Møl gnaver større huller i tekstiler på de samme steder, mens tæppebiller gnaver små huller, hvorefter de vandrer videre og gnaver et andet sted. De voksne møl kan ofte ses flyve rundt, så hvis man ikke har set flyvende møl i sit hjem, vil det typisk være tæppebiller, der har invaderet det.
Klædemøl og pelsmøl angriber tøj i skabe og skuffer. Larverne gnasker helst i uldtøj, uldtæpper, pelsværk og møbelbetræk. Hvis de er meget sultne kan de også kaste sig over bomuld. De flyvende møl gør til gengæld ingen skade.