheder til fysiske affaldstilsyn på baggrund af et forudgående administrativt affaldstilsyn vil først ske i det tidlige efterår 2025 (august). I perioden fra 1. januar 2025 og frem til dette tidspunkt vil kommunerne kunne udføre 100 pct. gebyrfinansierede fysiske affaldstilsyn med udgangspunkt i puljer med temaer fastsat af Miljøstyrelsen.

Rent praktisk vil den enkelte kommune for de første 8 måneder af 2025 få udpeget en pulje fysiske affaldstilsyn, der skal udføres (et antal cirka svarende til 8/12 af antallet af tilsyn i et tilsynsår, som det fremgår af den liste, der blev sendt til kommunerne inden sommerferien 2024). Når der er nævnt ”8/12”, dækker det således perioden til og med august, bl.a. af hensyn til kommunernes planlægning af fx afholdelse af sommerferie. Frekvensen af udpegninger af fysiske affaldstilsyn med forudgående administrativt tilsyn er endnu ikke fastlagt.

Ja. Når der udpeges konkrete produktionsenheder til et fysisk affaldstilsyn til en tilsynsmyndighed, skal tilsynet udføres indenfor seks måneder, jf. bekendtgørelse om affaldstilsyns § 4, stk. 2.

Når der udpeges et antal fysiske affaldstilsyn (en såkaldt pulje), som en tilsynsmyndighed kan udføre inden for rammer udstukket af Miljøstyrelsen, så forventes det tilsvarende, at også disse tilsyn udføres inden for seks måneder.

Kommunerne skal føre affaldstilsyn med det antal (”puljer”) produktionsenheder, der tildeles i perioden fra januar 2025 og frem til og med august 2025. Derudover skal kommunerne i perioden føre affaldstilsyn sammen med regelmæssige miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug jf. §7 i bekendtgørelse om affaldstilsyn, efter den angivne periode for basistilsyn.

Nej, et tilsyn kan bestå af flere fysiske besøg, herunder til opfølgning.

Affaldstilsyn sammen med miljøtilsyn udpeges ikke, men skal altid gennemføres i umiddelbar sammenhæng, så der bør ikke være koordineringsudfordringer dér.

Ja, de kan godt være en del af det, der omtales som tematiserede tilsyn. Det kan fx være affaldstilsyn med virksomheder i særlige brancher, uagtet at disse virksomheders affald håndteres via kommunale ordninger. Udgangspunktet er, at alle virksomheder – undtaget dem, der får de regelmæssige miljøtilsyn – indgår i Miljøstyrelsens administrative tilsyn. Det betyder også, at eventuelle uoverensstemmelser kan medføre udpegning til et fysisk affaldstilsyn.

Miljøstyrelsen kommer ikke til at angive listenumre-/typer for de indsamlingsvirksomheder eller affaldsbehandlingsanlæg, hvor fysiske affaldstilsyn, jf. affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, er blevet kompetenceoverført til staten.

Miljøstyrelsen har udsendt en liste til kommunerne i januar 2025, hvilken forventes revideret i april 2025. 

Når en kommune f.eks. bedes om at foretage fem affaldstilsyn inden for et tema, der f.eks. kunne være ”Cateringvirksomheder eller restauranter i kommunen,” skal der udføres fem affaldstilsyn. Affaldstilsynet skal desuden udføres inden for de rammer, som Miljøstyrelsen udstikker – i dette eksempel: ”Cateringvirksomheder eller restauranter i kommunen”. Miljøstyrelsen vil, i forbindelse med udsendelse af puljerne, benytte en beskrivelse i tekst sammen med branchekoderne for at lette kommunikationen. Der er sikkert flere end fem cateringvirksomheder eller restauranter i kommunen, hvorfor det er op til kommunens lokalkendskab til særlige forhold, der skal gøre sig gældende, når de fem tilsyn udvælges.

Det varierer fra kommune til kommune. I opstartsåret 2025 kan kommunerne forvente, at puljerne kan være op til 8/12-dele af det antal tilsyn, kommunen er blevet bedt om at planlægge at skulle udføre (jf. Miljøstyrelsens skrivelse fra juni 2024 til den enkelte kommune). I efterfølgende år vil størrelsen af puljerne blive fastsat på baggrund af de erfaringer, som vi alle har opnået i de foregående år. 

Det er forskelligt for de forskellige risikomodeller (”modtagermodellen” og ”producentmodellen”), men mængden af farligt affald indgår i dem alle. Den præcise vægtning justeres i løbet af første halvår af 2025 for at sikre den mest optimale risikoscoring. Vægtningen af de enkelte risikofaktorer vil fremadrettet blive justeret på baggrund af de indhøstede erfaringer med risikomodellerne.

Der arbejdes med en separat risikomodel for affaldsprofessionelle (”modtagermodellen”). Hvis en skrothandler indberetter data til Affaldsdatasystemet (ADS), vil vedkommende blive risikoscoret efter denne separate model for affaldsprofessionelle. Her vil det ikke være den absolutte mængde af affald, der vægter højest, men derimod den relative mængde i forhold til antal medarbejdere. Den præcise vægtning justeres i løbet af første halvår af 2025 for at sikre den mest optimale risikoscoring. Vægtningen af de enkelte risikofaktorer vil fremadrettet blive justeret på baggrund af de indhøstede erfaringer med risikomodellen.

