Siden 2016 er der målt vand- og næringsstoftransport på 200 nye vandløbsstationer i hele landet
I vandløb rundt om i Danmark står der målestationer, der hele tiden opsamler data til forskerne om bl.a. vandstanden. Derudover måler Miljøstyrelsen, hvor meget vand, der strømmer og tager løbende vandprøver, der analyseres for bl.a. næringsstofferne kvælstof og fosfor.
Siden 2016 er antallet af disse målestationer øget fra cirka 300 til 500. De mange nye stationer gør det muligt at dække en større del af Danmarks areal med målinger end tidligere. Samtidig får Miljøstyrelsen et mere nuanceret billede af, hvilke oplande næringsstofferne kommer fra. Det er vigtig viden, når der laves en målrettet indsats for at nedbringe næringsstofudledningen.
Med ny teknologi er det også blevet muligt at måle tættere på kysten. På en række af de nye stationer er der nemlig opsat en dopplersensor, som måler ved hjælp af lydbølger, der reflekteres på partikler i vandet. Med dette udstyr er det muligt at måle steder, hvor vandet bevæger sig frem og tilbage, som fx udløbet til fjorde.
På alle 500 stationer beregnes en årlig transport af næringsstoffer, som anvendes af Miljøstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne. De fleste stationer indgår desuden i Aarhus Universitets årlige overvågningsrapport (NOVANA-rapporten). Samtidig øges forståelsen af transport og omsætningen af næringsstoffer fra mark til fjord.
Fakta
Påbegyndt: Første målinger blev foretaget i december 2016
Afsluttet: Ved udgangen af 2019
Forskningsinstitution/konsulent: Aarhus Universitet (DCE, institut for Bioscience), Orbicon (rådgivning ang. dopplere)
Officiel projekttitel: Målinger af kvælstof fra ”jord til fjord”
Kontakt: Miljøstyrelsen, fagkoordinationsgruppe for delprogrammet for Stoftransport (stoftransport@mst.dk)
Relevante links
Stationer, hvor der måles vandføring og tages vandprøver (klik på pilen ved "Stoftransport" for at vælge et tema)
NOVANA-rapport 2017 for vandløb
NOVANA-rapport 2018 for vandløb
NOVANA-rapport 2019 for vandløb
Hvilke arealer i Danmark er drænet? Det er man kommet nærmere på med et nyt kort. Den viden kan bruges, når man fx skal vælge den bedste placering af et nyt minivådområde
Projektets formål var at udarbejde nye landsdækkende kort over potentielt drænede markarealer i Danmark. De nye kort viser den sandsynlige udbredelse af drænede og ikke drænede arealer.
Det vand fra markerne, der løber af i dræn, vil ofte have et højt kvælstofindhold. Hvis kvælstofbelastningen til kystvandområderne skal reduceres, er et af virkemidlerne at forsøge at fjerne kvælstof i minivådområder, der modtager vand fra dræn. Ved vurdering af mulighed for at anlægge minivådområder er et af kriterierne, om der er drænede arealer, som kan levere drænvand med et højt kvælstofindhold til et minivådområde.
De nye kort er baseret på statistiske analyser af sammenhængen mellem dræning og en lang række geografiske datalag, heriblandt landskabets udformning, jordbundsforhold, satellitbilleder m.v. på arealer, hvor man i dag har viden om drænforholdene.
De nye kort er mere præcise og har en nøjagtighed på 78 %. Kortene viser, at ca. 52 % af markarealet (se fig. 1 side 8 i rapporten).
De nye kort er taget i anvendelse og anvendes bl.a. i minivådområdeordningen og er anvendt ved opdatering af det såkaldte retentionskort der viser, hvor stor en procentdel af det kvælstof, der udvaskes fra markerne, der forsvinder på vej ud til havet.
Fakta
Påbegyndt: 2016
Afsluttet: 2020
Forskningsinstitution/konsulent: Aarhus Universitet (DCA)
Officiel projekttitel: Kortlægning af drænede arealer i Danmark
Kontakt: stoftransport@mst.dk
Relevante links
Kortlægning af drænede arealer i Danmark - rapport fra Aarhus Universitet (DCA)
Etablerede vådområder overvåges med det formål at vurdere deres effekt, og derved danne grundlag for en videreudvikling af vådområder som virkemiddel
Biologer overvåger vådområder med det formål at dokumentere hvilken miljømæssig effekt disse vådområder har haft.
Vådområderne er blevet etableret med det særlige formål at fjerne kvælstof fra det vand, der fx kommer fra landbrugets marker.
Områderne omfatter lavvandede søer og moser, ådale, våde enge, rørskove og overrislede eng- og mosearealer. De er etableret rundt om i hele Danmark med henblik på at forhindre kvælstof i at løbe ud i søer eller i havet, hvor det kan skade dyre- og plantelivet.
Vådområderne er lavet ved, at man bl.a. har stoppet dræning og grøftning og er stoppet med at pumpe vandet væk fra arealer, der ellers ville være våde. Der er på den måde genskabt nye naturarealer, der fx oversvømmes af grundvand og overfladevand samt områder, der periodevis oversvømmes med vandløbsvand.
Som led i overvågningen skal forskerne måle mængden af vand og vandets indhold af kvælstof og fosfor, der hvor vandet løber ind og ud af vådområderne. Derved kan bl.a. vandbalancen og effekten på kvælstof og fosfor for de enkelte vådområder beregnes og vurderes.
Fakta
Påbegyndt: 2015
Afsluttes: 2021
Forskningsinstitution/konsulent: Aarhus Universitet (DCE)
Officiel projekttitel: Evaluering af GrønVækst vådområder (GV-vådområder)
Kontakt: Benny Andersen, benan@mst.dk
Relevante links
MST's side om kvælstof- og fosforvådområder
Overvågning af vådområder 2015 – videnskabelig rapport fra DCE nr 293, 2018
Forskere har undersøgt, om man kan sige noget om kviksølvindholdet i hele fisk ud fra måling af kviksølvindholdet i musklerne
Miljøfarlige forurenende stoffer er gennem mange år blevet tilført vandmiljøet med bl.a. spildevand og forurening fra luften. Nogle af stofferne ender i fisk gennem fødeindtagelse eller ved direkte optagelse fra vandet.
Miljøstyrelsen måler løbende indholdet af en række farlige stoffer i fisk for at følge med i, om grænseværdierne er overskredet. Indholdet af nogle af de farlige stoffer måles bedst i fiskens lever, mens andre måles bedst i muskelvævet. Det giver imidlertid nogle udfordringer, fordi de grænseværdier, som skal overholdes, gælder for indholdet af stofferne i hele fisk.
I et projekt for Miljøstyrelsen har Aarhus Universitet derfor undersøgt sammenhængen mellem, hvor meget kviksølv der findes i fiskenes muskelvæv og hvor meget, der findes i hele fisk. I projektet inddrog forskerne viden om, hvordan andre stoffer fordeler sig mellem forskellige organer og hele fisk.
I arbejdet med vandområdeplanerne 2021-2027 har Miljøstyrelsen anvendt forskernes resultater til omregning af måleresultater for forskellige organer til værdier for indhold i hele fisk, så det kan vurderes, om miljøkvalitetskravet er overholdt. Dermed kan måleresultaterne indgå i Miljøstyrelsens vurdering af, om miljømålene for vandløb, søer og kystvande er opfyldt.
Fakta
Påbegyndt: 2017
Afsluttet: Maj 2019
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Omregningsmetoder for miljøfarlige forurenende stoffer i fisk
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Rapport: Omregning af indhold af miljøfarlige stoffer i forskellige organer i fisk
Forskere har undersøgt, hvordan resultater af overvågningen af miljøfarlige forurenende stoffer i vandløb og søer bedst anvendes i de tilstandsvurderinger, der indgår i vandplanlægningen
Miljøstyrelsen overvåger løbende forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i danske vandløb, søer og kystvande. Der overvåges f.eks. for kviksølv, blødgørere og sprøjtemidler. Miljøstyrelsen måler, om stofferne findes i vandet, i sedimentet og i de fisk, som lever i vandløbene, og anvender de indsamlede data fra målingerne i arbejdet med vandområdeplanerne.
Det er dog ikke praktisk muligt at måle alle steder. I projektet har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvilke stoffer der findes i vandmiljøet i forskellige oplandstyper og dermed ved forskellige påvirkninger, og om der er statistisk forskel i koncentrationen af stofferne mellem målestationer, der kan henføres til de forskellige potentielle påvirkninger.
Fakta
Påbegyndt: 2019
Afsluttet: 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: MFS overvågning og tilstandsvurdering i vandløb
Kontakt: Gudrun Frandsen Krog, e-mail: gufkr@mst.dk
Relevante links
Baselineeffekter er de ændringer i kvælstof- og fosforbelastning til søer og kystvande, som forventes at komme som følge af den generelle udvikling i landbruget og af besluttede indsatser, f.eks. vådområder, der ikke er fuldt gennemført endnu
Når der skal beregnes et indsatsbehov for søer og kystvande, sammenholdes den belastning, som man forventer, der vil være i 2027 med det mål for belastning, som svarer til, at en sø eller et kystvand kan komme i en god miljøtilstand. Belastningen i år 2027 beregnes ud fra det nuværende belastningsniveau, men fremskrevet med baselineeffekterne. Baselineeffekter er derfor vigtige i forhold til beregning af indsatsbehovet. Tilsvarende er beregnet baselineeffekter op til 2021.
En række forhold forventes at reducere belastningen fra landbrugsarealerne, herunder f.eks. større udbredelse af økologisk drift, større høstudbytter, udtagning af landbrugsareal til byudvikling mv. Herudover kan der være effekt af en mindre ammoniakdeposition, som også indregnes. I baseline vil også indgå de forventede effekter af, at der udlægges flere vådområder og minivådområder og af skovrejsning – indsatser, som er besluttet tidligere, men som først er ved at blive gennemført nu. Enkelte steder vil der også være indsatser i forhold til spildevand, f.eks. afskæring og sammenlægning af renseanlæg eller indsatser i forhold til regnbetingede udledninger, og disse vil også indgå i opgørelserne.
Tilladelsen til at anvende mere kvælstof i landbruget forventes at give en større udvaskning, og denne lempelse – eller stigning i belastning – indregnes også sammen med øvrige lempelser til f.eks. udvidelse af dambrug og havbrug.
Aarhus Universitet har på den baggrund revurderet effekten af de baselineelementer, der blev indregnet frem til 2021. Derudover har de lavet en ny beregning af baselineeffekt på landbrugsarealet frem til 2027. I lighed med de tidligere vandplanperioder forventes baselineeffekten at blive genberegnet halvvejs i perioden 2021-2027, hvor beregningerne opdateres i forhold til den faktiske udvikling.
Fakta
Påbegyndt: 2019
Afsluttet: 2021
Forskningsinstitution/konsulent: Aarhus Universitet (DCE og DCA)
Officiel projekttitel: Opdatering af baseline 2021 og beskrivelse af Baseline 2027 til vandområdeplan III
Kontakt: Peter Kaarup, pekje@mst.dk
Relevante links
Fastsættelse af baseline 2021 - teknisk rapport fra DCE nr. 43, 2014
Revurdering af baseline - teknisk rapport fra DCE nr. 67, 2015
Opdatering af baseline 2021 - teknisk rapport fra DCE nr. 162, 2020
Baseline 2027 for udvalgte elementer” teknisk rapport fra DCE nr. 184, 2020
Næringsstofbelastningen til de marine områder omkring år 1900
Ved opstillingen af de marine modeller, der beskriver sammenhæng mellem belastning og miljøtilstand, var det oprindeligt hensigten at anvende tilførslen af næringssalte omkring år 1900 til at fastlægge målene for god miljøtilstand. For at få det bedst mulige grundlag for opgørelse af udledningen omkring år 1900 er der igangsat et projekt, hvor der fremskaffes den bedste viden om både påvirkningen fra landbrugsarealer og fra byer omkring år 1900. Derudover inddrages klimadata fra omkring år 1900, hvor nedbøren var mindre. Da der har været flere lavbundsarealer, vandhuller og grøfter tilbage i tid, vil der også have været en større kvælstoffjernelse i disse. Dette vurderes også og indgår i en samlet beregning af den kvælstof- og fosfortilførsel, der antages at have været til de marine vandområder.
Fakta
Påbegyndt: Oktober 2018
Afsluttes: Endelig rapport forventes ultimo 2021
Forskningsinstitution/konsulent: Aarhus Universitet samt en række øvrige forskningsinstitutioner
Officiel projekttitel: Næringsstofbelastning til kyst år 1900
Kontakt: Peter Kaarup, pekje@mst.dk
Relevante links
Der måles stoftransport af kvælstof og fosfor i vandløbene, men på grund af forskel i nedbør, er der stor forskel fra år til år. Den målte stoftransport normaliseres for at fjerne størstedelen af denne variation – i projektet har man set på mulighederne for om det kan gøres endnu bedre
Kvælstoftransporten i vandløbene varierer fra år til år. Når det regner meget, udvaskes der mere kvælstof fra markerne, mens mere bliver tilbage i jorden og afgrøderne i de år, hvor det regner mindre. For at tage højde for denne variation fra år til år er der til vandområdeplanerne beregnet en belastning svarende til, hvor stor kvælstofafstrømningen ville være, hvis vandafstrømningen havde været den samme i alle årene. For det enkelte vandløb er i vandområdeplanerne hidtil anvendt den gennemsnitlige vandafstrømning for perioden 1990 - 2014. Aarhus Universitet har udviklet en metode for denne vandføringsnormalisering.
Selvom denne metode fjerner en stor del af år-til-år variationen, er der stadig noget variation tilbage. Hvis en stor del af nedbøren f.eks. falder i om vinteren, hvor planterne ikke optager kvælstof fra jorden, kan udvaskningen blive større end hvis nedbøren er mere jævnt fordelt over året. Forskel i temperatur kan måske også påvirke, hvor meget, der udvaskes til vandløb.
I projektet er det undersøgt, om det er muligt at lave en endnu bedre normalisering ved også at inddrage data for fordeling af afstrømning over året og eventuelt temperatur eller andre klimadata.
Fakta
Påbegyndt: Marts 2019
Afsluttet: September 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Klimanormalisering af afstrømningen af kvælstof
Kontakt: Peter Kaarup, pekje@mst.dk
Relevante links
Klimanormalisering af kvælstofafstrømning, videnskabelig rapport fra DCE nr. 393, 2020
Et nyt katalog over virkemidler giver os en liste over, hvor der er bedst muligheder for at mindske fosfortabet til vandmiljøet
Fosfor er nødvendigt for at planter kan gro. Det er dog ikke alt det fosfor, der tilføres markerne i form af husdyrgødning eller kunstgødning, der bruges af markens planter. Overskydende fosfor kan løbe ud i vandløb, søer eller kystvandene. Hvis der kommer for meget fosfor ud, kan det medføre dårlige vilkår for vandmiljøets dyr og planter.
Dette projekt samler viden om fosforvirkemidler, vi i Danmark kan bruge til at mindske udvaskning af fosfor til vandmiljøet.
Der findes flere typer af virkemidler – nogle kan bruges allerede på marken og forebygger tab af fosfor, mens andre kan etableres i vandløb, søer og i havet, hvor de fjerner fosfor i vandmiljøet. Virkemidler på marken kan fx være permanent plantedække eller etablering af et vådområde, som tilbageholder fosfor. Virkemidler ved og i vandmiljøet kan fx være træer langs vandløb, som forebygger erosion af bl.a. fosfor fra kanten af vandløbene, og i havet eksperimenteres der bl.a. med udplantning af ålegræs, som binder både kvælstof og fosfor.
Med fosforvirkemiddelkataloget er der skabt et overblik over virkemidlerne, deres effektivitet samt deres mulige anvendelse. Hensigten er, at de kan løfte en betydelig del af fosforindsatsen i vandområdeplanerne for tredje planperiode.
Fakta
Påbegyndt: November 2018
Afsluttet: Juni 2020
Samarbejdspartnere: Landbrugsstyrelsen
Forskningsinstitution/konsulent: Københavns Universitet (IFRO), Aarhus Universitet, Syddansk Universitet
Officiel projekttitel: Fosforvirkemiddelkatalog
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
De fleste vaskemidler til vores opvaskemaskiner og vaskemaskiner indeholder fosfor, der i større mængder forurener vandløb, søer og havet
Spildevandet fra de danske husholdninger indeholder i dag heldigvis langt mindre fosfor end for blot få år siden. Det skyldes, at EU i 2013 og 2017 indførte regler for, hvor meget fosfor der må være i henholdsvis vaskemidler og opvaskemidler.
Den positive udvikling har gjort det aktuelt at fastlægge, hvor meget fosfor en dansker i gennemsnit i dag udleder via spildevandet – det såkaldte enhedstal for fosfor.
Det er nødvendigt at kende det rigtige enhedstal for fosfor, når man skal beregne fosforbelastningen fra ukloakerede ejendomme og regnbetinget overløb fra fælleskloakker, hvor der ikke foretages målinger.
Det ajourførte enhedstal for fosfor vil blive brugt som grundlag for de kommende vandområdeplaner, der skal gælde fra 2021-2027.
Projektet omfatter en opdatering af det virkemiddelkatalog for spildevandsrenseanlæg, der bl.a. angiver prisen for at fjerne 1 kg fosfor i forskellige renseanlægstyper. Der er en forventning om, at prisen for at rense 1 kg fosfor ændres for visse renseanlægstyper.
Fakta
Påbegyndt: Februar 2019
Afsluttet: Juli 2019
Forskningsinstitution/konsulent: COWI
Officiel projekttitel: Opdatering af virkemiddelkatalog for punktkilder
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Virkemidler over for punktkilder – Rapport fra COWI, Juli 2019
Den nyeste viden om hvad der virker i forhold til at mindske udledning og påvirkningen af kvælstof i vandmiljøet vil er nu samlet i en opdateret udgave af virkemiddelkataloget fra 2014
I 2014 udgav Aarhus Universitet på bestilling af Miljø- og Fødevareministeriet det seneste såkaldte virkemiddelkatalog i forbindelse med ministeriets vandplanlægningsarbejde.
Med dette projekt er virkemiddelkataloget fra 2014 opdateret med nye virkemidler og den nyeste viden om virkemidlernes effekter. Det gælder f.eks. erfaringerne fra de marine virkemidler (tang, muslinger, stenrev mv.), minivådområder med filtermatrice og intelligente bufferzoner m.fl.
Kataloget er et bruttokatalog og indeholde en kort beskrivelse af de virkemidler ministeriet potentielt kan bruge i indsatsprogrammet for at skabe renere vand i bl.a. kystvande.
I kataloget er der desuden fokus på, hvorvidt det enkelte virkemiddel kan løse flere miljøudfordringer på samme tid fx klimaudfordringen, samt hvordan man bedre kan målrette brugen af det enkelte virkemiddel, så det anvendes hvor effekten er størst mulig.
Det nye virkemiddelkatalog indgår i arbejdet med næste generation vandområdeplaner 2021 til 2027 samt den målrettede regulering.
Fakta
Påbegyndt: Maj 2018
Afsluttet: August 2020
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet; Københavns Universitet samt en række øvrige forskningsinstitutioner
Officiel projekttitel: Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet
Kontakt: Bjarke Stoltze Kaspersen, Landbrugsstyrelsen, email: bjakas@lbst.dk; Susanne Hjuler, Miljøstyrelsen, email: sushj@mst.dk
Relevante links
Forskere har undersøgt, om det er muligt at kortlægge de arealer i Danmark, hvor risikoen for fosfortab til vandmiljøet er størst
Fosfor er nødvendigt for at planter kan gro. Det er dog ikke alt det fosfor, der tilføres markerne i form af husdyrgødning eller kunstgødning, som bruges af markens planter.
Overskydende fosfor kan fra markerne sive ud i vandløb, søer eller havet. Hvis der på den måde kommer for meget fosfor ud i naturen, kan det betyde dårlige vilkår for de dyr og planter, der lever i vandet.
Der findes flere transportveje for det overskydende fosfors vej fra markerne og ud i vandmiljøet. Nogle af dem slipper mere fosfor igennem end andre. Men hvilke betyder mest i forhold til at forurene vandet? Er det fx gennem jorderosion eller gennem porer i jorden? Dette er undersøgt af en gruppe danske og udenlandske forskere for Miljøstyrelsen.
Derudover har forskerne undersøgt, hvilke vandområder i Danmark, der er mest følsomme over for fosfor samt fra hvilke kilder der kommer mest utilsigtet fosfor ud i det danske vandmiljø.
Forskernes nye viden er samlet i en kortlægning, der skal bruges til at se på, hvordan vi i Danmark bedst muligt kan mindske risikoen for, at fosfor fra landbrugsjorden ender i vandmiljøet. Den viden kan samtidig gøre det bidrage til at målrette fosforindsatsen i vandområdeplanerne bedst muligt.
Fakta
Påbegyndt: December 2016
Afsluttet: Oktober 2020
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, SEGES, Wageningen Universitet
Officiel projekttitel: Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i Danmark
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Den nationale kvælstofmodel og retentionskort er opdateret med nyeste viden
Kvælstof, der udvaskes fra rodzonen på markerne og andre arealer, transporteres via overfladevand og med grundvandet frem til vandløb, søer og vådområder, hvorfra det strømmer videre mod de åbne kyster og fjorde. Under denne transport vil der ske en fjernelse og tilbageholdelse af kvælstof i undergrunden eller i overfladevandet. Denne kvælstofretention er afhængig af de naturlige forhold på vejen mellem marken og kysten og vil derfor variere fra sted til sted.
GEUS og Aarhus Universitet udviklede tilbage i 2015 en national kvælstofmodel, der opdelte landet i ca. 15 km2 store oplande – de såkaldte ”ID15-oplande”, hvorefter kvælstoffets vej og omsætning fra rodzone til kyst kan beregnes. De tilhørende retentionskort viser i procent den andel af kvælstoffet, der forventes at blive omsat af de naturlige processer. Den viden er nyttig i forhold til blandt andet at kunne målrette indsatser mod områder hvor den naturlige retention er lav.
