Direkte udledning af renset spildevand fra Nyt OUH. Høring over miljøkonsekvensrapport og udkast til §25 tilladelse

Miljøstyrelsen igangsætter hermed høring over vurdering af virkninger på miljøet (miljøkonsekvensrapport) samt udkast til afgørelse for direkte udledning af renset spildevand fra Nyt OUH til Killeruprenden/Odense Fjord. Indsigelser og bemærkninger skal være modtaget senest den 4. juni 2021. Miljøstyrelsen vil herefter tage endelig stilling til, om projektet kan tillades.

J.nr.: 2021-14567

Baggrunden er, at Nyt OUH ønsker, at etablere eget renseanlæg på Helikoptervej 9, 5260 Odense S, og udlede det rensede spildevand til Killeruprenden.

Sammen med miljøkonsekvensrapporten offentliggøres et udkast til tilladelse efter miljøvurderingstilladelsen. Derudover offentliggøres Odense Kommunes udkast til udledningstilladelser efter miljøbeskyttelsesloven, som delvist erstattet miljøstyrelsens tilladelse.

Miljøstyrelsen opfordrer alle interesserede til at kommentere materialet og indsende høringssvar.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at tilkendegivelser samt dit navn og adresse vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

Henvendelse

Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C eller via mst@mst.dk.

Anfør venligst dit navn og din adresse samt vores j.nr. 2021-14567 på henvendelsen. Det gøres opmærksom på, at Odense Kommune er myndighed for udkast til udledningstilladelserne og bemærkninger hertil skal fremsendes via den kommunale høringsportal https://odense.viewer.dkplan.niras.dk/plan/22#/9945.