Badevand

Ved stort set alle danske strande er badevandet af høj kvalitet. Men forurening af badevandet f.eks. alger og spildevand kan ødelægge fornøjelsen enten permanent eller akut.

Badevandskvaliteten ved de danske strande i 2021

Se den aktuelle badevandskvalitet

Kommunerne fører tilsyn med badevandet i Danmark. Du kan se den aktuelle badevandskvalitet på kommunens hjemmeside. 

Miljøstyrelsen har lavet nem adgang til alle kommuners information om badevand her på siden.

Sådan bliver badevandsrapporten til

Kommunerne fører tilsyn med badevandet og tager prøver af vandet. De afrapporterer én gang om året til styrelsen, når badesæsonen er slut.

Danmark har en af EU's længste kyststrækninger - den sjette længste - og der foretages hvert år målinger ved mere end 1000 badestrande og badesøer.

Styrelsen afrapporterer badevandsdata til EU, hvorefter Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgiver en rapport om badevandskvaliteten for EU-medlemslandene.

Rapporten afspejler altid situationen fra badesæsonen året før, da rapporten laves på baggrund af tal indsamlet året før. Hvis man ønsker oplysninger om den aktuelle badevandstilstand, skal man søge oplysninger via kommunerne hjemmesider.

Badevandsbekendtgørelsen

Miljøstyrelsen udsender  badevandsbekendtgørelsen . 

Reglerne i bekendtgørelsen gælder for badestrande ved havet og søer.

Kunstige søer, der er adskilt fra overfladevand og grundvand, er ikke omfattet af badevandsbekendtgørelsen.

 

Sådan vurderer kommunen badevandets kvalitet

Det danske badevand bliver kontrolleret hele sommeren for at sikre, at badegæsterne ikke kommer til at bade i forurenet vand. Hvis der opstår problemer med badevandet, skal kommunen informere borgerne om det.

Badesæsonen løber fra 1. juni til 1. september. Der er dog mulighed for at udvide badesæsonen til den 15. september. Dette skal kommunen meddele styrelsen inden badesæsonens start.

Badevandskvaliteten vurderes baseret på data fra fire på hinanden følgende år, dvs. på mindst 16 prøver. Indholdet af E-colibakterier og Intestinale enterokokker vurderes statistsk og klassificeres inden for fire klassifikationer, ringe kvalitet, tilfredsstilende kvalitet, god kvalitet og udmærket kvalitet. 

Konstaterer kommunen ved tilsyn, at badevandet er forurenet, skal kommunen afhjælpe forureningen eller straks oplyse om badeforbud eller frarådning af badning.

Badevandsprofiler

For alle badestrande findes en badevandsprofil. Badevandsprofiler er beskrivelser af badevandsområderne; både med hensyn til omgivelserne og især med hensyn til sundhedsmæssige risikofaktorer og forvaltningsforanstaltninger til sikring af de badendes sundhed. I  vejledning om udarbejdelse af badevandsprofiler  findes nyttig information om badevandsprofiler.

Badevandsprofilerne kan findes på kommunernes hjemmeside

Badevande kan sammenlægges hvis de:

1) er sammenhængende
2) de fire foregående år har opnået næsten samme vurdering, og
3) har badevandsprofiler, der alle viser samme risikofaktorer eller fravær af samme.

Sådan foregår kontrollen med badevand

Kommunen skal vælge prøvesteder, hvor der kommer badegæster, og på steder hvor der er en vis risiko for, at badevandet kan blive forurenet, fx ved spildevandsudledninger.

Hvor det er muligt, tages prøver 30 cm under havoverfladen og ved en vanddybde på mindst 1 meter. Prøven udtages altid på samme sted, så man kan sammenligne resultaterne fra gang til gang og fra år til år.

Kommunen udtager mindst fire prøver om året, dog fem ved forlænget badesæson. Den første prøve skal være udtaget, inden badesæsonen begynder.

En medarbejder fra et akkrediteret miljølaboratorium.

På badestedet måler medarbejderen sigtdybden, altså vandets klarhed. Sigtdybden skal være 1 meter. En for lav sigtdybde kan være tegn på for store mængder alger i vandet. Der observeres også for vandets udseende generelt, fordi misfarvet vand, film eller skum på overfladen kan være tegn på alger.

Vandprøverne bliver analyseret på et akkrediteret laboratorium. Vandet undersøges for indhold af bakterier af typen enterokokker (Intestinale enterokokker) og E. coli (Escherichia coli).

Referencelaboratoriet for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger fungerer som rådgiver for styrelsen.

Besøg Referencelaboratoriets hjemmeside

Der er i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger bestemmelser om, hvordan miljømålinger skal udføres, når målingerne skal indgå som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser og overvågningsopgaver i medfør af en lang række love og regler på miljøområdet.

Læs om kvalitetskrav til kemiske og mikrobiologiske miljømålinger

Når man måler efter enterokokker og E. coli, skyldes det, at de findes i tarmkanalen hos dyr og mennesker. Derfor er de et godt tegn på, at der er sket fækal forurening af vandet – og dermed er der risiko for, at der er andre skadelige bakterier, såsom musetyfus- og dysenteribakterier. Bakterierne kan også være tegn på virus i vandet.

Badevandssymboler

Klik på symbolerne for at downloade dem i stor størrelse.

Henter symbolerne med badning forbudt

Badning forbudt

Henter symbolerne med badning frarådes

Badning frarådes

Badevandskvaliteten er udmærket

Badevandskvalitet udmærket

Badevandskvaliteten er god

Badevandskvalitet god 

Badevandskvaliteten er tilfredsstillende

Badevandskvalitet tilfredsstillende 

Badevandskvaliteten er ringe

Badevandskvalitet ringe

Når der er alger i badevandet

Sidst på badesæsonen kan vind- og vejrforhold betyde, at badevandet får et stort indhold af alger, som kan være til gene for mennesker og dyr.

