Det er Miljøstyrelsens vurdering, at følgende aspekter kan inddrages når, der skal tages stilling til, om bygge- og anlægsaffald skal klassificeres som farligt affald:
Er det teknisk muligt at udskille det/de farlige stof(fer) fra affaldet?
I praksis vil man blive stillet overfor affaldstyper, hvor det ikke vil være muligt (eller meningsfyldt) at udskille de farlige stoffer fra affaldet, fordi de er en helt integreret del af affaldet. Dette vil f.eks. være tilfældet for farlige stoffer i malingsrester, i fuger og glaseret tegl og sanitet. I de situationer vil koncentrationen af de farlige stoffer i al maling, hele fugen, teglstenen eller porcelænsvasken efter Miljøstyrelsens vurdering være bestemmende for, om affaldet skal klassificeres som farligt affald.
Der kan også være affaldstyper, hvor de farlige stoffer let kan adskilles fra det øvrige affald. Dette gælder f.eks. PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer og olier og akkumulatorer i biler. I sådanne situationer er udgangspunktet, at de enkelte farlige deleelementer af affaldet hver især skal klassificeres som farligt affald
Dernæst vil der mellem disse to ydrepunkter være affald, hvor det er et mere åbent spørgsmål, om de farlige stoffer kan adskilles fra den ikke farlige del af affaldet, og hvilke dele af affaldet der skal indgå i grundlaget for klassificeringen. Her er det op til kommunerne at foretage en konkret vurdering.
Hvad kan kommunerne lægge vægt på, når de afgør, om bygge- og anlægsaffald skal klassificeres som farligt affald?
Nedenfor er anført en række aspekter, som kommunerne kan lade indgå i sin vurdering af, hvorvidt bygge- og anlægsaffald skal klassificeres som farligt affald:
- Affaldsbekendtgørelsens krav om udsortering af farligt affald, hvor meget kan/skal der udsorteres?
-
Er der tale om stoffer, der er omfattet af den såkaldte POP-forordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte) skal POP-forordningens overordnede formål og bestemmelser om affaldshåndtering indgå i vurderingen, herunder:
- Under hensyntagen til forsigtighedsprincippet eliminere udslip af POP-stoffer, hvor det er muligt
- At producenter og indehavere af affald skal gøre enhver rimelig indsats for, hvor det er muligt, at udgå at affaldet forurenes med POP-stoffer.
- Affaldsbekendtgørelsens krav om at væsentlige dele af det kildesorterede affald skal materialenyttiggøres
- Hvor store mængder farlige stoffer spredes med affaldet og videre ud i miljøet, herunder til grundvand
- Hvor giftige er stofferne, og hvilke risici vurderes der at være forbundet med de niveauer, der forventes spredt med affaldet
- En samlet vurdering af ovennævnte, herunder tage stilling til om der er proportionalitet mellem de krav, der i den konkrete sag stilles til udsortering af farligt affald, miljøgevinsten og omkostningerne.
Hvis affaldet anvises til deponering, skal deponeringsbekendtgørelsens krav om forbehandling af affald inden deponering ligeledes indgå i vurderingen.
Nedenfor er anført nogle eksempler på problemstillinger, som vedrører spørgsmålet om, om bygge- og anlægsaffald skal klassificeres som farligt affald.
Eksempel 1:
En mur er malet med PCB-holdig maling. Koncentrationen af PCB i malingslaget isoleret set har en koncentration på over 50 mg PCB
total
/kg, hvorfor malingslaget i sig selv skal klassificeres som farligt affald. Hvis hele muren indgår i klassificering, og ikke kun det malede lag, er PCB-koncentrationen langt under 50 mg PCB
total
/kg, og skal på det grundlag ikke klassificeres som farligt affald.
Følgende kan tale for, at et PCB-holdigt malingslag i sig selv skal klassificeres som farligt affald, og efterfølgende udsorteres, dvs. slibes af:
- POP-forordningens overordnede formål og bestemmelser om affald
- At det er praktisk muligt at fjerne maling fra betonmure
- At der spredes betydelige mængder PCB i miljøet med beton, der er malet med PCB-holdig maling
- At der på anvendelsesstedet forekommer en uacceptabel spredning af PCB til miljøet og/eller der kan forventes uacceptable effekter.
- At affald som deponeres skal forbehandles
Imod kan følgende tale
- Hvis omkostninger til afslibning er uforholdsmæssigt store sammenholdt med den mængde PCB, der fjernes ved afslibning, i forhold til baggrundniveauet i miljøet, bidrag fra andre kilder, den forventede spredning af PCB i miljøet og effekter af dette.
Eksempel 2:
Et vindue er fuget med SCCP-holdig fugemasse. SCCP er kortkædede chlorparaffiner, som er miljø- og sundhedsfarlige, og er opfattet af POP-forordningen. Fugemasse indeholder en koncentration af SCCP, som gør, at den i sig selv skal klassificeres som farligt affald. Lægges hele vinduet til grund for klassificering, og ikke kun fugemassen, er koncentrationen af SCCP under grænseværdien for farligt affald, og vinduet som helhed skal på det grundlag ikke klassificeres som farligt affald.
Når der er tale om artikler – her et vindue - der består af flere delelementer, som relativt let kan adskilles, er det Miljøstyrelsens vurdering, at de enkelte delelementer af vinduet skal klassificeres. Det vil sige, at SCCP-fugemassen skal klassificeres som farligt affald, udsorteres og håndteres efter reglerne om farligt affald og reglerne i POP-forordningen. Den øvrige del af vinduet kan klassificeres som ikke-farligt affald, og håndteres som sådant, når fugemassen er udsorteret, medmindre andre forhold gør, at vinduet skal klassificeres som farligt affald. Det skal i den forbindelse bemærkes, at termovinduer, der indeholder PCB, typisk vil have en så høj PCB-koncentration, at hele vinduet skal klassificeres som farligt affald.
Det er kommunen, som afgør, om affaldet er farligt affald, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald (affaldsbekendtgørelsen).