I dette projekt er kvælstofmodellen og tilhørende retentionskort opdateret med nyeste viden til brug for tredje vandplanperiode (vandområdeplan 2021-2027).
Fakta
Påbegyndt: November 2019
Afsluttet: Maj 2021
Forskningsinstitution/konsulent: GEUS og Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Opdatering af nationalt N-retentionskort
Kontakt: Peter Kaarup, pekje@mst.dk
Relevante links
Projektet har undersøgt sammenhængen mellem, hvor meget af stoffet PFOS der findes i fiskenes lever og i fiskenes muskelvæv
Miljøfarlige forurenende stoffer kan blive tilført vandmiljøet med bl.a. spildevand og forurening fra luften. Nogle af stofferne ender i fisk gennem fødeindtagelse eller ved direkte optagelse fra vandet.
Miljøstyrelsen måler løbende indholdet af en række farlige stoffer i fisk for at følge med i, om koncentrationerne i fiskene overstiger de fastsatte grænseværdier. Grænseværdier i fisk er bestemt ud fra hensynet til beskyttelse af de rovdyr, der udgør øverste led fødekæden (såkaldte toprovdyr), eller til beskyttelse af menneskers sundhed. Afhængigt heraf skal koncentrationen af det farlige stof måles i hele fisken (beskyttelse af toprovdyr) eller i fiskens muskelvæv (beskyttelse af menneskers sundhed).
I Miljøstyrelsens overvågningsprogram måles flere stoffer imidlertid i fiskenes lever for at bevare tidsserier fra tidligere overvågningsprogrammer. Blandt disse stoffer er PFOS (perfluorooktansulfonat), som ifølge EU’s vandrammedirektiv er et såkaldt prioriteret farligt stof, fordi det bl.a. er kræftfremkaldende, påvirker reproduktionen og er akut giftigt. Stoffet er desuden mistænkt for at have hormonforstyrrende egenskaber. Stoffet er svært nedbrydeligt og ophobes gennem fødekæden. På grund af disse egenskaber er PFOS forbudt til en lang række anvendelser som f.eks. fødevareemballage.
For at kunne anvende måleresultaterne for fiskelever i vurderingen af, om den fastsatte grænseværdi er overholdt, har Aarhus Universitet i et projekt for Miljøstyrelsen undersøgt sammenhængen mellem, hvor meget PFOS der findes i fiskenes lever og i fiskenes muskelvæv. I projektet har forskerne inddraget viden om, hvordan andre stoffer fordeler sig mellem forskellige organer og hele fisk.
I tilstandsvurderingerne til vandområdeplanerne for perioden 2021-2027 har Miljøstyrelsen i relevant omfang inddraget omregningsfaktorerne i vurderingen af, om måleresultaterne i fisk fra vandløb, søer og kystvande overskrider grænseværdier.
Fakta
Påbegyndt: Marts 2020
Afsluttet: Marts 2021
Forskningsinstitution/konsulent: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Bestemmelse af omregningsfaktor for PFOS i fisk
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Omregning af indhold af PFAS mellem muskel og lever i fisk - teknisk rapport nr. 199 fra DCE, 2021
Nu undersøges muligheden for at bruge matematiske modeller i vurderingen af tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer i vandløb
Som en del af vandplanlægningen bliver tilstanden i vandløb, søer og kystvande klassificeret på baggrund af en række kvalitetselementer. Et af disse kvalitetselementer er forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS).
Koncentrationerne af MFS i overfladevand måles som en del af det nationale overvågningsprogram (NOVANA). Målingerne er imidlertid dyre, hvilket gør det til en ressourcetung opgave at gennemføre overvågning i samtlige vandløb, søer og kystvande. En mulig løsning på denne udfordring er at anvende matematiske modeller i vurderingen af vandområdernes tilstand.
Et projekt, som Miljøstyrelsen fik gennemført i 2020, har givet ny viden om muligheden for at anvende modeller i klassificeringen af tilstand i vandløb, søer og kystvande. Flere danske universiteter deltog i en indledende workhop i august 2020, hvorefter en arbejdsgruppe i sidste del af 2020 udarbejdede en rapport med fokus på i) koncepter bag modeludviklinger, ii) mulighed for inddragelse af eksisterende og potentielle datakilder og iii) forslag til potentielle delprojekter, der kan udgøre første trin i en eventuel videre udvikling.
På baggrund af ovenstående igangsatte Miljøstyrelsen i starten af 2021 et pilotprojekt, der skal udvikle en matematisk model, der kan beregne koncentrationer af udvalgte metaller i vandløbsvand. Projektet skal derudover evaluere modellen med henblik på at identificere mangler i modellen eller datagrundlaget samt modellens potentiale for anvendelse i Miljøstyrelsens sagsbehandling. Udviklingen af modellen sker i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og flere danske universiteter. For at udbygge datagrundlaget for modellen har Miljøstyrelsen i slutningen af 2021 indsamlet vandprøver til analyse for metaller fra Miljøstyrelsens stoftransportstationer.
Fakta
Påbegyndt: Januar 2020 (løbende projekt)
Forskningsinstitution/konsulent: Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Officiel projekttitel: Udvikling af modeller til vurdering af økologisk og kemisk tilstand i vandmiljøet
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Projektrapport 2021: Muligheder for modellering af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Projektrapport 2022: Udvikling af model til understøttelse af vandplanlægningen i fastlæggelsen af koncentrationsniveauer af metaller i danske vandløb
Projektrapport 2023: Videreudvikling af model for metaller i vandløbsvand
Projektet har kvantificeret tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra diffuse kilder til vandmiljøet
Miljøfarlige forurenende stoffer tilføres vandmiljøet fra både punktkilder og diffuse kilder. Diffuse kilder omfatter aktiviteter i oplandet, som giver anledning til forurening af vandmiljøet, uden at kilden i hvert enkelt tilfælde kan identificeres entydigt eller lokaliseres præcist. Viden om forureningen fra diffuse kilder er vigtig for at kunne vurdere og træffe beslutning om, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre målopfyldelse i de vandområder, hvor koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer er for høj.
