Iberisk skovsnegl

Har man kun få snegle i sin have er det vigtigt at gøre en indsats for at bibeholde denne status. Ganske få snegle kan hurtigt blive til mange, hvis de for mulighed for at yngle, og så bliver problemet hurtigt meget mere uoverskueligt. 
Når man ikke har så mange snegle, kommer man til at skulle lede mere efter dem og det kan derfor lette arbejdet lidt, hvis man kan lokke dem hen til nogle opsamlingssteder. Man kan fx lægge våde sække eller aviser på plænen, som kan fungere som gemmesteder for sneglene. Man kan gøre disse gemmesteder mere attraktive med lidt lokkemad fx rådnende frugt, opblødt tørfoder til hunde og katte eller døde artsfæller. På denne måde kan man nemmere finde sneglene og efterfølgende aflive dem. Det kan dog stadigvæk være en god ide aktivt at lede efter snegle.

Fælles indsats 

Har man fået iberiske skovsnegle i sit område er det vigtigt at få etableret en fælles indsats i nærområdet. Lykkes dette vil man øge sandsynligheden betragteligt for at holde antallet af snegle på et acceptabelt niveau. Ud fra et fælles vidensgrundlag om spredningsveje og bekæmpelsesmetoder kan man sikre, at der ikke tilføres flere snegle udefra, samt at sneglene ikke har nogen fristeder, hvor de i fred og ro kan opformere sig og derfra sprede sig i området. Ved en fælles indsats er det ofte også nemmere at få en god dialog med fx kommunen eller lokale foreninger i ens nærområde.

Vi har lavet en flyer, du kan printe og dele ud til dine naboer, på vejen, i grundejerforeningen etc. Der er nogle gode råd om sneglebekæmpelse, og samtidig får du gjort opmærksom på problemet.

• Flyer om bekæmpelse af iberisk skovsnegl

Tidligt i gang 

Det er vigtigt at komme tidligt i gang om foråret med bekæmpelsen. Lige når sneglene kommer frem er de endnu ikke kønsmodne, men en del vil være tæt på og kan derfor relativt hurtigt påbegynde forplantningen. Jo flere snegle man kan nå at fjerne inden de bliver kønsmodne des bedre. Denne indsats vil have stor betydning for hvor mange snegle man får senere på året og i de kommende år.

I det tidlige forår vil en del af sneglene være små, og kan derfor være svære at få øje på, men prøv at lede på fugtige steder som under gamle brædder, plastsække, blade etc. Har man barkflis liggende bør man også lede her, ligesom vild kørvel skulle være et yndet mål for de små snegle. Man kan også prøve at lægge en våd avis eller sæk ud på græsset natten over og se hvilke snegle, der næste morgen har søgt ly under den.

Nytter det noget? 

Har man fået snegle på sin ejendom må man nok se i øjnene, at man aldrig helt slipper af med dem igen. Naturstyrelsen har ikke kendskab til ejendomme, hvor det er lykkedes at fjerne sneglene helt efter de er etablerede, men med en målrettet og vedholdende indsats kan man få antallet af snegle ned på et overkommeligt niveau. 

Fælles indsats 

Når der er iberisk skovsnegl i området er det vigtigt at få etableret en fælles indsats i nærområdet. Lykkes dette vil man øge sandsynligheden betragteligt for at få succes med at bringe antallet af snegle ned på et acceptabelt niveau. Ud fra et fælles vidensgrundlag om spredningsveje og bekæmpelsesmetoder kan man sikre, at der ikke tilføres flere snegle udefra, samt at sneglene ikke har nogen fristeder, hvor de i fred og ro kan opformere sig og derfra sprede sig i området. Ved en fælles indsats er det ofte også nemmere at få en god dialog med fx kommunen eller lokale foreninger i ens nærområde.

Vi har lavet en flyer, du kan printe og dele ud til dine naboer, på vejen, i grundejerforeningen etc.

Den indeholder nogle gode råd om sneglebekæmpelse, og samtidig får du gjort opmærksom på problemet.