Gode algeråd

  • Hvis vandet er varmt og vejret er godt, kan der være alger i juli og august.
  • Hold øje med skilte, der fraråder badning.
  • Gå ud i vandet til knæene og kik på dine fødder. Hvis du ikke kan se dem, kan vandet være så fyldt med alger, at du ikke bør bade.
  • Bad ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstringer.
  • Børn skal passe mere på end voksne. De vil reagere på mindre mængder gift, fordi de er små – og de vil gennem deres leg i vandet og på stranden være mere udsatte for algerne. Lad derfor ikke børn lege i algefyldt vand – og hold dem væk fra skumansamlinger på stranden. Det kan være døde alger.
  • Mennesker, der i forvejen er svækkede eller allergiske, skal holde sig væk fra algerne.
  • Fugle, kvæg og hunde er udsatte, fordi de ofte drikker store mængder vand fra søer og kyster. De bør derfor holdes fra kysterne og fra døde alger på sø- eller strandbredden.
  • Hold øje med kommunens hjemmeside. Alle kommuner skal løbende kontrollere deres badevand og advare de badende, hvis der er for store mængder af alger.

Værd at vide om alger

Alger kræver høje vandtemperaturer, så de i Danmark trives bedst i juli og august. Varmen får dem til at formere sig, og når vejrforholdene er stille, samler de sig i vandoverfladen – ofte ret pludseligt.

Algerne er primært et problem i Østersøen og i søer, og de bliver med østenvind drevet ind til danske farvande og op gennem Øresund og Bælterne. De forekommer normalt kun i de sydlige farvande.

Når algerne optræder i store mængder, vil de som regel ligne en film af maling på vandoverfladen – eller et lagt af meget fint andemad. Det kan også klumpe sig sammen i tykkere lag på overfladen eller danne skum. Alger, der bliver skyllet op på stranden, vil ligne skum.

Alger er en fælles betegnelse for cyano-bakterier og planktonalger. Deres celler har små hulrum med luft i, der gør dem i stand til at bevæge sig i vandet. Alger findes i mange varianter: Grønne, røde, gule, brune, grålige og blågrønne. Paradoksalt nok er de ikke rigtig til at kende på farven. Blågrønne alger, der skaber mest ravage, kan være grønne, blå-grønne, men også gullige eller røde.

Langt de fleste alger er ufarlige, men der er giftige arter, f.eks. de blå-grønne (cyano-bakterier). De kan selv i lave koncentrationer forgifte f.eks. muslinger. Men for den almindelige badende er også de giftige alger i reglen harmløse, fordi deres gift bliver fortyndet i vandet. Kun når der opstår meget store opblomstringer af giftige alger, kan de udskille så meget gift, at det bliver et sundhedsproblem for mennesker og dyr. Jo flere blågrønne alger, jo større risiko for forgiftning. Største gift-koncentrationer finder man i det skum, der dannes, når de blågrønne alger skyller ind på kyster og søbredder og begynder at dø.

Man kan få gift fra alger på flere måder. Hyppigst vil de berøre huden og give kløe eller irritation. Men de kan blive optaget ved, at man kommer til at sluge vand – eller man kommer til at indånde forstøvede alger, der ligger på stranden. Symptomerne på algeforgiftning er: hovedpine, hudirritation, feber, kvalme, diarré. Ingen mennesker er døde af algeforgiftning i Danmark, men hvis du oplever symptomer på algeforgiftning, bør du overveje at søge læge.

Spildevand i badevandet

Forurenet badevand skyldes oftest overløb fra kloakken efter et voldsomt regnskyl. Kloakkerne løber over, og det sker så pludseligt, at kommunen kan have svært ved at nå at advare om badeforbud.

Derfor:

  • Gå aldrig i vandet umiddelbart efter et længerevarende voldsomt regnskyl
  • Se, om kommunen har sat advarsler op – eller om det blå flag er taget ned
  • Bad ikke, hvis vandet lugter kloak-agtigt, eller hvis der flyder affald i vandet
  • Vent et par dage med at bade, hvis man vil være sikker på, at forureningen er væk
  • Søg oplysninger hos kommunen 

Hvorfor løber kloakkerne over? 

Selv om kommunerne anlægger overløbsbassiner til at aflaste kloakkerne ved kraftige regnskyl, er regnmængderne blevet så voldsomme, at det ikke altid er nok. Regnvandet fylder kloakledningerne, blandes med spildevandet og ledes til et overløbsbygværk. Når det er fyldt, bliver vandet ført direkte ud i vandmiljøet, f.eks. i en bæk eller en å, hvorefter det ender i havet. Spildevandet bliver altså ikke renset, men det bliver selvfølgelig fortyndet af regnvandet.

Hvor farligt er det? 

Urenset spildevand kan indeholde op til 100 millioner colibakterier pr. 100 ml. vand – altså langt over det tilrådelige for badevand. Bakterierne kan ikke overleve i havvand. 90 pct. af bakterierne vil være døde i løbet af en halv time efter et overløb, men bakterie-indholdet vil stadig være for højt. Nogle undersøgelser viser, at en del af bakterierne kan overleve i flere døgn. Derfor kan der gå flere dage efter en forurening, før badevandet er i orden igen.

Andre kilder?  

Forurening af badevandet kan - udover overløb fra kloakker - også skyldes

  • Uheld med udledninger fra rensningsanlæg
  • Afstrømning af husdyrgødning
  • Hul i kloakrør
  • Udløb fra vandløb
  • Forurening fra havne

Dyr og forurening  

For at beskytte badevandet kan kommunen forbyde hunde adgang til badestranden.