DHI har derfor i et projekt for Miljøstyrelsen undersøgt tilførslen af miljøfarlige forurenende stoffer fra diffuse kilder til hovedvandoplande og overfladevandområder, hvor miljøkvalitetskrav for stofferne er overskredet.
Projektets hovedkonklusion er, at tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra diffuse kilder kan have væsentlig betydning for stoffernes forekomst i vandmiljøet. For nogle stoffer, navnlig BDE og PFOS, kan tilførsel fra diffuse kilder selvstændigt forklare de overskridelser af miljøkvalitetskrav, som er set i en række vandområder. Regulering af punktkilder vil derfor ikke altid alene kunne sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav for de pågældende stoffer.
Projektet har vist, at navnlig atmosfærisk deposition er en væsentlig kilde til diffus forurening med barium, bly, kviksølv, antracen, benz(a)pyren og benz(ghi)perylen, at slam er den dominerende kilde til diffus forurening med BDE, og at gødning bidrager væsentligt til diffus forurening med bly, kviksølv, nikkel, flere PAH’er samt nonylphenol, PFOS og DEHP.
Projektet har også vist, at der for en række stoffer, navnlig barium, kviksølv, nikkel og PFOS, tilsyneladende sker væsentlig tilførsel til overfladevand via grundvand. Det er ikke i fuld overensstemmelse mellem projektets konklusioner og den hidtidige viden om stoffernes forekomst i grundvandet, og der må yderligere undersøgelser til, før der kan drages yderligere konklusioner herom.
Fakta
Påbegyndt: Juni 2019
Afsluttet: September 2020
Forskningsinstitution/konsulent: DHI
Officiel projekttitel: Kvantificering af tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra diffuse kilder til vandmiljøet
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Gennem interviews med en række aktører kortlægges omfanget og kvaliteten af data om koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer i vandløb, søer og kystvande
Med henblik på at undersøge om og hvordan modellering kan understøtte opgaveløsningen inden for vandplanlægningen fsva. miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) har Miljøstyrelsen i 2020 gennemført et indledende projekt om modellering af MFS i overfladevand. Styrelsen gennemførte i 2021 yderligere et projekt om modellering af MFS i overfladevand. Erfaringerne fra de to projekter vil indgå i styrelsens vurdering af, hvordan arbejdet med modellering af MFS i overfladevand kan tilrettelægges efter 2021.
Begge projekter har taget udgangspunkt i data fra overvågningsprogrammet NOVANA. Da et større datagrundlag vil bidrage til at sikre udvikling og validering af mere robuste modeller, har Miljøstyrelsen igangsat et projekt med det formål at afdække relevante og tilgængelige datakilder for MFS i overfladevand, som kan anvendes i udviklingen af modeller for MFS i overfladevand. Derudover kan et større datagrundlag understøtte styrelsens øvrige arbejde med MFS.
Projektets omdrejningspunkter er en afdækning af datakilder for MFS i overfladevand fra både offentlige eller private organisationer samt en evaluering af kvaliteten, kvantiteten og tilgængeligheden af data. Datakilderne kan eksempelvis være miljøvurderinger, undersøgelser relateret til jord- og grundvandsforeninger eller miljøundersøgelser. I projektet er der særligt fokus på de stoffer, der fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 1625 af 19/12/2017).
Fakta
Påbegyndt: November 2021
Afsluttes: December 2021
Forskningsinstitution/konsulent: Rambøll Danmark A/S
Officiel projekttitel: Afdækning af datakilder for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, email: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Miljøstyrelsen analyserer slam fra renseanlæg for indhold af miljøfarlige forurenende stoffer
Slam fra renseanlæg kan anvendes til jordbrugsformål. Inden udbringning på landbrugsjord analyseres slammet for indhold af 12 miljøfarlige forurenende stoffer.
Miljøstyrelsen udfører i efteråret 2021 et projekt med det formål at undersøge indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer ud over de 12 stoffer i slam fra udvalgte renseanlæg.
I projektet foretages målrettet analyse af en række miljøfarlige forurenende stoffer med henblik på kvantificering i slamprøverne. Stofferne er udvalgt på baggrund af deres potentielle forekomst i slam fra renseanlæg og deres nedbrydelighed og økotoksikologiske effekter. Foruden de målrettede analyser foretages en non-target screening af slamprøverne med henblik på identifikation af yderligere stoffer i slammet.
Projektet nuancerer kendskabet til forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i slam fra renseanlæg og vil dermed forbedre forudsætningerne for at iværksætte indsatser i forbindelse med vandområdeplanerne.
Fakta
Påbegyndt: Oktober 2021
Afsluttet: September 2022
Forskningsinstitution/konsulent: Eurofins Miljø A/S og Aarhus Universitet
Officiel projekttitel: Undersøgelse af indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i slam
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Projektrapport: Non-targeted and suspect screening of sewage sludge
Notat vedrørende kemiske analyser af MFS i slam fra renseanlæg
Forskere skal hjælpe med at finde frem til den bedste model for hvordan man etablerer et minivådområde med filtermatrice
I de seneste år har der været stort fokus på, at der kan opnås miljømæssige fordele for vandmiljøet, ved at der etableres de såkaldte minivådområder (mindre konstruerede vådområder) rundt om i det åbne land.
