Forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning

Den 1. juli 2022 trådte et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning på § 3-arealer i kraft jf. naturbeskyttelseslovens § 4, stk. 1.

Den 1. juli 2022 trådte et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning på § 3-arealer i kraft jf. naturbeskyttelseslovens § 4, stk. 1. Forbuddet gælder uanset om gødskning, sprøjtning eller omlægning har været en del af den hidtidige lovlige drift på disse arealer. Med § 3-arealer menes alle arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 og stk. 3 (heder, moser og lign., strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev).

Du kan læse mere om det vedtagne lovforslag om forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer her.

Dispensation eller erstatning ift. § 4-forbuddet

Da lovforslaget generelt er vedtaget som erstatningsfri regulering, vil en evt. dispensation eller erstatning have udgangspunkt i, om forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 4, stk. 1 påvirker ansøgers landbrugsbedrift så atypisk hårdt, at forbuddet har karakter af ekspropriation. Hvis det bliver vurderet, at ansøgers landbrugsbedrift bliver atypisk hårdt ramt, vil Miljøstyrelsen træffe endelig afgørelse om, hvorvidt der udstedes dispensation eller udbetales ekspropriationserstatning.

Hvis du ønsker at ansøge om, hvorvidt din landbrugsbedrift er atypisk hårdt ramt, anbefaler Miljøstyrelsen, at du anvender denne ansøgningsformular. Ved anvendelse af ansøgningsformularen sikres det, at Miljøstyrelsen modtager alle nødvendige oplysninger og der opnås hurtigst mulig sagsbehandlingstid.

Til vurdering af, hvorvidt en bedrift er atypisk hårdt ramt kan der ikke opsættes faste grænseværdier for den berørte arealstørrelse eller andre parametre. I hver ansøgning foretages der en konkret vurdering, hvorunder vil indgå det berørte areals størrelse samt hvor stor en andel dette udgør af den samlede bedrift. I den samlede vurdering vil ligeledes indgå de driftsøkonomiske tab på de berørte arealer samt bedriftens overskudstab. Endelig vil øvrige relevante forhold også kunne indgå i den samlede vurdering. 

Hvis en landbrugsbedrift vurderes, at være så atypisk hårdt ramt, at forbuddet har karakter af ekspropriation vil Miljøstyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt der skal dispenseres fra forbuddet i § 4, stk. 1 eller udbetales erstatning. Ved vurdering af afgørelse om enten dispensation eller erstatning foretages en vægtning mellem de natur- og miljømæssige, erhvervsmæssige og statsøkonomiske forhold og konsekvenser. 

 

Definition af sprøjtning

Forbuddet mod sprøjtning omfatter enhver form for anvendelse af bekæmpelsesmidler uanset disses benævnelse (sprøjtemidler, pesticider, plantebeskyttelsesmidler, bekæmpelsesmidler eller lignende), og uanset om der er tale om herbicider, insekticider m.v.

Definition af gødskning

Forbuddet mod gødskning omfatter alle former for gødning, herunder kunstgødning (handelsgødning), husdyrgødning, anden organisk gødning og bioaske. Derimod omfatter forbuddet ikke gødning afsat via græssende dyr, der således fortsat vil kunne finde sted på de § 3-beskyttede arealer, hvor afgræsning er lovlig. Forbuddet omfatter heller ikke tilskudsfodring.

Definition af omlægning

Forbuddet mod omlægning omfatter tiltag, der er forbundet med en landbrugsmæssig arealdrift med henblik på opretholdelse eller forøgelse af udbyttet fra arealerne. Forbuddet indebærer, at de § 3-beskyttede arealer ikke må jordbehandles (herunder pløjes eller tromles) eller tilføres jordforbedringsmidler (herunder kalkning), ligesom der ikke må foretages såning eller plantning på arealerne. Forbuddet er dog ikke til hinder for anvendelse, herunder fortsat lovlig anvendelse, af græs og anden plantevækst på arealerne til græsning, slæt, rørskær, høst af biomasse eller lignende, jf. umiddelbart ovenfor om afgræsning. Forbuddet omfatter endvidere ikke jordbehandling, jordforbedring, såning og plantning, der ikke er relateret til landbrugsmæssig arealdrift med henblik på opretholdelse eller forøgelse af udbyttet fra arealerne, f.eks. i forbindelse med naturgenopretningsprojekter. Forbuddet omfatter heller ikke dræning eller lignende af arealerne.

Kommunen er tilsynsmyndighed ift. overholdelse af § 4.

