Baltic Pipe Projekt - landdelen. Høring over miljøkonsekvensrapport og udkast til § 25 tilladelse

Miljøstyrelsen igangsætter hermed høring over vurdering af virkninger på miljøet (miljøkonsekvensrapport) samt udkast til afgørelser for Baltic Pipe Projekt landdel: fra Houstrup Strand til Faxe Syd tilslutningspunktet. Indsigelser og bemærkninger skal være modtaget senest den 15. februar 2022. Miljøstyrelsen vil herefter tage endelig stilling til, om projektet kan tillades. J.nr.: 2021-27252

Energinet skal sammen med Ørsted, der ejer Nybro modtagestation, og Cerius, som ejer og drifter elkabler ved Everdrup, stå for etableringen og den efterfølgende drift af den danske del af Baltic Pipe projektet på land, som omfatter anlægget fra ilandføring på Vestkysten til den sidste svejsning på land i Faxe Kommune inden Østersøledningen påbegyndes.

2. offentlighedsfase:

Miljøstyrelsen opfordrer alle interesserede til at kommentere materialet og indsende høringssvar.

Se Miljøstyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger om projektet.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at tilkendegivelser samt dit navn og adresse vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Henvendelse

Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C eller via mst@mst.dk.

Anfør venligst dit navn og din adresse samt vores j.nr. 2021-27252 på henvendelsen.