Kortlægning og områdeklassificering

Alle forurenede arealer skal som følge af jordforureningsloven kortlægges, dog ikke hvis de kun er lettere forurenede. Det er regionen, der kortlægger arealer. Kortlægning sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2.

Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet.

Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet.

Pr. 1. januar 2007 trådte flere ændringer af jordforureningsloven i kraft, herunder at kortlægningskriteriet for forurenet jord blev hævet, så lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges. Lettere forurening findes i de fleste byområder, typisk de ældre. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

Bekendtgørelsen om definitionen af lettere forurenet jord

Fra 1. januar 2008 blev byzonen som udgangspunkt klassificeret som et lettere forurenet område. Kommunerne har mulighed for at undtage områder inden for byzonen eller inddrage områder udenfor byzonen i de områdeklassificerede arealer.

Nuancering af kortlægning

I forbindelse med kortlægningen efter jordforureningsloven gælder der særlige regler for boligejendomme

Ved ændringen af jordforureningsloven i 2006, blev der strammet op på reglerne for kortlægning af forurenede arealer på boligejendomme. Dette skete for at afhjælpe de ulemper, som en kortlægning kan medføre for borgerne. Forureningsforholdene skal nu afklares hurtigere, og baggrunden for en kortlægning skal gøres mere forståelig. Dette forventedes at kunne medvirke til at reducere problemer med låntagning og værditab på forurenede ejendomme.

For det første blev der fastlægge en frist på 2 år for, hvor lang tid der må gå, fra regionen har et tilstrækkeligt grundlag til at starte en vurdering af, om der skal ske kortlægning af en ejendom, og til beslutningen om kortlægning tages. For det andet forkortes regionens frist for at lave videregående undersøgelser af boligejendomme, som er kortlagt på vidensniveau 1, fra 2 til 1 år. Hermed får boligejerne hurtigere afklaring på, om deres ejendom skal kortlægges på vidensniveau 2 eller udgå af kortlægningen. Fristerne trådte i kraft 1. januar 2008.

Endelig skal regionerne som led i kortlægningen inddele forureningen på alle boligejendomme i en forureningskategori (nuancering af kortlægningen) afhængig af risikoen i forhold til ejendommes boliganvendelsen. Dette betyder at boligejerne får en mere nuanceret viden om forureningen på deres ejendom. Dette har især været efterspurgt af ejendomsmæglere og realkreditinstitutter i forbindelse med køb/salg og belåning af forurenede ejendomme. Nuanceringen trådte i kraft 1. januar 2007.

Læs Miljøstyrelsens vejledning om nuancering af kortlagte boligejendomme

50 cm reglen

I jordforureningslovens § 72 b er indført et krav om sikring af de øverste jordlag, når et areal tages i brug til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. Her skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af det ubebyggede areal ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning.

Områdeklassificering og flytning af jord

Områdeklassificering betyder, at der, i stedet for kortlægning af de lettere forurenede arealer, skal ske en områdeklassificering af disse arealer. Da reglerne om områdeklasseficering blev indført, blev det skønnet, at de ville betyde, at ca. 90.000 lettere forurenede grunde kan undgå at blive kortlagt. Den lettere forurening findes især i byerne og stammer typisk fra længere tids forureningspåvirkning fra flere kilder så som bilers udstødning og industriens emissioner.

Som udgangspunkt skal all byzoner områdeklassificeres. Landets kommuner kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen.

Læs Miljøstyrelsens Vejledning om områdeklassificering af lettere forurenede områder .

Rådgivning af borgerne om betydningen af lettere forurening

Kommunerne skal med bistand fra regionerne give generel rådgivning af borgerne om betydningen af at bo i et lettere forurenet område. Rådgivningen vil bl.a. omhandle forureningens sundhedsmæssige betydning, og hvad den enkelte kan gøre for at nedsætte risikoen.

Informationen målrettes til beboere i de lettere forurenede områder og på lettere forurenede enkeltejendomme uden for områderne, f.eks. gennem informationskampagner.

Flytning af jord i områder der er områdeklassificeret

Med ændringen af jordforureningsloven i 2006 er der indført en anmeldepligt ved flytning af jord i områder der er områdeklassificeret. Anmeldepligten betyder, at det skal anmeldes til kommunen, hvis man flytter jord fra en ejendom i et områdeklassificeret område. Formålet med anmeldepligten - som også gælder ved flytning af jord fra kortlagte arealer - er at sikre, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer.

Læs mere i Bekendtgørelse om anmeldelse af jordflytning