Tekniske energianlæg

Store tekniske anlæg i det åbne land påvirker landskabsinteressen. Hvis det danske landskab også i fremtiden skal præges af karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet, skal arealforbruget til infrastruktur og større tekniske anlæg indpasses i en fornuftig helhed i det åbne land.

Energistyrelsen udviklede i 2014 en række scenarier for et fossilfrit energisystem 2050. Målet er siden justeret, så der på årsbasis produceres vedvarende energi svarende til Danmarks energiforbrug. 

Miljøministeriet har med udgangspunkt i energiscenarierne undersøgt de landskabelige konsekvenser af en omstilling til fossil uafhængig energiproduktion. De anlægstyper, der indgår i scenarierne både i størrelse og antal vil have store landskabelige konsekvenser, også selvom at de mange energianlæg placeres i tilknytning til byzone eller i tilknytning til eksisterende anlæg som en udvidelse. De landskabelige konsekvenser ved de energipolitiske scenarier er beskrevet i rapporten om tekniske energianlæg i landskabet, fase 1, herunder scenarier for en helhedsorienteret planlægning og indpasning af fremtidens energianlæg.

Tekniske energianlæg i landskabet, fase 1 (2014)

I en 2. fase af projektet er scenarierne og en række spørgsmål forelagt en række interessenter, som har drøftet, hvordan en række eksempelprojekter vil kunne skabe kreative forslag til samtænkning, lokalisering og udformning af fremtidens energianlæg i tæt dialog med borgere, branche og myndigheder. 

Miljøstyrelsen har bidraget til en række vejledninger om tekniske anlæg, særligt til brug for kommunernes planlægning:

Vindmøller er synlige på lange afstande og har derfor en væsentlig visuel indflydelse på landskabet omkring dem.

I udformningen af vindmøllerne og i overvejelserne om placering af vindmøller, dvs. ved valg af sted, opstillingsmønster og udseende af vindmøllerne skal landskabspåvirkningen søges minimeret, så vindmøllerne indpasses bedst muligt i de bedst egnede landskaber. Miljø- og Fødevareministeriet vejleder om landskabspåvirkningen af anlæggene.

Rapporten beskriver de problemstillinger, der knytter sig til visuelle påvirkninger fra store vindmøller på land. Analyserne omhandler problemstillinger, der knytter sig til det visuelt-æstetiske omkring store vindmøllers udtryk, opstillingsmønstre mv, set i et landskabsarkitektonisk perspektiv. Undersøgelsesarbejdet bygger videre på tidligere lignende undersøgelser udarbejdet af det tidligere Miljøministerium, særligt Opstilling af store vindmøller i det åbne land – en undersøgelse af de visuelle forhold fra 1996 og Store vindmøller - en undersøgelse af de visuelle forhold ved opstilling af store vindmøller ved større industrianlæg fra 1996.

Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser (2007)

Biogas bliver et væsentligt bidrag til fremtidens energiforsyning, og det er derfor afgørende, at anlæg, arkitektur og landskab bliver tænkt sammen.

Miljøstyrelsen vejleder om landskabsvaretagelsen i forbindelse med placering og udformning af biogasanlæg. I samarbejde med Realdania om projektet Biogasanlæg - Arkitektur og Landskab, er der udviklet viden om og metoder til sikring af arkitektoniske og landskabelige kvaliteter i forbindelse med planlægning og placering af biogasanlæg i det åbne land.

Pjecen præsenterer hovedresultaterne af et projekt, hvor der var arbejdet på at bruge arkitektur bedst muligt til at håndtere den udfordring der ligger i at bygge disse relativt store tekniske anlæg i det åbne land med respekt for de landskabelige værdier. Med erfaringer fra syv pilotprojekter er der defineret otte anbefalinger i forhold til arkitektur for biogasanlæg.

Biogasanlæg - arkitektur og landskab (2013) 

Opsætning af solenergianlæg vil ofte være en balance mellem på den ene side ønsket om at fremme vedvarende energitiltag gennem bl.a. opsætning af solenergianlæg og på den anden side ønsket om at bevare og værne om landskabernes og boligområdernes visuelle fremtoning.

For at vejlede og skabe større klarhed over en række problemstillinger i forhold til at sætte solenergianlæg op, udarbejdede Miljø- og Fødevareministeriet i 2013 en vejledende udtalelse, med det formål at gøre det lettere at få overblik over reglerne i forbindelse med opsætning af solceller og solfangere både på tage og på jorden, i byen og på landet.

I forbindelse med ressortomlægningen efter folketingsvalget i 2015, er fx  planlægning for solenergianlæg blevet overført til Erhvervs- og Vækstministeriet. Landskabspåvirkningen af anlæggene vejleder Naturstyrelsen, nu Miljøstyrelsen, om. Naturstyrelsens vejledende udtalelse fra 2013 om opsætning af solenergianlæg omfatter landskabelige aspekter foruden de planlægningsmæssige.

Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg (2013)