Det afhænger af de enkelte virksomheders, herunder fx landbrugs, risikoscore. Der er ikke på forhånd fastlagt nogen fordeling mellem enkelte brancher.

For affaldsprofessionelle vil forhold om indberetninger til Affaldsdatasystemet (ADS) indgå som ét forhold, der vurderes ved det administrative affaldstilsyn. Der foretages en helhedsvurdering, hvor flere forhold vægtes i forhold til hinanden.

De plantebrug, der er omfattet af regelmæssige miljøtilsyn, udpeges ikke. De plantebrug, der ikke er omfattet af regelmæssige miljøtilsyn, kan udpeges på linje med alle andre virksomheder.

Ja, vaskehaller, der får miljøtilsyn, skal også have affaldstilsyn.

Erhvervsmæssig vask af biler er som udgangspunkt omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen. Aktiviteten skal derfor anmeldes og er således omfattet af regelmæssige miljøtilsyn hvert 6. år. 

Aktiviteter for service, reparation, vask og overfladebehandling m.m. er omfattet af § 2 i bekendtgørelsen, og vask af biler (ud over ens egen private bil) skal derfor ske i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Etablering og drift er primært beskrevet i § 9.

Skal vaskehaller have regelmæssige miljøtilsyn hvert 3. år?

Hvis erhvervsmæssig vask af biler er en del af aktiviteterne på en miljøgodkendelsespligtig virksomhed, så er aktiviteten omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, jf. § 4 i autoværkstedsbekendtgørelsen – og således omfattet af regelmæssige miljøtilsyn hvert 3. år.

Se også Miljøstyrelsens vejledning om virksomheder og husdyrbrug m.v. omfattet af kravet om regelmæssige tilsyn, punkt 6 og 1: Regelmæssige tilsyn. 

I arbejdet med risikomodellen undtages virksomheder, som ikke umiddelbart er affaldsproducerende. Det kan f.eks. være holdingselskaber, hvor der ikke er en tilhørende affaldsproduktion.

Bedre affaldsdata er en grundpille i det styrkede affaldstilsyn. Derfor er det vigtigt, at resultatet af det fysiske affaldstilsyn kommer retur til Miljøstyrelsen.

Tilbagemeldingerne foretages enten via systemerne Miljøweb eller GeoEnviron. For de ganske få kommuner, der ikke bruger et af disse to systemer, vil der blive etableret en mulighed for tilbagemelding via e-mail.

Tilbagemeldingerne fra det fysiske tilsyn er inddelt i tre grupper:

1. Udfaldet af det fysiske affaldstilsyn
   Du skal registrere udfaldet af affaldstilsynet. Disse oplysninger kan både anvendes til evaluering af tilsynsindsatsen og til optimering af den risikobaserede udvælgelse til administrative affaldstilsyn, hvor virksomheder bliver udtrukket til tilsyn på baggrund af en risikoscore, hvor dem med høj risiko oftere vil få tilsyn end dem med lav risikoscore.
2. Affaldsdata
   Du skal give tilbagemeldinger om eventuelle fejl og mangler i forbindelse med affaldsdata og affaldsaktører. Disse oplysninger kan bidrage til bedre data i Affaldsdatasystemet (ADS) og dermed også forbedre risikoudvælgelsen til administrative affaldstilsyn.  
3. Generel information
   Du giver en række tilbagemeldinger af generel karakter, som Miljøstyrelsen kan anvende til evaluering af tilsynsindsatsen, herunder tidsforbruget med affaldstilsynet.
   Tilbagemeldinger generelt blev også gennemgået detaljeret på et webinar, som du kan finde præsentationen fra her.

Vi henviser til den konkrete tredjepartssystemleverandør.

Tilbagemeldingerne foretages, som nævnt i et andet svar, enten via systemerne Miljøweb eller GeoEnviron. For de ganske få kommuner, der ikke bruger et af disse to systemer, vil der blive etableret en mulighed for tilbagemelding via e-mail. Miljøstyrelsen er i kontakt med disse for en manuel løsning. 

Vi henviser til den konkrete tredjepartssystemleverandør (Geokon).

Den indsamlede information fra meldeordningen benyttes som udgangspunkt af Miljøstyrelsen til at forøge kvaliteten af det administrative affaldstilsyn og vil derfor ikke blive delt med de kommunale tilsynsmyndigheder.

For de virksomheder, der er udvalgt til et administrativt affaldstilsyn, får tilsynsmyndigheden udpegningsgrundlaget, hvis produktionsenheden udtages til et fysisk affaldstilsyn. Virksomheden får også rapporten over udpegningsgrundlaget sammen med resultatet af det administrative affaldstilsyn.

Ja.

Det er kun affaldstilsynet for de ”affaldsprofessionelle” virksomheder, der overføres fra kommunerne til staten.  Der er tale om i alt ca. 1250 P-numre. Eftersom der findes omkring 400.000 affaldsproducenter (virksomheder) i landet, er der fortsat en stor population, som kan blive udpeget til affaldstilsyn udført af kommunen.

