Transport der kræver godkendelse

Før du transporterer GMO'er skal du sikre dig, at du kan gøre det uden tilladelse

Du skal indhente forudgående godkendelse hos Miljøstyrelsen i to tilfælde:

1.  Hvis transporten eller importen omfatter genmodificerede mikroorganismer, der indgår i aktiviteter i klasse 4 (dvs. særligt miljøfarlige GMO’er)
Læs om de forskellige risikoklasser her

2. Hvis transporten eller importen ikke opfylder kravene til mærkning og emballering.

Godkendelsen er gebyrbelagt.

Læs om reglerne for gebyr i Bekendtgørelse om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi

Krav til ansøgningen

Der findes ikke noget standardiseret ansøgningsskema, men kravene til ansøgningen er specificeret i Bekendtgørelse om transport og underretning ved markedsføring af genetisk modificerede organismer godkendt til markedsføring i et andet land inden for EU . Bemærk, det er bekendtgørelsen, du skal overholde. Informationerne nedenfor er blot til hjælp.

En ansøgning om godkendelse af transport skal indeholde følgende oplysninger, der sendes til Miljøstyrelsen.

1. navn og adresse for den transport- og importansvarlige
2. oplysning om transportrute og transportform
3. oplysning om tidspunktet for transporten
4. en karakteristik af donor-, recipient- eller eventuelle parentale organismer, en karakteristik af de genetisk modificerede organismer, samt oplysninger om organismernes påvirkning af sundhed og miljø
5. det volumen, der vil blive transporteret
6. en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige risici ved transporten
7. emballagens egenskaber og mærkningens udformning
8. de sikkerhedsforanstaltninger, der vil blive truffet
9. eventuelle beredskabsforanstaltninger i tilfælde af uheld.

Miljøstyrelsen kan foretage en offentlig høring om aspekter af den planlagte transport.

Indsendelse af ansøgningen

Hele ansøgningen fremsendes til Miljøstyrelsen elektronisk eller per brev til:
Miljøstyrelsens postkasse:  Att. GMO Transport
Eller til Miljøstyrelsens fysiske adresse:
Pesticider & Genteknologi
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
Att. GMO Transport

Læs mere

Bekendtgørelse om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (Cartagena-protokollen om Biosikkerhed) og om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer