Klima-Lavbund

Med denne ordning kan kommuner, private lodsejere og fonde søge om tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.

Klima-Lavbundsordningens primære formål er udtag af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.

Tilskudsordningen kan søges af kommuner, lodsejere og fonde og skal ud over CO2-reduktion understøtte natur-, vandmiljø- og øvrige klimaformål. Store projekter med høj andel af kulstofrig jord prioriteres højt – projekter, hvor der gennem ydelsesordningen Multifunktionel Jordfordeling kan opnås større sammenhæng mellem arealer og synergi med andre natur- og miljøindsatser prioriteres dog højest. Dette betyder, at tilskudsordningen har et bredt perspektiv og fokuserer på synergi i udtagningen af lavbundsjorder. Synergi er rettet mod vandrammedirektivet, fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet, biodiversitet, beskyttede naturtyper, rent drikkevand, friluftsliv, økologisk landbrug og klimatilpasning.

Ansøgningsrunden er lukket.

Sidste ansøgningsrunde var åben fra den 1. april 2022 til den 30. juni 2022.

Oversigtskort over alle lavbundsprojekter

På danmarkskortet herunder kan du se hvor alle lavbundsprojekter fra Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ligger.

Tryk på dette link (oversigt over alle lavbundsprojekter i Miljø-GIS) for at komme til GIS-siden, hvor du kan se nærmere om de forskellige arealer.

Hvorfor Klima-Lavbundsprojekter?

Jord der er rig på kulstof indeholder en høj mængde tørv. Tørv består af delvis nedbrudte plantedele – organisk materiale, der ikke er endeligt nedbrudt pga. manglende tilgang til ilt. Den manglende adgang til ilt skyldes, at jorderne er vandmættede. Under landbrugsproduktion drænes jorderne, hvilket medfører en iltning af tørvejorden. Når tørvejorden iltes sker en nedbrydning af det organiske materiale og dermed sker en udledning af drivhusgasser som CO2 og lattergas. Når der genskabes naturlig hydrologi og jorden igen bliver permanent eller periodevis vådere, standses CO2-udledningen. Jorden iltes ikke længere, og nedbrydningen af det organiske materiale bremses.

Klima-Lavbundskortet

Hvis du ønsker at undersøge om dit område er velegnet til et Klima-Lavbundsprojekt, kan du via Klima-Lavbundskortet (klimalavbund.dk) få hjælp til at finde dit område, få gode tips til det gode Klima-Lavbundsområde og indtegne dit område og se om det umiddelbart lever op til ordningens krav. Kortet guider dig til de områder, hvor der umiddelbart er størst potentiale til at opnå en klimagevinst og mest muligt synergi.

Data, vejledninger og lovstof

I nedenstående kan du finde yderligere information om Klima-Lavbundsordningen, samt finde vejledninger, beregningsark, nyttige GIS-filer og link til gældende lovgivning.

Tilskudsordningen kan søges af kommuner, private lodsejere og fonde. Som privat lodsejer kan du søge, hvis dit lavbundsareal er minimum 10 ha. Hvis dit lavbundsareal er mindre end 10 ha, eller I er flere private lodsejere, som ønsker at søge sammen, kan I tage kontakt til kommunen, så kan kommunen vælge at stå for projektet.

Det er altid en god ide at kontakte din kommune før opstart af et projekt.

Ja – det er muligt at give fuldmagt til, at en rådgiver/konsulent kan ansøge om tilskud på dine vegne.

Et Klima-Lavbundsprojekt skal være på minimum 10 ha og indeholde mindst 60 % kulstofrig jord (kulstofindhold > 6 %). Du kan undersøge om et areal projektkriterierne ved at indtegne det i værktøjet klimalavbund.dk

Derudover skal projektet ved realisering vurderes omkostningseffektivt (8.533 kr. pr. ton CO2). Dog kan et projekt med en omkostningseffektivitet på op til to gange 8.533 kr. vurderes omkostningseffektivt, såfremt der er betydelig effekt i forhold til formålet med et Klima-Lavbundsprojekt.