Tidligt i gang 

Det er vigtigt at komme tidligt i gang om foråret med bekæmpelsen. Lige når sneglene kommer frem er de endnu ikke kønsmodne, men en del vil være tæt på og kan derfor relativt hurtigt påbegynde forplantningen. Jo flere snegle man kan nå at fjerne inden de bliver kønsmodne des bedre. Denne indsats vil have stor betydning for hvor mange snegle man får senere på året og i de kommende år.

I det tidlige forår vil en del af sneglene være små, og kan derfor være svære at få øje på, men prøv at lede på fugtige steder som fx under gamle brædder, blade etc. Har man barkflis liggende bør man også lede her, ligesom vild kørvel skulle være et yndet mål for de små snegle. Man kan også prøve at lægge en våd avis eller sæk ud på græsset natten over og se hvilke snegle, der næste morgen har søgt ly under den.

Nytter det noget? 

Da spredning af iberisk skovsnegl typisk sker gennem handel med og bytte af planter bør man være yderst forsigtig med disse aktiviteter.

På planteskolen kan man spørge, om der er kontrolleret for snegle og om også importerede planter er kontrollerede. Hvis man bytter planter så undersøg nøje jorden omkring rødderne for ægsamlinger og små snegle. Har man en begrundet mistanke til oprindelsesstedet eller ønsker man at sikre sig mest muligt, kan man forsigtigt vaske al jorden af rødderne. De fleste planter vil kunne klare denne behandling, hvis de efterfølgende kommes nænsomt i god jord.

Har man fundet æg eller snegle aflives disse. Æggene aflives enten ved at man knuser dem eller ved at hælde kogende vand over. Der skal dog rigelige mængder vand til. Små snegle aflives nemmest ved enten at klippe hovedet af dem eller hælde dem over med rigeligt kogende vand.

Æggene kan efterfølgende pakkes i en tætsluttende pose og smides i skraldespanden, mens de aflivede snegle bør graves ned.

Forebyggelse af snegleangreb

Ud over, som nævnt, at være opmærksom på om der er snegle eller snegleæg med de planter man henter hjem, kan det også være en god ide at gøre sin have mindre sneglevenlig, så eventuelle snegle, der kommer til får sværere ved at etablere sig.

Har man gamle brædder eller andet affald liggende på jorden kan det holde på fugten og dermed give både sneglen og dens afkom gode livsbetingelser. Rådnende og dødt plantemateriale tiltrækker iberisk skovsnegl. Dette kan fjernes.

Sneglehegn kan være anvendelige til at beskytte et afgrænset område af haven fx køkkenhaven eller kompostbunken. Er ens grund beliggende op til halvnaturarealer eller braklagte marker, hvor sneglene kan trives i fred, kan man placere et sneglehegn ud mod det pågældende område. Da der er mulighed for at sneglene kan kravle udenom hegnet, kan det ikke fuldstændig forhindre snegle i haven, men det kan tage det værste tryk. Der findes forskellige former for sneglehegn. 

Fysiske

Sneglehegn kan enten købes færdiglavet eller man kan selv lave et. Man kan enten gøre som på billedet ovenfor, hvor der er brugt trælægter og plastikdug eller man kan anvende tynde metalplader. Ved brug af tynde metalplader, skal disse bukkes i en vinkel på 45-55°, så det kommer til at ligne et 1-tal fra siden. Det lille tag skal være ca. 6 cm og vende mod det sted sneglene kommer fra. Hegnet skal være ca. 30 cm. højt, heraf graves 10 cm. ned i jorden. De enkelte elementer placeres så de overlapper hinanden med ca. 10-20 cm. Vær særligt opmærksom på hjørnerne så der ikke opstår indgange. Det er muligt at købe hjørner enkeltvis til ens sneglehegn. Ideen bag hegnet er, at sneglene ikke kan krumme sig op over taget, fordi de kommer til at hænge frit i luften.

Det er derfor også vigtigt at græsstrå eller andet ikke vokser op og kan danne en bro over hegnet. Lidt brun sæbe i selve knækket skulle øge effektiviteten af hegnet mod de helt små snegle. Du kan se billeder og læse mere om hjemmelavede sneglehegn på her:

• Sneglebekæmpelse i praksis

Elektriske 

Der findes flere typer elektriske sneglehegn på markedet. De er efter sigende effektive, og hvilken type man vælger er nok mest en smagssag.

Sneglekraver kan anvendes til at beskytte enkelte planter. De er lavet i plast og fungerer ligesom sneglehegnet ved, at der er en udad-bukket kant sneglene ikke kan passere. De ligner en plastskål, hvor bunden er skåret af og toppen er bukket udad. De kan enten købes eller man kan selv prøve at fremstille dem.

Kompostbunker er ideelle levesteder for iberisk skovsnegl. De forsyner sneglene med et godt opholdssted med den nødvendige fugtighed, og er samtidig et rent tag selv bord. Kompostbunker er også gode opformeringssteder for sneglene, da de også er gode steder at lægge æg, og det er derfor altid en god ide at holde øje med sin kompostbunke. Kompostbunken kan derfor med fordel placeres fjernt fra køkken- og prydhave.

Lukkede kompostbeholdere kan være en ide for at forhindre sneglene adgang til komposten. Ønsker man en åben kompostbunke kan man evt. opsætte et sneglehegn rundt om kompostbunken så sneglene ikke får adgang til den. Det kræver dog, at man enten opstarter en ny kompostbunke eller sikrer sig, at der ikke er hverken snegle eller æg i den nuværende. Vær opmærksom på, at det ikke kun er de uønskede snegle man på disse måder udelukker fra komposten. Man kan derfor have glæde af selv at flytte nogle almindelige havesnegle ind i komposten, så man kan få gavn af deres evner som nedbrydere.

Kompost fra kommunens komposteringsanlæg skulle være sikkert at anvende, da det komposteres ved så høje temperaturer at både snegle og snegleæg destrueres. Vær dog opmærksom på hvordan komposten opbevares efter selve komposteringen. Ligger den åbent og eventuelt tæt på noget vegetation kan snegle muligvis komme til efterfølgende.

Bunddække som ellers benyttes af mange haveejere, kan give god grobund for snegleangreb, idet sneglene kan lægge æg og finde gode opholdssteder under dækket. Der er forskellige erfaringer omkring snegle og forskellige typer af bunddække, så har man bunddække, bør man holde øje med om der skulle være snegle, der gemmer sig i det.

Det kan være en god ide at undgå brugen af vandspredere, da disse øger udfoldelsesmulighederne for snegle pga. at der bliver større fugtige områder. Vand i stedet for direkte omkring planterne.

Både læsket kalk og salt har været nævnt som bekæmpelsesmidler mod snegle, idet begge dele udtørrer sneglene. Disse produkter er dog ikke godkendte sneglebekæmpelsesmidler og må derfor ikke anvendes. Herudover ændrer kalk surhedsgraden i jorden og dermed også livsbetingelserne for planter og dyr i området. Salt har på samme måde negative konsekvenser. Det bindes i jorden og er giftigt for såvel planter som dyr, herunder nyttedyrene i haven.

Der findes en række nyttedyr, som er ens allierede i kampen mod iberisk skovsnegl og det kan derfor være en fordel at forsøge at give disse dyr en plads i sin have. Det drejer sig blandt andet om pindsvin, løbebiller, padder og fugle der alle spiser snegle i forskellige størrelser og livsstadier. Disse nyttedyr har brug for nogle af de samme forhold som iberisk skovsnegl som fx kvasbunker, der får lov at ligge vinteren over, eller et tilgroet/rodet hjørne af haven hvor dyrene har fred og ro.

Hvordan man skaber gode livsbetingelser for nyttedyrene i ens have uden at give de favorable forhold må bero på en konkret vurdering af den enkelte have. Kvasbunker eller tilgroede pladser kan fx med fordel placeres væk fra køkkenhaven eller prydplanterne. En have med plads til nogle af sneglens fjender vil, alt andet lige, være bedre til at holde antallet af snegle nede.

