Miljøstyrelsens enhed, Landskab og Skov, arbejder med en række områder inden for skov, det åbne land, fredning, handel med truede arter og miljøvurdering, som bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål. Fælles for mange af opgaverne er, at de på en eller anden måde vedrører spørgsmålet om, hvordan Danmarks begrænsede areal prioriteres. Hertil kommer opgaver, der skal sikre, at handel med truede arter sker på en bæredygtig måde, herunder at ulovlig træhugst forebygges. I det følgende præsenteres tre punkter, og hvordan disse tiltag medvirker til at opnå verdensmålene. Arbejdet bidrager særligt til at opfylde verdensmål 11, 12, 13, 14 og 15.
Landskab og Skov bidrager til opfyldelse af FN's verdensmål
CITES er en international konvention til kontrol af handlen over landegrænser med vilde dyr og planter. Det sker gennem overvågning og regulering af den internationale handel. Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, så der ikke fjernes mere af bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære.
I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladelser eller certifikater at handle med visse dyr og planter, levende såvel som døde, og produkter fremstillet af deres skind, fjer, tænder, mm. I visse tilfælde er handel helt forbudt.
CITES har eksisteret siden 1975 og omfatter omkring 5000 dyrearter og ca. 28.000 plantearter. CITES adskiller sig fra mange andre konventioner ved at indeholde en række meget konkrete forpligtelser. Lande som ikke overholder disse forpligtelser, risikerer sanktioner fra de øvrige parter.
Danmark har ud over en dansk CITES-bekendtgørelse fælles CITES regler med de øvrige EU-lande i form af diverse EU forordninger.
Med opgaven bidrager Landskab og Skov til opfyldelsen af FN’s verdensmål 14 og 15.
Miljøstyrelsen er CITES myndighed i Danmark for så vidt angår dyr, ikke-levende planter og plantedele.
- Styrelsen behandler et stort antal ansøgninger om certifikater og tilladelser til handel hvert år.
- Styrelsen fører tilsyn med overholdelsen af CITES-reglerne
- Styrelsen deltager i internationale faglige arbejdsgrupper om CITES
Enheden Landskab og Skovs arbejde med skove omfatter bl.a. forvaltning efter skovloven, bekæmpelse af ulovlig tømmerhugst (EUTR) og kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov - § 25 skov.
Skove dækker 30 procent af jordens overflade og er vitale levesteder for millioner af arter og vigtige kilder til ren luft og vand samt afgørende for bekæmpelse af klimaforandringer. FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling søger at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove inden 2030. De ønsker desuden at fremme bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning vil afbøde konsekvenserne af klimaforandringer.
Landskab og Skovs arbejde bidrager bl.a. til opnåelse af delmål 15.2, hvorefter bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning stoppes, forringede skove genskabes og skovrejsning og skovtilplantning øges væsentligt inden 2020. Landskab og Skov bidrager ligeledes til sikringen af skovenes klimabidrag via tilsyn med Klimaskovfonden og deres efterlevelse af målene i lov om Den Danske Klimaskovfond. Landskab og Skov indgår også i tværgående myndighedssamarbejde om skovenes bidrag til opfyldelse af Danmarks klimamål.
Danmarks nationale skovprogram (2018) sætter en kurs for bæredygtig skovforvaltning, der sikrer god balance mellem benyttelse og beskyttelse, og understøtter skovens mange forskellige funktioner.
- Mere skov og mindre global opvarmning
- Bæredygtig produktion
- Mere biodiversitet
- Friluftsliv og kulturværdier
- Skov beskytter
- Robuste og sunde skove
- At skovlandskaber dækker 20-25 pct. af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede.
- At 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.
Langt størstedelen af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for over 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet. Landskab og Skov er ansvarlige for administration af skovloven.
Iværksatte aktiviteter
- Sammen med EU arbejder Danmark på at stoppe EU’s import af ulovligt træ til lande i EU. Danmark arbejder også aktivt med politik for offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ. Landskab og Skov varetager tilsynsopgaven efter EU’s tømmerforordning.
- Som led i regeringens Natur- og Biodiversitetspakke er det besluttet at foretage en landsdækkende kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov i de private skove. Det samlede overblik over beliggenheden og tilstanden af skovenes naturmæssigt særlige værdifulde arealer, gør det muligt at målrette og prioritere frivillige indsatser til at beskytte skovenes biodiversitet.
- Viden om skovenes tilstand og udvikling publiceres i Skovstatistikken om de andre danske skove, som Københavns Universitet udarbejder for Miljøstyrelsen.
- Myndighedssamarbejde i Danmark, Norden og EU; fx Miljøagenturet, INTEGRATE netværk.
- Deltagelse på møder i Skovrådet.
Udarbejdelse af miljøvurdering efter VVM-direktivet har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og en bedre miljøkvalitet af bl.a. jord, vand, luft og klima. Dette sker blandt andet ved krav om miljøvurdering for konkrete projekter, hvor der forud for at myndigheden træffer afgørelse om projektet, tages hensyn til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv mv.
Dette sker ved bygherres udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Rapporten skal, ud over belysningen af miljøpåvirkninger, tillige omfatte en beskrivelse af planlagte foranstaltninger med henblik på at begrænse væsentlige skadelige virkninger på miljøet. Herudover indgår en beskrivelse af rimelige alternativer til projektet. På baggrund af bygherres miljøkonsekvensrapport, høringssvar fra berørte myndigheder og offentligheden, mv. træffer miljøvurderingsmyndigheden afgørelse om, hvorvidt projektet kan tillades og i givet fald på hvilke vilkår.
Miljøvurdering af konkrete projekter understøtter således flere af FN’s 17 verdensmål herunder nr. 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund), nr. 12 (ansvarligt forbrug og produktion), nr. 13 (klimaindsats), nr. 14 (livet i havet) og nr. 15 (livet på land).
- Energiø Bornholm
- Baltic Pipe Gasledning
- Trefor regionale vandindvinding
- Svanemøllen skybrudstunnel
- Diverse landanlæg til havvindmøller
- Udbygning af gas og el-infrastruktur