Ramsar-konventionen

Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Danmark har udpeget 28 Ramsarområder med et samlet areal på ca. 7.300 km². Det samlede areal er fordelt med ca. 6.000 km² som marine områder og ca. 1.300 km² på land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge eller andre arealer, der grænser op til vådområderne.

Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. Ved mange vandfugle forstås her, at der jævnligt i området opholder sig mindst 20.000 individer eller findes mindst 1% af en bestand af en art eller underart. De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle. Det er også områder, der er vigtige for andre organismer. Det er for eksempel områder, der er væsentlige fouragerings-, gyde-, opvækst- eller rasteområder for vigtige fiskebestande. Ramsarområderne er udpeget af det enkelte land.

Alle de danske Ramsarområder indgår i EF-fuglebeskyttelsesområderne og er derfor også en del af NATURA 2000 netværket.

Invasive arter

Under konventionen er vedtaget en resolution om invasive arter og vådområder (Resolution VII/14). Heri anmodes parterne bl.a. om at kortlægge fremmede arter i vådområder, identificere og prioritere arter, der udgør en trussel for vådområderne og de arter, der lever der, samt etablere kontrol- eller bekæmpelsesprogrammer for disse prioriterede arter

Danmarks ratification af konventionen

"Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle" - også kaldet "Ramsar-konventionen" efter den by i Iran, hvor konventionen blev etableret - er ratificeret af Danmark ved kgl. resolution af 16. juli 1977. Konventionens tekst fremgår af bekendtgørelse nr. 26 af 4. april 1978. Danmark har senere godkendt ændringsprotokol til konventionen af 3. december 1982 samt ændring af konventionen af 3. juni 1987.

Afgrænsning og karakter

Ramsar-konventionen har et bestemt sigte, idet den udelukkende vedrører beskyttelse af vådområder, som til gengæld i konventionen er defineret som et meget bredt begreb, der omfatter den økologiske balance i forhold til såvel naturtyper som fugle og andre arter.

Ramsarkonventionen bygger både på udpegning og beskyttelse af vådområder og på begrebet "fornuftig udnyttelse" ("wise use"), som er identisk med begrebet "bæredygtig udnyttelse" i andre konventioner.

Forpligtelser

Konventionens forpligtelser omfatter konkrete, generelle og relativt blødt formulerede forpligtelser. De væsentligste forpligtelser er:

  • Mindst ét område skal udpeges til optagelse på "Listen over vådområder af international betydning" (jf. art 2, 4 og 2,5).
  • Beskyttelse af områder på listen skal fremmes (jf. art 3,1).
  • Fremme fornuftig anvendelse af vådområder generelt (jf. art 3,1).
  • Fremme sikringen af vådområder og vandfugle ved oprettelse af reservater i vådområder og drage omsorg for hensigtsmæssigt tilsyn (jf. art. 4,1).
  • Tilstræbe at øge bestandene af vandfugle i egnede vådområder (jf. art 4,4).

Forholdet til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og andre konventioner

Samtlige danske Ramsar-områder på listen over vådområder af international betydning er omfattet af eller sammenfaldende med EF-fuglebeskyttelsesområder og dermed undergivet den samme beskyttelse som disse områder. Det gælder bl.a. med hensyn til arealindskrænkninger og nedlæggelse, hvilket efter konventionen kun kan ske på grund af påtrængende nødvendige nationale interesser (jf. art 2,5).

De retningslinier og strategier, som aftales på partsmøderne i konventionen, vil som regel tjene som supplement og støtte til andre konventioner, herunder især Biodiversitetskonventionen - på områder der især er af betydning for vådområder.