Indsamling og aflivning af snegle og snegleæg er den mest effektive metode til at bekæmpe iberiske skovsnegle. Det er tidskrævende, specielt hvis man har en stor grund, der er voldsomt angrebet af snegle, men det har vist sig, at det godt kan lade sig gøre at få antallet af snegle ned på et acceptabelt niveau vha. denne metode. Man vil ofte først se frugten af ens anstrengelser året efter, man er begyndt at bekæmpe sneglene, så det er vigtigt ikke at give op, selvom man ikke lige umiddelbart synes, man kan se nogen effekt.

I tørre perioder vil man højst sandsynlig ikke se ret mange snegle. Dette er desværre ikke ensbetydende med, at problemet er løst, men blot at sneglene har gemt sig. Det er derfor vigtigt, at man fortsætter bekæmpelsen lige så snart tørken stopper. I de tørre perioder kan man lede efter sneglene på de fugtige steder, hvor de gemmer sig. Det kan fx være under sten, gamle brædder og lignende, der holder på fugten.
En fordel ved indsamlingsmetoden er, at andre levende organismer bl.a. nyttedyr ikke berøres. Indsamlede snegle skal altid aflives og må ikke under nogen omstændigheder flyttes til andre områder.
Iberiske skovsnegle producerer lige som andre arter af skovsnegle meget slim. Slimen er vanskelig at vaske af og kan indeholde E. coli bakterier. Det tilrådes derfor, at man ved indsamlingen undgår at berøre sneglene direkte, men enten anvender handsker, en pose eller en pølse-/grilltang til at tage dem med.

Indsamling af snegle

Sneglene er mest aktive når det er fugtigt, hvilket er årsagen til at de kommer frem når luftfugtigheden er høj fx om aftenen når duggen falder. Det er derfor nemmest at finde dem om aftenen eller om morgenen, idet de også udviser stor aktivitet omkring 1-1.5 time efter solopgang. Alt efter temperament kan man altså lægge sin snegle- indsamlings-runde om morgenen, aftenen eller måske på en regnvejrsdag.
Er det meget fugtigt, vil man ofte nemt kunne finde en del snegle krybe frit rundt. Det er dog alligevel altid en god ide også at lede efter, og i, gemmesteder for sneglene. Det vil typisk være steder med fugt fx under forskellige genstande man har i sin have eller under blade og mos, men også i mere skyggefulde dele af haven.

Man kan også kreere sådanne fugtige ”opsamlingssteder” ved at lægge gamle brædder, sække, fugtige aviser eller store blade ud som sneglene kan gemme sig under. Man kan gøre disse opsamlingssteder mere attraktive for sneglene ved at lægge lidt lokkemad ud sammen med dem. Lokkemaden kan bestå af rådnende frugt, opblødt tørfoder til hunde og katte, andre stærkt lugtende fødeemner, samt døde artsfæller. Vær dog opmærksom på, at sådan lokkemad også kan tiltrække snegle fra nabohaverne.

Indsamling af snegleæg

Ud over at samle snegle er det en rigtig god ide at lede efter ægsamlinger, da det er en nem måde at komme af med det, der kan blive til mange snegle. Indsamler man æggene sparer man sig selv for meget besvær senere hen. Desuden vil de fleste sikkert også finde det nemmere at knuse/mase æggene, end at aflive de voksne snegle.
Da æggene, ligesom sneglene, har brug for fugt, vil typiske steder hvor man kan finde ægsamlinger være i fordybninger i jorden, under mos, græs, blade, bunddække, brædder etc. samt i kompostbunker og forladte musegange. I starten er det ikke helt enkelt at finde sneglens æg, men efter lidt øvelse får man blik for hvilke steder, i ens egen have, sneglene foretrækker at lægge æg.

Det skulle ikke være nødvendigt at lede efter æg fra ca. 1. november, da det tager 3½ til 5 uger for æggene at klækkes, og de under normale omstændigheder burde gå til grunde pga. kulden i vintermånederne. Er det meget mildt, kan det dog være en god ide at blive ved med at lede efter æg lidt længere.

