Legetøjsbekendtgørelsen opstiller de væsentlige sikkerhedskrav og specifikke krav for nogle kemikalier.
Uanset om du er fabrikant, importør, eller distributør af legetøj, har du et ansvar for, at de væsentlige sikkerhedskrav bliver overholdt og dermed at legetøjet du sælger er sikkert.
I sektionen her gennemgår vi de seks sikkerhedskrav, som legetøj skal leve op til og henviser dig til relevant lovgivning og standarder.
Brug vores vejledning om kemisk sikkerheds vurdering af legetøj
Denne vejledning kan støtte dig, når du skal vurdere om det legetøj, du sælger, overholder kemikrav i lovgivningen og er sikkert for børn, når de leger med det.
I vejledningens sektion 1 kan fabrikanter få svar på en række spørgsmål om, hvordan man laver en kemisk sikkerhedsvurdering.
Sektion 2 retter sig mod importører og distributører. Er du importør eller distributør, kan du dog med fordel også læse om de forpligtelser fabrikanter har, så du er klædt på til dialogen med dine leverandører.
Vejledningen er udformet i et samarbejde mellem brancheforeningen LEG og Miljøstyrelsen.