Flammehæmmere

Bromerede flammhæmmere er nogle af de mest effektive flammehæmmere og har været brugt siden 1970'ene. Bromerede flammehæmmere kan opdeles i to grupper: de alifatiske bromerede flammehæmmere og de aromatiske bromerede flammehæmmere.

De alifatiske flammehæmmere er generelt mere effektive i deres flammehænnende funktion, mens de aromatiske flammehæmmere er mere temperaturresistente og derfor har fundet anvendelse i produkter, der anvendes ved højere temperaturer. I ECHA’s regulatoriske strategi for flammehæmmere indgik 59 bromerede flammehæmmere.

Nogle af de mest kendte bromerede flammehæmmere er

1. TBBPA (tetrabromobisphenol A), som for eksempel indbygges i plast til printkort i elektronik og tilsættes i computerkabinetter.
2. HBCDD (hexabromo cyklododecane), hvor brugen er stærkt reguleret og derfor kun må bruges som flammehæmmer i visse typer af isoleringsskum i bygninger i en begrænset årerække
3. deca-BDE (decabromo diphenylether), der bruges som brandhæmmer i bl.a. transport og byggesektoren, f.eks. i plastik og tekstiler i biler og i bagsidebelægninger til tekstiler i bygninger som hospitaler og hoteller

Fælles for mange af de aromatiske bromerede flammehæmmere er, at de kun nedbrydes meget langsomt i miljøet, og at de har potentiale til at akkumulere i fødekæden.

I ECHA’s regulatoriske strategi konkluderede de, at der er behov for en bred restriktion af de aromatiske bromerede flammehæmmere, mens der er behov for yderligere data for at afklare, om de alifatiske bromerede flammehæmmere har skadelige egenskaber. De er mistænkt for at være kræftfremkaldende, skadelige for reproduktionen, skadelige for nervesystemet, persistente, bioakkumulerbare og toksiske (PBT) og/eller hormonforstyrrende. 

En række af de mest problematiske bromerede flammehæmmere er omfattet af den globale Stockholmkonvention om persistente organiske miljøgifte og af den såkaldte POP-forordning, som er EU's implementering af konventionen.

Derudover er nogle bromerede flammehæmmere reguleret under REACH, hvor de enten er på kandidatlisten, godkendelseslisten eller på listen over stoffer med begrænsninger. Desuden er nogle af stofferne også reguleret i RoHS-direktivet, der regulerer anvendelsen af stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette har reduceret eller elimineret brugen af nogle flammehæmmere, mens andre flammehæmmere er blevet taget i brug i stedet.

Læs mere om POP-forordningen: Faktaark: Persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) 
Læs mere om RoHS-direktivet: Faktaark: Elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)

Historisk har der været mindre fokus på de klorerede flammehæmmere sammenlignet med de bromerede flammehæmmere, hvilket delvist hænger sammen med deres mere begrænsede udbredelse. 

Kortkædede klorparaffiner (SCCP’er) og mellemkædede klorparaffiner (MCCP’er) er på EU’s liste over særligt bekymrende stoffer (SVHC), da de er meget persistente og meget bioakkumulerende og toksiske. 

SCCP har også været reguleret under Stockholmkonventionen siden 2012 og ECHA har foreslået, at der indføres en REACH restriktion af dette stof. Derudover er MCCP også foreslået til optag på Stockholmkonventionen. 

Den polyklorerede flammehæmmer dechlorane Plus er identificeret som SVHC, da stoffet er meget persistent og meget bioakkumulerende. Derudover har Norge indsendt et restriktionsforslag samt et forslag til at optage stoffet under Stockholmkonventionen. 

De fosforbaserede flammehæmmere er en meget divers gruppe og inkluderer både organiske og uorganiske stoffer. De fosforbaserede flammehæmmere er effektive i polymerer såsom polyuretan, epoxider, polyamider og polyestre samt i cellulose.

Fælles for denne gruppe af flammhæmmere er, at der er bekymring for, at de er hormonforstyrrende, reproduktionsskadelige, kræftfremkaldene og/eller skadelige for nervesystemet, men for stoffer i gruppen mangler der data for endeligt at bekræfte dette.

En af undergrupperne er de klorerede trialkylfosfater, der er kombinationer af klorerede og fosforbaserede flammhæmmere. De anvendes i en lang række polymerer, og de kan derfor findes i plastik, skum, belægninger og tekstiler. 

I 2018 publicerede ECHA en screeningrapport, hvori de identificerede en risiko for børn fra eksponering for klorerede trialkylfosfater TCEP, TDCP og TCPP in fleksibel polyuretan(PUR)-skum i produkter til børn og møbler.

ECHA anbefalede på baggrund af rapporten, at der blev lavet en REACH restriktion af de tre stoffer. Anbefalingen blev dog sat på pause, da man afventede ny data på TCPP.
Læs ECHA’s screeningrapport på deres hjemmeside 

Den fosforbaserede flammehæmmer TCEP er inkluderet på godkendelseslisten under REACH, da stoffet skader reproduktionsevnen. Derudover er det mistænkt for at være kræftfremkaldende.

TCEP har historisk set erstattet brugen af penta-BDE, men det markedsføres ikke længere i EU og anvendelsen er nu blevet erstattet af de lignende fosforbaserede flammehæmmere TCPP og TDCP.

Danmark har lavet en stofvurdering af TCPP som blev afsluttet i 2023, hvori det blev konkluderet, at stoffet er kræftfremkaldende, skadeligt for reproduktionen og hormonforstyrrende, og der blev således identificeret et behov for yderligere regulering af dette stof. Tyskland har tidligere forberedt en stofvurdering af TDCP, men de har sat processen på pause, da de afventer ECHA’s kontrol af registreringsoplysningerne for dette stof. 
Læs stofvurderingsrapporten for TCPP på ECHAs hjemmeside: