Tips om insekter i køkkenet

Tobaksbillen er 2-3 mm lang, hvælvet, rødgul og dækket af korte, gullige hår. Den ligner brødbillen, men kan kendes på sine savtakkede følehorn. Den spiser tørrede produkter såsom ris, tørret fisk, krydderier, pressede planter, dadler og andet tørret frugt. I sjældnere tilfælde kan den også finde på at gnaske i møbelpolstring. Fødevarer, der er angrebet af tobaksbillen, bør kasseres eller enten kommes i fryseren i et døgn eller gennemvarmes ved 60 ºC i et par timer. Derudover skal der støvsugning til, og varerne skal opbevares i tætsluttende beholdere og så vidt muligt i køleskab.

Foto: Finn Krone

Flæskeklanneren er 7-9 mm lang og brunsort. Den kan kendes på et lyst tværbånd med seks mørke prikker henover den forreste del af ryggen. Den spiser røget eller saltet kød, klipfisk, fiskemel, tør ost, hundekiks, tørfoder til kæledyr og havregryn. 

Hvis den findes i beboelse kan den stamme fra fødevarerne, men kan også komme fra en død mus under gulvet eller døde fugle på loftet. Den er meget almindelig i duereder. Efter man har bekæmpet et angreb, bør man opbevare fødevarerne i tætsluttende beholdere, da flæskeklanneren kan flyve, og derfor kan dukke op et stykke tid efter man har bekæmpet dem.

Foto: Ulf Bjerre

Husklanneren er 1 cm lang, den er bådformet og sort. Den lægger ligesom spyfluen æg i døde dyr. Larverne kan leve af kødholdige fødevarer såsom tørfisk, hundemad, røget skinke eller madrester, der gemmer sig bag køleskabet eller i nærheden af hundens eller kattens madskål. 
I lejligheder søger de ned under gulvene. Lejligheder, der er misligeholdte og har husklannere kan tage meget lang tid at behandle, netop fordi husklanneren gemmer sig under gulvet.

Husklanneren stammer ofte fra fuglereder, døde mus eller rotter, eller de kan udvikle sig i en pose tørfoder til hund eller kat. 

Husklanneren gør sjældent skade, da de flest kødholdige fødevarer opbevares i køleskab. Man bør dog være opmærksom på, at omkring hundens eller kattens madskål, hvor der ofte ligger madrester, er der gode betingelser for husklanner. Ligesådan gælder steder, hvor der kan gemme sig madrester, som for eksempel bag komfuret, bag køleskabet og så videre. 

Man bekæmper husklanneren ved at fjerne arnestedet, som for eksempel kan være en fuglerede.

Se billede af undersiden af husklanneren

Foto: Klaus Bek Nielsen

Rissnudebiller er 2,5-3,5 mm lange og har fire rødlige pletter på vingerne. De indføres oftest til hjemmet via en pose ris. Rissnudebiller lever kun af ris, korn, frø og i sjældnere tilfælde makaroni. Hvis man konstaterer rissnudebiller i en fødevare, kan et par døgn i fryseren udrydde dem. Derudover bør man rengøre med støvsugeren de steder, hvor fødevarerne har været opbevaret.

Foto: Finn Krone

Brødbillen er 2-4 mm lang, rødbrun og har korte, gullige hår. Den lægger æg i forskellige fødevarer, og larverne trænger ind i pakninger, der ikke slutter helt tæt til. Den kan bedst lide knækbrød, kiks, tvebakker, pasta og andre faste, tørre, stivelsesholdige varer. Den kan også leve af tørrede grøntsager, nødder, krydderier, hundekiks og tørfoder til hund eller kat. 

Brødbillebesøg forebygges ved at opbevare de nævnte varer tørt og køligt i tætsluttende beholdere. Fødevarer, der er angrebet, kan behandles med gennemvarmning ved 60 ºC i 10 minutter eller frysning ved -18 ºC i et par døgn.

Foto: Erik Nielsen

Fluer og spyfluer kan lægge æg i fødevarer og dermed være et hygiejneproblem. Forebyg ved at sætte net for vinduerne. Hvis der er spyflueæg (spy) på et stykke kød, skal du renskære og vaske kødet. Det er ikke farligt at komme til at spise et stykke kød med en enkelt larve eller et par æg.

Foto: Colourbox.com

Melmider er meget små – cirka ½ mm – og de kan derfor kun vanskeligt ses enkeltvis med det blotte øje. De lever af forskellige svampe, der findes i mel og gryn. Melmider kan også findes i støvet i boliger. Fødevarer, der er meget kraftigt inficeret med melmider kan give tynd mave, og hvis et husdyr indtager miderne via føden, kan det i værste fald blive meget svækket og dø. Har man allergi over for husstøv, er der også risiko for at udvikle allergi over for melmider. Der er derfor god grund til at være opmærksom på melmider. 
Melmider kan opdages ved at melet lugter grimt. I så fald skal melet kasseres, ligesom det også skal, hvis der er så mange melmider, at de kan ses med det blotte øje.

Der er to tricks til at finde ud af, om der er mider i ens mel:

1. Hæld mel i et vandglas op til et par cm fra glassets kant. Bank på glasset med en ske og lad det stå i et kvarter. Hvis der er melmider, vil de kravle op ad glassets kant og man kan se dem. Nede i melet vil man kunne se de gange, miderne graver, mellem glasset og melet.
2. Hæld mel på en tallerken og glat det med en paletkniv. Vent et kvarter og se, om melets overflade bliver ujævn som tegn på at der er melmider, der graver gange i melet.

Melmider trives bedst i fugtige omgivelser – bekæmpelse og forebyggelse skal derfor ske ved at man nedsætter fugtigheden. Hvis man har haft melmider, bør man støvsuge grundigt, lufte godt ud og undgå at vaske i en periode efter. Kemisk bekæmpelse er uden betydning, da det er fugtigheden, der er afgørende.