Lavbundsprojekter

Når man tager kulstofrige lavbundsjorde ud af almindelig landbrugsdrift og omdanner dem til vådområder, nedbringer man samtidig udledningen af drivhusgasser og kvælstof til atmosfæren og vandmiljøet og forbedrer også natur og biodiversitet. Til det formål er der oprettet en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjord

Tilskudsordningen til udtagning af lavbundsjord bliver administreret af Landbrugsstyrelsen, og Miljøstyrelsens rolle er at lave en faglig vurdering af natur- og miljøfaglige spørgsmål i forbindelse med de ansøgte projekter.

Tilskudsordningen er EU-medfinansieret og dækker 100 procent af udgifterne til både tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser og selve etablering af lavbundsprojekterne.

Hvem kan søge?

Kommuner og Naturstyrelsen kan søge om tilskud til lavbundsprojekter. Private lodsejere, som indgår i lavbundsprojekter, bliver kompenseret for de økonomiske tab, der opstår som følge af ekstensiveringen af landbrugsdriften. Du kan læse mere om de økonomiske forhold ved at indgå i et lavbundsprojekt ved at følge linket til Landbrugsstyrelsens tilskudsguide for lavbundsprojekter.

Hvordan virker det?

Projekterne skal ligge på kulstofrige lavbundsjorde med et kulstofindhold på mindst 6%. Reduktionen af drivhusgasser opstår, når drænede lavbundsjorder får genoprettet de naturlige hydrologiske forhold. Det sker ved at lukke dræn og grøfter og ophøre med at dyrke arealerne. På den måde bliver jorden iltfattig, og den mikrobielle nedbrydning af jordens kulstof sker langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.

Projekter der har høj prioritet

Projekter, der ligger i et kystvand-delopland med et behov for reduktion af kvælstof jævnfør de statslige vandplaner eller ligger i tilknytning til et Natura 2000 område, har særlig stor betydning og bliver derfor prioriteret højt.

Lavbundsprojekter, der bidrager med at reducere kvælstofudledningen til et kystvand-delopland med et 'indsatsbehov for kvælstofreduktion', er en del af de Kollektive virkemidler, som også omfatter minivådområder, skovrejsning og vådområder.

Ansøg

Ansøgningsrunden 2023 er åben fra d. 22. september til d. 22. november.

Hvad gives der tilskud til?

Man kan få tilskud til både forundersøgelse og til udgifter forbundet med etableringen af projektet. Forundersøgelsen består af en ejendomsmæssig del og en teknisk del.

Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal klarlægge om lodsejerne i området er interesserede og vil indgå i projektet.

Den tekniske forundersøgelse skal afklare, om en gennemførelse af projektet vil give de tilsigtede effekter, og indeholder en vurdering af projektets konsekvenser for omgivelserne, herunder de nødvendige myndighedstilladelser.

Forundersøgelsen skal resulterer i to rapporter: en rapport, der vedrører de ejendomsmæssige forhold, og en, der indeholder de tekniske forhold. Rapporterne indgår herefter i ansøgningen om tilskud til etablering af lavbundsprojektet.

Se gældende bekendtgørelse og vejledning vedrørende krav til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter under menuen "Vejledning" længere nede på siden.

Administration af tilskudsordningen

Ansøgning om tilskud til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter skal ske digitalt via Landbrugsstyrelsens Tast-Selv-service.

Landbrugsstyrelsen foretager statslige opkøb og salg af projektjorder og jordfordeling i de projekter, hvor dette er relevant for projektets gennemførelse.

Læs mere herom i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide for lavbundsprojekter.

Udtagningskortet

Med Udtagningskortet er det muligt at finde ud af, om der er potentiale for at søge om tilskud til udtagning af kulstofrige lavbundsjorder via Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning eller Landbrugsstyrelsens 'Tilskudsordning for lavbundsprojekter'. For mere information se Landbrugsstyrelsens hjemmeside om Udtagning af lavbundsjorder og på Udtagningskortet

Vejledninger, data, lovstof mv.

Der er en række vejledninger, beregningsmetoder og tekniske anvisninger, som skal benyttes ved ansøgning om tilskud til lavbundsprojekter. Find disse og tilhørende GIS-data i menuerne nedenfor.

Vejledninger for kvælstofreduktion og kvantificering af fosfortab er fælles for lavbundsprojekter og vådområdeprojekter.

Bestemmelse af drivhusgasudledningen er specifik for lavbundsprojekter. Miljøstyrelsen har i 2023 udarbejdet en beregningsmetode til estimering af drivhusgasemissionen ved udtagning af kulstofrige lavbundsjorder i samarbejde med Aarhus Universitet (CO2-regneark). Beregningsarket til denne metode findes i menuen "Beregningsark" her på siden.

Af hensyn til igangværende forundersøgelsesprojekter eller netop afsluttede forundersøgelser vil der være en overgangsperiode i 2023, hvor også den hidtil gældende beregningsmetode til bestemmelse af drivhusgasreduktion version 3 (CO2-regneark version 3.1.1) accepteres.

Kortgrundlag og GIS-filer til brug ved bestemmelse af drivhusgasreduktion
De kulstofrige lavbundsjorder fremgår af Teksturkort2014. Tekstur2014 er lagt ind i IMK i sin bruttoform, hvilket betyder, at det er det samlede areal af kulstofholdige jorder, som er vist, og ikke kun de kulstofrige landbrugsjorder. Tekstur2014 er ligeledes lagt i MiljøGIS, hvorfra det kan downloades.

Tekstur2014 og kort til brug for lokalisering af prøvetagningsfelter for jordklassificering uden for lavbundskortet (fishnet100m_dk_wetlands) kan downloades som GIS-filer her på siden i menuen "Kort og data" herunder. Bemærk at for Tekstur2014 gælder, at gridkode 1 = 6-12 % tørv og gridkode 2 = > 12 % tørv.

Kontakt

Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til vandprojekter@mst.dk