Det nationale skovprogram 2018

Danmarks nationale skovprogram (2018) sætter en kurs for bæredygtig skovforvaltning, der sikrer god balance mellem benyttelse og beskyttelse, og understøtter skovens mange forskellige funktioner.

Skovprogrammet indeholder to langsigtede mål om mere skov og om natur og biodiversitet i skov, en ny vision, nye strategiske pejlemærker, og flere konkrete mål, der understøtter den ønskede udvikling.

Miljøstyrelsen følger op på skovprogrammet og bidrager til at gennemføre skovprogrammets konkrete handlinger.

Læs en kort præsentation af skovprogrammet i faktaarket

Læs skovprogrammet

Vision

Et skovareal i vækst med sunde og robuste skove, hvor der er plads til forskellighed, og hvor der er gode muligheder for at producere bæredygtigt træ og skabe arbejdspladser, tage hånd om biodiversiteten og beskytte naturperler, modvirke klimaændringer og beskytte grundvand og for at tilbyde gode oplevelser for friluftslivet. I nye og gamle skove og til gavn og glæde for både nuværende og kommende generationer. Dette er visionen for Danmarks skove.

Langsigtede mål

  • at skovlandskaber dækker 20-25 pct. af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede.
  • at 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Strategiske pejlemærker

Øge Danmarks skovareal og øge den samfundsmæssige nytte af nye skove

Handlinger:

Tilbyde private lodsejere tilskud til at rejse i alt 5.000 ha skov. (2017-2021)

Opkøbe 750 ha landbrugsjord til ny statsskov. (2018-2021)

Arbejde for at finde alternative finansieringskilder og nye partnerskaber til statslig skovrejsning.

Øge optag og lagre af kulstof i skove og træprodukter

Handlinger:

Følge udviklingen i tiltag, som indberettes til EU, og som kan øge eller bevare CO2-optaget i skovene og begrænse eller reducere CO2-udslippet fra skovene.

Følge udviklingen i relevante klimarelaterede fora, herunder den nærmere udmøntning af Parisaftalen og EU’s klima- og energirammer for 2030, med henblik på at vurdere og fremme skov-sektorens potentielle bidrag til at indfri de fastlagte mål.

Overvåge status og udvikling i Danmarks skovareal, vedmasser og kulstoflagre samt skovenes bidrag til de globale kulstofcykler.

Klare rammevilkår for produktion af træ og andre goder

Handlinger:

Der ses på behovet for eventuelle ændringer af skovloven, så den i højere grad kan tage højde for de ønsker til brug af skovene, som samfundsudviklingen medfører.

Følge udviklingen inden for skatteregler knyttet til skovbruget.

Øge efterspørgsel efter og udbud af dokumenterbart bæredygtigt træ

Handlinger:

Styrke efterspørgslen efter bæredygtigt træ i byggeri, møbler og papir, blandt andet ved at revidere og opdatere vejledningen om sikring af bæredygtigt træ i offentlige indkøbsaftaler og udbrede kendskabet til denne og det cirkulære, der fastlægger regler om sikring af bæredygtigt træ i statens indkøbsaftaler.

Fremme kendskabet til mulighederne for at bruge træ og dokumentere bæredygtigt træ i blandt andet byggeri gennem relevante fora og netværk.

Efterspørge forskning og udvikling om bæredygtig produktion og anvendelse af træ. Det sker ved årlige prioriteringer i rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Efterspørge forskning i og formidling af nye metoder til skovdyrkning, som øger bæredygtig produktion af træ til energi uden at påvirke den langsigtede produktion af træ til materialer. Det sker ved årlige prioriteringer i kontrakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Følge udmøntningen af energibranchens rammeaftale om sikring af bæredygtig biomasse med særlig fokus på skovbrugets bidrag hertil

Ensartede og operationelle standarder for bæredygtigt træ

Handlinger:

Følge og påvirke arbejdet med standarder for bæredygtighed inden for forskellige sektorer, nationalt såvel som på EU-plan. I det nationale arbejde er sigtelinjen operationelle og dokumenterbare minimumskriterier for bæredygtigt produceret træ.

Regeringen støtter kommissionens forslag om fælles bæredygtighedskriterier for fast biomasse i EU og finder i den forbindelse et højt ambitionsniveau med udgangspunkt i kriterier, som bl.a. findes i den danske brancheaftale, vigtigt. Fælles bæredygtighedskriterier vurderes at kunne skabe stabilitet for brug af biomasse til energiformål og understøtte et effektivt og transparent internationalt marked for handel med biomassebaserede brændsler. De endelige EU-regler for bioenergi forhandles stadig.

Fortsætte med at omstille til naturnær skovdrift

Handlinger:

Efterspørge forskning i naturnær skovdrift og formidling af de praktiske erfaringer fra driften af de skove, der forvaltes af Naturstyrelsen. Det sker ved årlige prioriteringer i rammeaftalen mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Følge op på evalueringen af omstillingen til naturnær skovdrift i statens skove, blandt andet ved at understøtte skovens naturlige foryngelse med fokus på træartsskifte og i forbindelse med stormfald i de skove, der forvaltes af Naturstyrelsen.