Aflivning

Aflivningen bør ske hurtigt, og på en måde så dyret ikke lider unødvendigt.
Det gøres derfor bedst på en af følgende måder:

• Sneglene indsamles i en spand, balje eller lignende og overhældes med rigeligt spilkogende vand, hvorved dyrene straks dør. Man skal blot huske ikke at komme flere snegle i sin beholder af gangen, end at vandet kan dække dem.
• Sneglene klippes over med en saks eller kniv, eller hakkes over med en spade. Snittet bør ligge lige ved åndehullet for at sikre, at sneglen dør hurtigst mulig. Bruges en saks eller kniv bør denne reserveres til formålet, da sneglenes slim er sejt og vanskeligt at vaske af igen.

De døde snegle graves ned, da de ellers tiltrækker nye snegle. Døde snegle kan dog også anvendes aktivt som lokkemiddel.

Æggene aflives enten ved at man knuser dem eller ved at hælde kogende vand over. Der skal rigeligt med kogende vand til.  Æggene kan efterfølgende kommes i en pose og smides i skraldespanden eller evt. drysses ud på nogle tørre fliser, hvor de så kan blive taget af fx fugle.

Høns og måske især ænder er formentlig en af de bedste løsninger, hvis man har en stor grund på landet og er plaget af iberisk skovsnegl.

Høns dræber især de små snegle, mens flere typer af ænder æder iberisk skovsnegl i alle størrelser. Det drejer sig om moskusænder, Khaki-Campell-ænder, indiske løbeænder samt store landænder. Især moskusand skulle være effektive, men nogle erfaringer viser, at der i visse tilfælde kan være behov for en tilvænningsperiode inden ænderne vil acceptere sneglene som fødekilde. Andre erfaringer viser, at ællingerne gerne tager sneglene, mens de voksne ænder hovedsagligt tager små snegle samt snegleæg. Det er en rigtig god ide at have en havedam eller en form for vandbassin, da ænderne gerne vasker sneglene inden de spiser dem.

En ide kunne være at anlægge sin ande- eller hønsegård på den del af grunden der er værst angrebet, eller så den strækker sig langs med skellet, hvis grunden støder op til en brakmark eller et naturområde, hvorfra sneglene kommer ind.

Et par ulemper er, at både høns og ænder må holdes ude fra køkkenhaven og væk fra blomster man er øm om. De skal passes og de klatter overalt, da man jo ofte vil have dem gående løs for rigtigt at få glæde af deres evner som sneglebekæmpere.

• Som supplement til aktivt at lede efter og indsamle snegle kan man opsætte ølfælder, som udnytter sneglenes gode lugtesans og deres præference for stærkt lugtende materiale.
• En beholder fx en skål eller lignende graves ned i jorden, således at kanten rager et par cm op over jordoverfladen. Dette er vigtigt, da det forhindrer andre smådyr, fx løbebiller, i at falde ned i fælden. Når skålen er gravet ned, fyldes ½-1 cm øl i, og så vil sneglene (evt. også naboens) blive tiltrukket af lugten og kravle ned til øllet, hvorefter de kan indsamles og aflives. Øllet bør skiftes efter behov, og fælden tjekkes og tømmes jævnligt.

Phasmarhabditis hermaphroditaer en mikroskopisk rundorm, eller nematode, der parasiterer snegle. Den er værtsspecifik, hvilket vil sige, at den kun angriber snegle. De infektiøse larver kan aktivt opsøge sneglene, men dog formentlig kun inden for et meget begrænset område. De trænger ind i sneglene i området omkring den bageste del af kappen og spreder sig herfra gradvist til resten af kroppen. Når larverne er kommet ind i sneglen lever de af sneglens væv og udvikler sig til kønsmodne hermafroditter, der reproducerer. På dette tidspunkt kan sneglene udvikle hævelser i kappe-området. Kort efter infektionen reduceres fødeindtaget hos sneglene og samtidig udskiller nematoderne bakterier, der slår sneglen ihjel i løbet af ca. en uges tid. Nematoderne fortsætter med at formeres sig indtil der ikke er mere føde tilbage til dem på sneglen. På dette tidspunkt begynder de at producere nye infektiøse larver, der kan inficere andre snegle.

