På globalt plan udgør bromerede flammehæmmere ca. 20 vægt-% af markedet for flammehæmmere. Bromerede flammehæmmere bliver oftest brugt i elektronik.
De mest brugte bromerede flammehæmmere
Ifølge Miljøstyrelsens kortlægning fra 2013 findes der omkring 70 kommercielt tilgængelige bromerede flammehæmmere. De mest brugte og kendte er:
- TBBPA (tetrabromobisphenol A), som for eksempel indbygges i plast til printkort i elektronik og tilsættes i computerkabinetter.
- HBCDD (hexabromo cyklododecane), hvor brugen er stærkt reguleret og derfor kun må bruges som flammehæmmer i visse typer af isoleringsskum i bygninger i en begrænset årerække
- deca-BDE (decabromo diphenylether), der bruges som brandhæmmer i bl.a. transport og byggesektoren, f.eks. i plastik og tekstiler i biler og i bagsidebelægninger til tekstiler i bygninger som hospitaler og hoteller
Brugen af bromerede flammehæmmere
Ifølge opgørelser fra 1997 er den samlede anvendelse af bromerede flammehæmmere i færdigvarer i Danmark mellem 320-660 tons/år. 70 % af de bromerede flammehæmmere bliver brugt i elektronik. 90 % af de produkter på det danske marked, der indeholder bromerede flammehæmmere, importeres fra udlandet.
En undersøgelse fra 2013 af kontorstole, madrasser, stole/lænestole og en plaid peger på, at danske producenter og forhandlere ikke tilsætter bromerede flammehæmmere i deres møbler - hverken i tekstilet/betrækket eller i skummet.
Undersøgelsen er dog alene en stikprøve med i alt 15 prøver blandt dem , der havde afgivet svar i en forudgående spørgeskemaundersøgelse. Se nedenfor under afsnittet ”Andre typer flammehæmmere” om fund af spor af klorerede flammehæmmere i samme undersøgelse.
Lovgivning der begrænser bromerede flammehæmmere
De mest problematiske bromerede flammehæmmere er reguleret i henholdsvis RoHS-direktivet, REACH- og POP-forordningerne og globalt i Stockholmkonventionen.
Siden 2004 har penta-BDE og octa-BDE, været forbudt i EU i alle produkter. De hører til gruppen polybromerede diphenylethere (PBDE).
Siden 2006 har deca-BDE og PBB (polybromerede bifenyler) været forbudt i EU i elektronik. Samtidig er PBB også forbudt i EU i tekstiler.
HBCDD er optaget under Stockholmkonventionen med forbud mod produktion og brug af stoffet med en tidsbegrænset undtagelse for brugen i visse isoleringsmaterialer i bygninger. Kravene er implementeret i EU i marts 2016 i forordningen for de såkaldte POP-stoffer (Peristent, Organic Pollutants). Ifølge konventionen og forordningen skal det være muligt at identificere isoleringsmaterialerne med HBCDD ved mærkning eller andre metoder gennem hele deres livscyklus. HBCDD er desuden optaget på EU's godkendelsesordning, hvilket betyder, at visse europæiske producenter i overensstemmelse med POP-forordningens krav har fået en særlig tilladelse at bruge stoffet i visse isoleringsmaterialer af ekspanderet polystyren (EPS) til brug i bygninger.
Fra 2. marts 2019 har decaBDE været forbudt i EU i alle produkter undtaget produkter til flyindustrien, som har fået en længere tidsfrist.
Deca-BDE er desuden nomineret til optagelse under Stockholmkonventionen.
Faktaark: Elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)
Bromerede flammehæmmere i fødekæde og fødevarer
Niveauer af brommerede flammehæmmere som PBDE'erne (f.eks. penta-BDE og octa-BDE) og HBCDD er blevet målt i isbjørne, sæler og måger i Grønland under det arktiske moniteringsprogram AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme), siden midten af 1980'erne. At stofferne kan måles i fødekæden i arktiske miljø skyldes, at stofferne kan transporteres over lange afstande via luft- og vandstrømme. Stofferne ophobes specielt i den marine fødekæde.
