Klima-Lavbund

Med denne ordning kan kommuner, private lodsejere og fonde søge om tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.

Klima-Lavbundsordningens primære formål er udtag af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.

Tilskudsordningen kan søges af kommuner, lodsejere og fonde og skal ud over CO2-reduktion understøtte natur-, vandmiljø- og øvrige klimaformål. Store projekter med høj andel af kulstofrig jord prioriteres højt – projekter, hvor der gennem ydelsesordningen Multifunktionel Jordfordeling kan opnås større sammenhæng mellem arealer og synergi med andre natur- og miljøindsatser prioriteres dog højest. Dette betyder, at tilskudsordningen har et bredt perspektiv og fokuserer på synergi i udtagningen af lavbundsjorder. Synergi er rettet mod vandrammedirektivet, fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet, biodiversitet, beskyttede naturtyper, rent drikkevand, friluftsliv, økologisk landbrug og klimatilpasning.

Ansøg

Ansøgningsrunden til Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning er nu åben og du kan indsende din ansøgning via selvbetjeningen her.

Ansøgningsfristen er den 29. november 2024.

I årets ansøgningsrunde er der afsat en pulje på 147 mio. kr. til nye Klima-Lavbundsprojekter.

Oversigtskort over alle lavbundsprojekter

På MiljøGIS-siden for Tilskud til vandprojekter kan du se, hvor alle lavbundsprojekter fra Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ligger. Tryk på dette link for at komme til GIS-siden med oversigt over alle lavbundsprojekter i MiljøGIS, hvor du kan se nærmere om de forskellige arealer.

Hvorfor Klima-Lavbundsprojekter?

Jord, der er rig på kulstof, indeholder en høj mængde tørv. Tørv består af delvis nedbrudte plantedele (organisk materiale), der ikke er endeligt nedbrudt pga. manglende adgang til ilt. Den manglende adgang til ilt skyldes, at jorderne er vandmættede. Under landbrugsproduktion drænes jorderne, hvilket medfører en iltning af tørvejorden. Når tørvejorden iltes, sker en nedbrydning af det organiske materiale og dermed sker en udledning af drivhusgasser som CO2 og lattergas. Når der genskabes naturlig hydrologi og jorden igen bliver permanent eller periodevis vådere, standses CO2-udledningen. Jorden iltes ikke længere, og nedbrydningen af det organiske materiale bremses.

Udtagningskortet

Hvis du ønsker at undersøge, om dit område er velegnet til et Klima-Lavbundsprojekt, kan du via udtagningskortet på udtagningskort.dk få hjælp til at finde dit område, få gode tips til det gode Klima-Lavbundsområde og indtegne dit område og se om det umiddelbart lever op til ordningens krav. Kortet guider dig til de områder, hvor der umiddelbart er størst potentiale til at opnå en klimagevinst og mest muligt synergi.

 

Vejledninger, data, lovstof mv.

I de nedenstående menuer kan du finde yderligere informationer om Klima-Lavbundsordningen og finde vejledninger, beregningsark, dokumentskabeloner, GIS-filer og links til gældende lovgivning mv.

Nyt nationalt kort over kulstof­rige lavbundsjorder: Kulstof2022
Aarhus Universitet (AU) har opdateret kortet over kulstofrige jorder i Danmark. Kortet har navnet Kulstof2022 og vil blive brugt i administrationen af Klima-Lavbundsordningen og i tilskudsordningen for Vand- og klimaprojekter, Lavbundsprojekter. Se rapporten fra AU, der omhandler det nye kort, via dette link.

Du kan åbne kortet i MiljøGIS for ’Tilskud til vandprojekter’ (https://miljoegis3.mim.dk/spatialmap?&profile=vandprojekter). For at se kortet skal du folde gruppen ”Jordbundsforhold” ud og tænde for kortlaget ”Kulstof 2022 (lavbundskort)”.
Du kan også downloade kortlaget til lokal enhed her fra siden under menuen ”Kort og data (GIS)”.

Læs mere om hvad dette betyder for dig, der har et tilsagn eller har søgt om det på denne side, hvor du også finder en generel FAQ og en FAQ til Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning.

Aarhus Universitet (DCE) har opdateret N-regnearket i juli 2023
Formelgrundlaget er opdateret på baggrund af den nyeste viden, og samtidig er nogle beregninger for vandløbsoplandet automatiseret ved, at baggrundsdata automatisk hentes ind ved indtastning af DMI-grid numre. Bemærk at der fremadrettet i beregningerne benyttes hele det direkte opland frem for det drænede direkte opland, som hidtil har været gældende. Det er dog stadig nødvendigt at kende det drænede direkte opland og arealet af overrislingsområderne til beregning af den hydrauliske belastning. En vurdering heraf skal fremgå i den tekniske forundersøgelse.
Da N-regnearket ellers ligner sig selv, udgives ikke ny vejledning hertil, men i stedet er der tilføjet en fane med lidt vejledningstekst.

Overgangsperiode i 2023 og 2024 hvor både det nye N-regneark (version juli 2023) er gældende og den forrige version fra december 2013 også accepteres:
Det nye N-regneark er nu den gældende beregningsmetode for bestemmelse af kvælstoftilbageholdelsen, men af hensyn til igangværende forundersøgelsesprojekter eller netop afsluttede forundersøgelser, vil der være en overgangsperiode frem til udgangen af 2024, hvor også den forrige version accepteres.

Spørgsmål og svar (FAQ)

Kontakt

Miljøstyrelsen | Tilskud

Miljøstyrelsen, Odense