DSB værksted Aarhus: Høring over miljøkonsekvensrapport og udkast til § 25-tilladelse

Miljøstyrelsen igangsætter hermed høring over vurdering af virkninger på miljøet (miljøkonsekvensrapport) samt udkast til afgørelse for DSB værksted Logistikparken, Aarhus. Indsigelser og bemærkninger skal være modtaget senest den 18. februar 2022. Miljøstyrelsen vil herefter tage endelig stilling til, om projektet kan tillades. J.nr.: 2019-6671

Baggrunden er, at DSB ønsker at etablere et nyt værksted for el-tog ved Logistikparken i Aarhus Kommune.

Sammen med miljøkonsekvensrapporten offentliggøres et udkast til § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven, samt Aarhus Kommunes udkast til udledningstilladelser efter miljøbeskyttelsesloven § 28 stk. 1 og 2 samt spildevandsbekendtgørelsen kap. 8.

Aarhus Kommunes plangrundlag for projektet kan tilgås her:

Forslag Lokalplan

Kommuneplantillæg jf. punkt nr. 41

Miljøstyrelsen opfordrer alle interesserede til at kommentere materialet og indsende høringssvar.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at tilkendegivelser samt dit navn og adresse vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren, kommunen og Trafikstyrelsen til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Henvendelse

Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C eller via mst@mst.dk.

Anfør venligst dit navn og din adresse samt vores j.nr. 2019-6671 på henvendelsen.