Myg

1. Forebyg myggestik ved at klæde dig på i lange bukser og trøjer
2. Brug myggenet uden imprægnering, hvis du sover steder, hvor der er mange myg.
3. Brug kun myggemidler i Danmark, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Det er din sikkerhed for, at midlerne ikke er sundhedsfarlige at bruge.
4. Brug aldrig myggemidler til børn under tre år. 
5. Brug kun myggemidler de steder, hvor myggene kan komme til.
6. Mange myggemidler indeholder duftstoffer. De kan være allergifremkaldende eller irritere sart og solskoldet hud.
7. Brug aldrig en myggespray direkte i ansigtet, men brugt i stedet en stift eller spray en lille mængde ud i hånden og fordel det i ansigtet.
8. Er myggen ved at stikke, så lad den sidde, til den er færdig. Myggen suger nemlig en del af sit kløende giftstof ud igen.

Der findes cirka 30 forskellige arter af stikmyg i Danmark. Det er skovmyggen, der udgør den største plage. Det er kun hunmyg, der stikker – de har brug for blodet for at kunne lægge æg. Hunmyggene bliver sultne omkring solnedgang og i de tidlige morgentimer, hvor luften er mest fugtig. Stikkeaktiviteten begynder sidst i maj, kulminerer i juni og klinger af i august. Dog kan strandengsmyg stikke i længere tid.

I Danmark findes der også de såkaldte husmyg, der overvintrer indendørs i kølige, fugtige og helst uforstyrrede lokaler. Typisk finder man husmyggene under loftet i kældre eller udhuse. Hvis husmyggene bliver forstyrret i sin overvintring, kan den stikke – derfor kan man også risikere at få myggestik om vinteren.

Sværme af myg omkring træer og buske hører oftest ikke til gruppen af stikmyg. Der findes kun få malariamyg i Danmark, og de overfører ikke malaria.

Når myggen stikker, gennemtrænger den huden med sin snabel og sprøjter et kemisk stof ind. Stoffet forhindrer blodet i at størkne, så myggen nu uforstyrret kan suge blod. Det er også dette stof, der hos nogle kan give en allergisk reaktion i området omkring stikket i form af kløe og hævelse.

Der findes en række gamle husråd om, hvordan man undgår myg – de fleste er der ikke dokumentation for virker. Det gælder også myggelys. Man bør derfor holde sig til de midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen – de er effektive, og de er ikke skadelige at bruge, så længe man gør det med omtankefølger brugsanvisningen.

Hvis du bruger myggemidler i Danmark, skal de være godkendt af Miljøstyrelsen. Det er din sikkerhed for, at midlerne ikke er sundhedsfarlige at bruge, og at de er fornuftige at bruge under danske forhold. Der kan være godkendt andre midler i andre lande, hvor der er et andet behov for at beskytte sig mod eksempelvis malariamyg eller andre myg, der overfører sygdomme. Samme midler kan være unødvendige i Danmark, hvor myggene ikke overfører sygdomme, og det største problem ved myggene er, at stikkene klør. Man må ikke købe myggemidler i udlandet til brug i Danmark.

De fleste myggemidler er såkaldte afskrækningsmidler, som indeholder et duftstof, som myggene ikke kan lide, eller som forhindrer dem i at opdage, at der er et menneske i nærheden.