Kommunerne kan som beskrevet nedenfor, dispensere fra forbuddet i § 4 fsva. kemisk bekæmpelse af invasive arter mm., mens kun Miljøstyrelsen kan dispensere fra forbuddet mod gødskning, sprøjtning og omlægning generelt, såfremt en lodsejer vurderes, at være så atypisk hårdt ramt, at forbuddet har karakter af ekspropriation.

Miljøstyrelsen kan i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger til dispensation fra § 4 indhente bidrag fra kommunen mfl. med henblik på yderligere oplysning af sagen. Det vil dog være frivilligt for kommunen, at indsende bidrag.

Den relevante kommune orienteres såfremt en ansøger med berørte arealer i kommunen får dispensation fra § 4.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, kan kommunen i særlige tilfælde dispensere fra lovens § 4, stk. 1, nr. 1, til målrettede enkeltforanstaltninger i form af anvendelse af bekæmpelsesmidler, f.eks. ved sprøjtning (pletsprøjtning), mod bl.a. invasive, ikke-hjemmehørende arter. Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor en dispensation fra sprøjtningsforbuddet er nødvendig af hensyn til bekæmpelse af invasive, ikke-hjemmehørende arter, plantearter giftige for husdyr eller arter, der efter anden lovgivning er pligt til at bekæmpe (f.eks. flyvehavre). Desuden kan der dispenseres i forbindelse med pleje af fortidsminder omfattet af beskyttelsen efter museumslovens § 29 e i tilfælde, hvor en dispensation er nødvendig til bekæmpelse af vedplanter, der vokser på eller i umiddelbar nærhed af f.eks. ruiner eller andre anlæg med stenkonstruktioner, og såfremt bekæmpelsen er nødvendig for at hindre eller forebygge skader på de pågældende ruiner m.v.

Kommunen skal i det enkelte tilfælde tage stilling til, om der i det hele taget er et bekæmpelsesbehov, og om anvendelse af bekæmpelsesmidler i bekræftende fald er den mest hensigtsmæssige bekæmpelsesmetode, eller om der findes andre velegnede metoder, der er mere skånsomme over for det naturlige dyre- og planteliv. Det er forudsat, at kommunen alene dispenserer fra forbuddet i § 4, stk. 1, nr. 1, når anvendelse af bekæmpelsesmidler er den mest hensigtsmæssige løsning.

I dispensationssager om bekæmpelse af arter – der ikke foretages af hensyn til aktiviteter nævnt i § 4, stk. 2 – på de dele af Forsvarsministeriets arealer, hvorpå der findes ikke-eksploderet ammunition, forudsættes det dog, at kommunen vil dispensere fra forbuddet til anvendelse af bekæmpelsesmidler under henvisning til risikoen for sprængning ved valg af andre bekæmpelsesmetoder. Det forudsættes derudover, at kommunen i dispensationssager, der involverer fortidsminder omfattet af beskyttelsen efter museumslovens § 29 e, vil drøfte spørgsmålet om valg af bekæmpelsesmetode med Kulturministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen).

Som hidtil vil kommunen i øvrigt skulle vurdere, om en nærmere angivet bekæmpelsesmetode vil medføre tilstandsændringer på det berørte § 3-beskyttede areal og i så fald forudsætter en dispensation fra § 3-beskyttelsen.

I forbindelse med behandlingen af konkrete sager om dispensation fra forbuddet mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på § 3-beskyttede arealer vil kommunen skulle opfylde kravet i habitatbekendtgørelsens § 6 om habitatscreening og/eller habitatvurdering af det enkelte projekt.

Efter § 4, stk. 2 er sprøjtning (samt anvendelse af bekæmpelsesmidler i øvrigt), gødskning og omlægning (samt særskilt jordbehandling, jordforbedring, såning eller plantning) af § 3-beskyttede arealer, der foretages af hensyn til Forsvarets trænings-, uddannelses-, øvelses- eller missionsaktiviteter, ikke omfattet af forbuddet i stk. 1. Undtagelsen er begrundet i hensynet til opretholdelse af fleksibilitet i relation til løsningen af Forsvarets kerneopgaver. Det bemærkes, at undtagelsen alene vedrører forbuddet i stk. 1. Forbuddet i lovens § 3 mod tilstandsændringer er uændret og vil efter omstændighederne kunne indebære, at sprøjtning, gødskning eller omlægning – uanset hensynet til Forsvarets aktiviteter – kræver dispensation fra § 3-beskyttelsen.