Der findes kun få malariamyg i Danmark, og de overfører ikke malaria.
I Danmark overfører myg ikke sygdomme, men rejser man til udlandet, skal man være opmærksom på, at visse myg kan overføre sygdomme
I Danmark kan myg normalt ikke overføre alvorlige sygdomme. Myg kan ikke overføre HIV. Hvis du skal ud at rejse, så spørg Statens Seruminstitut om, hvordan du skal forholde dig.
Det findes der ikke dokumentation for. Det er usikkert, hvor godt det virker at spise B1-vitamin – efter sigende skulle lugten holde myggene på afstand, men det virker ikke 100% og ikke for alle.
Der findes ingen godkendte stearinlys til afskrækning af myg i Danmark. Det skyldes, at der ikke er dokumentation for, at lysene virker effektivt.
I Danmark er det helt unødvendigt at bruge myggenet, som er imprægnerede med insektmiddel.
Kun midler som er godkendt af Miljøstyrelsen må bruges i Danmark, så køb ikke myggemidler i udlandet til brug i Danmark.
Nej. Myggemidler er oftest kun testet for deres virkning mod myg og ikke mod flåter. Der er derfor ingen garanti for, at myggemidler virker mod flåt. Det skal stå på etiketten, hvis midlet virker mod flåter.
Der findes cirka 30 forskellige arter af stikmyg i Danmark. Det er skovmyggen, der udgør den største plage. Det er kun hunmyg, der stikker – de har brug for blodet for at kunne lægge æg. Hunmyggene bliver sultne omkring solnedgang og i de tidlige morgentimer, hvor luften er mest fugtig. Stikkeaktiviteten begynder sidst i maj, kulminerer i juni og klinger af i august. Dog kan strandengsmyg stikke i længere tid.
I Danmark findes der også de såkaldte husmyg, der overvintrer indendørs i kølige, fugtige og helst uforstyrrede lokaler. Typisk finder man husmyggene under loftet i kældre eller udhuse. Hvis husmyggene bliver forstyrret i sin overvintring, kan den stikke – derfor kan man også risikere at få myggestik om vinteren.
Sværme af myg omkring træer og buske hører oftest ikke til gruppen af stikmyg. Der findes kun få malariamyg i Danmark, og de overfører ikke malaria.
Når myggen stikker, gennemtrænger den huden med sin snabel og sprøjter et kemisk stof ind. Stoffet forhindrer blodet i at størkne, så myggen nu uforstyrret kan suge blod. Det er også dette stof, der hos nogle kan give en allergisk reaktion i området omkring stikket i form af kløe og hævelse.
Der findes en række gamle husråd om, hvordan man undgår myg – de fleste er der ikke dokumentation for virker. Det gælder også myggelys. Man bør derfor holde sig til de midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen – de er effektive, og de er ikke skadelige at bruge, så længe man gør det med omtankefølger brugsanvisningen.
Hvis du bruger myggemidler i Danmark, skal de være godkendt af Miljøstyrelsen. Det er din sikkerhed for, at midlerne ikke er sundhedsfarlige at bruge, og at de er fornuftige at bruge under danske forhold. Der kan være godkendt andre midler i andre lande, hvor der er et andet behov for at beskytte sig mod eksempelvis malariamyg eller andre myg, der overfører sygdomme. Samme midler kan være unødvendige i Danmark, hvor myggene ikke overfører sygdomme, og det største problem ved myggene er, at stikkene klør. Man må ikke købe myggemidler i udlandet til brug i Danmark.
De fleste myggemidler er såkaldte afskrækningsmidler, som indeholder et duftstof, som myggene ikke kan lide, eller som forhindrer dem i at opdage, at der er et menneske i nærheden.