Skovbyggelinjen (§ 17)

For at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv forløber der en skovbyggelinje i en afstand af 300 meter fra skoven.

Bestemmelsen om skovbyggelinjen gælder for en eller flere private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha samt for alle offentlige skove, jf. naturbeskyttelseslovens § 17. Ved skove forstås arealer, der er bevokset med træer – også selvom skoven er ganske ung – med mindre der er tale om landbrugsafgrøder, såsom juletræer og pyntegrønt. Bestemmelsen omfatter også skove, der ikke er pålagt fredskovspligt.

Mellem skoven og skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, såsom bygninger, skure, campingvogne og master. Der er en række undtagelser fra forbuddet. Nedenfor er et uddrag af undtagelserne omtalt.

Undtagelsesbestemmelsen i § 17, stk. 2, nr. 5 (landzone)
Siden 1. januar 2014 (lov nr. 1630 af 26. december 2014) har § 17 om skovbyggelinjen og planlovens landzonebestemmelser været tilpasset hinanden. I tilfælde, hvor der meddeles landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til bebyggelse mv. på arealer inden for skovbyggelinjen, gælder forbuddet i naturbeskyttelsesloven § 17 ikke, da hensynene til natur og landskab, som er formålet i § 17, generelt varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I disse tilfælde vil en opførelse af byggeri mv. ikke kræve en dispensation fra skovbyggelinjen.

Undtagelsesbestemmelsen i § 17, stk. 2, nr. 6 (landzone)
Bestemmelsen er ændret med lov nr. 681 af 8. juni 2017 om ændring af naturbeskyttelsesloven. Ændringen er en konsekvens af den samtidige ændring af planlovens § 36. Bestemmelsen træder i kraft den 10. juni 2017, men har reelt først virkning fra den 15. juni 2017, hvor planloven træder i kraft (lov nr. 668 af 8. juni 2017).     

Den hidtidige indbyrdes tilpasning af planlovens landzonebestemmelser med § 17 om skovbyggelinjen indebærer, at bebyggelse mv., der kan opføres uden landzonetilladelse efter planlovens § 36, i de fleste tilfælde også kan opføres uden dispensation fra skovbyggelinjen. Dette fremgår af § 17, stk. 2, nr. 6, hvor de præcise undtagelser er nævnt. 

Ved lovændringen videreføres de hidtidige undtagelser fra kravet om dispensation fra skovbyggelinjen fsva bebyggelse, der hidtil har været fritaget for landzonetilladelse efter planlovens § 36. Disse bestemmelser er fortsat præciseret i § 17, stk. 2, nr. 6.

Ved den nye ændring af planloven er § 36 ændret indholdsmæssigt, idet adgangen til at opføre bebyggelse uden landzonetilladelse er udvidet. Disse nye bebyggelsesmuligheder er dog ikke samtidig fritaget fra kravet om dispensation fra skovbyggelinjen, og der er ikke længere sammenfald mellem planlovens § 36 og naturbeskyttelseslovens § 17 fsva opførelse af bebyggelse mv. i landzone inden for skovbyggelinjen.

Reglerne er derfor følgende i landzone:

Bebyggelse, der kan opføres uden landzonetilladelse (planlovens § 36) og uden dispensation fra skovbyggelinjen, fremgår af § 17, stk. 2, nr. 6. Disse regler viderefører hidtidige regler.  

Nyt er reglen i § 17, stk. 4, om bebyggelse, der kræver dispensation fra skovbyggelinjen, selvom bebyggelsen som følge af nye muligheder i planlovens § 36 kan opføres uden landzonetilladelse.  I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen derfor ikke længere træffe afgørelse efter landzonereglerne men derimod efter reglerne om dispensation fra skovbyggelinjen.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 4, hvornår dette er tilfældet:

  1. Det i § 36, stk. 1, nr. 3, i lov om planlægning nævnte byggeri til landbrugs- og skovbrugsejendomme og fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2, nr. 4,
  2. mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af eksisterende dambrug på en landbrugsejendom,
  3. til- og ombygning af helårshuse i landzone, hvorved husets samlede bruttoareal vil overstige 250 m2, jf. dog stk. 2, nr. 5,
  4. opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper,
  5. tilbygning med indtil 500 m2 til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i landzone, som lovligt er etableret i en overflødiggjort bygning, og
  6. tilbygning til en mindre butik i landzone, der er etableret i en overflødiggjort bygning, når butikkens samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m2.

Undtagelsesbestemmelsen i § 17, stk. 2, nr. 7 (småbygninger i byzone)
Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m² i byzone er ikke omfattet af forbuddet i § 17, når disse opføres i tilknytning til beboelseshuse, og byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig. Disse småbygninger er undtaget, da områder i byzone er mere eller mindre udbyggede med bymæssig bebyggelse, og der derfor ikke er væsentlige naturbeskyttelsesmæssige interesser. I disse tilfælde vil en opførelse af de pågældende småbygninger mv. ikke kræve en dispensation fra skovbyggelinjen.

Undtagelsesbestemmelsen i § 17, stk. 3 (husrækkereglen)
På arealer, der er omfattet af skovbyggelinjen, hvor der findes væsentlig, lovlig bebyggelse, gælder forbuddet mod bebyggelse kun mellem skoven og den væsentlige, lovlige bebyggelse, jf. § 17, stk. 3.

Bestemmelsen finder anvendelse alle steder, hvor der på strækninger ligger væsentlig, lovlig bebyggelse inden for linjen, uanset hvornår bebyggelsen er opført. Det er en forudsætning, at der er tale om eksisterende lovlig bebyggelse eksempelvis ved, at der er meddelt dispensation til bebyggelsen.

Bestemmelsen medfører, at der i sådanne områder vil være en reduceret beskyttelseszone, således at denne er mindre end 300 m og kun omfatter området mellem skoven og husrækken. Dog vil selve skovbyggelinjen på 300 m stadig være til stede.

I områder, hvor bestemmelsen finder anvendelse, vil ny bebyggelse, der opføres uden for den reducerede beskyttelseszone, ikke kræve reduktion af eller dispensation fra skovbyggelinjen. Dette gælder således også for ubebyggede områder, der ligger ”bagved” et bebygget område, der ligger mellem skoven og det ubebyggede område.

Dispensation

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse om dispensation kan påklages til MMiljø- og Fødevareklagenævnet af bl.a. ejeren af ejendommen, adressaten og en række myndigheder og organisationer. For yderligere oplysninger om dispensation bør den pågældende kommune kontaktes.

Reduktion af skovbyggelinjen

Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen efter ansøgning fra en kommune. En reduktion vil gælde for et nærmere bestemt område og kan i øvrigt kun ske, hvis reduktionen ikke vil være i strid med enten de landskabelige interesser eller andre naturbeskyttelsesinteresser, som skovbyggelinjen har til formål at beskytte.

Det er et hovedprincip, at bygge- og beskyttelseslinjer kun kan reduceres, hvis der vil være tale om en administrativ lettelse, dvs. hvor en række afgørelser om dispensation erstattes af en afgørelse om reduktion af beskyttelseslinjen. Det er en forudsætning, at kommunen via planlægning (normalt ved lokalplan) tilvejebringer en samlet regulering af arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene, der kan erstatte et antal konkrete afgørelser om dispensation og dermed medføre en administrativ lettelse for kommunen.

Dette betyder, at en reduktion for eksempel kan komme på tale for områder, hvor der over en længere periode skal ske byudvikling (typisk boligområde eller erhvervsområde). Derimod vil opførelse af et mindre antal bygninger eller opførelse af enkeltbebyggelse (dagligvarebutik, tankstation, fritidscenter og lign.) som hovedregel ikke kunne danne grundlag for reduktion af skovbyggelinjen.

I forbindelse med en kommunes anmodning om reduktion af skovbyggelinjen vil styrelsen bede om følgende oplysninger:

  • Begrundelse for anmodning om reduktion af skovbyggelinjen.
  • Beskrivelse af den påtænkte anvendelse af området.
  • Redegørelse for den skov, der afkaster skovbyggelinjen, ejerforholdene for skove og skovejers eventuelle bemærkninger.
  • Kortmateriale der angiver både den eksisterende beskyttelseslinje og forløbet af den ønskede reducerede linje.
  • Redegørelse for internationale beskyttelsesområder og bilag IV-arter iht. Habitatbekendtgørelsen.
  • Evt. øvrige forhold som vurderes relevante.

Kommunen skal før ansøgning om reduktion af skovbyggelinjen foretage en høring af den pågældende skovejer. I sager, der omhandler udarbejdelse af en lokalplan, kan høring ske i forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslaget.

I forbindelse med en anmodning om reduktion af skovbyggelinjen vil styrelsen vurdere, hvorvidt betingelserne for en hel eller delvis imødekommelse af ansøgningen er til stede.

Der udvises en vis tilbageholdenhed i forhold til at reducere skovbyggelinjen for områder, der er udbygget. Dette skyldes navnlig reglen i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3.

Miljøstyrelsens afgørelser om reduktion af bygge- og beskyttelseslinjer kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Vilkår

Miljøstyrelsens afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen kan være betinget af et eller flere vilkår.

Et vilkår kan være, at en reduktion af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan. Det vil fremgå af afgørelsen, om beskyttelseslinjen igen træder i kraft, hvis lokalplanen ændres eller ophæves.