Som forbruger kan man gøre meget for at undgå at bruge kemiske træbeskyttelsesmidler:
Forebyg skader på træ
Til hverdag er det slet ikke nødvendigt at bruge træbeskyttelsesmidler – man kan nå langt med at forebygge skader ved at holde træet tørt eller bruge anden form for konstruktiv træbeskyttelse. Konstruktiv træbeskyttelse går ud på, at man under selve byggeriet søger at beskytte træværket mest muligt. Eksempelvis kan man udforme konstruktionen, så man skærmer træet mod sol og regn og holder det så tørt, at insekter ikke kan leve i det. Træet skal så vidt muligt dækkes med tagudhæng og skrå overflader, så vandet kan løbe af.
Læs mere om konstruktiv træbeskyttelse på træ.dk.
Sollys og varme
Både sollys og varme kan på lang sigt ødelægge træet – det udtørrer træet og danner revner, som vandet siden hen kan trænge ind i. Fugtige områder i træet medfører risiko for svampeangreb. Skaderne kan forebygges ved, at man for eksempel bruger en træolie, der indeholder farvepigmenter, eller man bruger en heldækkende maling. Indendørs kan solen misfarve træet. Her kan det forebygges ved, at man bruger en gennemsigtig lak med et UV-filter.
Slid
Slid, såsom ridser i gulvet, stød og slag på døre eller dørkarme, kan næsten ikke undgås. Man kan forebygge slidskader ved at behandle træets overflade med for eksempel vandige lakker med hærdende stoffer.
Hvis du bruger træbeskyttelsesmidler
Der er flere ting, du skal være opmærksom på, hvis du bruger træbeskyttelsesmidler:
Er det beregnet til indendørs eller udendørs brug?
Midler, der er beregnet til udendørs brug, må under ingen omstændigheder bruges indenfor. De kan afgive dampe, der kan give langvarige gener i form af allergi, hovedpine, utilpashed med videre. Midler, der kun er beregnet til indendørs brug, bør heller ikke bruges udendørs, da man risikerer, at de ikke kan modstå vind og vejr effektivt.
Er det godkendt til brug på træ, der graves ned i jorden?
Flere midler er kun godkendt til brug på den del af træet, der er over jorden. Man skal derfor være opmærksom på ikke at bruge et sådant middel på for eksempel en stolpe, der dernæst graves ned i jorden.
Inden du bruger midlet, bør du sørge for en god forbehandling af træet – træet skal være rent og ikke have rester af olie, fedt, snavs og støv. Overfladebehandlingen skal ske i tørvejr og ved en minimumstemperatur på 10˚C, og træet skal være tørt.
Rester af træbeskyttelsesmidler skal normalt afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald eller til farvehandleren. Det gælder både vandige og oliebaserede træbeskyttelsesmidler.
Rester af træ, der er behandlet med et træbeskyttelsesmiddel må ALDRIG brændes i brændeovnen – det kan udvikle dioxin, der er meget skadeligt og kun vanskeligt nedbrydes i naturen. Se Miljøstyrelsens grønne tips om fyring i brændeovne
Under alle omstændigheder bør du læse etiketten grundigt, før du går i gang – både for at se, om midlet er godkendt til det formål, du skal bruge det til, men også for at se, hvilken sundheds- eller miljøfare der kan være forbundet med at bruge midlet, og hvordan man skal bortskaffe eventuelle rester af midlet.
Godkendte træbeskyttelsesmidler
I oversigten over godkendte bekæmpelsesmidler kan du finde alle godkendte træbeskyttelsesmidler i Danmark. Søg på produkttype "Midler til behandling af træværk". Vælg eventuelt "kort beskrivelse" for at få overblik over midlerne. Oversigten viser også, hvad de enkelte midler er godkendt til.
Forskellen mellem maling og træbeskyttelse
Under den gamle danske godkendelsesordning for bekæmpelsesmidler skulle træbeskyttelsesmidler, der bekæmper svampe, som ikke ødelægger træet, men blot misfarver det, ikke skal godkendes som træbeskyttelsesmidler. Men biociddirektivet har ændret på dette og i takt med at aktivstofferne bliver vurderet og godkendt under biociddirektivet vil alle midler, der bekæmper svamp i træ – uanset hvilken type svamp – skulle godkendes af Miljøstyrelsen inden de må sælges i Danmark.
De svampedræbende midler som bruges til at konservere selve malingen i dåsen eller til at konservere malingen, når den er påført, skal fremover også godkendes af Miljøstyrelsen. Dette vil ligeledes ske i takt med at aktivstofferne er blevet vurderet i EU og disse produkttyper (konserveringsmidler) bliver omfattet af biociddirektivet.
Forbudte midler
Der findes særlovgivning for stoffer som arsen og creosot, som begge bl.a. er kræftfremkaldende.
Læs mere om de forbudte midler arsen og creosot.