Virkningen på iberisk skovsnegl er omdiskuteret. Forskere fra Schweiz har i laboratorieforsøg fundet en virkning på små individer, men på individer der vejede over 1 g fandt man ingen effekt overhovedet. En forklaring på dette kunne være, at især de større snegle opholder sig på jordoverfladen, mens nematoderne befinder sig i jorden. Derved får nematoderne svært ved at komme til at inficere sneglene.

Da nematoderne er naturligt forekommende i jorden kan man undre sig over, at der ikke bare sker en opformering af den naturlige population, når der er mange snegle i området. Dette kan skyldes, at nematoderne, som nævnt, kan have svært ved at inficere iberisk skovsnegl fordi sneglene hovedsagligt opholder sig på jordoverfladen. For at der kan ske en infektion skal der være et sammenfald mellem tilstedeværelsen af det infektiøse larvestadie hos nematoderne og snegle der opholder sig nede i jorden. Dette sammenfald er formentlig ikke særlig præcist og der er derfor formentlig en forholdsvis lille grad af naturlig infektion.

Nematoderne er ikke artsspecifikke, og der er derfor en risiko for, at de også vil angribe andre sneglearter, herunder også nyttige snegle, der har en vigtig rolle for den samlede biologiske omsætning i haven. Snegle er generelt nyttige dyr, der nedbryder organisk materiale til gavn for humusindholdet i jorden. Der er så vidt vides ikke foretaget studier omkring, hvorvidt der kan forekomme andre uønskede effekter ved at tilføre nematoder i stort antal til begrænsede arealer. Man bør derfor under alle omstændigheder anvende nematoder med omtanke.

Ferrifosfat

Er sneglene et vedvarende og stort problem, der ikke kan løses ved indsamlings- eller forhindringsmetoder kan man overveje at anvende kemiske bekæmpelsesmidler. Problemet ved kemiske bekæmpelsesmidler er, at de ikke kan målrettes mod enkelte arter, men rammer alle snegle.

Ferrifosfat sælges til brug i private haver og økologisk jordbrug. Det forhandles under forskellige navne fx Sneglestop og Ferramol. Stoffet er virksomt på nøgne snegle i al almindelighed, så agersnegle og skovsnegle (herunder iberisk skovsnegl) tiltrækkes også af sneglepillerne. Midlet bør derfor anvendes med omtanke, så den økologiske balance i haven ikke ødelægges.

For at undgå at snegle med hus rammes af giften, samt for at forlænge giftens virkning kan man placere pillerne midt på en flise. I hvert hjørne af flisen placeres en lille sten, og oven på lægges endnu en flise. Vælg sten af en størrelse så mellemrummet mellem de to fliser bliver ca. et par centimeter. Dette vil forhindre adgang til sneglepillerne for mange skalbærende snegle, men ikke for snegle uden hus. Derudover beskyttes sneglepillerne mod regn.

Methiocarb

Methiocarb er kun godkendt til indendørs brug i drivhuse og mistbænke, da det er giftigt for både fugle og pattedyr.

Metaldehyd

Dette stof var tidligere meget anvendt som sneglebekæmpelsesmiddel, men blev forbudt i Danmark i januar 2001. Det må dog sælges så længe restlagre haves. Det er forbudt at hente det i udlandet, samt at opbevare og/eller anvende midlet med anden etiket end dansk.
Det frarådes på det kraftigste at anvende Metaldehyd til bekæmpelse af iberiske skovsnegl. Stoffet er giftigt for fugle, pattedyr, fisk og andre vandlevende dyr. Pindsvin, der spiser snegle med giften i sig, dør også. Derudover skal der meget små mængder til for at midlet er dødeligt for spædbørn, hunde og katte.