Naturkvalitetsplanlægning

Naturplanlægning er et redskab til at registrere § 3-områder og andre naturområder og vurdere naturens tilstand.

Naturplanlægning kan bruges i arbejdet med:

  • registrere beskyttede naturområder (§ 3)
  • at styrke, konkretisere og synliggøre administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen
  • at sammentænke varetagelsen af natur med andre emner i den kommunale planlægning - herunder vand- og Natura 2000 planer
  • at vurdere, hvor naturarealet eventuelt bør udvides og økologiske forbindelser etableres/forbedres
  • at kvalificere beslutningsgrundlaget for anvendelse af naturforvaltnings- og tilskudsmidler
  • at yde bedre information til offentligheden om hvor naturværdierne findes

Der er ikke noget krav til, hvilken metode kommunerne skal anvende til løbende at opdatere den vejledende registrering af § 3 arealerne. Efter reglerne om § 3 skal kommunen løbende foretage en opdatering af den geografiske lokalisering og fysiske afgrænsning af § 3 arealerne (altså polygonerne) samt en angivelse af naturtypen i dette areal (hede, mose mv.). Se Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper, Miljøministeriet, Naturstyrelsen (1993).

Som en frivillig mulighed og hjælp til kommunerne er der udviklet en metode, der kan anvendes til registrering af vegetation, bilag IV-arter og andre arter, samt struktur og evt. behov for naturpleje i et naturområde. Metoden sikrer en ensartet registrering og indsamling af information på de arealer, der besigtiges. Oplysningerne kan lægges ind i Danmarks Naturdata, som er en del af Danmarks Miljøportal, og derfra kan de direkte anvendes i sagsbehandling, til plejeindsatsen af naturområder og til planlægning.

Metoden kan anvendes på flere niveauer. Det er muligt at registrere en række påvirkninger og plejebehov, ligesom områdets naturtilstand kan estimeres. Det er også muligt ved en fuld anvendelse af metoden, at registrere vegetationen i en såkaldt dokumentationscirkel for på den baggrund at beregne naturtilstanden på en 5-trins-skala svarende til den der anvendes for Natura 2000-naturtyper og vandområder.

Metoden kan anvendes på de arealer, hvor kommunen har behov for sådanne data. Det kan være på udvalgte eller alle § 3 områder, og det kan være på andre naturarealer, som kommunen har en særlig interesse i.

Det understreges, at metoden naturligvis er et frivilligt tilbud til kommunerne, uanset hvilket niveau for anvendelse af metoden, det måtte være ønsket at tage i brug i den enkelte kommune.

Metoden er beskrevet i DMU´s rapport: Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtelse af § 3-arealer (pdf)

Naturdata

Nedenfor følger en introduktion til hvad Danmarks Naturdata er og hvorledes den bruges, en teknisk vejledning til besigtigelse af naturarealer, oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen, samt feltskemaer til registrering af naturarealer.

Der er udarbejdet tre vejledninger til registrering af naturdata:

Feltskemaer anvendes ved besigtigelsen af naturarealerne, hvor der udfyldes et selvstændigt skema for hver hovednaturtype. Opdaterede feltskemaer juni 2010:

  • Vandhuller ( pdf )
  • Mose ( pdf )
  • Fersk Eng ( pdf )
  • Strandeng ( pdf )
  • Hede ( pdf )
  • Overdrev ( pdf )
  • Klit ( pdf )
  • Sumpskov ( pdf )
  • Feltskemaer til naturtyper - samlet ( pdf )
  • Teknisk anvisning til besigtelse af naturarealer 2010 (word)

Idekatalog

Miljøstyrelsen har udarbejdet et idekatalog for naturplanlægning, hvor yderligere information kan findes: 

Et eksempel på naturplanlægning fremgår af Århus Amts regionplan fra 2005: