5. Kort introduktion om adgangsreglerne
I dette afsnit gives en kort introduktion til adgangsreglerne. Her findes en kortfattet beskrivelse af reglerne for de enkelte områder, og det fremgår hvor reglerne adskiller sig fra en arealtype til en anden. Afsnittet er dog kun en indføring til adgangsreglerne, så hvis man vil kende adgangsreglerne til brug for f.eks. færdsel i naturen, er det nødvendigt at læse afsnit 6.
Hvor må man gå
Man må færdes på veje og stier i det åbne land og i skoven. På stranden og på udyrkede arealer i det åbne land er færdsel hen over arealet udenfor veje og stier (fladefærdsel) tilladt, ligesom fladefærdsel er tilladt i skove, der ejes af staten, kommunen, Folkekirken og offentlige stiftelser. Man må ikke færdes på stubmarker eller langs levende hegn på dyrkede arealer med mindre man har fået lov af ejeren.
Adgang til udyrkede arealer, veje og stier m.v. forudsætter, at det er muligt på lovlig måde at komme dertil. Der er således ikke adgang til et udyrket areal, hvis man f.eks. skal krydse en dyrket mark for at komme dertil.
Hvor må man cykle
Cykling er tilladt på veje og stier i det åbne land og i skove, hvis stien fremtræder som egnet til cykling med almindelige cykler. Cykling udenfor veje og stier er altså ikke tilladt. Man må på stranden og på udyrkede arealer trække sin cykel eller f.eks. en barnevogn eller anden vogn.
Må man færdes på anden måde
I adgangsbekendtgørelsen er det præciseret, at det er tilladt for gangbesværede at anvende kørestole, herunder elkørestole, og 3-hjulede knallerter for handicappede. På stranden og på udyrkede arealer er det også tilladt at trække cykler, barnevogne og lignende. Udtrykket "og lignende" omfatter f.eks. spejderkærrer og cykelvogne.
Motorkørsel på naturarealer er som udgangspunkt ikke tilladt, men ejeren kan dog give lov til dette, hvis det ikke strider mod anden lovgivning.
Adgang sker på eget ansvar - ingen vedligeholdelse
Offentlighedens færdsel og ophold i naturen sker på eget ansvar. Ejeren har ikke pligt til at vedligeholde veje og stier, med mindre der er tale om private fællesstier. I så fald er de omfattet af reglerne i privatvejslovens kap. 6 (private fællesstier på landet) eller kap. 10 (private fællesstier i by og bymæssigt område). Heraf følger at kommunen ikke kan kræve private fællesstier på landet istandsat eller vedligeholdt af hensyn til den almindelige færdsel på stien.
Grundejeren har altså ikke en generel pligt til at holde veje og arealer i farbar stand og ej heller tilsynspligt med sit areal. Besøgende kan derfor som regel ikke kræve erstatning for skader, som de har lidt ved f.eks. at snuble over et hul i vejen eller ved at blive ramt af en gren. Derimod må det formodes, at ejeren/besidderen har en pligt til at tilse, istandsætte og afmærke særlige foranstaltninger, som enten er bestemt til at blive betjent af publikum eller som ejeren/besidderen må formode, publikum hyppigt vil anvende eller komme i nærheden af.
Eventuelt ansvar for skade opstået ved udvist uansvarlighed, årsagssammenhæng eller passivitet fra ejerens/besidderens side afgøres af domstolene efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Hvad er forskellen på færdsel og ophold
Naturen er åben for færdsel til fods og for ophold, dvs. at man må slå sig ned og f.eks. nyde naturen. For strande og klitfredede arealer skal der være tale om ”kortvarigt” ophold. Dette defineres i praksis som et ophold, der ikke varer længere end en ”dag”. Det kortvarige ophold må godt finde sted i nattetimerne. For skove og udyrkede arealer er ophold tilladt, og her ikke defineret som ”kortvarigt”; dog er ophold i private skove og på udyrkede arealer kun tilladt fra kl. 6 til solnedgang, hvilket jo i sig selv begrænser opholdets længde. I skove ejet af staten, kommunen, Folkekirken og offentlige stiftelser må man færdes og opholde sig hele døgnet.