Du kan læse mere om projektkriterierne i den gældende bekendtgørelse og den tilhørende vejledning.

klimalavbund.dk kan du undersøge om dit projekt lever op til projektkriterierne.

Det samme kan lade sig gøre ved at indtegne dit projekt i MiljøGIS når ansøgningsrunden er åben.

 

Du behøver ikke have en forundersøgelse klar, når du sender din ansøgning. Hvis dit projekt modtager tilsagn om tilskud, så starter forundersøgelsesfasen, og du kan gå i gang med forundersøgelsen.

Hvis du allerede har en forundersøgelse fra en lignende ordning, er det muligt at genanvende hele eller dele af denne. Det kan være nødvendigt at supplere med ekstra undersøgelser i løbet af forundersøgelsesfasen. Når Miljøstyrelsen har behandlet ansøgningen, og der er givet tilsagn til projektet, kan forundersøgelsesfasen påbegyndes. Uanset om du allerede har en forundersøgelse eller ej, skal du igennem forundersøgelsesfasen, før du kan gå til anlægsfasen.

Hvis du allerede har en forundersøgelse, tæller det positivt med i prioriteringen af ansøgningen vedr. projektparathed.

Et Klima-Lavbundsprojekt består af tre faser.

Fase 1: Forundersøgelsesfasen. I denne fase kvalificeres projektmulighederne. Det er i denne fase, at projektets muligheder undersøges nærmere og konsekvenserne for hydrologien, CO2-reduktionen og næringsstoffer beregnes. Efter fase 1 er det afklaret om projektet kan realiseres og gå videre til fase 2. Ved overgangen til fase 2 får du dækket udgifter forbundet med fase 1.

Fase 2: Anlægsfasen. Her foretages en detailprojektering af projektet og selve anlægsarbejdet udføres. Ved overgangen til Fase 3 sendes slutredegørelsen og du får ubetalt tilskud og lodsejerkompensation.

Fase 3: Fastholdelsesfasen. Projektet er afsluttet og arealet er tinglyst. Der kan udføres kontrol i området.

Du kan læse mere om faserne i vejledningen.

Anlægsfasen må først begyndes, når du har modtaget et opdateret tilsagn. Det anmoder du om, når du har gennemført forundersøgelsesfasen. Miljøstyrelsen foretager herefter en natur- og miljøfaglig vurdering af forundersøgelsen. Hvis projektet lever op til kriterierne jf. §14 i bekendtgørelsen, modtager du det opdaterede tilsagn, og du kan påbegynde anlægsfasen.

Går du i gang med anlægsfasen, før du modtager et opdateret tilsagn, er det for egen risiko og regning.

Klima-Lavbundsprojekter skal ud over klimagevinsten ved CO2-reduktion understøtte øvrige natur-, miljø- og klimaformål. Klima-Lavbundsprojekter bliver således prioriteret efter, i hvor høj grad de understøtter følgende interesser:

  • Rent vandmiljø
  • Rent drikkevand
  • Natura 2000 og Bilag IV-arter
  • Klimatilpasning
  • Natur og biodiversitet
  • Friluftsliv
  • Økologisk landbrug

Du kan læse mere de enkelte interesser og prioriteringskriterierne i vejledningen.

Der ydes tilskud til undersøgelser, konsulentydelser, anlægsarbejder, projektledelse og engangskompensation til lodsejere. Du kan læse mere om de tilskudsberettiget udgifter i den gældende bekendtgørelse og i vejledningen.

Det er forventet, at et Klima-Lavbundsprojekt i gennemsnit koster 128.000 kr./ha. Klima-Lavbundsprojekter skal samtidigt være omkostningseffektive. Et projekt vurderes omkostningseffektivt, hvis det koster 8.533 kr./ton CO2. I særlige tilfælde kan Klima-Lavbundsprojekter vurderes omkostningseffektive, hvis de overstiger 8.533 kr./ton CO2. Du kan kun få tilskud til dokumenterbare og direkte relaterbare udgifter.

Du kan læse mere om baggrunden for tilskudsordningen Klima-Lavbund i Fødevareministeriets FAQ.