En gruppe forskere fra Århus Universitet har publiceret en artikel om nye bromerede flammehæmmere målt i luften og i dyr i Grønland: Novel brominated flame retardants and decholrane plus in Greenland air and biota (Katrin Vorkamp, Rossana Bossi, Frank F. Rigét, Henrik Skov og Christian Sonne). Environmental Pollution 196 (2015) 284-291.
EFSA (EU's fødevaresikkerhedsagentur) har vurderet, at fødevarer er den vigtigste kilde til optagelse af bromerede flammehæmmere for den almindelige befolkning. Det drejer sig især om optag via animalsk og vegetabilsk fedt og mejeriprodukter.
Bromerede flammehæmmere i modermælken
Flere undersøgelser har vist, at PBDE'er kan findes i modermælk - dog i meget lave koncentrationer. Forekomst af disse stoffer i modermælk er ikke naturlig og sandsynligvis et tegn på menneskeskabte kilder. En tysk undersøgelse fra 1998 viste et indhold på 0,6 – 11 mikrogram per kg mælkefedt. Hos spædbørn med en indtagelse af 0,7 liter mælk om dagen giver dette en daglig indtagelse per kilo legemsvægt på cirka 0,07 mikrogram/kg per dag.
I 2006 vurderede en fælles ekspertkomite under FAO (Food and Agricultural Organisation) og WHO (World Health Organisation) at indtagelser, der svarer til niveauerne i den nævnte tyske undersøgelse, sandsynligvis ikke giver grund til bekymring.
Spørg efter miljømærkede produkter
Hvis du som forbruger vil begrænse sin udsættelse for bromerede flammehæmmere, kan du gå efter produkter, der er mærket med enten det nordiske miljømærke "Svanen" eller EU's miljømærke "Blomsten".
Mærkningen gælder følgende produkter:
- pc'ere og skærme
- printere samt fax- og kopimaskiner
- køleskabe, frysere og opvaskemaskiner
- plæneklippere,
- vinduer, gulvbelægninger og træfiberplader
- tekstiler, madrasser og møbler
Læs mere om miljømærkerne hos Miljømærkning Danmark .
Er det ikke muligt at finde et produkt med et miljømærke, kan du spørge forhandleren, om produktet indeholder bromerede flammehæmmere.
Andre typer af flammehæmmere
Der findes forskellige typer flammehæmmere ud over de bromerede herunderklorerede flammehæmmere og flammehæmmere baseret på fosfor, zirkonium eller aluminium.
EU har vedtaget grænseværdier for de tre klorerede flammehæmmere TCEP, TCPP og TDCPP i legetøj til børn under tre år eller legetøj, der er beregnet til at komme i munden. Grænseværdierne trådte i kraft i december 2015 og er så lave, at de i praksis fungerer som et forbud.
I en undersøgelse af brugen af flammehæmmere i kontorstole og andre møbler udført i 2013 (også omtalt ovenfor under ”brugen af bromerede flammehæmmere”) viste det sig, at der var rester af klorerede flammehæmmere (TCPP og TDCPP) i nogle af stolene Dette var dog i så små mængder, at de ikke vurderes at udgøre en risiko i forhold til forbrugernes sundhed.
I en anden undersøgelse publiceret i 2016 blev fosforbaserede flammehæmmere uden klor og brom identificeret, og der blev udviklet 28 fareprofiler på screeningsniveau for de enkelte stoffer. Fareprofilerne viste, at mange af de fosforbaserede flammehæmmere er mindre skadelige for miljø og sundhed end de bromerede af flammehæmmere, men at der stadig er behov for at finde endnu bedre alternativer. Næsten en tredjedel af de undersøgte stoffer viste sig endog at være lige så skadelige som de bromerede.