Denne artikel blev også bragt i Vildtinformation 2024
Må man regulere kronvildt i en mose eller duer på en høstet majsmark? Svaret burde give sig selv: Nej, det må man ikke! Regulering er ikke jagt, og en reguleringstilladelse bliver kun givet, hvor dyr volder skade på afgrøder, menneskers sundhed eller andre arter.
Som hovedregel står det desuden i reguleringstilladelsen, at man skal have forsøgt at skræmme de skadevoldende dyr væk med andre midler, før man begynder at regulere. Men vilkårene bliver i mange tilfælde ikke overholdt. Det er Naturstyrelsens konklusion, efter at tre vildtkonsulenter i 2023 har kontrolleret i alt 95 reguleringstilladelser.
Kun i 17 procent af tilfældene var alt i orden. I 21 procent af tilfældene gav konsulenterne særlig rådgivning, og i hele 62 procent af tilfældene blev tilladelsen slet og ret tilbagekaldt. Naturstyrelsen undersøger derfor nu sammen med Miljøstyrelsen, om nogle af overtrædelserne er så alvorlige, at de skal meldes til politiet.
Permanent kontrol på vej
”Jeg er temmelig overrasket over, hvor dårlig moralen er i forhold til at overholde de vilkår, som er forudsætning for tilladelserne,” siger Rasmus Ahlmann, vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Vadehavet.
Rasmus Ahlmann er én af tre vildtkonsulenter, der har arbejdet med fysisk kontrol af reguleringstilladelser i 2023. Han har selv været ude til 44 kontroller i Jylland bl.a. sammen med sin kollega Rasmus Skou fra Fyn.
”Vi har kørt kontroller sammen to og to for at sikre en fælles linje på tværs af landet. Det har været en opstartsperiode, som vi har brugt til at finde ud af, hvordan vi bedst kan gribe opgaven an,” forklarer han.
Alle de reguleringstilladelser, som blev kontrolleret i 2023, var givet for at undgå markskader, og derfor kom det som en overraskelse for Rasmus Ahlmann og hans to kolleger, at der i mange tilfælde slet ikke var en afgrøde der, hvor ansøgeren havde søgt tilladelse til regulering.
”Man er helt på vildspor, hvis man søger om tilladelse til regulering af kronvildt på en brakmark eller i en mose, bare for at nævne to eksempler. Der bør man kunne sige sig selv, at der ikke er tale om skade på en afgrøde,” siger han.
Jagtinteresser og natursyn
Rasmus Ahlmann mener, der er brug for at udbrede forståelsen af, hvad regulering egentlig er: ”For mange jægere flyder regulering og jagt sammen. Når jagtinteressen er motivet, er man måske ligeglad med, om den due, man skyder, bliver nedlagt på jagt eller regulering. Men det er væsentligt i forhold til reguleringstilladelsen, og det er jo ikke uden grund at man har en jagttid. Den er fastsat blandt andet af hensyn til vildtets yngletid,” siger han.
Han påpeger dog, at det ikke kun er hos jægerne, problemet ligger:
”I mange tilfælde er der også tale om et problematisk natursyn hos lodsejerne. Vi oplever desværre nogle landmænd, som mener, at ét stykke kronvildt i marken er ét for meget. Men vildtet skal også være her, og der skal være omfattende skader på en afgrøde, før regulering kan komme på tale. Det er derfor, vi i nogle situationer stiller krav om afværgeforanstaltninger som første skridt,” forklarer Rasmus Ahlmann.
Naturstyrelsen fortsætter kontrolarbejdet i 2024 med det formål at etablere en permanent kontrolordning.
Hvad er regulering?
Efterstræbelse af vildt uden for jagttiden med særlig tilladelse og under forudsætning af, at dyrene volder skade på afgrøder, menneskers sundhed eller andre arter.