Det er uforeneligt med bekendtgørelsens hensyn til understøttelse af natur og miljø at opsætte tekniske anlæg (det vil sige iværksættelse af en industriel drift på arealet). Opsætning af sådanne anlæg er et større indgreb i området, der er i modsætning til de natur- og miljøtiltag på arealet, som Klima-Lavbundsprojektet skal understøtte. Opsætning af tekniske anlæg vurderes heller ikke foreneligt med Klima-Lavbundsordningens kompensation for værditab.

Det er således ikke muligt at opnå tilskud gennem Klima-Lavbundsordningen til et projekt, som indeholder opsætning af solceller.

Ja - Klima-Lavbundsordningen kan kombineres med andre tilskudsordninger. Læs mere om hvilke ordninger i Klima-Lavbundsvejledningen i afsnittet ”Andre aftaler og medfinansiering på arealet”.

Klima-Lavbundskortet er et frivilligt screeningsværktøj, der kan anvendes i den indledende fase til at screene/identificere de områder, hvor der umiddelbart er størst potentiale til at opnå en klimagevinst og mest muligt synergi til andre nationale interesser under Klima-Lavbundsordningen.

MiljøGIS er et obligatorisk værktøj, som skal anvendes i ansøgningsprocessen og igennem det efterfølgende projektforløb. Miljøstyrelsen anvender indtegningen i MiljøGIS til sagsbehandling af din ansøgning. Indtegningen skal derfor være udført før der ansøges om tilskud.

Inden du kan logge ind og indtegne dit projektareal i MiljøGIS, skal du oprettes som bruger. Du finder guide til brugeroprettelse via dette link: https://miljoegis3.mim.dk/spatialmap?profile=vandprojekter eller via ”Vejledningen til brug af MiljøGIS ved ansøgning til Klima-lavbundsordningen”, som du finder i fanen ”Vejledninger”.

MiljøGIS er sat op, så du og dine kollegaer/medprojektejere kan se og redigere i de(t) samme areal(er), hvis I tilhører samme organisation. En organisation er i dette tilfælde f.eks. en kommune, et konsulentfirma, en privat lodsejer eller andre, der skal oprette ansøgninger til Klima-Lavbundsordningen. Det er vigtigt, at I opretter jer korrekt, for at alle i projektet kan få adgang, se mere i ” Vejledningen til brug af MiljøGIS ved ansøgning til Klima-lavbundsordningen”.

Hvis du som ansøger har en formodning om, at et areal har et højt indhold af kulstof, selvom det ikke fremgår i den nationale kortlægning af jorden kulstofindhold (Tekstur-2014), kan du anføre dette i sin ansøgning og i løbet af forundersøgelsen udtage supplerende kulstofprøver. Hvis du vælger at tage supplerende jordprøver, før du modtager tilsagn om tilskud, er det for egen regning.

Du må gerne tage supplerende prøver af kulstofindholdet i jorden i projektet som en del af forundersøgelsen.

Læs mere om hvordan disse analyser laves i ”Vejledning til CO2-beregning”, som du finder i fanen ”Vejledninger”.

I forbindelse med anmodningen om at gå i anlægsfasen, indsendes et fast budget for projektet. Det er som udgangspunkt ikke muligt at overskride dette. Hvis du som ansøger undervejs i anlægsfasen finder ud af, at det alligevel ikke er muligt at overholde det oprindelige budget, skal du sende en begrundet anmodning til Miljøstyrelsen om budgetændring. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde imødekomme denne. Det er væsentligt, at projektet stadig vurderes omkostningseffektivt.

Da du som ansøger, ikke kan være garanteret budgetforhøjelser, når dit projekt først er gået i anlægsfasen, er det vigtigt, at du udarbejder en grundig forundersøgelse med et robust budget.

Det er fra 2023 muligt at opretholde grundbetalingen på arealer, der indgår i Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter.

Klima-Lavbundsprojekterne kan opnå grundbetaling, selvom de ikke lever op til de almindelige støttebetingelser, da der er en undtagelsesmulighed for arealer, der indgår i nationale ordninger til drivhusgasreduktion.