Disse minivådområder kan udgøre en form for naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer fjerner kvælstof fra drænvandet, inden det ledes videre ud i vandmiljøet. Det er den samme proces som den, der foregår i naturlige vådområder.
Man opererer med to typer: Et åbent minivådområde og et minivådområde med filtermatrice, også kaldet biofilter eller landskabsfiltre.
Der er allerede gode erfaringer fra de minivådområder med filtermatrice, der er etableret, idet deres evne til at fjerne næringsstoffer er lovende. Men udfordringerne ligger i at sikre de optimale betingelser. Hvis drænvandet løber for hurtigt gennem filtermatricen, er omsætningen af kvælstof ikke effektiv. Omvendt kan der være utilsigtede negative effekter i form af bl.a. udvikling af drivhusgasser, hvis opholdstiden bliver for lang.
Derfor er det afgørende at konstruere anlæggene rigtigt, således at minivådområder med filtermatrice fremadrettet kan anvendes som et drænvirkemiddel i lighed med bl.a. åbne minivådområder og vådområder.
Forskere skal frem til 2020 komme med anbefalinger til design og drift af minivådområder med filtermatrice for at sikre effektivitet og undgå de uønskede sideeffekter. Til det formål etableres der to store forskningsanlæg - et på Sjælland og et på Fyn - samt 4 mindre gårdanlæg i Jylland og på Fyn.
Fakta
Påbegyndt: Januar 2017
Afsluttet: Juni 2021
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, Københavns Universitet samt øvrige forskningsinstitutioner med SEGES og WSP (tidl. Orbicon) som underleverandører
Officiel projekttitel: Minivådområder med filtermatrice (”MMM”)
Kontakt: Marie Dam, Landbrugsstyrelsen, email: marida@lbst.dk; Susanne Hjuler, Miljøstyrelsen, email: sushj@mst.dk eller projektleder Finn Plauborg, Aarhus Universitet, e-mail: finn.plauborg@agro.au.dk
Relevante links
Landbrugsstyrelsens tilskudsguide om tilskud til minivådområder med matrice i 2019
AU har undersøgt om vandløbsvirkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske forhold også har en effekt på at reducere fosfortabet til vandmiljøet
I vandområdeplanerne indgår vandløbsvirkemidler, som skal forbedre de fysiske forhold i vandløbet. I dette projekt undersøges om udvalgte vandløbsvirkemidler også har en fosforreducerende effekt, og dermed vil kunne indgå som fosforvirkemiddel. På den måde vil tilstanden i søerne forbedres. For søerne gælder, at størstedelen af indsatsen for fosfor ikke er planlagt endnu, og samtidig er der et behov for at sammentænke virkemidlerne på de forskellige medier.
Formålet med dette projekt har været at undersøge om udvalgte vandløbsvirkemidler, der forbedrer de fysiske forhold i vandløbet, også har en fosforreducerende effekt, og dermed vil kunne indgå som fosforvirkemiddel, så fosfortabet til søer og kystvande kan reduceres samtidig med, at de fysiske forhold i vandløbene forbedres.
I projektet indgår en undersøgelse af omfang og betydning af sandfang i vandløb som muligt fosforvirkemiddel, og derpå en beskrivelse af sandfang, så det kan indgå som et egentligt fosforvirkemiddel. Projektet har også fulgt op på en tidligere analyse af en række virkemidler mod brinkerosion, der også indgår som vandløbsvirkemidler til at forbedre de fysiske forhold, og dermed også mulige virkemidler mod fosfortab, med projektet er virkemidlerne blevet operationelle.
I projektet er alle landets kommuner kontaktet for at danne sig et overblik over brugen af sandfang, og det antages, at de 76 kommuner, som indgår i projektet, er repræsentative for hele landet, kan det beregnes, at der samlet set fjernes ca. 97000 m3 sediment fra danske vandløb vha. sandfang. Og opgravningen af 97000 m3 sediment i de eksisterende sandfang svarer til en årlig fjernelse på ca. 30 tons fosfor fra danske vandløb.
For virkemidler mod brinkerosion, som er beskrevet i Kronvang og Larsen (2023) er der udført en generaliseret beregning til overslag forud for en vandløbsrestaurering. Der kan udføres beregninger af effekten af hævning af vandløbsbunden, ændret brinkhældning, genslyngning og plantning af træer på brinken. Der kan både beregnes på effekten af virkemidlerne enkeltvis, og effekten af en kombination af virkemidlerne kan beregnes. Dette er eksemplificeret på data fra to vandløb. Den generaliserede beregning er eksemplificeret ved beregninger på hhv. et hedeslettevandløb og et vandløb i et morænelandskab.
Fakta
Påbegyndt: August 2022
Afsluttet: Juni 2023
Forskningsinstitution/konsulent: Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Officiel projekttitel: Fosforeffekt af vandløbsvirkemidler
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, email: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Projektrapport: Fosforeffekt af vandløbsvirkemidler - teknisk rapport nr. 272 fra DCE, 2023
I oplande til Odense Å har DHI kortlagt forureningskilder til miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i vandmiljøet.
Viden om kilder til MFS og deres vej til vandmiljøet er en forudsætning for at kunne iværksætte effektive og målrettede indsatser. Miljøstyrelsen igangsatte dette projekt for at tilvejebringe yderligere viden om kilder til MFS og deres afledningsmønstre.
