Batterier og akkumulatorer skal mærkes i henhold til batteribekendtgørelsen og bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer . Det indebærer, at batterier og akkumulatorer skal mærkes med nedenstående piktogram med en overstreget skraldespand:
Ansvaret for korrekt mærkning i henhold til § 6 i bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer ligger hos den, som importerer, sælger eller inden for EU eksporterer batterierne. Ved import og salg samt eksport inden for EU af batterier, akkumulatorer og knapcellebatterier, der indeholder over 0,0005 % kviksølv, over 0,002 % cadmium eller over 0,004 % bly, skal batterierne og akkumulatorerne være mærket med den kemiske betegnelse for det pågældende metal, henholdsvis Hg, Cd eller Pb. Betegnelsen for indholdet af tungmetaller angives under skraldespanden.
Genopladelige, bærbare batterier samt bilbatterier og bilakkumulatorer skal være mærket med deres kapacitet i henhold til Kommissionens Forordning nr. 1103/2010
Producenten, importøren og distributører skal også oplyse kunderne om bl.a. bortskaffelse af udtjente batterier i henhold til §§37 og 38 i batteribekendtgørelsen.