Det er realiserede projekter eller projekter, der er ved at blive igangsat, der er omfattet af undtagelsen. For at opretholde grundbetalingen skal arealerne indberettes til Landbrugsstyrelsen. Hvis der søges under undtagelsesbestemmelsen gælder en række generelle kriterier, der kan læses nærmere om på Landbrugsstyrelsens hjemmeside i ”Vejledning om grundbetaling 2023” under afsnit "Grundbetaling til projektarealer (vand-, natur-, klima- og skovprojekter)".

Du skal opfylde forpligtelsen om landbrugsaktivitet på de dele af dine indberettede arealer med grundbetaling til projektarealer, hvor det er muligt, medmindre dette strider mod formålet med projektet. Forpligtelsen om landbrugsaktivitet gælder ikke arealer, der som en direkte konsekvens af Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsprojekt f.eks. bliver så våde, at du hverken kan slå dem eller lade dem afgræsse.

12-09-2022

Meget stor søgning på tilskud til Klima-Lavbundsprojekter for andet år i træk

13-06-2022

Nordjysk mose hiver CO2 ud af luften

01-06-2022

Se eller gense informationsmødet om Klima-Lavbundsordningen der blev afholdt d. 1 . juni. Find videoen under "Afholdte webinarer" længere nede på siden.

17-05-2022

Bemærk: Ansøgningsrunden er forlænget således at der er åbent for modtagelse af ansøgninger frem til d. 30. juni 2022

31-03-2022

Klima-Lavbundsordningen har åbent for ansøgninger i perioden 1. april - 30. juni 2022. Se mere i nyheden: Søg tilskud til udtagning af lavbundsjord

03-02-2022

Ny hjemmeside gør det nemmere at finde egnede lavbundsjorde

26-03-2021

Miljøstyrelsen afholder et webinar om brugen af MiljøGIS i Klima-Lavbundsansøgninger d. 8. april

25-03-2021

Søg tilskud til lavbund inden 15. april.

01-02-2021

Nyt tilskud til lavbundsjord skal spille nøglerolle i klimakampen

26-01-2021

Miljøstyrelsen gennemfører et webinar om den nye Klima-Lavbundsordning d. 4. februar 2021

11-01-2021

Nyt tilskud til lavbundsjord åbner 1. februar

Afholdte webinarer

Miljøstyrelsen gennemførte d. 1. juni 2022 et online informationsmøde om Klima-Lavbundsordningen. Herunder kan du gense webinaret og downloade slides fra oplæg.

Dagsorden for informationsmødet:

  • Gennemgang af ordningen (Slides)
  • Teknisk gennemgang af MiljøGIS (til indtegning af undersøgelsesområde)
  • Teknisk gennemgang af selvbetjeningsløsningen som skal benyttes ved ansøgning 

Gennemgang af ordningen:

Teknisk gennemgang af MiljøGIS (til indtegning af undersøgelsesområde):

Teknisk gennemgang af selvbetjeningsløsningen som skal benyttes ved ansøgning:

Miljøstyrelsen gennemførte d. 4. februar 2021 webinar om Klima-Lavbundsordningen. Herunder kan du gense webinaret og downloade slides fra fremlæggelserne.

 

Dagsorden for webinaret (tidangivelser i henviser til tiden i nedenstående video):

- Velkomst (00:00)

- Gennemgang af den nye ordning (13:50) (Slides)

- Hvordan foregår en ansøgning? (27:36)

- Teknisk gennemgang af indtegning af undersøgelsesområde i MiljøGIS (27:36)

- Teknisk gennegang af ansøgningsprocessen (42:00) (Slides)

- Oplæg fra SEGES (1:12:54) (Slides)

- Svar på spørgsmål (1:24:00)

- Afslutning (1:36:20)

Kontakt

Miljøstyrelsen | Tilskud

Miljøstyrelsen, Odense

Video: Eng kan spare klimaet for 1.300 tons CO2.

Video: Danmark første Klima-Lavbundsprojekt