Cement-, kalk- og magnesiumoxidindustrien

Status Sidste revision
BAT-konklusioner offentliggjort 2013

BAT konklusion

BAT-konklusionerne for cement-, kalk og magnesiumoxidindustrien blev offentliggjort 9. april 2013, og de berørte virksomheder skal nu have revurderet deres godkendelser og efterleve de nye BAT-vilkår om senest fire år. Det betyder at revurderingen skal være tilendebragt og evt. ændringer skal være gennemført så de nye vilkår overholdes inden 9. april 2017.

Gennemførelsesretsakt, der fastsætter BAT konklusioner for cement-, kalk- og magnesiumoxidindustrien ses her.

BAT tjeklister

BAT tjekliste for cementindustrien  (2013).

BAT tjekliste for kalkindustrien  (2013)

BREF dokument

Det færdige, reviderede BREF dokument (2013) kan ses på kommisionens hjemmeside , og Art. 13 Forums udtalelser kan ligeledes ses på kommissionens hjemmeside.

BREF-dokumentet gælder for virksomheder omfattet af listepunkterne 3.1 a, b og c (tidligere listepunkt B 101 og B 106) på listen over godkendelsespligtig virksomhed. Det dækker de processer, der benyttes ved fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid over en vis størrelse. Magnesiumoxid fremstilles ikke i Danmark.

Anvendelsesområde

BAT-konklusionerne vedrører følgende industrielle aktiviteter, jf. afsnit 3.1 i bilag I til Godkendelsesbekendtgørelsen (som er identisk med bilag I til direktiv 2010/75/EU):

3.1. Fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid: herunder

(a) fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

(b) fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

(c) fremstilling af magnesiumoxid i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.

Med hensyn til punkt 3.1(c) ovenfor vedrører disse BAT-konklusioner kun fremstilling af MgO ved hjælp af tørprocessen ud fra naturlig magnesit (magnesiumcarbonat – MgCO 3 ).

Se en nærmere beskrivelse af de omfattede aktiviteter i BAT-konklusionerne.