Ja.

De ”affaldsprofessionelle” udpeges til fysiske affaldstilsyn baseret på risikoscore, stikprøver og/eller særlige temaer eller på baggrund af indberetninger fra forbrændingsanlæg (modtagekontrol) som alle andre virksomheder. Affaldshåndteringsvirksomheder forventes generelt at have en relativt høj risikoscore – og vil derfor relativt ofte få affaldstilsyn – da konsekvensen ved regelbrud er særlig stor for disse virksomheder.

Det vil typisk være forhold omkring de affaldsprofessionelles håndtering af andres (deres kunders) affald og data om dette affald. Det kan også være eventuelt genanvendeligt affald i det frasorterede restaffald til forbrænding.

Nej, der er ingen aktuelle planer om nærmere koordinering, da det pt. ikke vurderes, at der er behov herfor.

Autoophuggere håndterer og bortskaffer affald og er at betragte som affaldsbehandlere. Derfor er det Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed for autoophuggere.

Den lovmæssige forklaring udspringer af bilskrotbekendtgørelsen, der delvist er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, og 2, § 46 a, stk. 1, og 2 (kap. 6).

Efter bilskrotbekendtgørelsens § 8, stk. 1, er ”Den, der erhvervsmæssigt foretager særskilt behandling af køretøjer, [er] forpligtet til at lade sig registrere hos Miljøstyrelsen”. Af § 9, fremgår, at ”Det er ikke tilladt at modtage udtjente køretøjer til affaldsbehandling, hvis virksomheden ikke er registreret i henhold til § 8, jf. dog § 11.”

I Miljøstyrelsen er vi overbeviste om, at de administrative udfordringer i denne forbindelse er overkommelige. De regelmæssige miljøtilsyn kan med fordel planlægges, så affaldstilsyn ligger i umiddelbar forlængelse af dem. Dertil kommer en pulje af fysiske affaldstilsyn, hver kommune skal administrere og planlægge efter ud fra reglerne i bekendtgørelse om affaldstilsyn.

Ja. Bemærk dog, at oplysningen, der kommer ved tilsynsårets begyndelse, er en oversigt over, hvor mange tilsyn, tilsynsmyndighederne skal forvente at skulle udføre i løbet af hele tilsynsåret. Det er Miljøstyrelsens hensigt at fordele puljen så ensartet som muligt, men vi kan ikke afvise, at der i forhold til risikovurderingen kan være år, hvor I som kommune får lidt flere eller færre tilsyn.

Jo, det er netop alle de virksomheder, som I som kommune fører regelmæssige miljøtilsyn med, som I fremover også skal føre affaldstilsyn med. Dertil skal lægges en mængde affaldstilsyn med virksomheder, som Miljøstyrelsen udpeger.

Data til brug for udvælgelse til administrative affaldstilsyn samt fysiske affaldstilsyn baserer sig på data fra Affaldsdatasystemet, og disse data frigives efter kvalitetssikring primo august hvert år. Derfor bliver årshjulet for affaldstilsyn fra august til august året efter. Det forventer vi, at man som tilsynsmyndighed vil kunne mærke tydeligst i 2025, der er ”indkøringsår”. Herefter er det Miljøstyrelsens intention, at der sker en jævn udpegning hen over året af både lister med navngivne produktionsenheder samt puljer (antal affaldstilsyn).   

Transportvirksomheder kan som alle andre virksomheder blive udvalgt til et administrativt affaldstilsyn og kan derefter blive udpeget til et fysisk affaldstilsyn.

For import/eksport af affald kommer der jf. den politiske aftale, ekstra kontroldage på landevejene.

Kommunen er tilsynsmyndighed, når kommunen har ansvaret for affaldstilsynet. Under affaldstilsynet tilses overordnet regler udstedt i medfør af kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse. I forbindelse med affaldstilsyn vejledes derfor om bl.a. affaldssortering, affaldshåndtering og klassificering. 

Det er korrekt, at affaldstilsyn ifølge ”Opfølgende klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” af 30. august 2022 indledningsvist forudsættes at have en vejledende karakter. Det forudsættes samtidig, at dette er med mulighed for yderligere sanktioner efter gældende praksis og regler, afhængig af overtrædelsens karakter. Udkast til bekendtgørelse om affaldstilsyn medfører ikke ændringer af de håndhævelsesskridt, der gælder i dag.

For så vidt angår vejledning, følger det af forvaltningslovens § 7, at kommunen har pligt til at yde vejledning og bistand for at imødekomme informationsbehovet hos borgere og virksomheder, og Ombudsmanden har udtalt, at en myndigheds vejledning typisk vil bestå i at informere eller rådgive om det relevante regelgrundlag eller om mulige løsninger i konkrete tilfælde. 

Håndhævelse vil, hvor der som en del af sagen er tvivl eller uenighed om den vejledende klassificering, som udgangspunkt forudsætte en forudgående afgørelse om klassificering, og denne kompetence vil fra 1. januar 2025 ligge hos Miljøstyrelsen.