Understøtte skovdyrkningsfaglige arrangementer om naturnær skovdrift.

Bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed på særlige lokaliteter

Handlinger i medfør af Naturpakken:

Udlægge i alt 13.300 nye ha skov til biodiversitetsformål på statens arealer. Heraf udlægges 6.700 ha løvskov og 3.300 ha nåletræsplantager som urørt skov og 3.300 ha primært løvskov som biodiversitetsskov. (2016-2066)

Udlægge op mod 3.300 ha til urørt skov og anden biodiversitetsskov på private arealer på frivillig basis og mod kompensation. Heraf udlægges 900 ha til urørt skov og 2.400 ha til biodiversitetsskov. (2016-2026)

Øvrige handlinger:

Udarbejde offentligt tilgængeligt kortlag over indsatser for naturbeskyttelse i skove. (2015-2017)

Implementere skovhandleplanerne for Natura 2000-områderne frem mod 2021 samt udarbejde nye skovhandleplaner gældende fra 2022.

Videreudvikle og fastsætte grundlag for gunstig bevaringsstatus til brug for EU-rapportering efter habitatdirektivets artikel 17 i 2019. (2017-2019)

Analysere Naturstyrelsens skove for at kortlægge, hvilke arter og naturtyper, der spiller en særlig rolle for biodiversiteten, samt udpege hvor der kan udføres målrettet pleje på den mest omkostningseffektive måde. En del af arbejdet er udført i forbindelse med udpegningen af arealer til biodiversitetsskov i medfør af Naturpakken. (2016-2018)

Fremme generelle naturhensyn i skovdriften

Handlinger:

Sikre et samlet lovgrundlag for driften af Naturstyrelsens arealer.

Udpege fem livstræer per ha i Naturstyrelsens skove i samarbejde med frivillige.

Fastholde og udvikle skov som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser

Handlinger:

Udvikle udinaturen.dk  med henblik på yderligere formidling af mulighederne for friluftsliv i skovene, herunder flere oplysninger om ruter, faciliteter og adgangsforhold.

Udvikle digitale naturguider, der fungerer som turvejledere med oplysninger om de enkelte områder for skove forvaltet af Naturstyrelsen.

Fortsætte brugen af skov og natur som ramme for social inklusion med konkrete projekter, hvor samfundets forskellige udsatte grupper får forbedret livskvalitet.

Sætte partnerskaber i gang om friluftsliv og biodiversitet i skov, fx nye publikumsfaciliteter og skovpleje til gavn for biodiversiteten.

Revidere friluftsstrategi for de skove og andre naturområder, der forvaltes af Naturstyrelsen.

Bevare de kulturhistoriske værdier i skovene

Handlinger:

Informere om hensynet til de kulturhistoriske værdier i skovene og fremme dialog med skovbrugets interessenter for at finde løsninger på, hvordan hensynet til kulturværdierne i skov kan optimeres.

Udvikle løsninger på, hvordan naturnær skovdrift kan kombineres med hensynet til fortidsminderne.

Optimere hensynet til beskyttelse og pleje af fortidsminder på arealer, der forvaltes af Naturstyrelsen. Herunder udvikle plejemetoder, som kan løse de udfordringer, der er knyttet til fortidsminder og naturnær skovdrift.

Fremme skovenes beskyttende funktion af vores vand samt skovens bidrag til klimatilpasning

Handlinger:

Styrke indsatsen for at indgå nye partnerskaber om projekter på arealer forvaltet af Naturstyrelsen med det formål at tilbageholde og optage vand, så risikoen for oversvømmelser reduceres.

Afdække muligheder for ekstern finansiering af nye samarbejdsprojekter om klimatilpasning.

Fortsætte formidling af de gode eksempler, hvor skoven bidrager til klimatilpasning, herunder skaber synergi til andre skov- og naturindsatser, blandt andet via klimatilpasning.dk.

Sikre sunde, modstandsdygtige og robuste skove

Handlinger:

Udføre overvågning for planteskadegørere og varetage et beredskab for, hvordan eksisterende og potentielle skadevoldere skal håndteres ved udbrud.

Efterspørge forskning, overvågning, udvikling og formidling om eksisterende og nye skadevoldere og trusler. Det sker ved årlige prioriteringer i rammeaftale mellem Københavns Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om hhv. forskningsbaseret myndighedsbetjening og national skovovervågning.

Opretholde Naturstyrelsens fremavlsprogrammer og derved levere væsentlige bidrag til en velegnet frø- og planteforsyning til de danske skove.

Fokusere på at bevare genetisk variation hos træer og buske for at fastholde et grundlag for diversitet i skovene fremover.

Efterspørge forskning, udvikling og praksisnær rådgivning vedrørende klimatilpasset frø- og plantemateriale (arter og provenienser). Det sker ved årlige prioriteringer i rammeaftale mellem Københavns Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Implementere ændringer til stormfaldsordningen i lyset af anbefalingerne fra udvalget.