Kontrol med tilladelser til regulering fortsætter i 2024

Naturstyrelsens kontrol med tilladelser til regulering af vildt, som gør skade på markafgrøder, fortsætter i 2024. I 2023 blev seks ud af ti kontrollerede tilladelser tilbagekaldt, fordi ansøgerne ikke overholdt forudsætninger og vilkår.

Bramgæs er en af de arter, som kan skade landmændenes afgrøder, når gæssene i store flokke græsser på for eksempel grønne kornmarker. Foto: Colourbox

Vildt, som gør alvorlig skade på markafgrøder, kan reguleres med en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen, men lodsejere og jægere har tit meget svært ved at overholde de forudsætninger og vilkår, som altid er knyttet til tilladelsen.

Det dokumenterede Naturstyrelsens kontrol i 2023: Seks ud af ti tilladelser blev tilbagekaldt, fordi forudsætninger eller vilkår ikke var overholdt. Kontrollen fortsætter i 2024, og målet er at etablere en permanent ordning med stikprøvekontrol, som kan skærpe ansøgernes opmærksomhed på reglerne.

Politianmeldelser kan forekomme

Landmænd og andre lodsejere, som søger reguleringstilladelse på grund af vildtskader i en afgrøde, skriver under på tro og love på, at deres oplysninger om afgrøden og skaderne på den er korrekte. Hvis det ikke er tilfældet, har de derfor ikke alene overtrådt vildtskadebekendtgørelsen, men også straffeloven.

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen vurderer løbende karakteren af overtrædelserne og vejleder ansøgere, som for eksempel har misforstået noget i reglerne eller deres tilladelse. Hvis der er tale om klare og bevidste overtrædelser af tilladelserne, vil de pågældende sager blive videregivet til Politiet.

Nødvendig opstramning

Alle de 95 reguleringstilladelser, som blev kontrolleret i 2023, var givet for at undgå markskader, men i mange tilfælde viste kontrollen, at der slet ikke var en afgrøde på det areal, som var angivet i ansøgningen.

”Jeg blev temmelig overrasket over, hvor dårlig moralen er hos mange ansøgere i forhold til at opfylde forudsætningerne og overholde vilkårene,” siger en af kontrollørerne, vildtkonsulent i Naturstyrelsen Vadehavet Rasmus Ahlmann.

”Hvis man har søgt om tilladelse til at regulere ringduer i en hvedemark og oplyser, at man har sat fugleskræmsler op for at afværge skaden, så er det jo helt galt, når vi kan konstatere, at der hverken er hvede eller fugleskræmsler på marken,” siger han.  

”Man er naturligvis også helt på vildspor, hvis man søger om tilladelse til regulering af kronvildt på en brakmark eller i en mose, bare for at nævne to andre eksempler, vi har oplevet. Der bør man kunne sige sig selv, at der ikke er tale om skade på en afgrøde,” siger Rasmus Ahlmann, som håber, at kontrollen i løbet af 2024 vil øge ansøgernes motivation for at overholde forudsætninger og vilkår.

Læs om resultatet af kontrollen i 2023

Bekendtgørelse om vildtskader

Læs mere om regulering af skadevoldende vildt 

Eksempler på afværgemidler i marken

  • Oppustelige fugleskræmsler
  • Blafrende strimler
  • Gaskanon
  • Høgedrage
  • Droner
  • Lys og spejle
  • Lydeffekter

Læs mere i Naturstyrelsens katalog over afværgemidler