Hvordan er reglerne tæt på bygninger
På strande og klitfredede arealer, som er privatejede, må ophold ikke finde sted inden for 50 meter fra beboelsesbygninger, herunder sommerhuse. Det samme gælder for skove ejet af staten, kommunen, Folkekirken samt offentlige stiftelser, dog skal bygningerne være beboede. For private skove samt private udyrkede arealer gælder opholdsforbuddet inden for 150 meter og omfatter også driftsbygninger. Selvom der ikke er opholdsret i nærheden af beboelses- og driftsbygninger, er der stadigvæk færdselsret.
Må man tage sin hund med
Hunde skal føres i snor på stranden, i klitfredede områder, i skoven, på de udyrkede arealer samt på private enkeltmandsejede veje og stier.
For strande og den ubevoksede, klitfredede strandbred gælder, at fra 1. oktober til 31. marts må hunden løbe løs, men man skal dog overholde hundelovens regler om bl.a. kontrol med hunden. Hvis der er græssende husdyr, skal hunden altid være i snor.
Hvor må man ride
På veje og stier i det åbne land må man ride, hvis vejen er egnet til ridning, og hvis der ikke er skiltet mod denne færdsel. Det er ikke tilladt at ride på udyrkede arealer, på stubmarker eller marker, som ligger brak, medmindre man har ejerens tilladelse.
Ridning er som udgangspunkt ikke tilladt i private skove, med mindre man har fået lov af ejeren, f.eks. gennem et ridekort. På Skovforeningens hjemmeside findes en oversigt over en række private skove, hvor man må ride med ridekort. Ridning er dog tilladt i skove i de forholdsvis få tilfælde, hvor en privat fællesvej løber gennem skoven, men den private ejer kan gennem skiltning forbyde ridningen. Man skal altså være opmærksom på, at hvis man rider på veje og stier i det åbne land, hvor det ikke gennem skiltning er forbudt, så vil det, hvis man kommer til en privatejet skov, ikke længere være tilladt at ride, uanset at der ikke er skiltet med dette. Den eneste undtagelse er, hvis vejen gennem skoven er en privat fællesvej. Her må man gerne ride, med mindre der er skiltet med et forbud.
Der gælder særlige regler for skove, som ejes af staten, kommunen, Folkekirken samt offentlige stiftelser, hvor ridning generelt er tilladt.
I perioden 1. september til 31. maj må man ride på stranden og på klitfredede arealer. Man må ride på den ubevoksede strandbred, og når man rider direkte ned til den ubevoksede del, må man ride hen over den bevoksede del af en strandbred, hvis denne ikke er klitfredet.
Hvordan er reglerne for organiseret færdsel
Bekendtgørelsens § 7 indeholder de nærmere regler for den organiserede brug af skove og udyrkede arealer. Af reglerne fremgår det bl.a., at organiserede aktiviteter kræver ejerens tilladelse, hvis deltagerantallet er af en vis størrelse, og at erhvervsmæssige arrangementer altid kræver tilladelse.
Der gælder særlige regler, når man vælger at annoncere sit arrangement offentligt.
Hvordan er ordensreglerne
Bekendtgørelsens § 28 indeholder en lang række ordensregler, som stort set er fælles for alle naturarealer, uanset om de er offentligt eller privatejede. De almindelige ordensregler gælder også for organiseret færdsel.
Det er f.eks. ikke tilladt at drive handel, opstille telte, udvise støjende adfærd, herunder benytte radioer, musikinstrumenter m.v. på en støjende måde. Fiskeri og erhvervsmæssig indsamling af bær m.v. er forbudt, og indsamling til privat brug er kun tilladt i begrænsede mængder. Man må ikke beskadige og/eller fjerne træer, buske, og andre skoveffekter, herunder brænde og kvas. Dog må man godt i skove ejet af staten, kommunen, Folkekirken eller offentlige stiftelser skære eller klippe kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje.
I skove og på udyrkede arealer må man ikke medbringe fangstklare fiskeredskaber.
For alle naturarealerne undtaget på strande, som ikke er klitfredet, gælder, at brug af åben ild og kogeapparater er forbudt. Tobaksrygning er ikke er tilladt i tiden 1. marts - 31. oktober på lyngklædte arealer, bevoksede klitarealer, på græsbevokset skovbund, i nåletræsplantager, i unge løvtræs- og nåletræskulturer og i den umiddelbare nærhed af sådanne brandudsatte områder.
Udover i naturbeskyttelsesloven, så reguleres adgangen i en del andre love og bestemmelser. I afsnit er 2.3 "Forholdet til anden lovgivning" er øvrige lovområder gennemgået.