Miljøtilstand.dk
Bliv klogere på miljøets tilstand og udvikling i Danmark på en række udvalgte områder. Siden er drevet af Miljøstyrelsen, som samler og giver information om miljøets tilstand til de interesserede.
Siden miljøtilstand er en digital rapportering om miljøets tilstand, som erstatter de tidligere miljøtilstandsrapporter, som blev udarbejdet hvert 4. år.
Siden er opdelt i en række emner inden for miljø og natur.
Har du idéer eller kommentarer til Miljøtilstand.dk, så kontakt os endelig. Skriv en mail til web@mst.dk og angiv, at det drejer sig om.
Luftforurening har store konsekvenser for menneskers helbred og miljøets tilstand. EU samarbejder om at reducere luftforureningen.
Luftforureningen består af gasser og luftbårne partikler, der udledes fra eksempelvis vejtrafikken, kraftværker, skibe, brændeovne og industrien. Nogle af de mest skadelige luftforurenende stoffer er fine partikler med en diameter under 2,5 mikrometer (PM2,5) , kvælstofsoxider (NOx) flygtige organiske forbindelser (VOC), svovldioxid (SO2) og ammoniak (NH3). Udledningerne af disse stoffer er reguleret i det såkaldte NEC-direktiv i EU. Ifølge WHO er luftforurening den miljøfaktor, der har de største kendte negative sundhedseffekter, ligesom det også har negativ effekt på miljøet. Tidligere var de største miljøproblemer skovdød og forsuring af søer, mens det i dag er overgødskning, der udgør det største problem.
Luftforurening er grænseoverskridende, og EU samarbejder derfor i vid udstrækning om at begrænse forureningen. Luftforureningen i Danmark er således et resultat af udledninger fra danske kilder og udledninger fra andre lande. For eksempel kommer cirka 75 % af partikelforureningen fra udlandet med vinden, og vi sender tilsvarende en stor del af luftforureningen videre til andre lande.
Mens luftforureningen er et stigende problem mange steder i verden, har den generelt været nedadgående i Danmark i de godt 40 år, hvor luftforurening er målt.
Find data om luftforureningen i Danmark
- Kilder til luftforurening
- Luftforurening med NOx
- Partikelforurening med PM2,5
- Luftforurening med SO2
- Regulering af luftforurenende stoffer
Se også luftudsigten: Kort på Institut for Miljøvidenskabs hjemmeside, der viser koncentrationer i luften (åbner ny fane).
Se også overvågningsprogram på Aarhus Universitets side om overvågning af luftforurening (åbner ny fane).
Danmark har ikke konkrete målsætninger for befolkningens friluftsliv, men Danmarks første nationale friluftspolitik fra 2015 fremhæver 8 forskellige pejlemærker, som tilsammen danner rammen for friluftslivets muligheder. Afhængig af vægtningen af de 8 pejlemærker sættes en retning for samarbejdet mellem borgere, myndigheder, organisationer, fonde og virksomheder på friluftsområdet lokalt/ regionalt/nationalt. Læs mere om den nationale friluftspolitik.
Brug af naturen
Københavns Universitet har foretaget nationale undersøgelser af danskernes brug af naturen 1973/74, 1995, 2008 og 2023/2024.
- Udviklingstræk i danskernes naturbesøg og friluftsliv de seneste 30 år (åbner pdf i ny fane). Udgivet november 2025 - Københavns Universitet.
- Antal naturbesøg pr. år (på KU's hjemmeside).
Overnatning i naturen
Man må gerne overnatte på jorden eller i f.eks. en sovepose – men ikke telt eller andet med en teltlignende funktion - mange steder i den danske natur: På strande, i skovbunden i offentligt ejede skove, på udyrkede arealer (heder, enge, klitter. moser m.fl.). Man må også sætte telt eller overnatte i et shelter, hvis ejeren har givet lov.
Læs mere om adgangsreglerne:
- Vejledning om adgangsregler i naturen (på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside).
- Naturen må gerne betrædes - men træd varsomt (på Naturstyrelsens hjemmeside om adgangsregler på private og offentlige arealer).
Naturstyrelsen fører statistik over nogle bookede pladser på Naturstyrelsens arealer.
- Se data om overnatning i statens skove og naturområder på Naturstyrelsens hjemmeside (åbner ny fane).
Emballage er en vigtig del af vores dagligdag, og vi er i berøring med det hver dag, for eksempel når vi pakker vores varer fra supermarkedet ud. Når emballagen bliver til affald, skal vi sikre korrekt behandling af affaldet.
Opgørelsen af emballageaffald, som genanvendes, omfatter både affald fra husholdninger og erhverv.
Find data om emballage og affald
Støjpåvirkning kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser i form af bl.a. forhøjet risiko for blodpropper i hjertet.
Find information om støj
Udledningen fra punktkilder beregnes af Fagdatacenter for Punktkilder baseret på dataindberetning fra kommuner, spildevandsforsyninger, industrivirksomheder, dambrug og havbrug.
Udviklingen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra Danmarks renseanlæg, industrier, akvakulturanlæg, regn-betingede udløb og spredt bebyggelse findes beskrevet i den seneste udgave af Punktkilderapporten.
Sundhed, miljø og grundvand kan belastes af pesticidforbruget. Derfor følges niveauet for belastningen fra salg og forbrug af pesticider tæt.
Vandområdeplanerne er Danmarks samlede plan for at forbedre vandmiljøet i vandløb, søer, kystvande og grundvand. Planerne skal sikre renere vand og bedre forhold for dyr og planter – blandt andet gennem indsatser mod forurening og reduktion af udledning af næringsstoffer.
Find data om vandmiljøet tilstand
Biodiversiteten er under pres fra blandt andet ændret arealanvendelse, forurening, klimaforandringer og invasive arter. Når naturområder bliver mindre eller opdelt, får dyr og planter sværere ved at finde levesteder og overleve. Siden giver et overblik over de vigtigste trusler mod biodiversiteten i Danmark og forklarer, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker naturen.
Find data om biodiversitet
NOVANA er Danmarks nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø. Programmet indsamler viden om blandt andet søer, vandløb, havmiljø, grundvand, luft og naturtyper, så udviklingen i miljøets tilstand kan følges over tid. Data fra overvågningen bruges blandt andet til vandområdeplaner, Natura 2000-planer og beslutninger om miljøindsatser i Danmark.
Find data
Klimaforandringerne betyder, at Danmark i fremtiden får højere temperaturer, mere regn og flere ekstreme vejrhændelser som skybrud, tørke og stormfloder. Siden samler viden om, hvordan klimaet forventes at udvikle sig, og hvilke konsekvenser det kan få for natur, samfund og mennesker. Her findes også data og værktøjer, der kan bruges til at forstå og planlægge klimatilpasning.
Find data om klimaændringer og -tilpasning
- Læs mere om klimaændringer og klimatilpasning på Klimatilpasning.dk (åbner i ny fane).
Grundvandsovervågningen i NOVANA følger både kvaliteten og mængden af grundvand i hele Danmark. Der bliver taget prøver og målt i boringer over hele landet for at undersøge blandt andet forurening, pesticidrester og udviklingen i grundvandsstanden. Overvågningen skal sikre viden om tilstanden i grundvandet og danne grundlag for beskyttelse af drikkevand, natur og vandmiljø.