Undersøgelserne tager b.la. udgangspunkt i MFS, for hvilke der i vandområdeplaner 2021-2027 er konstateret overskridelser af miljøkvalitetskrav, samt MFS for hvilke et miljøkvalitetskrav er under udarbejdelse, og hvor en overordnet gennemgang af overvågningsdata indikerer, at det foreløbige miljøkvalitetskrav kan være overskredet. Projektet er gennemført i oplande til Odense Å, som repræsenterer mange forskellige forureningskilder. Der er undersøgt oplande i både åbent land og byområde. I oplandene er der bl.a. landbrugsdrift, gartnerier, industri, forurenede grunde og renseanlæg. I vandløbet er der udtaget vandprøver og sedimentprøver. Der er udtaget vand-prøver i forskellige tilløb til vandløbet, herunder i dræn fra landbrugsopland, afledning fra deponi, regnvandsudløb fra villakvarterer og industriområder samt overløb fra fælleskloak og spildevand fra indløb og udløb til renseanlæg.
Rapporten beskriver afledningsmønstre for de undersøgte MFS, opsummerer kilderne til stofferne og kvantificerer i et vist omfang bidraget fra de forskellige oplande.
Miljøstyrelsen vil arbejde videre med projektets resultater med henblik på dels at udarbejde en vejledning til kommunernes kommende kildeopsporingsindsats og dels at udarbejde et indsatsprogram for MFS.
Fakta
Påbegyndt: 21. juni 2022
Afsluttet: 18. marts 2023
Forskningsinstitution/konsulent: DHI A/S
Officiel projekttitel: Kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i testopland
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, email: havogvandmiljoe@mst.dk
Relevante links
Miljøstyrelsen og SEGES har med hjælp fra Aarhus Universitet fået udarbejdet et nyt værktøj, som giver jordbrugere større viden om risiko for udvaskning af fosfor til vandmiljøet.
Fosfor er nødvendigt for at planter kan gro. Det er dog ikke alt det fosfor, der tilføres markerne i form af husdyrgødning eller kunstgødning, som bruges af markens planter.
Overskydende fosfor kan fra markerne sive ud i vandløb, søer eller havet. Hvis der på den måde kommer for meget fosfor ud i naturen, kan det betyde dårlige vilkår for de dyr og planter, der lever i vandet.
Fosfor spiller en vigtig rolle især i søerne og bidrager i for store koncentrationer til uklart vand og til iltsvind. Derfor er det vigtigt for jordbrugeren at vide, hvilke arealer, der er i risiko for at tabe fosfor for at kunne nedbringe fosfortabet.
SEGES har i samarbejde med AU og Miljøstyrelsen udviklet er nyt værktøj, der giver jordbrugere større klarhed om eventuelt fosfortab.
I udarbejdelsen af værktøjet har SEGES koblet Aarhus Universitets kortlægning af arealer med risiko for tab af fosfor til de landbrugsarealer, som udstilles for den enkelte landmand. Dermed bliver det nu muligt at koble egne fosfortal og viden om dræn til risikovurderingen for fosfortab på et konkret areal.
Indsats kræver viden
Hvis der vurderes at være en høj risiko for fosfortab, er udvalgte virkemidler beskrevet for hver fosfortransportvej.
På den måde kan indsatser vælges til at beskytte vandmiljøet mod fosforudledning.
Hvor stort tabet af fosfor er afhænger af hvor meget fosfor, der er tilstede i jorden, jordens egenskaber, og om der er en transportvej fra markerne og ud til vandmiljøet.
Projektet er udført med midler fra Miljøstyrelsen og Promilleafgiftsfonden.
Her er link til afrapportering.
Her er link til beskrivelse af kortværktøjet.
Fakta
Påbegyndt: Marts 2023
Afsluttet: December 2023
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Aarhus Universitet, SEGES
Projekttitel: Målrettet reduktion af fosfortab fra dyrkningsfladen
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Dette studies overordnede formål var at undersøge, om det er sandsynligt at fund af PFOS fundet i Mølleåens vand og i de forbundne søer (Furesøen, Bagsværd sø og Lyngby sø) stammer fra nuværende punkt-forureninger eller skyldes historiske udledninger frigjort fra sedimentet. Derudover giver det nogle forslag til hvilke PFAS det kunne være relevant at måle for i hvilke matricer i fremtidige studier. Studiet viser, at PFOS og deres precursors (prePFOS) forekom i meget højere niveauer i sedimentet end i vand, hvilket indikerer at historiske anvendelser fortsat frigives fra sedimentet til å-systemet. Derudover blev der fundet en lang række andre PFAS, hvoraf tilstedeværelsen af især de kortkædede og meget vandopløselige PFAS som fx 6:2 FTS (en precursor til PFHxA og PFHpA) tyder på at PFAS stadig bruges og udledes til Mølleås systemet
Her er link til rapporten
Her er link til det tekniske baggrundsdokument
Fakta
Påbegyndt: Oktober 2022
Afsluttet: Oktober 2024
Forskningsinstitutioner/konsulenter: Københavns Universitet
Projekttitel: Projekt om udveksling af PFAS mellem
sediment og vand
Kontakt: Hav- og Vandmiljø, e-mail: havogvandmiljoe@mst.dk
Fakta
Næringsstoffer er nødvendige for at både land- og vandplanter kan gro. I vandmiljøet kan for mange næringsstoffer imidlertid betyde, at de mikroskopiske små planter, som vi kalder planktonalger, optræder i for stort antal. Det kan betyde, at vandet bliver uklart, og at lyset kan have svært ved at trænge ned til vandplanter, der gror på bunden. Samtidig kan det give iltsvind, når algerne dør og synker ned. Mængden af næringsstoffer er normalt især et problem i søerne og i havet.
Læs mere om overvågning af næringsstoffer
Miljøfarlige forurenende stoffer er kemiske stoffer og forbindelser, der kan skade det naturlige dyre- og planteliv og kan derfor være uforenelige med opnåelse af god tilstand i vandmiljøet. En række miljøfarlige stoffer indgår som miljøpåvirkning i vandområdeplanerne.